Atuagagdliutit - 22.10.1959, Blaðsíða 7

nunavta sulissuisa
kingornutagssiåt
Carl Egede erKainiarneKartoK, Kalåtdlit-nunåta radioane
Narssame erKåissutigssiata ulerneKarneranut tungatitdlugo
sapåme oktoberip 4-åne Narssa-
me naparneitarpoK Carl Egedemut
erKåissutigssiaK. ulérsinigssaK a-
Kagukå, landsrådimut ilaussortaK
Erling Høegh, „uvdlune kingug-
dlerne taissariaKarnerussune“ er-
Kainiutaussunik oKauseKarpoK:
påsinerdluinerujugssusagaluarpoK i-
sumaKaraluardine aussaK måna lands-
rådime atautsiminerme aitsåt Kalåt-
dlit-nunåne politikimik suliaKarneK
autdlarnersoK. aussaK måna atautsi-
minerme anguneKarsimassut, misilig-
simassat. OKautigisimassat oKåtåru-
tausimassutdlo Kalåtdlit-nunåta inui-
nit pingorfeKardlutik suliarineKarsi-
måput. kalåtdlit politikip (nålagker-
suinerup) tungågut peroriarsimanerat
landsrådime ilaussortat suliainut
landsrådimilo isumaKatigissutigissar-
simassanut tungaviuput.
kisiånile taimatut inuiait peroriar-
torsimanerat pisimavoK inugpagssuit
suniuteKarsimanerisigut, inuit suju-
nigssame pissugssanik takungnigsi-
nåussuseKarsimassut encortumigdlo i"
lumortumigdlo OKalusavdlutik sapi-
ssuseKartarsimassut. nunavtine uvdlu-
me aternik kalåtdlinik Kavdlunånig-
dlo ardlalingnik erKaimassagssaKar-
pugut taima nunavtinut kivfartorsi-
massunik. aterpagssungårmata atausi-
nan ardlaKéngitsutdlunit taigoråine
tåingitsugarpagssuaKardlune misigisi-
manartuartarpoK, kisiånile ukumini-
nguit taigineruvtigik Mathias Storck,
Frederik Lynge, Augo Lynge, Karl
Heilmann, — åmalo Carl Egede.
Carl Egede uvanga ikingutigalugo
suleKatigisimavara, landsrådime sani-
lerigdluta igsiasimavugut suleKatigig-
dluardlutalo. imåingilaK tamatigut i-
sumaKatigigtuåinartugut, isumaKatigi-
ngitarsinaussarpugut, kisiånile taima
isumatiginginerput ikingutigingnivti-
nut ajoKutigssångortinavérsårtiniar-
tuartarparput, ingmivtinut angneru-
niarfigeKåtaunata ardlavta isumå er-
Kornerussorissarput pulavfiginiarta-
ravtigo.
landsrådip aussaK Kalåtdlit-nunav-
ta sujunigsså erKartordlugo oKauseK
naj orKutagssiorniarnigssaK atoramiuk
ilaussortaussut Carl Egedemit åma
kingornussarsiamigsut suliarait. Augo
Lyngetut inungnit avdlanit sujunig-
ssame piumårtugssanik takungnerér-
sinaussuseKartarsimavoK. „Atuagag-
dlitit“ne „Hans Hedtoft“ip umiunera-
ta kinguninguatigut Carl Egedep ag-
dlagai sarKumiuneKarput. agdlagkat
téuko Kålip årKigssuissoKarfingmut
nagsiusimavai nangmineK „Hedtoft"-
imut ilauvdlune avalalernermigut. ag-
dlagkane tåukunane Kålip kalåleKa-
tine tamaisa suliuarKuvdlugit inersu-
pai, agdlagpordlo: „uvdluminaK pi-
ssugssaK erKarsautigisångilarput, aKa-
gule ama piumårtugssat". nålagkersui-
nerme suliaKardlune ajomånginer-
pauvdlunilo ussernartorsiorfigerKa-
jaunarnerpaussarput suliagssat uvdlu-
mikuinarmut atassut nåmagsiniésav-
dlugit, uvdlumikuinardlo suliagssanik
autdlussissut inungnik nuånarineKar-
Kaj aunerussarput. angnikitsuinardle
issigalugo suliniarneK suliniarneruvoK
kingunigssaKarpatdlångitsoK, Kavsiti-
gutdlo nuånarineKarnigssaK pingårtit-
dlugo årKigssussiniarneK sujunigssame
angussagssanut akornutigssanguinar-
tarsinaussarpoK. Carl Egedelo uvavti-
nut maligagssaujuartarsinaussarpoK
sapiserdlune angersinauvdluniio någ-
gårsinåussuseKartarame nunavta su-
junigsså kisiat kivfartukumavdlugo i-
luaKutaussugssaK anguniardlugo.
aussaK måna landsrådime Carl Ege-
de maKaisseKårput, — taimaikaluar-
tordle erKumitsumik misigisimassar-
parput najungikaluardluta akornavti-
nitoK, erKarsautigissarsimassai, oKau-
serissarsimassai, sapissusia erKortu-
liornigssamigdlo nuénarissaKåssusia
mingnerungitsumigdlo sujumut issi-
gingnigsinaussarnera aussaK månå-
taoK atautsiminerne malungnauteKar-
dluarput, angussavutdlo ardlaligssuit
Kålip åma suliaisa kingunerai.
aKago Narssame Carl Egedep erKåi-
ssutigssiagsså ulérneKartugssauvoK,
taimaisiornigssaK kussanartuvdlunilo
erKortuliomeruvoK. kisiånile puior-
niaKinatigo Carl Egede Kalåtdlit-nu-
nåta nålagkersugauneragut sulinermi-
Søndag den 4. oktober rejstes i
NarssaK en mindesten for Carl
Egede. Aftenen før udtalte lands-
rådsmedlem Erling Høegh i „Ak-
tuelt Kvarter“ følgende ord i for-
bindelse med mindehøjtidelighe-
den:
Det ville være en stor misforståelse
at mene, at denne sommersamling i
landsrådet har været begyndelsen til
politisk arbejde i Grønland. Hvad der
i denne samling måtte være nået, prø-
vet, talt og forsøgt, bygger naturligvis
først og fremmest på den grønlandske
befolkning selv. Det er den politiske
modenhedsgrad i befolkningen, der
har været og er baggrunden for lands-
rådsmedlemmernes arbejde og lands-
rådets vedtagelser.
Men modningen i befolkningen er
foregået under påvirkning af mange
personer, der i deres tid evnede at se
lidt ud i fremtiden og havde mod til
at tale, som de fandt det rigtigt og
sandt. Grønland kan i dag med tak-
gut ingminut encåissutigssalerérsi-
mangmat sujunigssamilo aulajanger-
sagkatigut angussatigutdlo arKa erssi-
tuåsangmat erKarsautigissarsimassai-
sigut OKauserissarsimassaisigutdlo,
tåukume uvagut Kujamasugdluta suli-
nivtigut ingerdlaterKigtugssaugavtigik
erKornerussumik, kussanarnerussu-
migdlo erKåissutigssiusavarput suliaK
ingerdlåniarsimasså nangikuvtigo
tåssa Kalåtdlit-nunåt ajungineru-
ssok iluanårfiunerussoK pisuneru-
ssordlo anguniardlugo, inuit kikutdlu-
nit aulajåissuseKardlutik eKiasuissu-
seKardlutigdlo suliumassut nunaKarfi-
gisinaussåt.
OKausimininguitdlo tåuko erKåissu-
tigssiaussut kalåliuvdluarsimassumut
nålåka Carl Egedep kalåleKatiminut
sågfigingnissutai oKautsit kingugdlit
uterfigerKitsiardlugit uko.
nunarssuarput isorartoKissoK nuna-
Karfikutårdlune ajornartorsiorfingnik
nåpitsivigiudsavarput. kisiånile nunap
tamarme iluaKutigsså erKarsauti-
giuartartigo, uvdluminaK pissugssaK
erKarsautigisångilarput, aKagule åma
piumårtugssat.
.nemmelighed se tilbage på mange
navne på grønlændere og danskere,
der på denne måde har tjent Grønland
godt. Der er så mange af disse navne,
at man ikke kan nævne nogle uden at
lade alt for mange være unævnt. Men
tænk på navne som Mathias Storck,
Frederik Lynge, Augo Lynge, Karl
Heilmann, — og Carl Egede.
Carl Egede var min ven og arbejds-
fælle. Vi havde plads i landsrådssalen
ved siden af hinanden, og vi arbej-
dede sammen. Det var ikke sådan, at
vi ikke kunne være uenige, men vi
kunne være uenige uden at blive
uvenner, og vi lærte at bøje os for
hinanden ud fra hensynet til det sag-
lige.
Når landsrådet i sommer snakkede
om Grønlands fremtidslinier og brug-
te ordet målsætning, så løftede med-
lemmerne en arv også efter Carl Ege-
de. Ligesom Augo Lynge havde han
altid sans for de problemer, der lå
lidt længere fremme i tiden, end de
fleste magter at tænke. I „Grønlands-
posten“ offentliggjordes efter „Hans
Hedtoft“s forlis et brev fra Carl Ege-
de. Det brev havde Carl skrevet og
sendt nordpå til redaktionen samtidig
med, at han selv tiltrådte rejsen med
„Hans Hedtoft". Carl Egede appellerer
i sit brev til arbejdsom indsats fra
alle grupper i Grønland. Og han skri-
ver: „Vi må ikke alene tænke på
„nuet“, men også på dagen i morgen".
Intet er mere populært og let, og intet
er derfor vanskeligere at undgå for en
politiker, end at nøjes med at betragte
dagens problemer og søge dem løst,
sådan som det umiddelbart vil se po-
pulært ud, — men handler man på
kort sigt, handler man uden perspek-
tiv, og så kan den populære beslut-
ning vise sig at blive til skade i årenes
løb. Carl Egede var for os andre et
eksempel på en mand, der turde sige
nej og ja på de rigtige tidspunkter
uden at skele til andet end landets
fremtids bedste.
Vi savnede Carl Egede i landsrådet
i sommer, — men på en måde følte vi,
at han var med trods alt. Hans tanker
og ord, hans mod og sandhedskærlig-
hed og først og sidst hans fremsyn var
med til at sætte præg på forhandlin-
gerne, og mange af resultaterne fra
samlingen var i lige så høj grad Carl
Egedes resultater som det var vore.
I morgen rejses i NarssaK en minde-
sten for Carl Egede. Det er smukt og
rigtigt. Men lad os ikke glemme, at
Carl Egede gennem sit arbejde selv
har rejst sig et mindesmærke i Grøn-
lands politiske liv, og at beslutninger
og resultater i mange år i fremtiden
vil bære hans navn blandt underskri-
verne i kraft af de tanker, som han
tænkte, og de ord, han sagde, — og
som vi er taknemmelige for at kunne
bære videre og arbejde ud fra i vort
fortsatte virke. Vi hædrer ham bedst
og mindes ham længst ved at bygge
videre på den bygning, som også han
arbejdede på: et bedre, lykkeligere og
rigere Grønland, hvor enhver, der ar-
bejder trofast og flittigt for landet, og
som føler sig hjemme i det, har hjem-
stavnsret.
Lad mig slutte disse stilfældige
mindeord over en god grønlænder,
udtalt på hele befolkningens vegne,
med endnu engang at vende tilbage til
Carl Egedes sidste henvendelse til den
grønlandske befolkning:
„I vort udstrakte land er der på
grund af de forskellige forhold fra
sted til sted mange vanskeligheder,
som vi møder gang på gang. Men vi
må tænke på hele landets vel. Vi må
ikke alene tænke på nuet, men også
på dagen i morgen".
Carl Egede sammen med sine landsrådskolleger — Carl Egede landsrådeKatinilo
Carl Egede (midt i billedet mellem Frederik Jensen og Jacob Nielsen) sammen med sine landsrådskolle-
ger fra landsrådet 1958.
Carl Egede (Kiterdliuvdlune Frederik Jensenip Jacob Nielsenivdlo akorndne) landsrådimut ilaussortaKati-
minik ilaKardlune landsrådip 1958-ime ataut simmer ane
En arv til dem, der
arbejder for Grønland
Carl Egede mindet i Grønlands Radio i forbindelse med
mindestensrejsning i NarssaK
7