Atuagagdliutit - 22.10.1959, Blaðsíða 18

Grønland kan muligvis blive
selvforsynende med rug ad åre
siger en optimistisk grønlandsk „bonde“. — Rug, avlet
i nærheden af Skovfjordens bund, var modnet i fjor, og da ker-
nerne blev sået i år, voksede kornet igen. —
Fårebestanden vokser igen.
Ikke alene i Danmark, men også i
Grønland er man mere og mere gået
bort fra at anvende heste i landbru-
get. I Julianehåb distrikt går man i
højere grad til at få traktoren i brug i
pagt med, at hjemmemarkerne bliver
større og større. Een af fåreholdeme i
K’agssiarssuk, Lars Motzfeldt, kaldet
Miite, fortæller, at traktoren gør en
stor nytte. Den klarer arbejdet meget
hurtigere end hestene.
— Nu er det blevet påvist, at kom,
særlig rug, kan modnes heroppe. Adolf
Lund, Ingnerulalik, havde fodret
sine får med rug i sine marker. Om
sommeren tittede rug frem, og i år så-
ede han de korn, han kunne finde i sin
hølade, de korn, der blev høstet sid-
ste år, og i år er der vokset korn igen.
Dette viser, at korn kan nå at blive
modent i gode somre heroppe. Det kan
være, at vi ad åre holder op med at
indføre rug.
Masser af insektlarver
En anden fåreholder fra K’agssiar-
ssuk, Erik Røde Frederiksen, fortæl-
ler, at det meget tørre forår var nær
ved at ødelægge høet; men før høsten
kom der regn og reddede situationen.
Selv om man ikke kan sige, at høet
står bedre end foregående år, er der
chancer for en god høst.
Lars Motzfeldt fortalte, at andre af-
grøder står mål med tidligere år. Man
kan endda sige, at de ser mere loven-
de ud. — Da jorden begyndte at blive
grøn, viste der sig tusindvis af insekt-
larver, der en overgang så ud som om
larverne skulle tage overhånd og øde-
lægge hele vegetationen. Larverne åd
alt det grønne, der piblede frem. En
overgang så jorden ud som ramt af en
langvarig tørke — grå og trist. Der var
så mange insektlarver, at man først
måtte lede efter, hvor man skulle træ-
de, for ikke at mase alt for mange af
dem. Hele jorden så ud som levende,
selv stenene så ud som levende.
Slagtelammene nær ved det
højeste tal, de har været på
Da jeg spurgte om, hvordan det var
gået med fåreavlen i år, svarede Lars
Motzfeldt: — Vi fik et ualmindelig
godt forår, og selv om det gik godt
med lammene, var der — som nævnt i
radioavisen — en del ræve, der havde
taget lam.
— Har man fået flere lam end i tid-
ligere år?
— Det er rigtigt at sige, at vi har
fået flere lam end i tidligere år, da
lammene havde klaret sig fortrinligt.
— Hvornår begynder De at samle
dem til slagtning?
— Omkring den 10. september. De
første både kommer den 17. septem-
ber for at hente slagtelam til fabriken
i NarssaK.
— Erik Røde Frederiksen, hvor
mange slagtelam er der i år?
— Det nøjagtige tal har vi ikke;
men jeg vil mene, at omkring 3000 lam
skal leveres til fabriken i NarssaK —
alene fra K’agssiarssuk.
— Bliver de afhentet? Før i tiden
kunne De samle lammene og befordre
dem over land helt til Julianehåb, og
nu, da De ikke længere skal færge dem
over Skovfjorden, skal lammene hen-
tes af både. Hvad siger De til det?
— Det er rigtigt, at vi selv havde
bragt lammene til Julianehåb over
land flere gange. Det største antal, vi
har drevet, var ca. 3500 stykker, og det
tog ca. een uge at nå Julianehåb. Når
slagtningen kunne gå bedre i denne
omgang, ville det være rimeligere for
os at drive alle slagtelam på een gang
til NarssaK. Så kunne man spare
transportudgifterne.
Slagtetiden udsat
— Er det bestemte datoer, man kan
komme af med lammene?
— Det kan man godt sige. Det er
vist nok en glæde for alle fåreholdere,
at der er kommet en ny ordning. Efter
denne skal slagtetiden først begynde
en gang i september i stedet for i au-
gust måned før i tiden. Det vil betyde
øgede indtægter for fåreholdeme.
For fåreholdere, der selv kan levere
lam til fabriken, er det en økonomisk
vinding. Fabriken giver to kr. ekstra
for hvert lam, der bliver leveret frit,
fortæller Erik Røde Frederiksen.
— Vokser K’agssiarssuks fårebe-
stand?
— Efter den sidste vinterkatastrofe
ser det ud til, at vi for første gang
skal have det største antal moderfår i
år. I de foregående år var det næsten
umuligt at forøge bestanden. I år ser
det ud til, at det vil lykkes at gennem-
føre en betydelig forøgelse af bestan-
den.
Krigen mod rævene
— Lars Motzfeldt, engang i sommer
hørte vi, at fåreholdeme har erklæret
„krig“ mod rævene. Hvordan er det
gået hidtil?
— Den rævehule, hvor man fandt
de fleste lammeknogler, blev tilintet-
gjort; men dér fandt man ingen un-
ger. En gammel hanræv, der muligvis
havde slagtet de fleste lam, blev ned-
lagt.
Hølader af barakker
— Lars Motzfeldt, havde K’agssiar-
ssuk-beboeme benyttet sig af tilbudet
om barakker fra NarssarssuaK-basen’
— Een barak blev erhvervet til for-
del for hele K’agssiarssuk-befolknin-
gen og bliver benyttet som lade til
handelens nøddepot. Den fik vi i fjor;
og nu er man i gang med at uddele
flere barakker både til K’agssiarssuk
og andre steder.
— Kan de godt bruges som hølader?
Nogle af dem ser ud til at være gamle.
— Man kan ikke betegne dem for
gamle, når de skal anvendes til dette
formål — ikke de nyere barakker. Go-
de beboelsesbarakker — gode i vore
øjne — er dem, der bliver givet til få-
reholdeme.
— Hvor store udgifter har en fåre-
holder, der får en sådan barak?
— De er gaver, d. v. s. det koster
ikke noget at erhverve dem; men for
opstillingen kan man fra erhvervsstøt-
tefonden få mindst 3000 kr.
Honningbierne kunne leve
— Erik Røde Frederiksen, der har
også været honningbier i K’agssiar-
ssuk?
— Ja, der kom to bistader, og bi-
erne befandt sig vel i de første tre
år, takket være, at man ikke samlede
honning fra dem; men da man høste-
de honning, kunne de ikke overleve
vinteren. Når man skal have hon-
ningbier heroppe, skal de have ekstra
varme stader, så at de kan overleve
den kolde vinter. Deres honning er
lige så god som den honning, man f.
eks. kan få i Danmark.
Janus.
GUMMIREDNINGSFLÅDER
RFD flåderne tager kun ringe plads op i sammenpakket stand. De pus-
tes op med kulsyre på et halvt minut ved træk i linen. RFD gummired-
ningsflåder leveres i paksæk eller glasfibercontainer. De fås i størrelser
fra 4—25 mand. Der er over 700 RFD flåder på danske skibe og fiskefar-
tøjer.
Det obligatoriske årlige eftersyn kan foretages af dykkerdepotet
GODTHÅB
RFD ånåniutit imuneKarsimatitdlutik inikitsungussarput. kulsyre a-
tordlugo putdlangneKartarput minutip agfåta ingerdlanerinåne nusugta-
gånguaK nusuinaråine. RFD ånåniutit gummiussut pisissunut nagsiu-
neKartarput pfimut glasfibercontainerinutdlunit portordlugit, pineKarsi-
nauvdlutigdlo åssigingitsunik angissusigdlit inungnut sisamanut nautsor-
ssussanit 25-nut nautsorssussat tikitdlugit. danskit umiarssuåine aulisa-
riutåinilo RFD ånåniutit 700 sivnerdlugit pigineKarput.
ukiumortumik misigssorneKarnigssåt Nungme arnartartunut sitdlima-
teKarfingmit isumagineKarsinauvoK.
ALFRED RAFFEL 7.
Vodroffsvef 46, København V.
Service: Dykkerdepotet GODTHÅB
misigssuissarfik: amartartunut sitdlimateKarfik NØK
tårtitdlugo
mianerssorit
KaumartartoK
ikerianguaruk!
Pas på i mørket
tænd
lys i lygten!
KåumarKutitsialak tigumiartariaK tårtume ilua-
KutaoKissoK. taimaingmat KåumartartoKarit —
peKångikuvitdlunit nutåmik pisigit. Kåumartar-
toK mikissunguaK akikeKaoK, pingårtumik HEL-
LESENip batterianik orssoieartikugko Kulariså-
ngilat KåumartartoK pissusigssamisut ikumasi-
nåusassoK.
Klart lys lige ved hånden giver Dem tryghed og
sikkerhed. Tag derfor lygten frem — eller køb
Dem en ny. En lille lygte koster kun en bagatel,
og når der er et HELLESENS batteri indeni, er
De sikker på, at lygten virker hver gang.
19