Atuagagdliutit - 22.10.1959, Blaðsíða 15

r
xmmMmmm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydproven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barla.j. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Ebbesen. Godhavn:
Overassistent Erup, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer. Jakobshavn:
Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christian s liåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz
Fencker. Vmanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent
Erik Willumsen. Kap l^obin: Sondeåssistent Ib Tøpfer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkiine 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
Nftngme sinerissap kujatdliup naniteriviane naxitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
----------—-----------------------------------------------------
Et skoleeksempel
Begivenheder og udtalelser inden for den sidste måned har understreget
fornemmelsen i Grønland af, at lønningsspørgsmålene heroppe præges af me-
get stor uoverskuelighed. Nogle vil være tilbøjelige til at bruge betegnelsen
„kaos".
Vi skal ikke her forsøge at foretage en detailanalyse af de forskellige grup-
pers krav og ønsker. Vi vil nøjes med at pege på uroen blandt de udsendte
funktionærer, telegrafisterne, lærerne, bestillingsmændene og først og sidst
lønningsforholdet mellem „udsendte" og „ikke-udsendte".
Generelt sagt er forholdet i dag sådan, at det dansk-grønlandske samarbejde
vanskeliggøres og sådan, at arbejdslysten og arbejdsglæden er i fuld gang
med at forsvinde mange steder i Grønland. Alt på grund af uafklarede løn-
nings- og ansættelsesforhold eller på grund af forhold, der opfattes som util-
fredsstillende, uretfærdige og rodede.
Det fremgår af en udtalelse udsendt af bestillingsmandsforeningernes hoved-
bestyrelse, at bestillingsmændene er ved at tabe tålmodigheden. Der ligger
givetvis et varsel eller en advarsel i udtalelsens afsluttende sætninger om, at
„der kan opstå stor utilfredshed blandt bestillingsmændene", en utilfredshed
der skønnes at kunne få „uheldig virkning" i befolkningen.
Udtalelser fra telegrafister og udsendte funktionærer varsler ligeledes øgede
vanskeligheder.
Og som bekendt har lærerne i Grønland aktioneret ved at frabede sig aften-
skoletimer — en aktion, der ikke er en „strejke", men som naturligvis overalt
opfattes som en strejkelignende forholdsregel og gør indtryk som sådan.
Alt i alt kalder den lønningsmæssige situation i Grønland således i aller-
højeste grad på klaring og ordning. Meget værdifuldt er ved at smuldre som
følge af uklarheden, uafgjortheden og utilfredsheden.
Samtidig med, at vi kraftigt understreger -behovet for en sådan afklaring,
vil vi udtale beklagelse over at se lærerne i Grønland bragt i den situation,
de nu befinder sig i. Vi har den opfattelse, at mange lærere kysten langs er
utilpas ved deres nuværende stilling, utilpas over for den grønlandske ung-
dom, der berøves aftenskolens mulighed for dygtiggørelse, utilpas over for
andre grupper med uafklarede lønproblemer, utilpas ved at have lagt sig i
spidsen med hensyn til udtryk for bristet tålmodighed i et samfund, hvor tål-
modighed næsten er en tjenestepligt for enhver, der har et pædagogisk, leder-
mæssigt ansvar. Og måske først og fremmest utilpas på grund af „aftenskole-
aktionens" organisationsmæssige „tilrettelæggelse".
Vi har den opfattelse, at man med lærerforeningens aktion står med noget
nær et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal gribe den slags an, såfremt
man da ønsker at vinde forståelse for sine synspunkter og for berettigelsen af
en aktion. Sjældent har man set et mere dilettantisk oplæg end her — med
hovedkuls iværksættelse, tilsyneladende usikkerhed til sidste minut, henvis-
ninger til varsler, der ikke er sikret rettidigt fremsendt, til telegrammer, der
ikke er sikret afsendt, med underhåndsmumlen om injurielovgivning og barn-
agtige tilkendegivelser om „landshøvdingeveto" etc. etc.
Hvis denne aktion skulle have betegnet den grønlandske lærerforenings før-
ste løfterige stærefløjt i retning af rolig og fast organisationspolitik, må man
sige, at der har været fiasko fra starten.
Mon ikke lærerforeningens formand skal gennemgå sit pensum lidt omhyg-
geligere, næste gang han tager ordet ex catedra?
maligagssamik?
Kéuméme kingugdlerme pisimassut oKauserissatdlo ersserxigsarsimavåt Ka-
låtdlit-nunåne akigssautinut tungassut Kanox påsinångitsortaxartigissut, ila-
me agdlåt tamatumuna ilangnexalersimassutut oxartoxarsinaulersimagunar-
tOK.
akigssarsiagdlit åssigingmik suliaxartut ilaisa piumassarissait kigsautigi-
ssaitdlo ingmikflalugtortaisigut mauna navsuiauteKarfiginiarssaringilavut. ti-
kuåinåsavarput atorfigdlit Danmarkimit suliartortut, telegrafistit, iliniartitsi-
ssut, bestillingsmandit akornåne akigssautit tungaisigut nåmagigtaitdliome-
KartoK, åmalo Danmarkimit suliartortut månilo suliaxardlutik najugaxavigsut
akigssarsiaisa nikingåssutåt isumapigdliutaugalugtuinalersimassox.
uvdlumikume pissutsit imåiput tamatumunåkut danskit kalåtdlitdlo sule-
Katigingnerat ajornakusortinexalersardlune, nunaKarfingnilo åssigingitsorpag-
ssuarne suliax kajumiginérutilersimavdlune suliamigdlo nuånaringningneK
tåmariartulersimavdlune. tamåna pissutexarpox akigssautinut atorfinigtitau-
ssamermutdlo tungassut ersserKigsaivfigineKarsimånglnerånik imalunit pi-
ssutsinik nåmaginéngitsunik, nåpertuivdluångitsunik påtsivérusimassunigdlo.
bestillingsmandit pexatigigfiata hovedbestyrelsianit OKauserissaussoK nå-
pertordlugo bestillingsmandit nåmagigtartuåinarneK sapilersimåput. oxauseri-
ssap naggatåne „bestillingsmandit angnertumik nåmagigtaitdliulersinaunig-
ssanik, pitsåungitsumik avdlanut suniutexarsinaussumik" taineicartoK xanox
pissoxamigssånik sujumut ilisimatitsissutitut mianerssorxussutitutdlunit på-
sinexarsinauvox.
telegrafistit Danmarkimitdlo atorfigdlit suliartortut oxauserissait åma ajor-
nakusorutit angnerulersimanerånik kalerriussaxarput.
sordlo nalunexångitsox iliniartitsissut aftenskolime atuartitsiumånginermi-
kut iliusexarsimaput, nangmingnex oxautigissåt maligdlugo suliumajungnaer-
nerungitsumik, taimåitordle suliumajungnaernertungajak årxigssussinertut
påsinexardlunilo isumaxartinexartunik.
taimaingmat månåkut pissariaxalivigsimavox Kalåtdlit-nunåne akigssauti-
nut tungassut ersserxigsaivfiginexamigssåt årxigssussivfiginexamigssåtdlo.
tamatuma ersserxigsaivfiginexarsimånginera, aulajangivfiginexarsimånginera
nåmagigtaitdliOtiginexarneralo pissutigalugit sulexatigingnigssamut iluating-
nautexartorpagssuit auvdlutigdlusox nungugalugtualersimåput.
tamatumuna påsinarsainigssap pissariaxamera sékortåmik ersserxigsauti-
galugo ajussårutigalugo oxautigisavarput, iliniartitsissut aftenskolime atuar-
titsiumånginermikut ajornartortitsisimanerat. isumaxarpugut sinerissame ili-
niartitsissorpagssuit månåkut torxigsiungnaerutigisimagåt kalåtdlit inusugtor-
taisa aftenskolime pikorigsarsinaujungnaernerat, taimatutdlo avdlat akigssau-
taisa iluarsinexarsimånginerat erxaivdlugo torxigsiungnaerutigisimagåt nå-
magigtaitdliorxårtunertik, inoxatigingne, kikutdlunit atuartitsissutut sujuler-
ssortaussututdlo akissugssåussusexartut, pissugssauvfigtut nåmagigtamermik
takutitsivfigssaraluåne, imaxale åma tamanit angnermik torxigsiungnaerutigi-
simagåt aftenskolime atuartitsinermik unigtitsiumanerup pexatigigfiup tungå-
nit xanox årxigssunexarnera.
isumaxarpugut iliniartitsissut taima iliåsexamermikut takutitsisimassut —
taimailiornerup pissariaxamera isumavdlo tunuanitup påsinexamigsså kig-
sautigigåine — taimatut årxigssussisimassariaxdTigikaluamermik. xaxutigut
taimatut pinguartutut iliåsexartunik takussoxarsinaussarpox, tåssångåinar-
ssuax årxigssussissunik, naggatånut agdlåt nangåssutut pissusexardlune, ilisi-
matitsissutigerigkat pivfigssaugatdlartitdlugo tusardliunexarsimångitsut, tele-
gramitdlo autdlartinexarnigssåt isumangnaitdlisarnexarsimångitsut utertuå-
nguardlugit, ilångutdlugulo pingitsussårtumik niputigalugo ajuatdlagtitausi-
manermik erxartussissutigut suliagssångortitsinigssax, mérarpalugtumigdlo
oxauserissaussut — landshøvdingip oxausexartoxarxingnigssamik atorfine
nåpertordlugo ajomartitsineranik il. il.
taimatut iliusexarnex Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissut pexatigigfiata tungå-
nit aulajaitsumik erxigsisimassumigdlo ingerdlatsilernigssamut isumavdluar-
såriniartusagpat, oxartoxartariaxarpox autdlarxåumutdle tamåna iluagtingit-
sordluinarsimassox.
anersa iliniartitsissut pexatigigfiåne sujuligtaissup oxauseriniagkane pei-
xigsåmerussumik xinertariaxånginerai, tugdlianik pexatigigfingme sujulig-
taissutut oxausexarniåsagune?

15