Atuagagdliutit - 22.10.1959, Blaðsíða 16

Ny stor torskeårgang for tiden under opvækst
stort antal af disse små toårs torsk
mærket med plastikmærker i ryggen-
De fleste mærkedes ved Holsteinsborg
og Christianshåb (tilsammen godt 1000
stk). Så venter vi i løbet af nogle år
at få indleveret genfangster fra fisker-
ne.
Disse mærkningsforsøg er en genta-
gelse af tilsvarende forsøg, som dr.
Paul Hansen foretog i 1949 på små-
torsk af årgang 1947. Mærkningerne
foretoges i Diskobugtområdet og ved
UmanaK, og adskillige år efter er der
indleveret genfangster fra de langt
sydligere fiskebanker, ja, endda så
sydligt som udfor Frederikshåb. Der
foregår altså visse år en betydelig >
drift af torskeyngel nordpå med strøm-
men. Siden, når denne yngel er vokset
op til store fisk, vandrer de sydpå til
ynglepladserne.
Hvert år er biologerne på vagt for
at se efter forekomsten af nye argange.
Ved „Dana“s togter i 1958 og 1959
fandtes kun ringe mængder af torske-
yngel i vandet, så vi må sætte vore
videre forhåbninger til de følgende år.
Lidt om laks, uvan, hellefisk m. m.
Siden 1956 har der været gjort for-
søg med udsætning af indførte lakseæg
i grønlandske elve. Disse forsøg organi-
seres af cand; mag. Jørgen Nielsen,
som i april i år rejste op med 20.000
nordnorske lakseæg til NarssaK di-
strikt, hvor udsætningen foretoges.
Torskens nære slægtning, uvauen,
har i de senere år påkaldt sig opmærk-
somheden, idet dens stigende hyppig-
hed i sydvestgrønlandske farvande
falder sammen med torskebestandenes
tilbagegang. Dens tiltagen er altså et
udtryk for en mindre gunstig udvik-
ling, og derfor er det af betydning at
studere den nærmere. Jens Kreutz-
mann, som bestyrer biologstationen i
Godthåb, har nu i foråret i akvarier
foretaget kunstig befrugtning på uva-
Kens æg og ført deres udvikling frem
til de spæde larvestadier. Disse larver
er ikke beskrevet i litteraturen, og
man har hidtil ikke kunnet sige med
sikkerhed, om ikke en del af, hvad
man har antaget for torskeyngel, kan
have været uvaityngel. Det er klart,
at skal man udtale sig med fuldkom-
men sikkerhed om forekomster af tor-
skeyngel i vandet, må man kunne skel- ‘
ne den fra uvaKens.
Hellefisk — markedsfisk
Muligvis venter der hellefisken en
større fremtid som markedsfisk, og i
så fald kan det få stor betydning for
de nordligste distrikter i Vestgrønland.
Derfor bliver denne fiskeart nu også
gjort til genstand for mere indgående
undersøgelser.
De fiskeribiologiske undersøgelser
omfatter endnu en række arter, som
der ikke skal gås nærmere ind på i
denne oversigt. Det drejer sig om hav-
kat, rødfisk, angmagssat, sild og fjeld- >
ørred. Desuden fortsætter observatio- .
nerne af rejebestandene.
Nogle almindelige fiskeribiologiske
befragtninger
Ved de nylig stedfundne forhandlin-
ger mellem det grønlandske landsråd
og den færøske delegation om færøfi"
skernes rettigheder på grønlandsk ter-
ritorium blev fiskeribiologerne, fore-
spurgt om deres synspunkter, som jeg
her vil benytte lejligheden til at med-
dele for en større kreds af interesse- i
rede. sj
1) SPØRGSMÅLET OM OVER-
FISKNING
Det mest nærliggende spørgsmål vil
naturligt være, om det forøgede fiske-
ri indebærer risiko for overfiskning,
hvorved forstås en for kraftig beskat-
ning af bestandene, så et stigende to-
taludbytte samtidig giver dalende ud-
bytte for den enkelte fisker.
For den grønlandske torskebestand
som helhed har der ikke vist sig tegn
på overfiskning, hverken ude på ban-
kerne eller i kystfarvandene, og de
almindelige gængse redskaber, lang-
line og håndsnøre (indbefattet snelle),
rummer ikke nogen fare. — Men hvis
det stærkt forøgede trawlfiskeri, som
mange fremmede nationer foretager
ude på bankerne, fremtidig medfører
overfiskning, da bliver det et problem,
som må løses internationalt gennem
ICNAF (International Commission for
Nordvestatlantiske Fiskerier), som
Danmark er medlem af.
For mere eller mindre stationære
fjordbestande kan stærkt forøget fi-
skeri (bl. a. ved bundgarn) tænkes at
medføre overfiskning. Det kan således
komme til at gælde Godthåbsfjorden,
der — som jeg ovenfor har skildret —
har sin egen torskebestand, der hvert
forår foretager en stærk koncentra-
tion i gydeområdet ved Kapisigdlit.
Men også torskebestandene i Kangia
(Skt. distrikt) og IkertoK (Hbg. di-
strikt) synes at have lokal karakter.
Mere stationære fiskearter som hav-
kat og helleflynder risikerer lettere en
aulisagkanik misigssuisscit sulinerat
sujugdlermik aulisagkanik misig-
ssuissut sune sulinerat tailasavara.
sordlo 1957-ime 1958-imilo Kalåtdlit-
nunåta kitåinaringiså Tunule sulivfigi"
simagåt, månétaoK Kitå Tunulo tamai-
sa misigssuivfigait. m/k „Adolf Jen-
sen" aussap Kåumatai mardlugsuit
Angmagssagdlup ericåne sulititdlugo
„Tornap" Kitåne Nup Umånavdlo a-
kornat angalaorfigå. aulisarnermut
ministereKarfiup umiarssuaK aulisag-
kanik misigssutå „Dana" David-Stræ-
deme uteKåtajårdlune imar> kisséssu-
sianik ugtortaissarpoK straminposer-
ssuitdlo imap iluatigut kaligdlugit au-
lisagkat piaråinik misigssuissardlune
kisalo ikånerssuarne sårugdlingnik
nalunaeKutsersuivdlune, sårugdlitaoK
siutermiuinik katerssuissarpoK sårug-
dlit pissarineKartartut KanoK utoritau-
tigissusinut påsissutigssanik. Nungme
aulisagkanik misigssuivfiup laborato-
riavarénguata sulinine ukioic kaujat-
dlagdlugo ingerdlåtuarpå, kisalo auli-
sagkanik misigssuissoK Narssap fa-
brikiane ukioK kingugdleit nåmagtit-
dlugo sulisimavortaoK.
sårugdlescamarnerulernerup
ajornartorsiutaulersinaunera
sordlume Atuagagdliutinik atuartar-
tut nalungeréråt sårugdlit piarKiv-
dluartarnerisa piandnerdliortarnerisa-
lo pissarnere aulisartut iluanåruteKar-
tigisinaussarnigssåinut Kanon suniute-
Kartigisinaussartut. taimåitumik ukiut
tamaisa sårugdlit tusintigdlit ardlag-
dlit utorKåussusé misigssorneKartarput
tamatumuname påsineKartarmat så-
rugdlit pissarineKarnerpåt ukiume
overfiskning. Om helleflynderen ved
man med sikkerhed, at den let opfi-
skes. Det var således det store frem-
medfiskeri på denne fiskeart i 1920’
erne og begyndelsen af 1930’erne, der
ødelagde bestanden udfor Vestgrøn-
land.
2) SPØRGSMÅLET OM UDKASTET
FISKEAFFALDS SKADELIGHED
Dette spørgsmål har man tillagt en
ret stor betydning, som det jo tydeligt
fremgår af den grønlandsk-færøske af-
tale. Dertil skal jeg bemærke følgende:
For selve fiskebestandene kan udka-
stet affald ikke betyde nogen fare. Den
kraftige vandbevægelse og den hurtige
stofomsætning, der især befordres ved
tangloppers og andre bunddyrs med-
virken, vil forhindre en forgiftning og
forurening af vandet. I stedet for at
holde fiskene borte vil affaldet snarere
tiltrække dem. Det ser man et slående
eksempel på i Christianshåb havn,
hvor rejeaffald fra fabrikken tiltræk-
ker tætte stimer af små torsk og uvan.
Et andet spørgsmål er, om fiskeaf-
fald på anden måde kan skade fiske-
riet, f. eks. om torsk, der tiltrækkes af
affaldet, er mindre villige til at bide
på langlinekrogene. Det tør jeg ikke
(Fortsættes på bagsiden)
sume perortusimanersut. atuartutdlo
påsissarianarpåt aulisagkat utoricåu-
ssusinik misigssuissarneK KanoK inger-
dlåneKartarmersoK. tåssa siutermiut
manilagtångue iluleriårtut mikroskop-
imik (agdlisitsiumik) kisineKartarput
tåukume Kavsiussusisa aulisagkap Ka-
noK utorKåussuseKarnera erssersisi-
naussarmåssuk. Kalåtdlit-nunåne au-
lisagakanik misigssuissut sujuligtai-
ssuata ukiut tamaisa misigssugkat na-
lunaerssutait sarKumiutarpai, tåssalo
sarKumiuneKarsimassut ilait mauna
ericartulåsavaka.
sårugdlit 1947-me perortut 1953-ip
kingomagut pissarineKarnerssausimå-
put, 1955-imitdlo 1950-ime perortut a-
merdlaKissutaoK pissauvdluartalersi-
mavdlutik. ukiune tåukunane mar-
dlungne sårugdlingnut perorfiuvdluar-
simaKissunérsut 1958-ip tungånut Ka-
låtdlit-nunåta sineriåne sårugdlingni-
arneK taima iluanårfiut.igilersisimavåt,
1958-ivdle kingornagut kinguariartu-
lersimavdlutik, taimåikaluartordle
månamut agdlåt suniuteKångitsoratik.
pingårtumik ikånerssuarne avangnar-
pasingnerussune kinguariarneK ang-
nerpåK pisimavoK. tåukuale saniatigut
1953-ime perortorpagssuit taortauler-
sut ikånerssuarnut pioralerérsimåput.
ukiunilo aggersune nautsorssutigissa-
riaKåsavarput sårugdlingnik aulisar-
neK 1953-me perortuinangajangnik i-
ngerdlatineKalerumårtoK.
Kitåta sårugdlisa misigssorneKarner-
mingne erssersitåt unauvon: 1958-ime
Nup Ausiaitdlo akornåne sårugdlit pi-
ssarineKartut amerdlanerssait 1953-ime
perortusimåput, Kujatånile ukiume
tåssane (1958-ime) pissaussut amerdla-
nerssait 1950-ime 1947-milo perortuv-
dlutik. tåuko ingmingnut naleriduku-
ruvtigik sårugdlit ukiune ingmikutår-
tune perortartut ersserKivigsumik a-
vangnånit kujåmut igdluariartortarne-
rat navssårisavarput. månåkut sårug-
dlit pissusiat ima issikoicarpoic: 1953-
ime perorsimassut avangnarpasingne-
russumlput kujémutdlo ingerdlaru-
ssårdlutik, 1950-ernitsatdle 1947-rnit-
satdlo Kanga avangnarpasingnerusi-
magaluarput månåkut Kujatånilerdlu-
tik.
Kujanavigsumik ukiune kingugdler-
ne Tunume misigssuineKartarpoK tåu-
kulo kinguneKåsagpata påsineKarsi-
naulisaoK Tunume sårugdlit pissau-
nerpaussartut tåukusinaunersut Kanga
Kitåne pissaunerpaussarsimassut ukio-
Katait imalt. peroKatigisimassait. ki-
siånile åma tåuko sumut ardlånut ig-
dluarsimångikunik kinguariarujug-
ssuarérsimåput. Tunup månåkut så-
rugdlé 1942-mit, 1945-mit, 1947-mit,
1950-imitdlo pissunerusimagunarput.
akerdlianik 1953-ime perorsimassunik
Tunume nåpitagssaKångingajagdlui-
narpoK, tåukume sule Kitåta avang-
narpasigsuaninerugamik. Tunume tai-
matut sårugdlingnik utorKåussusiler-
suinivtine ningitagkanik aulisåumig-
dlo pissat atorsimavavut. aulisautåi-
narmigdle pissat kisisa najorKUtarisi-
magaluaruvtigik Tunup sårugdlé 1950-
erniséinausorisagaluarpavut, månalo
Angmagssagdlup-kangerdluane sårug-
dlingniarneK aulisautåinavingmik i-
ngerdlåneKarmat pissarineKartartut
1950-ernisåinaviusimåsåput.
sårugdlit ukiune ingmikutårtune
perortartut avangnånit kujåmut inger-
dlaoriardlutik Tunumut ingerdlandg-
tarnerata påsineKartup ilimanarsisit-
dluinarsimavå åma sårugdlit amerdla-
Kissut aulisagairarfingnut avdlanut
ingerdlarKigtartut sordlume Island-
imukåssoKartartoK. Islandile Kånger-
dlugo siaruarterKigtarsimanerånut så-
rugdlit nalunaeitutsersugkavta sune
pissarineKartarumårnigssaisa ukiune
tugdliunerussune erssersikumårpåt.
sårugdlit Kalåtdlit-nunåta kitåne na-
lunaeKutsersimassavta ilait atausiåkåt
aulisagaicarfigssuarne ungasinarne pi-
ssarineKartarsimåput sordlo Barents-
haveme, Lof otene, Bjørneøme, New
Foundlandimilo. Kitåta sårugdlisa tai-
matut autdlakåvdlutigdlo siaruarter-
tarnerine sårugdleKarfit Kimagarne-
Karlut ilimagerigkavtitut erKorneKar-
nerssarisimagunarpait Umånap-ka-
ngerdlua Diskobugtilo, tåukunanime
sårugdlit kinguariarsimaKingmata.
tåuko ericartorneKartut tåsséuput
Kalåtdlit-nunåne sårugdlit tamåkissu-
mik issigalugit osautigissagssartait.
sinerissame kangerdluit sårugdlingni-
arfiussartut åma åssiglngisitårtunik
ingmikut pissuseKarsinaussarput. sor-
dlo nalunaeKutsersuinikut påsineKar-
simassoK Nup-kangerdluata sårugdlé
avdlanut nigujuitsungajausimassut si-
nerissavdlo sårugdlinit avdlåussute-
Kartarsimavdlutik. utoncåussusilersui-
nikut ersserKivigsumik påsineKarpoK
Nup-kangerdluata sårugdlé pissauner-
paussartut 1952-ime perortusimassut,
nauk Kitåta sineriåne 1952-ime peror-
tut suniuteKångitdluinaraluartut.
(itup.32-me nangisaoK)
aulisagkanik misifrssuissut suliait
dr. phil. Erik Smidtip sulinermine ukiumut nalunaerssutai
sujorna avisikut matumuna aulisagkanik misigssuinivtine suliarisimassavta
nalunaerssutait agdlauserinikuvåkå, månåkutdlo ukiume Kångiutume suliarisi-
massavut erssersiniaraluåsavåka. månåkut agdlauserissagssåka ukiume 1958-ime
misigssuinivta inernerivait, tåssame ukiume matumane suliavut laboratoriane
ardlalingne ukiormåna ukiup nålernerata migssåne aitsåt inårneKardlutik su-
liarineKartugssaugamik. taimåikaluartordle ukiume matumane suliavta ilamini-
ngue åma ilångutilårumårpåka.
Fiskene på østkysten
Da det er så heldigt, at der det sidste
par år er foretaget undersøgelser ved
østkysten, har det været muligt at på-
vise, at de årgange, som dominerer der,
er de samme, som tidligere var store
ved vestkysten, men hvor de nu enten
er forsvundne eller gået stærkt tilbage.
Det drejer sig om årgangene 1942, 1945,
1947 og 1950. Derimod er der ved øst-
kysten meget få af årgang 1953, som jo
er så talrig ved den nordlige del af
vestkysten. — Det er ved at betragte
både fangster fra langline og fra snel-
le, at vi finder den her skildrede al-
derssammensætning hos østkystens
torskebestand. Nøjes vi med at se på
fangster fra snelle, da finder vi, at de
helt og holdent domineres af årgang
1950, og da det nylig etablerede tor-
skefiskeri i Angmagssalikfjorden ho-
vedsagelig er et snellefiskeri, er det
følgelig årgang 1950, som bærer det.
Sydpå og øsfpå
Den slutning man kommer til af det
foregående, må blive, at de forskellige
torskeårgange bevæger sig sydpå langs
vestkysten og videre om til østkysten,
hvorfra man må antage, at en meget
betydelig del vandrer videre til andre
havområder, først til Island. Men at
der videre sker en betydelig spredning,
derpå tyder de seneste års genfangster
af mærkede torsk. Enkelte af de torsk,
som blev mærket ved Vestgrønland, er
siden blevet genfanget på så fjerne
Vil dominere fangsterne fra 1962. — Dr. phil Erik Smidfs årsoversigt over
de fiskeribiologiske undersøgelser i grønlandske farvande.
I fjor gav jeg her i bladet en oversigt over de fiskeribiologiske undersøgelser,
og jeg skal forsøge det samme igen i år. Hvad jeg kan meddele, er hovedsage-
lig resultaterne for året 1958, da indeværende års undersøgelsesmateriale først
skal behandles på laboratorierne i løbet af den kommende vinter. Men lidt fra
denne sæson kan dog også bringes.
I forbindelse med denne oversigt vil jeg benytte lejligheden til at meddele
de synspunkter, som fiskeribiologerne fremlagde ved forhandlingerne mellem
det grønlandske landsråd og den færøske delegation om udvidede rettigheder
for færøske fiskere på grønlandsk territorium.
Fiskeribiologernes virksomhed
Først ganske få ord om, hvor fiske-
ribiologiske undersøgelser er blevet fo-
retaget. Ligesom i 1957 og 1958 har de
også i år omfattet både Vest- og Øst-
grønland. M/k „Adolf Jensen" har til-
bragt et par sommermåneder i Ang-
magssalik distrikt, og den lille 30 fods
kutter „TornaK" har været på togt
langs vestkysten fra Godthåb til Uma-
naK. Ude i Davisstrædet har fiskeri-
ministeriets havundersøgelsesskib „Da-
na" krydset rundt og målt vandtempe-
raturer, trukket store straminposer
gennem vandet for at undersøge fore-
komster af fiskeyngel og fisket torsk
på bankerne til mærkningsforsøg og
indsamling af øresten til aldersbe-
stemmelser. — Fra det lille biologiske
laboratorium i Godthåb er helårlige
undersøgelser foretaget, og endelig har
en biolog været stationeret året rundt
ved fabrikken i NarssaK.
Situationen for torskebestanden
Som det vil være mange af dette
blads læsere bekendt, har forekomsten
af gode eller dårlige torskeårgange en
afgørende betydning for fiskeriets ud-
bytte, og hvert år bliver flere tusinde
torsk aldersbestemt, for at man kan
se hvilke årgange, der bærer fiskeriet.
Det vil også være mange læsere be-
kendt, at aldersbestemmelserne foreta-
ges ved, at man under mikroskop tæl-
ler ørestenenes årringe. Lederen af
Grønlands fiskeriundersøgelser, Paul
Hansen, giver årlig en beretning der-
om, og det er et uddrag af den, jeg vil
bringe.
Siden 1953 har årgang 1947 været
den betydeligste i fangsterne, og fra
1955 indgik årgang 1950 i betydelige
mængder. De to årgange bar tilsam-
men det grønlandske torskefiskeri ind-
til de i 1958 viste en meget stærk til-
bagegang, men stadig var de dog be-
tydningsfulde. Det var især på de
nordlige fiskebanker, tilbagegangen
faldt, og samtidig rykkede her en ny
stor årgang, 1953-årgangen, ind i fang-
sterne i stor mængde. I de kommende
år må vi regne med, at fiskeriet for
en væsentlig del skal bæres af årgang
1953.
For de vestgrønlandske torsk kan vi
da tegne situationsbilledet for 1958
med årgang 1953 som afgjort domine-
rende nordpå (mellem Godthåb og Ege-
desminde) og med årgangene 1950 og
1947 som endnu dominerende sydpå. —
Og sammenligner vi dette billede med
tilsvarende tal fra de foregående år,
vil vi finde en tydelig bevægelse af de
enkelte årgange fra nord mod syd.
Tendensen er for tiden, at årgang 1953
trænger frem nordfra, medens årgan-
gene 1950 og 1947, der tidligere var
dominerende nordpå, nu er trukket
mod syd.
fiskepladser som Barentshavet, Lofo-
ten, Bjørneøen og New Foundland. —
Bortvandringen og spredningen af den
vestgrønlandske torsk — som man alt-
så må regne med, har givet sig tyde-
ligst til kende ved en rivende tilbage-
gang for UmanaKfjordens og Disko-
bugtens torskebestande.
Hvad her er fortalt gælder grøn-
landstorsken som helhed. Lokalt, hvor
der er mere eller mindre stationære
fjordbestande, kan andre forhold gøre
sig gældende. Det er f .eks. vist, bl. a.
ved mærkningsforsøg, at Godthåbs-
fjorden har sin egen torskebestand,
som afviger kendeligt fra bestanden
udenfor. Det ses bedst af alderssam-
mensætningen, idet årgang 1952 domi-
nerer i Godthåbsfjorden, mens denne
årgang ikke spiller nogen rolle andre
steder ved Vestgrønland.
Ny stor torskeårgang under opvækst
Den lige skildrede tilbagegang for
torskebestanden virker naturligvis ik-
ke opmuntrende, men faretruende be-
høver den dog ikke være. Og da er det
jo en opmuntring, at en ny stor ål-
gang er under opvækst. Efter „Dana“s
togt i Davisstrædet i 1957 kunne man
meddele, at der var megen torskeyngel
i vandet. Og ved „TornaK“s togt nu i
sommer viste det sig, at små torsk af
årgang 1957 stod i tætte stimer mange
steder langs kysten helt op til Uma-
naK. Man kan nu med megen stor
sikkerhed sige, at den vil blive en god
årgang for fiskeriet, og man kan regne
med, at den vil dominere fangsterne
fra 1962 og de nærmest følgende år.
Venter på genfangst
Under „TornaK“s kysttogt blev et
16
17