Atuagagdliutit - 22.10.1959, Blaðsíða 20

Et par spørgsmål
til Vedeludvalget
Har Vedeludvalgets medlemmer no-
gensinde været til søs i, hvad sømænd
kalder hårdt vejr i Nordatlanten?
Hvordan forestiller udvalget sig, at
flyve-isrekognosceringstjenesten og
flyve-redningstjenesten skal arbejde,
når stormene omkring Grønlands ky-
ster og især Kap Farvel opnår styrker,
så de ikke kan måles i den internatio-
nale styrkeskala? Efter undertegnedes
kendskab til flyvning kan fly ikke
lette og lande, når vindstyrken over-
stiger 5—6. Hvordan kan redningstje-
nesten arbejde både til søs og i luften,
når havet er blæst op i 30 meter høje
bølger, og overfladen ikke kan ses for
skum, når snebygerne til tider er så
tætte, at skibets stævn ikke kan ses,
og hvert skumsprøjt desuden lægger
sig over skibet til et tykkere og tyk-
kere ispanser på grund af frosten, og
havet er fyldt med store og små is-
fjelde, som vanskeligt kan opfanges på
nogen radar? — Sådan var forholdene,
da „Hans Hedtoft" forliste i januar
;1959, da „Britannia" var ved at forlise
i december 1956, og da „Umanak" var
ved at forlise i januar 1957. Hvordan
skal småskibe som „Rink" og marinens
kuttere kunne klare et sådant vejr, når
store skibe med mange hestekræfter
er i store vanskeligheder?
Nordatlanten er af alle søfolk kendt
som et af de værste farvande at be-
sejle i vinterhalvåret. Har udvalgets
medlemmer set hærdede skibsofficerer
grønne i ansigterne af skræk (ikke af
søsyge) for det ansvar de havde for
94 passagerers liv? Det har underteg-
nede, der var med „Umanak" til Juli-
anehåb i januar 1957.
Lad alle skibene sejle af hensyn til
Grønlands erhvervsliv og forsyninger,
hvis det er strengt nødvendigt, men lad
først KGH fremlægge alle manifester
for sejladsen begge veje i de sidste
vintre, således at alle kan se, hvilket
gods og hvor store kvanta, der er frag-
tet. Så kan det måske ses, at vinter-
sejlads er uundgåelig og ikke en fiks
idé, der skal gennemtrumfes. Lad ski-
bene så sejle med gods — søfolk har
deres fri vilje til at gå i land, men
forbyd passagersejlads. Skån os for
flere katastrofer.
Jørgen Madsen,
elværksbestyrer, Julianehåb.
V edeludvalgimut
aperimtimerngit
umiartortut atlantikup avangnåne
silardlungmik oKarångamik isumagi-
ssartagåt erKordlugo, ukiume umiar-
tortalernigssamik sikunigdlo alaper-
naerssuissalernigssamik udvalgip ilau-
ssortai, tamaunarKUsimanerdlutik? si-
kunik alapernaerssuissarnigssaK ting-
missartumigdlo ånéussiniartarnigssaK
Kanormitauva udvalgip ingerdlåneicar-
sinausorå, Kalåtdlit-nunåta sineriaine,
pingårtumigdlo Kap Farvelip erKåne,
anorerssuit ima sakortutigingmata nu-
nat tamalåt anorimut flgtutigissarta-
gait akimorKajuåinardlugit agdlåt? a-
tåne atsiortunga påsisimassåka nåper-
tordlugit anore 5—6 akimordlugo så-
kortussuseKartitdlugo tingmissartoK
nunisinaunanilo Kangåtarsinåungi-
laK. siléinarme imånilo KanoK ånåu-
ssiniartoKarsinauva imaK 30 meterisut
portutigissunik magdlersorssutitdlugo,
imap Kåva persorerssuarmit issigssau-
jungnaersimagångat, nivtailamit er-
ssingerssuarmit umiarssuvdlunit sujua
ungaralåic takuneKarsinaunane, Kår-
ssaritinerane umiarssup sermerssua iv-
ssugtikiartuinartitdlugo, imardlo iluli-
ssanik angisunik mikissunigdlo uliv-
kårtitdlugo, radarimik takujuminai-
vigsortunik? — sordlume taimåisima-
ssok januarime 1959 Hans Hedtoft u-
miungmat, Britannia decemberime
1956 umiungajagdluinarmat, Omånar-
dlo januarime 1957 umiungajagdlui-
narmat. umiarssuårKat sordlo Rinkip
sorssutérKatdlo sila taimaitoK KanoK
åtåsinåusanerpåt, umiarssuarssuit
maskinait såkortoKissut taima ajoma-
kusoruteKartigigpata?
atlantikup avangnå ukiunerane umi-
artorfigisavdlugo ajornerpåt ilåtut u-
miartortunit tamanit naluneKångilaK.
umiarssuit aKumiue maigtugtinikoKi-
ssut, meriångunermit pinatik, ilau-
ssutdle 94 inunerat akissugssauvfigi-
ssartik navérdluinalersitdlugo, Kar-
sutdluinarsimagåt, udvalgimut ilau-
ssortaussut ardlåtalunit takusimaner-
dlugo? atåne atsiortunga januarime
1957 ‘Omånamut ilaunivne tamåna
nangminérdlunga takusimavara.
Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiomeK
pilersuinerdlo isumagalugo, pissaria-
KaKigpat, umiartortitsineKarniardle,
sujugdlermigdle ukiune kingugdlerne
ukiunerane angatdléneKarsimassut
handelip sarKumiuniardligit tamanit
takunekarsinaorKuvdlugo niorkutig-
ssat niorKutigssiatdlo KanoK amerdla-
tigissut angatdléneKarsimassut. tauva
imaka takuneKarsinåusaoK ukiume u-
miartortameK pingitsomeKarsinåu-
ngitsoK, erKarsautitsialåinåungitsor-
dlo nåmagsiniartariaKartoK. taimaig-
pat umiarssuit niorxutigssanik angat-
dlåssiniardlit — umiartortut kajumi-
ssutsimingnik niusinåuput — ilaussu-
nigdle angatdlåssissarneK inerterKuti-
gineKarniardle. ajunårnerssuaKarxing-
nigssånut assagtuniartigut.
Jørgen Madsen, elværkip nålagå
K’aKortoK.
1959-ime llulfssane
Vajgatime K’eKertar-
ssuarmilo sanaortugkat
(Kup. 6-mit nangitaK).
ne nutåmigdlo telefoncentralertårdlu-
ne.
formandip igdlua 1958—59 ukiunera-
ne ikuatdlagtoK taorserdlugo nutåmik
formandimut igdluliortoKésaoK. igdlup
tåussuma åssiglsavå 1957-ime K’ut-
dligssane handelip igdluliarititå B 119.
Kitdlerpåne kommunip avKusinitai
kommunip tungånit iluarsarneKartug-
ssåuput.
K’eKertarssuarme
rækkehuse ilaKutaringnut tatdlima-
nut inigssaKartugssaK K’eKertarssuar-
me 1958-ime torKaviliorneKarpoK. uki-
ormåna igdlo nåpameKartugssauvoK
matuneKartugssauvdlunilo, 1960-ime
upernåkut iserterfigineKarsinångusav-
dlune. igdlup igai silardlit Kissussug-
ssåuput, ilua Kalialo åma Kissusavdlu-
tik. igdlup inigssiartai tamarmik ing-
mikut kiagsautinut atassumik kissar-
ssuteKartugssåuput.
(kr. 450.000/565.000).
1958-ime GTO K’eKertarssuarme en-
trepenørpladsiliulerpoK. suliaK tamå-
na ukiormåna nangineKarpoK peKati-
galugulo sånaviliortoKardlunilo ator-
tugssausiviliortoKardlune. ukiune ki-
ngugdlerne taimåituliaussut maligdlu-
git tåuna sanauvoK initussuseKardlune
165 m2-nik. tåssanisåput ingnåtdlagi-
ssiorfingmut tungatitdlugo sånavik,
ingnåtdlagissamut tungassunut ator-
tugssausivik, sånavik, peKusiorfik, ki-
agsaut Kissugssausivigdlo. Kavterissar-
filiornigssap tungånut sånavik peKU-
siorfigdlo Kavterutinut inigitineKåså-
put.
kommune K’uvnermiune pujortulér-
Kanut amutsiviliortugssauvoK, Igdlut-
siame piniariartarfiliortoKåsavdlune I-
merigsunilo puilassuliortoKåsavdlune.
Hygiejniske artikler
direkte fra importør
til forbruger.
30 stk. „HYMO“ i pose kr. 5,00
12X3 stk. „HYMO LUKSUS"
kr. 10,00
+ porto ved forsendelse.
Bedre varer findes ikke.
SPECIALIMPORTEN
Landemærket 43, København K.
perKigsårnigssamut atortut
usup pue nunanit avdlanit
piniartartumit atuissugssanut.
„Hymo“-t 30-t portat 5 krunimut
12X3 stk. „Hymo“t pitsag-
ssuit 10 krunimut
tauvalo nagsiunigssåt
akilerdlugo.
pitsaunerussunik pisiag-
ssaKångilaK.
SPECIALIMPORTEN
Landemærket 43, København K.
umiatsiait motoritdlo atornikut tuniniagkat
savalingmiormiut umiatsiåvat 25 fodinik takissusilik pisoKaK mo-
toreKångitsoK. umiatsiaup iluarsagagssartai pisissugssap nangmi-
neK akilisavai.
umiatsiaK 23 fodinik takissusilik nangminerssordlune sanåK pi-
soKaK solomik 10/12 HK såkortussusilingmik motorilik. motore ilu-
arsagagssauvoK.
motore „Marna" benzinatortoK 8/11 HK såkortussusilik.
motore „Bukh“ diesel 30 HK såkortussusilik.
Brugte både og motorer til salg
1 ældre 25 fods færingejolle uden motor. Nødvendige reparatio-
ner må betales af køberen.
1 ældre 23 fods hjemmebygget båd med 10/12 hk solomotor. Mo-
toren skal repareres.
1 „Mama" benzinmotor 8/11 hk.
1 „Bukh“ diesel 30 hk.
Kæmneren i Godthåb.
Luksus-skønhcdssæbcn
med den fornemme
franske duft
til almindelig pris!
NY LECITON indeholder
tilmed leeithin, vidunderstof-
fet, der kendetegner al ung,
smuk hud.
j> I
NY LECITON tupingndinar-
tumik sunismaussumik ledt
hinimik inusugtut aminitar-
tumik akulik.
Kanorsaut pincrsinartoK pitsagssu-
aK franskit tipigigsuliåtut tipilik
avdlanit akisuncrungivigpoK!
SÆSONENS ENESTÅENDE SÆBE-NYHED
ukioK måna KaKorsautit pitsaunerssåt
21