Atuagagdliutit - 30.06.1960, Qupperneq 14

Grønlands alkoholforbrug dobbelt så stort
som forbruget i Danmark
lingslokaler, der kan sammenlignes
med, hvad vi har overalt i Danmark.
Problemet fordrer folkeoplysende og kulturel hjælp
Danske Afholdsselskabers Lands-
forbund har ved sin formand, inspek-
tør F. Markersen, København, udar-
bejdet en rapport om spiritusforbruget
i Grønland. Det oplyses i rapporten, at
forbruget af afgiftspligtig spiritus, vin
og øl, i tiden siden rationeringen i
Grønland ophævedes med udgangen
af 1954 og til 1958, er steget 2V2 gang
for vin og spiritus’ vedkommende,
mens ølforbruget er omtrent fordoblet.
Der drikkes nu i Grønland pr. voksen
indbygger omtrent dobbelt så meget
vin som i Danmark. For øl gælder det,
at forbruget, der i 1954 var omtrent
halvdelen af forbruget i det øvrige
Danmark, nu næsten har nået samme
højde. Til disse forbrugstal må føjes et
stort ikke registreret forbrug af hjem-
mebryggede drikke. Dette forbrug an-
ses for så betydeligt, at et forslag i
Grønlands landsråds samling i 1959
om forbud mod hjemmebrygning blev
støttet kraftigt. Forslaget kommer til
behandling igen i år.
Alkoholmisbruget og de deraf føl-
gende problemer har skabt grobund
for en stærk afholdsbevægelse i Grøn-
land, hedder det videre i beretningen.
Fra 1. april 1958 til 1. april 1959 steg
medlemstallet i afholdsorganisationer-
ne, kun Blaa Kors og Hvide Kors er
repræsenteret, med 20 pct. Og ca .3000
af landets indbyggere er organiserede.
Afholdsbevægelsen er den mest tal-
stærke bevægelse i Grønland.
De unges skyld
F. Markersen skriver i sin beretning,
at afholdsforeningerne væsentligt er
startet på initiativ af de yngre grøn-
lændere. Deres virksomhed må ses på
baggrund af og som reaktion på et
eksisterende alkoholmisbrug. Afholds-
bevægelsen i Grønland afviser tanken
om forbud, rationeringsordninger eller
rekvisitionssystemer som midler til
begrænsning af forbruget, men ønsker
forbud mod hjemmefremstilling af al-
kohol, og, når og hvor forholdene kræ-
ver det, tidsbegrænset salg af stærke
drikke. Man giver udtryk for, at af-
giften på frugtvine burde forhøjes, og
at alkoholindholdet burde angives på
etiketterne.
Med visse mellemrum hævdes det,
skriver inspektør Markersen, at de
grønlandske alhokolproblemer er gen-
stand for mere omtale, end de faktisk
gør krav på. Mod denne opfattelse
står adskillige oplysninger under min
rejse i Grønland om nedsat arbejds-
ydelse, forsømmelser, ulykker, social
nød og udbredelse af kønssygdomme.
En registrering af disse forhold skulle
ikke synes umulig.
Hvad kan man gøre
Inspektør Markersen sætter spørgs-
målstegn ved den konventionelle dan-
ske opfattelse af midler til alkoholmis-
brugs bekæmpelse som anvendelig i
Grønland. Et af midlerne er, skriver
Markersen, at fremme oplysning i
størst mulig udstrækning. Kulturrådet,
kulturudvalgene, radioen og den
grønlandske presse er betydelige fak-
torer i oplysningsarbejdet. Også for-
eningslivet indtager en fremskudt
plads. Det ligger til grønlænderne at
være forenede, fælles om en sags og en
opgaves løsning, og det må skønnes, at
myndigheder og embedsmænd overalt
støtter interessen for foreningslivet.
Og denne interesse må dyrkes. Det er
af betydning, at de grønlandske for-
eninger af forskellig art får de bedste
betingelser, og man bør have opmærk-
somheden henledt på uddannelsen af
foreningsledere. Et stort problem er
imidlertid forsamlingslokaler. Kun
ganske enkelte steder findes forsam-
Forsamlingshusbyggeri
Markersen foreslår, at der snarest
bør sættes ind med forsamlingshus-
byggeri. Allerede Grønlandskommis-
sionens betænkning i 1950 ønskede
regler for Grønland svarende til dem i
Danmark om byggeri med offentlig
støtte, og også princippet i lov om
ungdomsundervisning m. m. bør gælde
for Grønland. Statsmidler og tipsmid-
ler vil kunne fremme opførelsen af
standardforsamlingshuse, foreløbig i
de større byer og tilpasset disses be-
folkningstal, men eventuelt med udvi-
delsesmuligheder på grund af den for-
ventede stærke befolkningstilvækst.
Filmens muligheder
Filmen nævnes i beretningen som en
meget stærk faktor, når det gælder
påvirkning og propaganda, men også
udvidelse af befolkningens horisont.
Netop mangelen på lokaler gør, at mu-
lighederne her ikke udnyttes godt nok.
I øvrigt kritiseres den regel, at alle
danske film for sprogets skyld vises i
Grønland. Markersen skriver, at han
ofte i Grønland mødte den opfattelse,
at visse danske film ikke er i over-
ensstemmelse med de ønsker, der fra
dansk side næres om livet i de grøn-
Alle slædehunde i Vestgrønland skal
nu have klippet deres hjørnetænder.
Det foreslår i hvert fald dyrlæge dr.
vetr. K. Wamberg, og han vil sende
sit forslag til Grønlands landsråd. Han
har foretaget meget indgående under-
søgelser af hundeproblemerne i Grøn-
land, navnlig først og fremmest med
henblik på bekæmpelse af de hunde-
syge-epidemier, der med mellemrum
bryder ud.
5$- silarssuarxn.it
tamarmit---------------------
inuaråunginame
præsident de Gaulle USA-me tike-
rårtitdlune sinigfingme ingmikut sa-
nåme méterit mardluk sivnerdlugit
takissusilingme sinigtarpoK. de Gaulle
193 cm-tut angitigaoK. 1945-me USA-
mikame de Gaulle sinigfingme sinig-
figtut avdlatut takitigissume sinigtar-
simavoK.
☆
imermik akuinariéngorpui
Jåpanime ilisimatut imigagssat ki-
migtut, sordlo KaKorterKassunit imi-
gagssaliaK, whisky likørilo, kigutit
KaKorsautaisa assinginut portordlugit
imigagssaliarineKarsinaunerat navsså-
risimavåt. imigagssat kimigtut kigutit
KaKorsautaisut kinertigaut imemia-
råine imerpatdlåinagagssauvdlutik.
tauva nangmineK aulajangemeK a-
jomarungnaerpoK imigagssaK KanoK
kimigtutigisassoK. imigagssat taima-
tut niorKutigssiat ungasingitsukut si-
larssuarme tamarme niorKutigineKa-
lisåput.
☆
åma mamarisimavdlugo
Tiny Seymour Canadame igdloKar-
fingme VancouverimingånérsoK
FrankrigimisimavoK dunke romimik
imalik aivdlugo. dunke téuna 1916-i-
me orpigpagssuarne Ypresip erKåini-
tune akiunerujugssup silarssuarme ta-
marme tusåmassaussup autdlartingit-
siamerane matorsimavå. dunkisornine
7000 dollarsinik — tåssa 50,000 kr-nit
aningaussaiautigå. kisiåne rome oKå-
tåramiuk oKarsimavoK aningaussat a-
sulinaK atorsimanagit. dunkip Cana-
damut encunera 14 kr-nik akileråru-
teKartineKarsimavoK.
landske samfund, også hvad brugen af
stærke drikke angår. Hvis det fortsat
skal være et grundprincip for ædrue-
lighedslovgivning og — foranstaltnin-
ger i Grønland, at give den enkelte
frihed, men samtidig forvente et stør-
re ansvar i det personlige forhold til
stærke drikke, må tyngdepunktet i
samfundets ædruelighedsfremmende
virksomhed være af positiv og fore-
byggende karakter.
Til Grønland
Når kongeparret og tronfølgeren i
juli rejser til Grønland, skal turen
langs Grønlands vestkyst foregå med
kongeskibet „Dannebrog", som skal
ledsages på hele rejsen af fregatten
„Niels Ebbesen". Fregatten gør for ti-
den tjeneste i fiskeriinspektion om-
kring Færøerne, og skibet skal i de
fem uger, kongerejsen varer, erstattes
skiftevis af korvetterne „Bellona" og
„Flora". 27. juni, når kongeskibet har
anløbet Thorshavn, hejser den konge-
lige skibsdeling kommando, og når
fartøjerne har fået olie og ferskvand,
sættes kursen mod Grønland. Chef for
afdelingen bliver jagtkaptajn kom-
mandør Greve. På „Dannebrog" er
chefen kommandørkaptajn Schultze,
og på „Niels Ebbesen" er det komman-
dørkaptajn Hviid, som har komman-
doen.
I „Ugeskrift for Læger" gør Wam-
berg rede for den fare, som hundebid
betyder navnlig for børn. Hvert år,
skriver han, dræbes flere børn på
Grønland som følge af hundeoverfald.
Andre lemlæstes, og der kendes også
tilfælde, hvor voksne er blevet dræbt.
TRE BØRN DRÆBT I FJOR
I 1959 blev tre børn dræbt af hunde
i Grønland og flere blev skambidt,
skriver dyrlægen. Trods plastiske ope-
rationer vil mange af disse skambidte
børn hele livet være skæmmet af ar.
Man har hævdet, at overfaldene skulle
have forbindelse med, at slædehunde-
ne bliver sultet, skriver Wamberg,
men det er et postulat. Det er tvært-
imod en kendsgerning, at de hunde-
forspand, der begår overfaldene, som
regel er de mest velnærede. I øvrigt
må man som helhed sige, at slæde-
hundene er omgængelige nok. Navnlig
den stærke koncentration af befolk-
ningen har medført, at der samles
mange hunde på et sted. I Jakobshavn
og Egedesminde holdes således hvert
sted mellem 1500 og 1700 hunde. Det
er halvanden gang så mange hunde
som mennesker disse steder.
GRØNLANDS
„FÆRDSELSULYKKER"
Det er ikke muligt at holde hundene
lukket inde eller bundet, men grøn-
lænderne selv tager situationen roligt
og kalder overfaldene Grønlands
„færdselsulykker", hvilket jo er meget
passende, eftersom hundeslæden sta-
dig er det vigtigste færdselsmiddel,
skriver Wamberg. Det er imidlertid
indlysende, at det er med hjørnetæn
derne, hundene tilføjer ofrene de vær-
ste sår, og enkelte grønlændere har
allerede forsøgt at klippe hjørnetæn-
derne. De fleste mener imidlertid, at
det vil gøre det umuligt for hundene
at tygge eller klare sig i slagsmål. Dyr-
læge Wamberg har undersøgt sagen og
mener ikke, at de klippede tænder be-
tyder nogen gene for hunden. Derimod
viser en sammenligning af overfald
foretaget af hunde med hjørnetænder-
ne i behold og hunde med klippede
hjørnetænder, at de førstnævnte hav-
de døden eller alvorlige sår til følge,
mens det ikke var tilfældet med de
andre. I øvrigt mener han, at foran-
staltningen også vil nedsætte mulig-
hederne for smitte med hundegalskab.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sorniarlf —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarslnåuput.
ndmagpoK ouaruvit pi-
ngasunik norsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
Se Deres farve-diapositiver med
éssilissafit xalipautigdlit kussanarnerpåu-
séput aforugko Kfngortitslssut
AGFA
C0L0R-PR0JEKT0REN CP 35!
åssilissatit kussananåru-
magugkit atugagssat tåssa
Agfa-color film.
De kan sikre Dem
det bedste resultat
ved at bruge Agfa-
color film.
Kingortitsissut (150 watt) lysbilledinut sini-
ligkanut 5X5 cm-nut. issausså. Agfa Ago-
mar 3,5/85 mm.
Projektionsapparat (150
watt) til monterede diapo-
sitiver — 5X5 cm.
Objektiv: Agfa Agomar
3,5/85 mm.
Af med hjørnetænderne?
Dyrlæge dr. Wamberg vil foreslå landsrådet, at grønlænder-hundenes
hjørnetænder klippes af for at værne børn mod overfald
14