Atuagagdliutit - 30.06.1960, Qupperneq 18

Sælkød. pilagtoK
f Vidtskuende, ituat avåmut KinertuarsinaK
I Foran sommerparadiset, autdlaorsimavfingme mérKat
En livsbetingelse, autdlaiserpagssuit
Ikke langt fra det velfriserede Godt-
håb, hvor næsten alle, måske lige
bortset fra Holms får, er berettiget til
at bære guld-eller sølvtresset kasket,
findes et stykke grønlandsk natur, u-
berørt af GTO-jordfræsere og upåvir-
ket af journalførte administrative cir-
kulærer. Og det er ikke bare naturen,
der er forblevet uanfægtet af den an-
massende nytid, også menneskene er
det. Her i Nordlandet, en times sejlads
fra Godthåb, har fangere fra KangeK
opslået deres sommerresidens med ko-
ner og børn. Deres forråd af sælkød
hentet under fangstture mellem Nord-
landets mørke skær har de gemt un-
der fugtig tang, der forhøjer aromaen.
Mens den gamle fanger, siddende på
en klippetop nær jordhytten og hen-
sunket i uudgrundelige tanker, skuer
langt bort mellem løjerlige klippefor-
mationer, er de yngre medlemmer af
fangerfamilien beskæftiget med at ta-
ge stenbiderrogn. 130 tønder er det
blevet til på halvanden måned. Og un-
gerne, snottede og i tyndslidte bom-
uldskjoler eller bukser fra butikken,
fordriver tiden med leg og iagttagelse.
De er endnu ikke indfanget af skolens
evindelige kundskabskværn, men le-
ver i overenstemmelse med den natur,
der er en del af dem selv: til tider kåd
og mild, til andre ubønhørlig, men al-
tid hurtigt omskiftelig.
Og her ved KornuatsiaK-sundet, hvor
i gamle dage hundreder af hvidfisk led
deres skæbne, når fangere fra Godt-
håb og KangeK, jog dem ind i smulte
vande, og deres livskraft ebbede ud
sammen med tidevandet, her står en
ensom, lavloftet jord-og stenhytte,
børnenes sommerparadis, fangernes
udgangspunkt for fangsttogter og
kvindernes palaverplads. Over dem en
mild sommersol, der kun under sig lidt
søvn, omkring dem alskens nyttige
husgeråd og under dem tidevandets
evindelige skiften. Det er en jordnær
tilværelse i pagt med tidløsheden.
autdlaorsimavfingme
Nup sanaortorfigineKaKissup erccå-
nguane nunaKaraluarujoK gto-p nu-
namut nalingmagterussuinit sule ag-
tomeKångitsumik, kalåtdlit Kanga
autdlaortameråtut inuvfiussumik.
måne. Akiane, pujortulérKamik aku-
nerup Kencinå Nungmit ornigtaristsa-
me, Kangermit piniartut tupertorsi-
maput nulissardlutik méricissardlutik,
aussap nunå piliniarfik tikitdlugo, ne-
Kilatsiuguaratik.
igdlup ivssunik Karmagdlip erica-
nguane Kagtuninguamut pivdlune u-
torKartåt avåmut KinerussårtOK, åmå-
ko mérartait inusugtaitdlo ulåputuat-
siait nipisanik suaiaivdlutik. tåjavna
nipisaligssungmat suangnagdluarsi-
maKaut, Kåumatip åipå avigdlugo ni-
piséniarnerme, suait nåpartat 130 pig-
ssarsiarineKarsimavdlutik.
pivfigssamik tamatigut erKuissaria-
Kamermik nalivta piumassarisså su-
le taikunga ångusimangilaK, suke
Nungme tingmissartut autdlakågalu-
atdlarunik, sulisisut atuartutdlo kingu-
sigsornavérsårdlutik. tamåko erKar-
sautigingivigdlugit åmåko mérKat kå-
kilertassuinait pinguarujortut, Kanga
kalåtdlit aussiame asiarsimavdlutik i-
lerKuåtut, kålerångamik nerissardlu-
tik uemalerångamigdlo sinigtardlutik,
silåinarigssuaK najussordlugo nunar-
ssuardlume najugartik Kingasånguå-
ngingmat.
1920-kunile Kilalugkanik pissaKar-
toKarmat, aitsåt kingumut arfiningor-
mat atauseK pissarineKarpoK, alutor-
ssautigineKaKissumik.
måne K’omguatsiåme Kanga Kila-
lugkanik ungussissarfigssuarme, inu-
neK sule taimanemit avdlångorsimå-
ngilaK, tagpikane igdlungu'aK ivssui-
narnik Karmalik kisermåK itdlune,
aussame piniariat inåt, nuniarssuarme
alianaeKissume, nalunacKutaK nålaga-
ringuamago.

y
i
i
<1
I
i
18