Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 30

- -----—---—■—— ------
Boligstøtte-
I---— problemer
Vi har modtaget:
Ved hvert landsrådsmøde hører man
klager over boligstøttehusene; der kla-
ges over priserne og over den dårlige
isolation. Når drøftelserne er ved at
komme rigtigt i gang, er der en, der
står op og siger, at det hele vil blive
meget billigere, når private overtager
byggeriet, og derefter tier hele for-
samlingen. Ved 1959-mødet viste det
sig, at husene ikke blev billigere,
skønt det var private grønlandske me-
stre, der påtog sig arbejdet.
Det fremgik af chefingeniørens re-
degørelse for GTO’s virksomhed, at de
private grønlandske mestre ikke mag-
iMOCCONA
^HOliANDSKf PUtVt^
Fantastisk som den
I ÆGTE JAVA!
smager igennem
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliat
aserortcrdluarsimassoK
kavfe akuserneKcingitsoK
pikunardlumartoK
tupingnardliunartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
tede at gennemføre byggeriet, og at
GTO måtte overtage det og færdiggøre
det, hvilket naturligvis fordyrer det.
Vi er ikke uvidende om de ting, der
bliver drøftet i landsrådet, da vi lytter
til transmissionen i radioen. Men hvem
ved, hvad en dansk privat mester vil
forlange for et sådant arbejde? Her-
med vil jeg blot antyde min tvivl om
forskellen på at overlade arbejdet til
GTO eller til en privat dansk mester,
for jeg har på fornemmelsen, at det er
lige dyrt. Jeg har aldrig hørt, at to
lige store huse kommer til at koste
forskelligt, blot afhængigt af hvem der
bygger det. Jeg har altid så gerne vil-
let vide, om der er forskel i prisen, og
hvor stor denne forskel i givet fald er.
Dem jeg har spurgt har altid set meget
spekulative ud, men har ikke kunnet
komme med et klart svar. Mon der er
tale om nogen forskel?
Jeg synes, det ville være rimeligt,
om man blev præsenteret for et over-
slag, så de, der skulle have bygget,
kunne vide, om det var billigst at lade
GTO eller privat mester foretage byg-
geriet. Min tanke er, at før der bliver
tilstrækkeligt mange grønlandske me-
stre, vil man ikke kunne få et hus til
en rimelig pris.
De folk, der klager over de høje pri-
ser, føler sikkert trang til at sige: Er
der nogen mulighed for, at boligstøtte-
husene bliver billigere. Hvis man vid-
ste, hvad entreprenøren tjente, vil
man sikkert kunne forstå, at husene
ikke kan blive billigere, da jeg mener,
at husenes pris afhænger af de store
fortjenester, og hvis arbejdslønnen
vedbliver at stige, bliver husene na-
turligvis dyrere. Det skulle vel ikke
være umuligt at finde en måde at gøre
det billigere på? Hvis man f. eks. kun-
ne undgå at bruge så lang tid til byg-
JOHS. THORNAM, Specialfirma i bådmotorer Telegram:
Havnegade 11, København K. Telefon C. 782 THORNAM
PÅHÆNGSMOTORER
Til jagt og fiskeri
PRISERNE NEDSAT!
3 hk
5Vs hk
10 hk
18 hk
kr. 1250
kr. 1985
kr. 2660
kr. 3190
40 hk .... kr. 4290
40 hk (elstart)
kr. 5340
75 hk (els-tart)
kr. 8200
3-5%-10
18-40 og
75 hk.
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport Telegramadresse: ESTORR
geriet og i stedet gav akkordbetaling.
Man bør understrege, hvor lang tid et
sådant byggeri tager og udregne en
akkord i forhold til de brugte timer.
Det er min opfattelse, at der skal fast-
sættes en bestemt pris for arbejdet,
uanset hvor lang tid det tager. Det er
den lange tid, det tager at få et hus
færdigt, der giver folk hjertebanken.
Det giver endvidere folk anledning til
at tro, at der betales for den lange
tid, byggeriet tager. Endelig klager
folk over, at håndværkerne tager de
dyre overskudsmaterialer med sig.
Man ser med begær efter de gode
brædder, som nyindflyttere udmærket
kunne have bygget et forrådsskur el-
ler lignende af.
Jeg synes, det var mest rigtigt, om
nyindflytterne fik resterne af mate-
rialet. Hvis ikke, så skulle materialet
måles op, og så kunne håndværkeren
købe det. Det ville billiggøre bygge-
riet.
Jeg vil her komme med et eksempel
på, hvilke oplysninger man burde give
de mennesker, der ønsker at opføre et
boligstøttehus.
1. Prisen på det materiale, der skal
anvendes.
2. Husets pris -f- statstilskuddet på
40°/o.
3. Hvor lang tid der skal bruges til
arbejdets udførelse.
4. Hvor mange mand, der skal være
om det, og hvor meget de skal have
for det.
5. Om arbejdet skal udføres af GTO,
privat dansk mester eller en privat
grønlandsk mester.
6. Hvor mange procent henholdsvis
GTO og den private beregner sig.
Er der tale om fortjeneste for den
institution, der forestår byggeriet? —
Mit eksempel på oplysninger er ikke
tilstrækkeligt, men jeg synes alligevel,
man bør give de folk, der gerne vil
have opført et hus, visse oplysninger,
da der er alt for mange, der er i tvivl.
Før i tiden var statstilskuddet på
50%, nu er det kun på 40%. Noget af
det, man må se at komme til klarhed
over, er lønforholdene i Grønland, alt-
så hvad en mand, der skal betale af-
drag på et hus, får i løn, og hvad dan-
ske håndværkere får og så finde ud af
forskellen.
Hvis de oplysninger, jeg har fået, er
rigtige, tror jeg, at man kan få et hus
bygget billigere privat. Men jeg har
aldrig hørt, at to huse af samme type
og størrelse kunne være til forskellige
priser.
Lohmann
Vi holder
osltii
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
silarssuarmit
— tamarmit —
Kungujugkumassunguif
Wein-ime telefonigdlit nr. 1717-i-
mut telefonerångamik OKalugtuamik
Kuianartumik OKalugtuneKartarput.
telefoninik pigingnigtut taimailiorta-
lersimåput inuit nuånårpiångitsut ali-
kutagssilårniardlugit. Kuiasårut uvdlut
tamaisa nutåmik taorserneKartarpoK.
☆
xatigagtut arnatdlo
KalipaissoK Anna Klindt Sørensen
ÆgyptenimérKåmersoK ima oKalugtu-
arpoK: Ægyptenime arnat Katigagtut-
dlo sutineKångivigput angutit ilåne
sukangassaKalutik. arnat pineKarner-
tik nåmaginartarunarpåt Katigagtut-
dle nuånångxpalugtaKalutik. uvdlut i-
låne Kimugtuitsunut ilaulerdlunga av-
dlatut ajornartumik mardlungnik bi-
litisissariaicarpunga nauk kisimikalu-
ardlunga. Kimugtuitsut unigtarfiåne
isumaicavigput angumik nåkutigdli-
ssugssavnik ilaKartariaKartunga. ar-
nat taima nangminerssorsinåungitsi-
gigamik nangminérdlutik Kimugtu.it-
sumik angalasmåungingmata. agdla-
garsiagssåka tamarmik sule Ægypte-
nimiput — agdlagkat arnanut tuniu-
neKameK ajormata tiguneK saperav-
kit.
☆
Evy Nordlund Københavnime av-
Kusinermit Parmagadimit pissoK pi-
nernerKisåunermilo ajugaoriardlune
Hollywodime filmiliarititartungoralu-
artoK Grækenlandimititdlune nalu-
naerutisisimavoK nutånik suliagssa-
KartineKarane. arnaK tåuna erKartor-
neKarsimaKissoK filmime atausinar-
me ilauvoK filmilo tåuna B-filmitut
taineicarsimavoK — tåssa pitsauvat-
dlangitsutut.
niorKUtigssanik
IRMA - nik
nalunaeKutalingnik
Kalåtdlit-nunåne
pisiniartartut
amerdligalugtmnarput
uvanga
Irmafon
Ravnsborggade 8 - København N.
agdlagtitsivigssanik
piniartOKarsinauvoK.
HESS
Nånup
kissarssutå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
30