Atuagagdliutit - 22.12.1960, Blaðsíða 3

Hvert år er det et chok at se jule-
træet, lige når det er kommet ind i
stuen. Det er en grøn eksplosion, et
stykke vild natur mellem mahogni-
møblerne. Man har fornemmelsen af,
at det er groet lige op af gulvet, strit-
tende af kraft og sundhed. Hver gren
står i vejret, mere i slægt med skove-
nes dyr, med egernets hårede svans,
end med de slidte og glatte ting inde
i menneskenes stue. Møblerne ser no-
get trykket ud ved naboskabet, akku-
rat som når en kernesund og alt for
højttalende, landlig slægtning pludse-
lig toner op i et ellers dannet familie-
selskab inde i byen. Det er ikke for
det, træet er slet ikke uvenligt, sna-
rere upassende gemytligt, så friskfyr-
agtig grønt, med alle sine arme løftet
til en ungdommelig hujen i den stille
vinterstue.
Den lille stribede sofa er rykket
helt hen til siden for at give bedre
plads og står nu på sine jomfrunal-
ske ben, lige som om den samlede
skørterne om sig, og ser lige ud helt
forbi træet. Også den store, magelige
stol er rykket væk fra sin vante plads
og vender bort fra træet.
Hele stuen er i oprør.
Og værre bliver det, når æsker og
kasser med julestads bliver taget frem,
og de brogede ting flyder ud over
flyglet og bordene.
Til at begynde med ser det tvivl-
somt ud med pyntningen. Der er noget
underligt ved dette papirsflitter på et
rigtigt grønt træ. Men lidt efter lidt
begynder det at få mening, og til sidst
er træet helt skabt om. Det er ikke et
stilfuldt juletræ med lutter hvidt på
eller lutter sølv, eller hvad nu kunst-
neriske sjæle kan udtænke, men et
gammelt, naivt juletræ, som børnene
har set det hvert år, og som alligevel
betager dem hver gang, de ser det
igen.
Tilsyneladende er det meget uens-
artede elementer, pynten består af.
Men fælles for dem er, at de er klare
i farverne som guirlanderne af små
dannebrogsflag, som træet helt er
spundet ind i. Guirlanderne skulle
egentlig nævnes til sidst. De er prik-
ken over i’et. De vigtigste elementer
er alle de lodret nedhængende ting,
der tynger grenene ned mod gulvet,
så de holder op med at stritte som
oprakte, piggede pegefingre. Hver
gang man ser sådan en truende, grøn
finger, mildner man den ved at hæn-
ge noget på den. Det, der tynger bedst
ned, er et æble; en rigtig rød, blank-
pudset pichon skal det være. Men og-
så kræmmerhuse og hjerter vejer no-
get, når der kommer godter eller nød-
der i dem. Og i det røde og hvide
glanspapir er de lige så blanke og
klare i farven som æblet. Julemandens
små lakrøde støvler, der gemmer sig
et sted mellem grenene er også pragt-
fulde.
Rundt om i træet hænger der nogle
kurve, der har form som dyr: and,
bjørn, fisk. De er nu faktisk ikke så
flotte i farverne, som de burde være
for at passe i det grønne. Men de har
været så morsomme at lave, og hvert
af familiens medlemmer har sine erin-
dringer om det ene eller det andet at
dyrene. Det er afdøde arkitekt H.
Kochs vidunderlige udfoldningsopga-
ver, som er det morsomste af alt jule-
stads at lave, men som burde udgives
på ny med stærke farver og en blank
overflade, så de kunne hamle op med
de små røde og hvide trommer. Alle
disse ting, der hænger ned, får træet
til at folde sig ud, så det bliver bredt
og venligt. Hver genstand er som et
lille lod, der fremhæver hele træets
vertikale opbygning.
Og så er der nettene. Jeg kender
mennesker, der slet ikke ved, hvad
net på et juletræ er, eller hvordan
man laver dem. Mærkeligt i et land,
hvor der er juletræ i ethvert hjem!
Tænke sig aldrig at have taget et
stort stykke kvadratisk silkepapir og
blevet ved med at folde det samme
diagonalt, til det danner en aflang
spids trekant, og aldrig at have prø-
vet at klippe de skrå indsnit skiftevis
fra den ene og den anden side gen-
nem de mange lag, denne forsigtig-
hedsprøve, hvor man skal klippe næ-
sten helt igennem til kanten, men ikke
for langt, for så går det hele i styk-
ker, og aldrig prøvet at folde det gen-
stridige skrøbelige papir ud med fing-
re, der føles så klodsede og ru, og al-
tforsættes side 35)
ukiut tamaisa orpiliaK inimut eritu-
neKarniariarångat takuvdlugo ånilå-
jatdlangnartarpoK. sordlume KårtitaK
KorsussoK peKutit Kivdlersagkat akor-
nåne nunap agtorneKångitsup ilamer-
na. isumaKarnarsissarpoK sordlo na-
termit nausimassoK nukeKardluardlu-
ne perKigdluardlunilo. avaleKutit ta-
marmik KumukéneK sangmissarput,
orpigpagssuit umassuinut erKainarne-
ruvdlutik, sigssingup pamiuanut mer-
Kortumut åssinguvdlutik, inuit inåta
iluane pisåtanut manigsagkanut nu-
ngutdlarsimassunutdlo åssingunane.
ineKatigilerdlugulo peKutit taKimaler-
sutut itarput, sordlume erKardleK nu-
nåinarmio pitdlagunartoK nipitumig-
dlo oKalugtausilik igdloKarfingmut i-
laKutarit nagdliutorsiorneråne tåsså-
ngåinaK tåkuteriatårångat pissoKar-
tartoK. orpiliavdle tamåna pissuseri-
ngilå, orpiliaK inugsiarnitsuniéngivig-
poK, ilagiuminartuvordle taima Kor-
sorKigtigigame asulo taline tamaisa
siårsimassardlugit inime nipaitsume i-
nusugtutut Kimagsainiartutut itdlune.
nalaussårfik sanimukårtunik agdla-
lik talisineKavigsimavoK inigssaKar-
titsivdluarnigssaK pivdlugo månalo
arnarpalugtunik nioKardlune uninga-
lerpoK sordlo ateKutiminik Kipigtor-
niardlune orpiliardlo sanerKUtinar-
dlugo issiginiardlune. igsiavigssuaK i-
lorrissårnartoK inigissartagkaminit ig-
dluartineKarsimavoK orpiliardlo tu-
nungalerdlugo.
ine tamarme aulagsagsimavoK.
sule sukagtineruvoK karsit matu-
ssartussardlo påpiaraussut jutdlip pi-
satagssainik imagdlit sarKumemeKar-
mata. pisåtatdlo tamalårpagssuarnik
agdlagdlit påtagiarssup noKartigdlip
nerrivitdlo Kåine siårtitersiméput.
autdlarKautåne pinersamigsså na-
lorninaraluarpoK. ilame erKumitara-
luaKaoK orpivik KorsorKigsoK påpia-
ranik tamalånik pilersorneKalerångat.
pinersarnerale ingerdlåneKartitdlugo
kussanarsiartulersarpoK, naggatågut-
dlo orpiliaK avdlångortineKardluinar-
tarpoK. orpiliaK iluserigsujungnaerpoK
KaKortuinarnik silviussåinarnigdlunit
pisatalik, imalunit avdlanik pinersåt-
dlarKigsut isumagssarseriatårdlutik
pisatsersugåt, imailerpordle orpiliaK
takussartagatOK-aK mérarpalugtOK, u-
kiut tamaisa mérKat takussartagåt,
taimåitordle takunere tamaisa nuåna-
rivdluinarKigsårtardlugo.
pinersautai tamalårpagssusorinarta-
raluarput. åssigissutigåtdle Kalipautit
ersserKigdluinartaramik augpalårtua-
rarpagssuartut orpiliamut nermusi-
massutut Kalipautit erssarigtigissar-
dlutik. augpalårtårKat kingugdliutdlu-
git taissariaKarput tåukume pineKu-
tauvdluinartarmata: pisåtat pingårne-
rit tåssaussarput nivingassorpagssuit
orpiliap avaleKutainik agssaup inuvai-
nut åssingutinartunik Kiimut tikunga-
jungnaersitsissut. avaleKume tikunga-
ssok takugåine årKigtariaKarpoK nivi-
ngaivigalugo. oKimaeKutaussut pitsau-
nerssarissarpåt ipile, ipile augpitdla-
rigsussariaKarpoK. åmåtaordle Kipi-
ssat (sulunat) umataussatdlo OKimae-
Kutauvdluartarput mamartukuj ungnik
imaKarångamik imalunit KåKortari-
ssanik. umataussiagssatdlo KaKortut
augpalugtutdlo Kalipautait ipilip Kali-
pautåtut ersserKigtigissarput. jutdliv-
dlunit inuata kamigpai augpitdlarig-
sut avaleKutit akornåne issertuartar-
tut åma kussanartaicaut.
orpiliaK kaujatdlagdlugo koriancat
umassutut ilusigdlit nivingassarput:
KérdlutoK, nanoK, aulisagaK. tåuko
Kalipautait pinersorssussångikaluarput
orpiliap Korsuneranut nalerKutisagu-
nik kussanardluinartugssaugaluarma-
ta. ilale sananere nuånertaKaut, ilaKU-
taritdlo inugtait tamarmik umassut
ardlånik erKaimassagssaKartarput. ti-
tartaissartup tOKorérsup H. Kochip
katitertagagssångordlugit ilusilersugai
jutdlip pisatagssainit tamanit sanani-
ardlugit nuånernerpaussarput, tåuku-
le sarKumerserKigtariaKarput ersser-
Kigsunik Kalipauserdlugit Kivdlertu-
migdlo Kålerdlugit tumerparpåjarKa-
nut augpalugtunik KaKortunigdlo Ka-
lipautilingnut nalerKutungorKutdlu-
git. nivingassut tamarmik orpiliaK
kussanartorssuångortitarpåt siligsisit-
dlugo issiguminarsisitdlugulo. ilissat
tamarmik OKimailutånguatut itarput
orpiliamik nåparigsaissussut.
tauvalo Kagssutaussat. inungnik i-
liS’arisimassaKarpunga orpiliame Kag-
ssutaussat sunerinik sananigssånig-
dlunit sianigingningitsunik. tamåna
(Klip. 35-me nangisaoK)
orpiliaK
Juletræet
Af Steen Eiler Rasmussen
3