Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 22.12.1960, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 22.12.1960, Blaðsíða 3
Hvert år er det et chok at se jule- træet, lige når det er kommet ind i stuen. Det er en grøn eksplosion, et stykke vild natur mellem mahogni- møblerne. Man har fornemmelsen af, at det er groet lige op af gulvet, strit- tende af kraft og sundhed. Hver gren står i vejret, mere i slægt med skove- nes dyr, med egernets hårede svans, end med de slidte og glatte ting inde i menneskenes stue. Møblerne ser no- get trykket ud ved naboskabet, akku- rat som når en kernesund og alt for højttalende, landlig slægtning pludse- lig toner op i et ellers dannet familie- selskab inde i byen. Det er ikke for det, træet er slet ikke uvenligt, sna- rere upassende gemytligt, så friskfyr- agtig grønt, med alle sine arme løftet til en ungdommelig hujen i den stille vinterstue. Den lille stribede sofa er rykket helt hen til siden for at give bedre plads og står nu på sine jomfrunal- ske ben, lige som om den samlede skørterne om sig, og ser lige ud helt forbi træet. Også den store, magelige stol er rykket væk fra sin vante plads og vender bort fra træet. Hele stuen er i oprør. Og værre bliver det, når æsker og kasser med julestads bliver taget frem, og de brogede ting flyder ud over flyglet og bordene. Til at begynde med ser det tvivl- somt ud med pyntningen. Der er noget underligt ved dette papirsflitter på et rigtigt grønt træ. Men lidt efter lidt begynder det at få mening, og til sidst er træet helt skabt om. Det er ikke et stilfuldt juletræ med lutter hvidt på eller lutter sølv, eller hvad nu kunst- neriske sjæle kan udtænke, men et gammelt, naivt juletræ, som børnene har set det hvert år, og som alligevel betager dem hver gang, de ser det igen. Tilsyneladende er det meget uens- artede elementer, pynten består af. Men fælles for dem er, at de er klare i farverne som guirlanderne af små dannebrogsflag, som træet helt er spundet ind i. Guirlanderne skulle egentlig nævnes til sidst. De er prik- ken over i’et. De vigtigste elementer er alle de lodret nedhængende ting, der tynger grenene ned mod gulvet, så de holder op med at stritte som oprakte, piggede pegefingre. Hver gang man ser sådan en truende, grøn finger, mildner man den ved at hæn- ge noget på den. Det, der tynger bedst ned, er et æble; en rigtig rød, blank- pudset pichon skal det være. Men og- så kræmmerhuse og hjerter vejer no- get, når der kommer godter eller nød- der i dem. Og i det røde og hvide glanspapir er de lige så blanke og klare i farven som æblet. Julemandens små lakrøde støvler, der gemmer sig et sted mellem grenene er også pragt- fulde. Rundt om i træet hænger der nogle kurve, der har form som dyr: and, bjørn, fisk. De er nu faktisk ikke så flotte i farverne, som de burde være for at passe i det grønne. Men de har været så morsomme at lave, og hvert af familiens medlemmer har sine erin- dringer om det ene eller det andet at dyrene. Det er afdøde arkitekt H. Kochs vidunderlige udfoldningsopga- ver, som er det morsomste af alt jule- stads at lave, men som burde udgives på ny med stærke farver og en blank overflade, så de kunne hamle op med de små røde og hvide trommer. Alle disse ting, der hænger ned, får træet til at folde sig ud, så det bliver bredt og venligt. Hver genstand er som et lille lod, der fremhæver hele træets vertikale opbygning. Og så er der nettene. Jeg kender mennesker, der slet ikke ved, hvad net på et juletræ er, eller hvordan man laver dem. Mærkeligt i et land, hvor der er juletræ i ethvert hjem! Tænke sig aldrig at have taget et stort stykke kvadratisk silkepapir og blevet ved med at folde det samme diagonalt, til det danner en aflang spids trekant, og aldrig at have prø- vet at klippe de skrå indsnit skiftevis fra den ene og den anden side gen- nem de mange lag, denne forsigtig- hedsprøve, hvor man skal klippe næ- sten helt igennem til kanten, men ikke for langt, for så går det hele i styk- ker, og aldrig prøvet at folde det gen- stridige skrøbelige papir ud med fing- re, der føles så klodsede og ru, og al- tforsættes side 35) ukiut tamaisa orpiliaK inimut eritu- neKarniariarångat takuvdlugo ånilå- jatdlangnartarpoK. sordlume KårtitaK KorsussoK peKutit Kivdlersagkat akor- nåne nunap agtorneKångitsup ilamer- na. isumaKarnarsissarpoK sordlo na- termit nausimassoK nukeKardluardlu- ne perKigdluardlunilo. avaleKutit ta- marmik KumukéneK sangmissarput, orpigpagssuit umassuinut erKainarne- ruvdlutik, sigssingup pamiuanut mer- Kortumut åssinguvdlutik, inuit inåta iluane pisåtanut manigsagkanut nu- ngutdlarsimassunutdlo åssingunane. ineKatigilerdlugulo peKutit taKimaler- sutut itarput, sordlume erKardleK nu- nåinarmio pitdlagunartoK nipitumig- dlo oKalugtausilik igdloKarfingmut i- laKutarit nagdliutorsiorneråne tåsså- ngåinaK tåkuteriatårångat pissoKar- tartoK. orpiliavdle tamåna pissuseri- ngilå, orpiliaK inugsiarnitsuniéngivig- poK, ilagiuminartuvordle taima Kor- sorKigtigigame asulo taline tamaisa siårsimassardlugit inime nipaitsume i- nusugtutut Kimagsainiartutut itdlune. nalaussårfik sanimukårtunik agdla- lik talisineKavigsimavoK inigssaKar- titsivdluarnigssaK pivdlugo månalo arnarpalugtunik nioKardlune uninga- lerpoK sordlo ateKutiminik Kipigtor- niardlune orpiliardlo sanerKUtinar- dlugo issiginiardlune. igsiavigssuaK i- lorrissårnartoK inigissartagkaminit ig- dluartineKarsimavoK orpiliardlo tu- nungalerdlugo. ine tamarme aulagsagsimavoK. sule sukagtineruvoK karsit matu- ssartussardlo påpiaraussut jutdlip pi- satagssainik imagdlit sarKumemeKar- mata. pisåtatdlo tamalårpagssuarnik agdlagdlit påtagiarssup noKartigdlip nerrivitdlo Kåine siårtitersiméput. autdlarKautåne pinersamigsså na- lorninaraluarpoK. ilame erKumitara- luaKaoK orpivik KorsorKigsoK påpia- ranik tamalånik pilersorneKalerångat. pinersarnerale ingerdlåneKartitdlugo kussanarsiartulersarpoK, naggatågut- dlo orpiliaK avdlångortineKardluinar- tarpoK. orpiliaK iluserigsujungnaerpoK KaKortuinarnik silviussåinarnigdlunit pisatalik, imalunit avdlanik pinersåt- dlarKigsut isumagssarseriatårdlutik pisatsersugåt, imailerpordle orpiliaK takussartagatOK-aK mérarpalugtOK, u- kiut tamaisa mérKat takussartagåt, taimåitordle takunere tamaisa nuåna- rivdluinarKigsårtardlugo. pinersautai tamalårpagssusorinarta- raluarput. åssigissutigåtdle Kalipautit ersserKigdluinartaramik augpalårtua- rarpagssuartut orpiliamut nermusi- massutut Kalipautit erssarigtigissar- dlutik. augpalårtårKat kingugdliutdlu- git taissariaKarput tåukume pineKu- tauvdluinartarmata: pisåtat pingårne- rit tåssaussarput nivingassorpagssuit orpiliap avaleKutainik agssaup inuvai- nut åssingutinartunik Kiimut tikunga- jungnaersitsissut. avaleKume tikunga- ssok takugåine årKigtariaKarpoK nivi- ngaivigalugo. oKimaeKutaussut pitsau- nerssarissarpåt ipile, ipile augpitdla- rigsussariaKarpoK. åmåtaordle Kipi- ssat (sulunat) umataussatdlo OKimae- Kutauvdluartarput mamartukuj ungnik imaKarångamik imalunit KåKortari- ssanik. umataussiagssatdlo KaKortut augpalugtutdlo Kalipautait ipilip Kali- pautåtut ersserKigtigissarput. jutdliv- dlunit inuata kamigpai augpitdlarig- sut avaleKutit akornåne issertuartar- tut åma kussanartaicaut. orpiliaK kaujatdlagdlugo koriancat umassutut ilusigdlit nivingassarput: KérdlutoK, nanoK, aulisagaK. tåuko Kalipautait pinersorssussångikaluarput orpiliap Korsuneranut nalerKutisagu- nik kussanardluinartugssaugaluarma- ta. ilale sananere nuånertaKaut, ilaKU- taritdlo inugtait tamarmik umassut ardlånik erKaimassagssaKartarput. ti- tartaissartup tOKorérsup H. Kochip katitertagagssångordlugit ilusilersugai jutdlip pisatagssainit tamanit sanani- ardlugit nuånernerpaussarput, tåuku- le sarKumerserKigtariaKarput ersser- Kigsunik Kalipauserdlugit Kivdlertu- migdlo Kålerdlugit tumerparpåjarKa- nut augpalugtunik KaKortunigdlo Ka- lipautilingnut nalerKutungorKutdlu- git. nivingassut tamarmik orpiliaK kussanartorssuångortitarpåt siligsisit- dlugo issiguminarsisitdlugulo. ilissat tamarmik OKimailutånguatut itarput orpiliamik nåparigsaissussut. tauvalo Kagssutaussat. inungnik i- liS’arisimassaKarpunga orpiliame Kag- ssutaussat sunerinik sananigssånig- dlunit sianigingningitsunik. tamåna (Klip. 35-me nangisaoK) orpiliaK Juletræet Af Steen Eiler Rasmussen 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.