Atuagagdliutit - 22.12.1960, Blaðsíða 34

orpiliax
(Kup. 3-mit nangitaK)
erKumitsuvoK nuname igdlut tamar-
mik orpiliaKarfigissartagåne! rusali-
agssaK angisoK tiguneKångisåinarsi-
mavoK isuanitdlo isuanut peKitardlugo
pingasunik teKerKulingordlugo, tau-
valo isue igdlugiårdlugit uvingassunik
Kiortardlugo mianerssortumik tiki-
ngajagtardlugit, isue tikipatdlårdlugit
sanåK tamarme aserorsinaungmat,
tauvalo påpiara téuna aserujassoK
agssangnit plkordlugsorinartunit ma-
nisorinartunitdlo siårtiterniarneKar-
tardlune påpiaravdlo narKanut oku-
miågssaK OKimaitsoK KåKortariardlu-
nit ileriardlugo isuisigut sisamatigut
kivitdlugo siårti tdlugo takisorujug-
ssuéngordlugo, sordlume orpiliamut
ilauginavigsoK avdlamik åsseKarane:
OKitsuararssuvoK Kutdlertutdle itsar-
nitsatut igalåminertarpagssualigtut
nivingalersarpoK. orpiliaK taiméitoKå-
ngitsoK takordlorsinaungilaralunit
Kagssutaussai uvavnut pinertangår-
mata. kussagivatdlårténgilåkale påpi-
aramik KaKortumik ingiliussaliat ma-
nigsuinait oKitsuararssuit. orpiliame
nivingassut oKimåissuseKartugssåu-
put. nivingassut tamarmik nerineitar-
sinaussumik imaKartugssåuput. soru-
name augpalårtuarKat avaleKutit atu-
artordlugit nivingassut kisimik pina-
tik. tauvalo orpiliap tungavianisaoK
ånoråminermik augpalugtumik Ka-
Kortumigdlo sanåK tumerparpårssuar-
dlo puiortariaKångitsoK.
tauvalo pingårnerssaK kisemgoru-
poK: nanerutit. nanerutit augpalugtut
KaKortutdlo. åma avaleKutine tamane
napassugssat oKimailutait atdliuvdlu-
tik, nanerutitaitdlo napavdlutik. Kiv-
dlålungneK agdlisiniardlugo Kåj assut
(putdlartat) ivertisimåsåput orpiliaK
ikiterångat aitsåt takuneKarsinaussut.
orpiliarujugssuaK pinersarérångat
peKutitdlo ernåne inigsserérångata
KasussomavigtarpoK isumaliulerdlu-
nilo taimaisiorneK asulémeruinartoK.
akigssarsiardle jutdliarKame tåkutar-
poK orpiliaK ikiterångat. ukiup uv-
dluine sumilunit ine taima kussanar-
tigalunilo angisussårtigisimångilaK. a-
valeKutine naneruterpagssuit Kåumar-
Kutåuput pinernerpaussut. ine tamar-
me uvdluneratut KaumatigilersarpoK,
orpiliardlo alianåitaKalune, itauma-
ssorssuvdlune ingianaranile, taimåg-
dlåt orpiliaK saimassumik, inugsiar-
nersumik kiagtumigdlo issikoKarånga-
me. méråinait kisimik kivdlisimaneK
ajorput iserdlutik nanerutit takulerå-
ngamikik. kinalunit tarninga agtor-
dlugo nuånårtitarpåt.
orpiliaK åssersutitaKartaKaoK Kor-
suvdlune Kaumanermik uteriartuler-
sumik erKaisitsissoK, nunamigdlo nu-
tåmik inuneKalersugssamik.
tamåna erKarsarnerinaunerunerpa
misigissusiunane? orpiliame pinersar-
simassume nunap ilånik takussagssa-
KangångilaK. orpiliaK åssersutauniå-
sagune téssaussariaKarpoK jutdlip a-
sanartumik ugpernångingajagtumigdlo
pissussårtitsineranut. sut sagdloKitau-
taussut tamaisa ilaginarneKartarput
agdlame iluanåmiarnermut pingitsai-
lissatut atorneKartardluta, jutdlip er-
Kigsinartuanik nuånersuanigdlo pine-
Kardluta inugsiarnerdlutalo asanarsi-
ssardluta taima piumavfigineKaravta.
ingmivtinut nalerKutungorsartarpugut
sordlo orpiliaK inimut peKutinutdlo
nalerKutungorsarneKarsimassoK. su-
kangasårtarnerigaluavut unigtitarpa-
vut tunissutinigdlo tuniorailerdluta.
OKauseKartarpugut amerdlasunik tai-
ma isumaKångikaluardluta. ilaKuta-
réKarpoK Kanordlunit ingmingnut Ka-
nigissarigtigigaluarunik jutdlime ing-
mingnut saimavdluinartumik oKalu-
tartunik måssa taimågdlåt takornar-
tanut taima pissoKartaraluartoK.
ukiumut atausiardluta akunivtine
åssersut tåuna sujuarsimåssutsimut
erKåissutaussoK atortarparput, erKåi-
ssutaussoK ajungisinaussoK isumavi-
gissat OKautigingikaluarnerånut, sor-
dlo piumassat tamaisa atorneKarsi-
naunerånut, pissusivik takutingikat-
dlaraluardlugo, ajungitsussårniardlu-
nile, isumaKardlunilo inuit avdlat å-
ma ajungitsussut.
Steen Eiler Rasmussen.
Juletræet
(forsat fra side 3)
drig at have lagt en tung godte eller
valnød ind i midten af papiret og så
— ved at løfte det i de fire hjørner —
få det til at udfolde sig til en for-
tryllende lang ting, der på træet hæn-
ger som noget naturskabt, der ikke
ligner nogeet andet: i stoffet let som
spindelvæv og alligevel lodret ned-
hængende som en prismekrone. Jeg
kunne ikke tænke mig juletræet uden
de for mig så vidunderlige net. Der-
imod er jeg ikke så meget for hvide,
flade papirsengle, der ikke har nogen
vægt. Det, vi hænger på juletræet,
skal have tyngde. I hver ting skal der
være noget, der kan spises. Undtaget
er altså guirlanderne, der slynger sig
i kurver fra den ene gren til den an-
den. Og så ligger ved træets fod nis-
sedukken i rød og hvid uld og den
store tromme, som ikke må glemmes.
Det vigtigste af det hele er tilbage:
lysene. Røde og hvide lys. Atter noget
lodret på alle grene, kontravægteis
kugle hænger ned, og lyset står op,
og for at forøge glansen hænger små
glas-sølvkugler, der først ses, nar
træet bliver tændt.
Når det store træ er pyntet og alle
møblerne stillet på plads omkring det,
er man dygtig træt og finder egentlig,
at det hele er noget tosseri. Men be-
lønningen kommer juleaften, når det
står tændt. Der er ingen dag hele året
igennem, hvor stuen ser så dejlig stor
ud. De hundrede lys fordelt på grene-
ne er den smukkeste belysning, man
kan tænke sig. Der er dagklart i hele
rummet, og der er en glans over træet,
men intet, der skærer i øjnene, træet
udstråler kun mildhed og venlighed
og varme. Det er ikke blot børnene,
der bliver betaget, når de endelig træ-
der ind og ser træet lyse. Det må glæ-
de enhver ind i sjælen.
Der er som sagt så meget om træets
symbolik, om dette grønne træ, der
minder os om lyset, der vender til-
bage, og naturen, der skal vågne til
nyt liv.
Er det ikke spekulation mere end
følelse? Der er ikke megen natur i et
pyntet juletræ. Hvis træet skal være
julens elskværdige og utrolige hyk-
leri. Man finder sig i alle de narrestre-
ger, som emsig forretningsmæssighed
tvinger os ud, i agerer søde og venlige
fulde af julefred og fryd, fordi man
venter sig det af os. Vi tilpasser os
hinanden, som træet er blevet tilpas-
set den lune stue og dens møbler. Vi
sænker hver truende og formanende
pegefinger og hænger i stedet milde
gaver på dem. Vi siger en hel mængde
ting, som vi ikke mener. Der findes
familier, hvor selv nære familiemed-
lemmer taler så høfligt og venligt til
hinanden i julen, som de ellers kun gør
til fremmede personer.
Een gang om året har vi stående i
vor midte dette strålende symbol på
civilisation, på at det kan være rig-
tigt ikke at sige alt, hvad man mener,
og gøre alt, hvad man har lyst til >g
ikke vise sin umiddelbare natur, men
prøve på at lege, at man er lysende
og god, og lege at alle andre også er
det.
URE - BRILLER
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk.
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut.
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — KØGE
Reparation af ure omgående
nalunacKiitanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
• * n * '
• - giv Deres *
* eode
35