Atuagagdliutit - 22.12.1960, Blaðsíða 13

om Søren Kierkegaard! — slog efter-
hånden over i isnende havgus, da der
efter proptrækkeren ikke viste sig me-
re af interesse.
„Jeg siger dig, knægt, hvis du har
tabt den pakke kom det truende.
„Nej, nej!“ afbrød jeg ulykkelig og
følte al marven langsomt sive ud af
mine knogler, „men jeg .... jeg tror
nok, at jeg i sky-sky-skyndingen må
have glemt at få pa-pa-pakken af Us-
ser, da vi skiltes .... “
„Glemt at få pakken udleveret!"
brød et samlet familie-uvejr løs — og
slet ikke uden en vis skadefryd, „ja,
men det er jo utroligt. Nu når vi det
jo ikke! Havde du dog bare overladt
det til en af os at købe den julegave.
Du må ringe til Usser i selve dette
sekund! Så skynd dig dog, menneske!"
Jeg styrtede til telefonen med de
sidste laser af min helteglorie dasken-
de ned ad ryggen, men i det samme
kimede den så at sige mellem hæn-
derne på mig, og til alt held var det
onkel Bastian — selve Ussers far! —
der var i telefonen. „Onkel! Onkel!"
råbte jeg hæsblæsende, „gudskelov du
ringer! Ved du, om Usser er kommet
hjem og er kommet til at tage en lille
firkantet pakke med sig?"
„Men min kære dreng, det er jo
netop derfor, jeg ringer," svarede on-
kel Bastian med ildevarslende elsk-
værdighed, „jeg siger dig .... jeg er
paf. Fuldkommen overvældet! Farven
i den box står jo pragtfuldt til hen-
des kjole, og de to andre er helt gule
af misundelse, men du må hellere lige
snakke med hende selv."
„Usser!!" skreg jeg ude af mig selv
af skræk, da pigebarnet kom til røret,
„hvad har du gjort? Du siger da ikke,
at du har åbnet min pakke?"
„Jo,! Jo! Jo!" jublede den „ud-
sprungne" Usser henrykt, „jeg ved
godt, at jeg skulle have ventet til jule-
aften, Georg, men jeg kunne altså
ikke! Jeg har ønsket mig sådan en
beauty-box i måneder ,og jeg forstod
straks, at det var mig, du mente, da
du sagde, du ville smøre balsam på on
stakkels ung pige, du engang var ond
ved! Kan du huske det bal, hvor du
var så ond, så ond? Men nu er alting
glemt, tak, Georg — og tusind kærlige
julehilsener fra din lille lyserøde mad-
dike ....!“
ukiortåp sujarninik OKalugtuaK
tngilip Gute imåna pilerpå:
„uvnit nuånårtuåinardlunga
nåmagtunigdlo peKarfardlunga
kigsarumåsaguma xanoripa?"
„taimane pinguatikavkit Kåxat
orpigssuitdlo sanaorfordlugit
torKorpara kisiat — tusarit:
uvdlut ingerdlanerat — ivdlit taissat.
mana unigtineKarneK saperpoK
sordlo pissoK tamagingne:
aussardlune — ukiortardlune —
faima ingerdlanex avdlångorarpox.
Gute tupåtdlånguatsiavigpoK:
„fngiliå, sumik kigsaravit?"
„måne inunex pigTnardlarait?"
tngile taima aktssutexarpox.
torxortaråra sikåvigssuavne
avdlanit patdlingnavérsifdlugo.
tauva kiaunerpup angmardlugo
pérussistpånga toKorsivivne.
å, Kiavit ingilérax? — uvatsik,
pigssaxalårputit månåkumif.
tauva isuvssugfigtsavagit
avdlanut tutsiutfsångisangnik:
Kaumåmik Gutip sikåne iktpå —
mitdloriarmago putserame.
tauva oKarpoK pigatdlarane:
(tngilip månåinaK ukisilerpå).
taimanimitdle tamåna pilerpox:
uvdlut ingerdlanerat tamane.
tåssalo tåssa unisanane —
kåvigtutume ingerdlajuarpoK.
uvdlutit avdlångorartitdlugitdle
tåunaujuåsaoK atausex. — tusait:
tåunaujuartunga påstsavat
agpigpata ukiortåp sujarne.
Johs. Møllehavep taigdliå migssilioriar-
dlugo nugterissOK Frederik Nielsen.
13