Atuagagdliutit - 23.02.1961, Síða 10

— derfor er der
bedre træk i Cecil....
— taimåitumik Cecil*it
mitdluaruminar ttis sar-
put...l
*•* — og sd kan
man .smage den
gode tobak i Cecil..!
■ asulo tåssa Cecil*it tu
pasungnerrdrig
1lutf
1 I
* Cecil er altid
ensartet rullet...!
Cecil*it åssigtårdluartu
mik imussaussarputl
Læserbreve
ogKLIP
A
Råd til unge sømænd
Bemandingen på KGH’s skibe
Vi har modtaget:
Det er ikke mange, der skriver om
sømandsskab og dertil hørende ting,
selv om de fleste af os lever af, hvad
havet kan give — når vi ser bort fra
de fastansatte og fåreholderne. Det er
ikke altid lystrejser, sømændene fore-
tager, særlig om vinteren, og det er af
afgørende betydning, at man er dus
med vejrforholdene og kan bedømme,
hvordan vejret vil blive ved egne er-
faringer.
Vi, der er ved at blive gamle og er
opdraget til at færdes på havet, har
vist tilbøjelighed til at fortie vores er-
faringer for den voksende ungdom.
Jeg ønsker ikke at beskæftige mig med
noget, der angår kajak, da kajakken
er gået næsten af brug, men skal kom-
me lidt ind på sejlads med både langs
den udstrakte grønlandske kyst. Jeg
er aldrig tryg, når jeg er om bord på
et rejsefartøj eller en skonnert, da de
er helt anderledes end kajak — sær-
lig i snetykning, storm og i nattens
mulm og mørke.
Når man sejler med et rejsefartøj
eller en fiskekutter, må man grundigt
sætte sig ind i de forskellige lokalite-
ter, og man må særlig holde øje med
strømretningen, hvilken kurs man sej-
ler i, hvilke skær, der findes i farvan-
det, tidevandet, vindstyrken og vind-
retningen. Særlig om vinteren, når da-
gene er blevet korte, er det altid rart
at vide, hvor de gode ankerpladser
ligger, og selv de yngste besætnings-
medlemmer, der sætter sig grundigt
ind i de forskellige lokaliteter, når
vidt. Mange af dem har endda kun
gået i børneskolen.
I mine unge dage var det kun havet,
man satte sin lid til. Indtil 1925 så jeg
en hel masse kajakker alle steder på
det meste af vestkysten. Kajak og ko-
nebåd var de eneste befordringsmidler
dengang. Samtidig med at de små,
fladbundede pramme dukkede op, be-
gyndte kajakkernes antal at dale. På
dette tidspunkt var jeg endnu ganske
ung, og selv om jeg boede på et meget
afsides sted, kom de ganske få motor-
både, der fandtes dengang, til min bo-
plads for at få fat på mig som kendt-
mand. Da jeg på den måde berejste
det meste af vestkysten og med egne
øjne så, hvor hurtigt kajakken for-
svandt, havde jeg tit tænkt på det ke-
delige forhold. De fleste mænd opgav
deres erhverv på havet, og når de ikke
kunne få arbejde på land, havde de
egentlig ikke noget at leve af. Perio-
den 1920—1940 sakkede grønlænderne
længst bagud, hvad deres erhverv på
havet angår, og sælfangsten gav min-
dre og mindre udbytte, men blev hel-
digvis efterhånden erstattet af torske-
fiskeriet.
Da jeg begyndte at lide af alvorlig
kajaksvimmelhed, var jeg nødsaget til
at forlade min boplads, idet jeg ikke
længere kunne ernære mig som fan-
ger. Selv min konebåd måtte jeg op-
give, og året efter at vi var flyttet til
Godthåb, i 1951, begyndte jeg at sejle
som kendtmand særlig om vinteren om
bord på orlogskutteren „Mågen". Jeg
holdt op med at sejle, da marinesta-
tionen flyttede til Grønnedal fra Godt-
håb. Det var særlig i den nævnte pe-
riode, at jeg lærte at sejle med et stør-
re fartøj. Når man sejler udenskærs
om vinteren og skal ind for at finde
ankerplads, er det altid med bange
anelser, man nærmer sig land. Man
kunne have ankret op udenskærs eller
sejle op mod vinden, men da jeg ikke
kan lide, at båden bliver overskyllet
hele tiden, sejlede vi altid ind i en
sikker havn, undertiden i bælgmørke
eller under en snetykning. Dengang
havde vi kun kompasset at stole på,
men vi fandt bestemmelsestedet hver
gang uden at blive udsat for fare.
Nu har man ganske vist gode hjæl-
pemidler såsom radar, ekkolod m. m.,
og de kan vise vej selv i mørke. Til
trods for disse gode fremskridt må
man ikke svække sin iagttagelsesevne
over for, hvordan landskabet, f. eks.
en bestemt ø, ser ud, og man må sær-
lig lægge mærke til, hvor de under-
søiske skær ligger, skær, der ikke er
afsat på kort og som ikke kan ses med
radar. Der er mange, mange skær, der
endnu ikke er afsat på kort. Skal man
af en eller anden grund sejle uden om
en afmærket rute, må man kende far-
vandet godt, hvis man ikke ønsker at
komme i vanskeligheder.
Jeg tror, at jeg kan tillade mig at si-
ge, at grønlænderen i disse år er be-
gyndt igen at kunne beherske havet.
Der er dog et men, for det er ikke en
kajak, han har som fartøj — et fartøj,
der ikke egner sig til havet omkring
Grønland. Særlig er man bange for
at sejle i stormvejr med motorbåd
udenskærs, og hvor der er isfjelde.
Derfor må man kunne forudbestemme,
hvordan vejret vil blive, blot ved at
undersøge vejret.
Det er en lykke for ungdommen, at
der bl. a. er oprettet et sømandskur-
sus; men ved siden af den faglige ud-
dannelse er der mange praktiske
ting, man må vide som sømand. Der-
for må en sømand aldrig „falde i sta-
ver" under en sejlads.
Julius Heinrich, Godthåb.
Vi har modtaget:
Jeg er en af dem, der er utilfreds
med bemandingen på forskellige far-
tøjer.
Efter min mening er bemandings-
spørgsmålet tilfredsstillende på poli-
tibåde, GTO’s både og lægebåde. Men
det er noget andet, hvad angår Han-
delens fartøjer. F. eks. i Holsteinsborg
er det meget sjældent, at en båd på
36 fod får mere end to mand ombord,
undtagen i højsæsonen, hvor man sej-
ler døgnet rundt. Jeg insisterede på, at
der burde være tre mand ombord, men
fik den besked, at det blev for dyrt.
Jeg synes, dette er uklogt. Det er ikke
altid let at få hjælp med losning og
lastning på udstederne, så det er me-
get svært for mandskabet at få nogen
hvile. Det er heller ikke nok med en
vagt, når båden sejler. Et ellers sundt
menneske kan sommetider komme til
kort. Lederne hos Handelen er kloge
folk, men det er et spørgsmål, om det
ikke er for dyrt at spare på denne
måde.
Det er heller ikke altid, man holder
Handelens fartøjer forsvarligt rene.
Det samme gælder mandskabet. Man
ser gang på gang på Handelens både
arbejdstøj og undertøj, som er blevet
fugtigt og muggent, smidt under bæn-
kene. Det er et uappetitligt syn, og det
lugter tilmed ikke godt. Det må være
fartøjsførerens pligt at holde øje med
den slags. De unge matroser skal læ-
re, hvor vigtigt det er med renlighed
ombord på et fartøj.
Under sejladsen er det også vigtigt,
at de unge holdes beskæftiget. Mange
unge mennesker ombord på fartøjerne
lærer aldrig ruten at kende, fordi de
får tiden til at gå med kortspil under
sejladsen. Der spilles for meget på
forskellige fartøjer, og på den måde
får de unge det indtryk, at penge er
en slags legetøj.
Det er godt med en dygtig kendt-
Foreningen i Thule
Vi har modtaget:
Den 29. januar fyldte foreningen i
Thule 10 år. Foreningen bærer navnet
Thule. Foreningens formål er at hjæl-
pe til opfyldelsen af forskellige ønsker,
befolkningen har med hensyn til ud-
viklingen heroppe.
Man har gennem kontingenter og
afholdelse af bazar samlet penge sam-
men, og i slutningen af 1954 blev der
gennem foreningens initiativ frem-
skaffet et filmsapparat, og den dag i
dag bliver forevisningen af film fore-
taget af foreningen på en tilfredsstil-
lende måde.
Foreningen har også givet hånds-
rækning i forbindelse med indsamlin-
ger på vestkysten. I år giver forenin-
gen tilskud til opførelsen af et forsam-
lingshus i Savigsivik. De indkomne
penge på 10 års dagen er givet til ind-
samlingen til Avgo Lynges minde.
I anledning af 10 års dagen sender
foreningen tak og hilsen til alle, som
har været med til at støtte den.
Peter Jensen, Thule.
mand ombord på en båd. Men mange
kendtmænd er for høje i hatten. De
tror, at en skippers ansvar ophører,
når der kommer en kendtmand om-
bord. En kendtmands opgave er at
vejlede skipperen, og dette må respek-
teres.
Det er også på tide, at man for alvor
tænker på opførelsen af et sømands-
hjem. Grønlandske sømænd og frem-
mede sømænd savner i høj grad et så-
dant hjem i Grønland. Mange sømænd
søger til restaurationerne, fordi de ik-
ke har noget sted, hvor de kan hygge
sig, når de er i land. Jeg tror også, at
et sømandshjem kan betale sig, når
man indretter en restauration, hvor
man kan få alkoholfrie drikke, sådan
som man gør det andre steder. I den
forbindelse vil jeg henvende mig til
de mange Blå Kors foreninger langs
kysten om at give en håndsrækning
til opførelse af sømandshjem.
Jeg tror i øvrigt, at man burde råd-
føre sig med sømandsforeningerne i
forbindelse med fastlæggelse af sø-
mandslønninger. Mange fartøjsførere
er ligegyldige med overarbejde, fordi
de selv ikke får noget for overarbejde.
Sømandslønningerne er for en stor del
utilfredsstillende og for uensartede.
Dette skaber også gnidninger.
Til slut vil jeg kraftigt gå ind for
oprettelse af badeanstalter på forskel-
lige værksteder. I dag er det tiltrængt
med en badeanstalt på værftet i Hol-
steinsborg. Mange både kommer til
Holsteinsborg til reparation, men
mandskabet savner et sted, hvor de
kan tage bad.
Man må også støtte tanken om sam-
menslutning af sømandsforeninger.
Dette må være løsningen, hvis sø-
mandsforeningerne og arbejdersam-
menslutningen ikke kan samarbejde
på en tilfredsstillende måde
A. Skifte, Godthåb.
Vil du støtte det?
Vi har modtaget:
I Grønland findes der mange fiskere
og motorbåde, som ejes af grønlænde-
re. Der findes også mange forskellige
motorer, som ejerne godt kender. Dog
kan vi nok sige, at mange har været
uheldige med hensyn til valg af mo-
torer, idet motorerne som regel er ud-
slidte i løbet af to—tre år. Det ved vi,
er tilfældet. En flittig fisker bruger jo
sin motor året rundt til sit erhverv,
og af den grund slides hans motor
hurtigere op. Lad mig nævne „Solo"
motor. Fordelen ved denne motor er,
at den er nem at starte, men ulempen
er, at den egner sig slet ikke til vin-
terbrug i Grønland — især i vinterens
strengeste måneder. Derimod er den
sikkert udmærket for en, der ikke er
fisker. „Solo" motoren er ellers en ud-
mærket motor, men den går ofte plud-
selig i stå. Det er nemlig faren ved
denne motor, især når man skal bruge
den til langfart, desuden er brandfa-
ren ved denne motor stor, og når den
går i stå, er man i fare for at blive
skyllet op på stranden i dårligt vejr.
Når „Solo" motoren går i stå, er den
somme tider ikke til at starte, før der
er gået 1h—1 time.
Svend Petersen, Godthåb.
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandor til det Kgl. Danske Hof
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardlulnåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt
| Lige hvad De trænger til
| atago OKåtåriåsagit
i.-™™—
En Cecil er altid perfekt rullet, fordi tobaks-
mængden i hver eneste Cecil-cigaret kontrol-
leres elektronisk med brøkdele af milligrams
nøjagtighed. Det giver bedre træk i Cecil, og
man far den rette glæde af de fyldige og
mættende bl end ed-to bakker. Den lange Cecil
bliver mere og mere populær — det er den,
man glæder sig til, når dagens pauser nær-
mer sig...
Cecil tamatigut imorivdluinartarpoK tåssame
Cecil-cigaritit tupartaisa åssigiårdluartftnig-
ssait nåkutigineKarKigsårtarmata. taimåitu-
mik Cecil mitdluaruminarthssarpoK sor-
ssangnångitsumik malungnardluartardlune.
Cecil’it takisht pisiarineKartaleriartuinarput
— tåssa sulinerup unikåtdlangnerane iki-
tagssatut KilanårineKartaramik ... aitsåme
Cecil tåssa ikitagssan.
-
Glæd hinanden med en
Toms Guld Karamel
ingmivsinut nuånårutigssi-
gitse kukarnåt
Toms Guld Karamel
GULDKARAMEL