Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 10
— derfor er der bedre træk i Cecil.... — taimåitumik Cecil*it mitdluaruminar ttis sar- put...l *•* — og sd kan man .smage den gode tobak i Cecil..! ■ asulo tåssa Cecil*it tu pasungnerrdrig 1lutf 1 I * Cecil er altid ensartet rullet...! Cecil*it åssigtårdluartu mik imussaussarputl Læserbreve ogKLIP A Råd til unge sømænd Bemandingen på KGH’s skibe Vi har modtaget: Det er ikke mange, der skriver om sømandsskab og dertil hørende ting, selv om de fleste af os lever af, hvad havet kan give — når vi ser bort fra de fastansatte og fåreholderne. Det er ikke altid lystrejser, sømændene fore- tager, særlig om vinteren, og det er af afgørende betydning, at man er dus med vejrforholdene og kan bedømme, hvordan vejret vil blive ved egne er- faringer. Vi, der er ved at blive gamle og er opdraget til at færdes på havet, har vist tilbøjelighed til at fortie vores er- faringer for den voksende ungdom. Jeg ønsker ikke at beskæftige mig med noget, der angår kajak, da kajakken er gået næsten af brug, men skal kom- me lidt ind på sejlads med både langs den udstrakte grønlandske kyst. Jeg er aldrig tryg, når jeg er om bord på et rejsefartøj eller en skonnert, da de er helt anderledes end kajak — sær- lig i snetykning, storm og i nattens mulm og mørke. Når man sejler med et rejsefartøj eller en fiskekutter, må man grundigt sætte sig ind i de forskellige lokalite- ter, og man må særlig holde øje med strømretningen, hvilken kurs man sej- ler i, hvilke skær, der findes i farvan- det, tidevandet, vindstyrken og vind- retningen. Særlig om vinteren, når da- gene er blevet korte, er det altid rart at vide, hvor de gode ankerpladser ligger, og selv de yngste besætnings- medlemmer, der sætter sig grundigt ind i de forskellige lokaliteter, når vidt. Mange af dem har endda kun gået i børneskolen. I mine unge dage var det kun havet, man satte sin lid til. Indtil 1925 så jeg en hel masse kajakker alle steder på det meste af vestkysten. Kajak og ko- nebåd var de eneste befordringsmidler dengang. Samtidig med at de små, fladbundede pramme dukkede op, be- gyndte kajakkernes antal at dale. På dette tidspunkt var jeg endnu ganske ung, og selv om jeg boede på et meget afsides sted, kom de ganske få motor- både, der fandtes dengang, til min bo- plads for at få fat på mig som kendt- mand. Da jeg på den måde berejste det meste af vestkysten og med egne øjne så, hvor hurtigt kajakken for- svandt, havde jeg tit tænkt på det ke- delige forhold. De fleste mænd opgav deres erhverv på havet, og når de ikke kunne få arbejde på land, havde de egentlig ikke noget at leve af. Perio- den 1920—1940 sakkede grønlænderne længst bagud, hvad deres erhverv på havet angår, og sælfangsten gav min- dre og mindre udbytte, men blev hel- digvis efterhånden erstattet af torske- fiskeriet. Da jeg begyndte at lide af alvorlig kajaksvimmelhed, var jeg nødsaget til at forlade min boplads, idet jeg ikke længere kunne ernære mig som fan- ger. Selv min konebåd måtte jeg op- give, og året efter at vi var flyttet til Godthåb, i 1951, begyndte jeg at sejle som kendtmand særlig om vinteren om bord på orlogskutteren „Mågen". Jeg holdt op med at sejle, da marinesta- tionen flyttede til Grønnedal fra Godt- håb. Det var særlig i den nævnte pe- riode, at jeg lærte at sejle med et stør- re fartøj. Når man sejler udenskærs om vinteren og skal ind for at finde ankerplads, er det altid med bange anelser, man nærmer sig land. Man kunne have ankret op udenskærs eller sejle op mod vinden, men da jeg ikke kan lide, at båden bliver overskyllet hele tiden, sejlede vi altid ind i en sikker havn, undertiden i bælgmørke eller under en snetykning. Dengang havde vi kun kompasset at stole på, men vi fandt bestemmelsestedet hver gang uden at blive udsat for fare. Nu har man ganske vist gode hjæl- pemidler såsom radar, ekkolod m. m., og de kan vise vej selv i mørke. Til trods for disse gode fremskridt må man ikke svække sin iagttagelsesevne over for, hvordan landskabet, f. eks. en bestemt ø, ser ud, og man må sær- lig lægge mærke til, hvor de under- søiske skær ligger, skær, der ikke er afsat på kort og som ikke kan ses med radar. Der er mange, mange skær, der endnu ikke er afsat på kort. Skal man af en eller anden grund sejle uden om en afmærket rute, må man kende far- vandet godt, hvis man ikke ønsker at komme i vanskeligheder. Jeg tror, at jeg kan tillade mig at si- ge, at grønlænderen i disse år er be- gyndt igen at kunne beherske havet. Der er dog et men, for det er ikke en kajak, han har som fartøj — et fartøj, der ikke egner sig til havet omkring Grønland. Særlig er man bange for at sejle i stormvejr med motorbåd udenskærs, og hvor der er isfjelde. Derfor må man kunne forudbestemme, hvordan vejret vil blive, blot ved at undersøge vejret. Det er en lykke for ungdommen, at der bl. a. er oprettet et sømandskur- sus; men ved siden af den faglige ud- dannelse er der mange praktiske ting, man må vide som sømand. Der- for må en sømand aldrig „falde i sta- ver" under en sejlads. Julius Heinrich, Godthåb. Vi har modtaget: Jeg er en af dem, der er utilfreds med bemandingen på forskellige far- tøjer. Efter min mening er bemandings- spørgsmålet tilfredsstillende på poli- tibåde, GTO’s både og lægebåde. Men det er noget andet, hvad angår Han- delens fartøjer. F. eks. i Holsteinsborg er det meget sjældent, at en båd på 36 fod får mere end to mand ombord, undtagen i højsæsonen, hvor man sej- ler døgnet rundt. Jeg insisterede på, at der burde være tre mand ombord, men fik den besked, at det blev for dyrt. Jeg synes, dette er uklogt. Det er ikke altid let at få hjælp med losning og lastning på udstederne, så det er me- get svært for mandskabet at få nogen hvile. Det er heller ikke nok med en vagt, når båden sejler. Et ellers sundt menneske kan sommetider komme til kort. Lederne hos Handelen er kloge folk, men det er et spørgsmål, om det ikke er for dyrt at spare på denne måde. Det er heller ikke altid, man holder Handelens fartøjer forsvarligt rene. Det samme gælder mandskabet. Man ser gang på gang på Handelens både arbejdstøj og undertøj, som er blevet fugtigt og muggent, smidt under bæn- kene. Det er et uappetitligt syn, og det lugter tilmed ikke godt. Det må være fartøjsførerens pligt at holde øje med den slags. De unge matroser skal læ- re, hvor vigtigt det er med renlighed ombord på et fartøj. Under sejladsen er det også vigtigt, at de unge holdes beskæftiget. Mange unge mennesker ombord på fartøjerne lærer aldrig ruten at kende, fordi de får tiden til at gå med kortspil under sejladsen. Der spilles for meget på forskellige fartøjer, og på den måde får de unge det indtryk, at penge er en slags legetøj. Det er godt med en dygtig kendt- Foreningen i Thule Vi har modtaget: Den 29. januar fyldte foreningen i Thule 10 år. Foreningen bærer navnet Thule. Foreningens formål er at hjæl- pe til opfyldelsen af forskellige ønsker, befolkningen har med hensyn til ud- viklingen heroppe. Man har gennem kontingenter og afholdelse af bazar samlet penge sam- men, og i slutningen af 1954 blev der gennem foreningens initiativ frem- skaffet et filmsapparat, og den dag i dag bliver forevisningen af film fore- taget af foreningen på en tilfredsstil- lende måde. Foreningen har også givet hånds- rækning i forbindelse med indsamlin- ger på vestkysten. I år giver forenin- gen tilskud til opførelsen af et forsam- lingshus i Savigsivik. De indkomne penge på 10 års dagen er givet til ind- samlingen til Avgo Lynges minde. I anledning af 10 års dagen sender foreningen tak og hilsen til alle, som har været med til at støtte den. Peter Jensen, Thule. mand ombord på en båd. Men mange kendtmænd er for høje i hatten. De tror, at en skippers ansvar ophører, når der kommer en kendtmand om- bord. En kendtmands opgave er at vejlede skipperen, og dette må respek- teres. Det er også på tide, at man for alvor tænker på opførelsen af et sømands- hjem. Grønlandske sømænd og frem- mede sømænd savner i høj grad et så- dant hjem i Grønland. Mange sømænd søger til restaurationerne, fordi de ik- ke har noget sted, hvor de kan hygge sig, når de er i land. Jeg tror også, at et sømandshjem kan betale sig, når man indretter en restauration, hvor man kan få alkoholfrie drikke, sådan som man gør det andre steder. I den forbindelse vil jeg henvende mig til de mange Blå Kors foreninger langs kysten om at give en håndsrækning til opførelse af sømandshjem. Jeg tror i øvrigt, at man burde råd- føre sig med sømandsforeningerne i forbindelse med fastlæggelse af sø- mandslønninger. Mange fartøjsførere er ligegyldige med overarbejde, fordi de selv ikke får noget for overarbejde. Sømandslønningerne er for en stor del utilfredsstillende og for uensartede. Dette skaber også gnidninger. Til slut vil jeg kraftigt gå ind for oprettelse af badeanstalter på forskel- lige værksteder. I dag er det tiltrængt med en badeanstalt på værftet i Hol- steinsborg. Mange både kommer til Holsteinsborg til reparation, men mandskabet savner et sted, hvor de kan tage bad. Man må også støtte tanken om sam- menslutning af sømandsforeninger. Dette må være løsningen, hvis sø- mandsforeningerne og arbejdersam- menslutningen ikke kan samarbejde på en tilfredsstillende måde A. Skifte, Godthåb. Vil du støtte det? Vi har modtaget: I Grønland findes der mange fiskere og motorbåde, som ejes af grønlænde- re. Der findes også mange forskellige motorer, som ejerne godt kender. Dog kan vi nok sige, at mange har været uheldige med hensyn til valg af mo- torer, idet motorerne som regel er ud- slidte i løbet af to—tre år. Det ved vi, er tilfældet. En flittig fisker bruger jo sin motor året rundt til sit erhverv, og af den grund slides hans motor hurtigere op. Lad mig nævne „Solo" motor. Fordelen ved denne motor er, at den er nem at starte, men ulempen er, at den egner sig slet ikke til vin- terbrug i Grønland — især i vinterens strengeste måneder. Derimod er den sikkert udmærket for en, der ikke er fisker. „Solo" motoren er ellers en ud- mærket motor, men den går ofte plud- selig i stå. Det er nemlig faren ved denne motor, især når man skal bruge den til langfart, desuden er brandfa- ren ved denne motor stor, og når den går i stå, er man i fare for at blive skyllet op på stranden i dårligt vejr. Når „Solo" motoren går i stå, er den somme tider ikke til at starte, før der er gået 1h—1 time. Svend Petersen, Godthåb. TOMS FABRIKKER A/S Leverandor til det Kgl. Danske Hof GULD BARRE Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte chokolade mamardlulnåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa! Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt | Lige hvad De trænger til | atago OKåtåriåsagit i.-™™— En Cecil er altid perfekt rullet, fordi tobaks- mængden i hver eneste Cecil-cigaret kontrol- leres elektronisk med brøkdele af milligrams nøjagtighed. Det giver bedre træk i Cecil, og man far den rette glæde af de fyldige og mættende bl end ed-to bakker. Den lange Cecil bliver mere og mere populær — det er den, man glæder sig til, når dagens pauser nær- mer sig... Cecil tamatigut imorivdluinartarpoK tåssame Cecil-cigaritit tupartaisa åssigiårdluartftnig- ssait nåkutigineKarKigsårtarmata. taimåitu- mik Cecil mitdluaruminarthssarpoK sor- ssangnångitsumik malungnardluartardlune. Cecil’it takisht pisiarineKartaleriartuinarput — tåssa sulinerup unikåtdlangnerane iki- tagssatut KilanårineKartaramik ... aitsåme Cecil tåssa ikitagssan. - Glæd hinanden med en Toms Guld Karamel ingmivsinut nuånårutigssi- gitse kukarnåt Toms Guld Karamel GULDKARAMEL

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.