Atuagagdliutit - 23.02.1961, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortolik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehdb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IllngivåKéK. Nar-
ssan: Lærer Peter Petersen. Ivlgtut: Telbet. Mllling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshdb; Overkateket Matthæus Toblassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
i>org: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdllgssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, observatør Hove. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Ma-
rius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn:
Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavlk: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssallk: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjold-
ungen: Poul E. Hennings.
Nflngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
PARADOKSER påsigssåungilaK
• E. Det er en paradoksernes og kon-
rasternes verden, vi lever i. I øjeblik-
st flintrer en rumraket med tusinder
fr kilometers fart af sted på vej mod
enus- Den blev opsendt den 12. fe-
ruar i år, og den vil nå Venus, inden
ei er gået to måneder. En postsæk
der
samme dato afsendtes fra Godt-
håb, vil i denne vintertid sikkert bru-
se mere end to måneder om at nå til
frederikshåb. Og dog er afstanden
piellem Godthåb og Frederikshåb
Øjest 400 kilometer, mens afstanden
1 Venus er mindst 42 millioner kilo-
meter. Nu er der selvfølgelig en usik-
kerhedsmargin, for raketten kan blive
i'sak undervejs, så den slet ikke når
rem, men det kan postsække jo også,
vilket man sidst oplevede i den søde
Juletid, da fire postsække, som afsend-
es *'ra Danmark i november, forsvandt
°S endnu den dag i dag ikke er dukket
op.
Men sputnikker og postsække og af-
standen mellem Jorden og Venus og
odthåb og Frederikshåb er selvfølge-
inkommensurable størrelser, og
behøver heller ikke være så højt-
yvende for at finde paradokser. De
Dndes også udenfor døren her i Grøn-
and, og det er lige bestemt der, vi vil
en- F. eks. tager det en udsendt tek-
iRer — eksemplet er forekommet i
virkeligheden — tre dage at nå fra
odthåb til Kapisigdlit og tilbage igen,
formålet med hans rejse var blot
udføre et reparationsarbejde, der
varede halvanden time. Det arbejde,
an skulle lave, var nødvendigt, men
et er indlysende, at den rejsetid, han
fugte, og arbejdets omfang ikke står
1 limeligt forhold til hinanden.
er kunne sikkert nævnes hundre-
er af eksempler af lignende art, og
ømålet melder sig så, om tiden
e er inde til at tage hele kommuni-
a 10nsspørgsmålet i Grønland op til
h alvorlig revision. Det er ganske for-
r . bolt, hvad der spildes af tid på
ejser j Grønland, og det forekommer
® senkeligt, at der i dag findes et
a vt bundrede grønlandske rejsebåde,
°m året rundt holder mindst to hun-
fede af de bedste, grønlandske søfolk
ef,.æpiget ved uproduktivt arbejde.
1 civilt uddannede piloter og me-
anikere som dem, man har til de ca-
adiske maskiner i Grønland, kunne
ed smp maskiner udrette fuldt så
Set på det kommunikationsmæssige
^mrade, som de to hundrede fartøjs-
ørere og deres folk kan, og de kunne
Øfe det på meget kortere tid. I dag
n°stef en rejsebåd med de krav, man
u stiller til sikkerheden, lige så me-
e som en moderne canadisk otter, og
e luvesteringer, der skal bruges på
^andingspladser, værksteder og lignen-
e til en flyvetjeneste, er trods alt i
væsentligste kun eengangsudgif-
v- , ^vuingen i Grønland er ganske
mel °egyndt> men vi har en fornem-
harSf a^’ man bos folk i KGH, som
ba orstand på de dele, er noget til-
sal 6 °*dende på grund af den kolos-
de6 tlyvetekniske udvikling, vi er in-
me*' er bange for at investere for
noel flyvemateriel, som måske om
e ar viser sig at være forældet.
^ ,,en er forholdet ikke, at det er på
ind andre flyvetekniske områder end
m ?tor arktisk flyvning med lette
st S mer> udviklingen går frem med
makridt, og er sandheden ikke, at
1 jbuvad kommunikationerne i Grøn-
net a,agar’ forsat er hæmmet af ya-
hf,if+nJlning og en tradition, der går
seb°r)llbaSe konebådenes dage: Rej-
de) a .en er uu engang det eneste og
lanri^1 befordringsmiddel i Grøn-
0 ' Det er forståeligt, at man i KGH
Sjtej os , de bevilgende myndigheder
qrøef °m den interne flyvning i
ma_n and kan gøres rentabel, men har
F].„ overvejet problemet under eet:
sendt1'1186118 rentabilitet contra ud-
enor Srønlandsk arbejdskrafts
og tmvf spdd af Ud og dermed penge
søfolk Undrede fortrinlige grønlandske
s delvise uproduktivitet?
E. E. nalivtine pissut Kimerdluler-
dlugit sianissutsimut akerdliussutut
agssortutututdlo isorinartarput. må-
nékut rakete nalunaeKutap akunera-
nut kilometerinik tusintiligpagssuar-
nik sukåssuseKardlune Venusip tungå-
nut ingerdlavoK. tåuna ukioic måna
februårip 12-iane igeriuneKarpoK Ve-
nusimutdlo ångutugssauvdlune Kåu-
matit mardluk Kångiutinagit. poK ag-
dlagkanik imalik uvdloK tåuna Nung-
mit nagsiuneKartoK månåkut ukiune-
rane Kåumatit mardluk sivnerdlugit
Påmiunut apuniåsagaluarpat tupigine-
KarnaviångilaK. Nungmitdle Påmiunut
avKutå 400 km sivneKångitdlat, nunar-
ssuarmitdle Venusimut avKutå ming-
nerpåmik 42 miil. km-uvdlune. ericai-
massariaKarpordle imaKa Venusimut
rakete ångutingitsorsinaungmat, ima-
Kale åma poK agdlagkani'k imalik tai-
mailisinauvdlune, sordlume jutdliler-
nerane put agdlagkanik imagdlit sisa-
mat novemberime Danmarkimit nag-
si uneKarsimassut tåmartut månamut
nanineKaratik.
åssersutitut ilumortutut taineKå-
saoK, teknikere suliartordlune Dan-
markimit aggersimassoK Nungmit Ka-
pisilingnut iluarsaiartorsimassoK aku-
nerup åipå avigdlugo suliarissarissa-
mik, uterdlugule avKutånut uvdlut pi-
ngasut atorsimavdlugit. iluarsariartu-
gå nåmagsisavdlugo pissariaKarsima-
vok nalunångilardle pivfigssaK avKU-
minut atugå ingassagpatdlårujugssu-
artoK suliåta angnertussusianut naler-
Kiutdlugo.
Kalåtdlit-nunåne angalanerne piv-
figssaK asiutineKartartoK ingassagdlui-
narpoK, tamånalume mingnerulingilaK
månåkut Kalåtdlit-nunåne 50 migssåi-
ne ilauvfigineKartartunik angatdlate-
icarmat, ukioK tamåt tåukua inue ka-
låtdlit umiartortut pikoringnerssaisa
ilait mingnerpåmik 200 niorKutigssior-
nennut tungångitsuinarnik suliaKar-
tardlutik.
tingmissartunik ingerdlatitsissut me-
kanikeritdlo såkutujungitsut Kulit, ca-
nadamiut tingmissartutaisa måne a-
torneKartut inuisut iliniarsimassut,
tingmissartuarKanik angatdlåssinerup
tungåtigut nåmagsissaKarsinåuput a-
ngatdlatit inuisa 200-ussut nåmagsisi-
naussåta angnertOKatånik, taimailior-
sinauvdlutigdlo pivfigssame sivikine-
roKissume. angatdlat ilaussartaut uv-
dlumikut isumangnaitdlisainigssamut
piumassarineKartunik atortulersorsi-
massoK, canadamiut otteriutatut mo-
derniuvdluartutut akeKarpoK, ani-
ngaussartutigssatdlo mitarfigssanut
tingmissartunik iluarsaissarfingnut
avdlanutdlo atorneKartugssat atautsi-
kut akigssartutaussugssåuput.
Kalåtdlit-nunåne tingmissartortitsi-
neK autdlartisimagaluarpoK malung-
narpordle handelemiut tamåkuninga
påsisimangnigtut tunuarsimårtut ting-
missartortitsinerup tungåtigut ineriar-
tornerujugssuaK pissutigalugo. ting-
missartunut tungassunik aningaussar-
tuteKarpatdlårnigssaK ånilangatigine-
KarpoK, tamåko imaKa ukiut ardlaKå-
ngitsunguit Kångiuneråne pisoKalerér-
sugssaungmata. imåinginerpale issig-
tune tingmissartortitsinerup tungåti-
gut pinane, nunanile avdlane tingmi-
ssartorssuit ilaussartautit tungaisigut
taimatut ineriartomerssuaKardlune, å-
male iméinginerpa umiåinarnik anga-
lassaratdlarnerup nalånitdle angatdla-
tit pivdlugit encarsartarnermit sungi-
utlnagkamit Kalåtdlit-nunåne angat-
dlateKartitsineK kinguarsarneKardlu-
ne? isumaKartoKartarporme pujortu-
lérKat imåkutdlo angatdlatit avdlat
kisimik Kalåtdlit-nunåne nalerKutu-
ssut. tupingnångilaK handeleme nåla-
gauvfiuvdlo akuerssissartuine encaer-
KajåneKartarmat Kalåtdlit-nunåne
tingmissartortitsinerup ingminut aki-
lersinaunigsså. ajornartorsiutdle a-
tautsimut isumaliorKutigineKartarner-
dlune, anersa tingmissartorneK ingmi-
nut akilersinåusagaluånginersoK a-
ngatdlåssineK tingmissartuinamit isu-
magineKalerpat, kalåtdlit Kavdlunåt-
dlo umiartortut pikorigdluartut nior-
Kutigssiornermut tungassungitsumik
suliaKartut pivfigssaiarungnaerdlugit.
Exit Smith
Så er der igen optræk til en af de
dødsenstriste receptioner i Godthåb,
med taler, mere eller mindre velmen-
te fraser, buk og skrabud, som den
tradition, vi lever på, nu engang
byder, men kender vi receptionens
hædersgæst ret, bliver det nu nok
ikke så kedelig en afskedsforestilling
som dem, der er flest af. Det vil
landslæge Preben Smith, amtslæge i
Nykøbing Falster fra 15. april, sikkert
sørge for. Han rejser nu did, hvor
mangen en god grønlandsfarer slog sig
ned før ham, og han kan gøre det i
bevidstheden om, at han har udrettet
mere for Grønland indenfor sit fag-
område end de fleste før ham. Han
har opbygget et eminent sundhedsvæ-
sen med en stab af dygtige læger, i si-
ne fyldige årsberetninger har han
kunnet notere glædelig og betydelig
nedgang i sygeligheden, han har set
nye sygehuse skyde op, og han har ud-
bygget sundhedsvæsenets virkeområde
i Grønland, så det er blevet en folke-
sundhedsinstitution i videste forstand.
Dermed være ikke sagt, at man er ved
vejs ende, men man er kommet et godt
skridt fremad, og Preben Smith ville
da også være den sidste til at stille sig
tilfreds med de resultater, der er nået.
Det er hans natur imod. I A/Gs jubi-
læumsnummer udtrykte han netop sin
opfattelse på dette punkt i det, han
kalder „Den glædelige utilfredshed"
som en af forudsætningerne for yder-
ligere fremskridt.
Preben Smiths ophold i Grønland
har ikke været lutter medbør. Mangen
en dyst har han taget med hjemlige
myndigheder, der efter hans mening
var for sendrægtige eller misforstod
en situation eller havde svært ved at
smide de fjederstøvler, som man un-
dertiden kan falde over i ministerielle
korridorer, og da han altid har båret
hjertet udenpå vesten, har han ikke
været sen til at sige vedkommende
myndighed sin utilsmykkede mening.
Ikke for intet er erkendelsesteori,
også hvad ministerier anbelanger, en
af hans fritidssysler.
Der bliver lidt stille i Grønland, når
han rejser — og mere kedsommeligt.
autdlalersoic
kingumut Nungme autdlartOKaler-
nerane KaerKUSsineKartugssångorpoK
tamåko avångunarKartångitsut aju-
ngisårutinik tåukujuåinartunik OKau-
seKartoKartardlune sikissårtoKartar-
dlunilo. månåkutdle iraerKUSsinigssa-
me inuvdluarKuneKartugssaK ilisimav-
dluardlugo KularissariaKångilaic itaer-
KUSsineK taima inuvdluarKussissamer-
tut avdlatut avångunartigisångitsoK.
nakorsauneK Preben Smith aprilip
15-iånit Nykøbing Falsterime amtime
nakorsanut KUtdlersångusaoK, Kalåt-
dlit-nunånitarsimassut avdlat åma or-
nigtarsimassånut, autdlarsinaulersi-
mavordlo misigisimavdlugo atorfing-
mine nåmagsissaKarsimavdlune sujor-
nagut taimatut suliaKartarsimassunit
amerdlanernit angnermik. Kalåtdlit-
nunåne perKingnigssamut tungassut
piorsaivfigivdluarsimavai pikorigsu-
nik nakorsaKalersitsisimavdlune ukiu-
mortumigdlo nalunaerutimine nuånår-
dlune OKautigisinaussarsimavå Kalåt-
dlit-nunåne nåparsimassameK migdli-
artuinartoK. perKingnigssamutdlo tu-
ngassut pitsångoriarsimagaluaKissut
nutånigdlo nåparsimavigtårtoKarsima-
galuartoK anguniagkat sule angune-
Karsiméngitdlat. åmame angussarine-
Kartut nakorsaunerup nangminérdlune
nåmagisimårnaviarsimangilai, inugtå-
fame pissusianut åma tamåna aker-
dliungmat. Atuagagdliutit nagdliutor-
sioramik normoruåne tamatumuna i-
sume anipå oKardlune „nåmagigtait-
dliorneK nuånåjatd'langnartoK" tå-
•ssaussoK sule sujuariarKingnigssamut
avKutigssaK.
autdlarpat Kalåtdlit-nunåne nipait-
dliatdlagdlunilo - avångunarsiatdlag-
tugssauvoK.
Ny ungdomsKlub Nungme inusugtunut
i Godthåb klubertåK
Straks fra den første aften fik den
nye ungdomsklub i Godthåb en ganske
overvældende tilslutning. Man regner
med, at lokalerne, der er indrettet i
den tidlingere restauraut „Nordlyset",
kan huse ca. 40 faste medlemmer i
klubben, men da man i mandags aab-
nede dørene, kom der ikke færre end
110 unge i alderen 14—18 år, og de
følgende aftener var man oppe på
lignende tal, så der ser ud til at være
grobund for et fortrinligt ungdoms-
klub-arbejde i byen.
Drengene og pigerne kastede sig
straks over de mange spil, og fra før-
ste øjeblik var stemningen fin. For-
uden spillene viser der film, og der er
lejlighed til at købe sodavand og til
at danse, hvis nogen har lyst til det.
Billederne giver et indtryk af den
gode stemning i klubben, og på det
nederste billede ses klubbens daglige
leder, Jørgen Hansen, i samtale med
en af de unge.
Nungme inusugtunut klubbertåK
autdlarKåumutdle ornigarneKaKaoic.
sutorniartarfiusimassoK „Nordlyset"
sukisaersårfigssatut årKigssuneKarsi-
massoK, aulajangersimassunik ilau-
ssortanik 40 migss. isersimassoKarsi-
naussutut nautsorssuneKarsimagaluar-
poK, unugdle sujugdleK 14-init 18-inut
ukiugdlit 110 aggersimavdlutik. unuit
tugdlerit åma taima amerdlatiginga-
jagtut aggerput.
erninaK pinguauterpagssuit såssu-
neKarput isersimaorneK nuånivigdlu-
ne. tamåko saniatigut åma filminik ta-
kutitsissoKartåsaoK, sodavandisisso-
Karsinauvdlune KitigtoKarsinauvdlu-
nilo.
assilissat takutitsiput klubbimiut
Kimasårdluarneranik, atdliuvdlunilo
takugssauvoK klubime sujulerssuissoK
Jørgen Hansen, inusugtut ilånik OKa-
loKateKartoK.
11