Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard. REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum tlf. 845894 Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortolik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel- sen. Julianehdb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IllngivåKéK. Nar- ssan: Lærer Peter Petersen. Ivlgtut: Telbet. Mllling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre- derikshdb; Overkateket Matthæus Toblassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins- i>org: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdllgssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, observatør Hove. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Ma- rius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed- vard Kruse. Upernavlk: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian- sen. Angmagssallk: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjold- ungen: Poul E. Hennings. Nflngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB PARADOKSER påsigssåungilaK • E. Det er en paradoksernes og kon- rasternes verden, vi lever i. I øjeblik- st flintrer en rumraket med tusinder fr kilometers fart af sted på vej mod enus- Den blev opsendt den 12. fe- ruar i år, og den vil nå Venus, inden ei er gået to måneder. En postsæk der samme dato afsendtes fra Godt- håb, vil i denne vintertid sikkert bru- se mere end to måneder om at nå til frederikshåb. Og dog er afstanden piellem Godthåb og Frederikshåb Øjest 400 kilometer, mens afstanden 1 Venus er mindst 42 millioner kilo- meter. Nu er der selvfølgelig en usik- kerhedsmargin, for raketten kan blive i'sak undervejs, så den slet ikke når rem, men det kan postsække jo også, vilket man sidst oplevede i den søde Juletid, da fire postsække, som afsend- es *'ra Danmark i november, forsvandt °S endnu den dag i dag ikke er dukket op. Men sputnikker og postsække og af- standen mellem Jorden og Venus og odthåb og Frederikshåb er selvfølge- inkommensurable størrelser, og behøver heller ikke være så højt- yvende for at finde paradokser. De Dndes også udenfor døren her i Grøn- and, og det er lige bestemt der, vi vil en- F. eks. tager det en udsendt tek- iRer — eksemplet er forekommet i virkeligheden — tre dage at nå fra odthåb til Kapisigdlit og tilbage igen, formålet med hans rejse var blot udføre et reparationsarbejde, der varede halvanden time. Det arbejde, an skulle lave, var nødvendigt, men et er indlysende, at den rejsetid, han fugte, og arbejdets omfang ikke står 1 limeligt forhold til hinanden. er kunne sikkert nævnes hundre- er af eksempler af lignende art, og ømålet melder sig så, om tiden e er inde til at tage hele kommuni- a 10nsspørgsmålet i Grønland op til h alvorlig revision. Det er ganske for- r . bolt, hvad der spildes af tid på ejser j Grønland, og det forekommer ® senkeligt, at der i dag findes et a vt bundrede grønlandske rejsebåde, °m året rundt holder mindst to hun- fede af de bedste, grønlandske søfolk ef,.æpiget ved uproduktivt arbejde. 1 civilt uddannede piloter og me- anikere som dem, man har til de ca- adiske maskiner i Grønland, kunne ed smp maskiner udrette fuldt så Set på det kommunikationsmæssige ^mrade, som de to hundrede fartøjs- ørere og deres folk kan, og de kunne Øfe det på meget kortere tid. I dag n°stef en rejsebåd med de krav, man u stiller til sikkerheden, lige så me- e som en moderne canadisk otter, og e luvesteringer, der skal bruges på ^andingspladser, værksteder og lignen- e til en flyvetjeneste, er trods alt i væsentligste kun eengangsudgif- v- , ^vuingen i Grønland er ganske mel °egyndt> men vi har en fornem- harSf a^’ man bos folk i KGH, som ba orstand på de dele, er noget til- sal 6 °*dende på grund af den kolos- de6 tlyvetekniske udvikling, vi er in- me*' er bange for at investere for noel flyvemateriel, som måske om e ar viser sig at være forældet. ^ ,,en er forholdet ikke, at det er på ind andre flyvetekniske områder end m ?tor arktisk flyvning med lette st S mer> udviklingen går frem med makridt, og er sandheden ikke, at 1 jbuvad kommunikationerne i Grøn- net a,agar’ forsat er hæmmet af ya- hf,if+nJlning og en tradition, der går seb°r)llbaSe konebådenes dage: Rej- de) a .en er uu engang det eneste og lanri^1 befordringsmiddel i Grøn- 0 ' Det er forståeligt, at man i KGH Sjtej os , de bevilgende myndigheder qrøef °m den interne flyvning i ma_n and kan gøres rentabel, men har F].„ overvejet problemet under eet: sendt1'1186118 rentabilitet contra ud- enor Srønlandsk arbejdskrafts og tmvf spdd af Ud og dermed penge søfolk Undrede fortrinlige grønlandske s delvise uproduktivitet? E. E. nalivtine pissut Kimerdluler- dlugit sianissutsimut akerdliussutut agssortutututdlo isorinartarput. må- nékut rakete nalunaeKutap akunera- nut kilometerinik tusintiligpagssuar- nik sukåssuseKardlune Venusip tungå- nut ingerdlavoK. tåuna ukioic måna februårip 12-iane igeriuneKarpoK Ve- nusimutdlo ångutugssauvdlune Kåu- matit mardluk Kångiutinagit. poK ag- dlagkanik imalik uvdloK tåuna Nung- mit nagsiuneKartoK månåkut ukiune- rane Kåumatit mardluk sivnerdlugit Påmiunut apuniåsagaluarpat tupigine- KarnaviångilaK. Nungmitdle Påmiunut avKutå 400 km sivneKångitdlat, nunar- ssuarmitdle Venusimut avKutå ming- nerpåmik 42 miil. km-uvdlune. ericai- massariaKarpordle imaKa Venusimut rakete ångutingitsorsinaungmat, ima- Kale åma poK agdlagkani'k imalik tai- mailisinauvdlune, sordlume jutdliler- nerane put agdlagkanik imagdlit sisa- mat novemberime Danmarkimit nag- si uneKarsimassut tåmartut månamut nanineKaratik. åssersutitut ilumortutut taineKå- saoK, teknikere suliartordlune Dan- markimit aggersimassoK Nungmit Ka- pisilingnut iluarsaiartorsimassoK aku- nerup åipå avigdlugo suliarissarissa- mik, uterdlugule avKutånut uvdlut pi- ngasut atorsimavdlugit. iluarsariartu- gå nåmagsisavdlugo pissariaKarsima- vok nalunångilardle pivfigssaK avKU- minut atugå ingassagpatdlårujugssu- artoK suliåta angnertussusianut naler- Kiutdlugo. Kalåtdlit-nunåne angalanerne piv- figssaK asiutineKartartoK ingassagdlui- narpoK, tamånalume mingnerulingilaK månåkut Kalåtdlit-nunåne 50 migssåi- ne ilauvfigineKartartunik angatdlate- icarmat, ukioK tamåt tåukua inue ka- låtdlit umiartortut pikoringnerssaisa ilait mingnerpåmik 200 niorKutigssior- nennut tungångitsuinarnik suliaKar- tardlutik. tingmissartunik ingerdlatitsissut me- kanikeritdlo såkutujungitsut Kulit, ca- nadamiut tingmissartutaisa måne a- torneKartut inuisut iliniarsimassut, tingmissartuarKanik angatdlåssinerup tungåtigut nåmagsissaKarsinåuput a- ngatdlatit inuisa 200-ussut nåmagsisi- naussåta angnertOKatånik, taimailior- sinauvdlutigdlo pivfigssame sivikine- roKissume. angatdlat ilaussartaut uv- dlumikut isumangnaitdlisainigssamut piumassarineKartunik atortulersorsi- massoK, canadamiut otteriutatut mo- derniuvdluartutut akeKarpoK, ani- ngaussartutigssatdlo mitarfigssanut tingmissartunik iluarsaissarfingnut avdlanutdlo atorneKartugssat atautsi- kut akigssartutaussugssåuput. Kalåtdlit-nunåne tingmissartortitsi- neK autdlartisimagaluarpoK malung- narpordle handelemiut tamåkuninga påsisimangnigtut tunuarsimårtut ting- missartortitsinerup tungåtigut ineriar- tornerujugssuaK pissutigalugo. ting- missartunut tungassunik aningaussar- tuteKarpatdlårnigssaK ånilangatigine- KarpoK, tamåko imaKa ukiut ardlaKå- ngitsunguit Kångiuneråne pisoKalerér- sugssaungmata. imåinginerpale issig- tune tingmissartortitsinerup tungåti- gut pinane, nunanile avdlane tingmi- ssartorssuit ilaussartautit tungaisigut taimatut ineriartomerssuaKardlune, å- male iméinginerpa umiåinarnik anga- lassaratdlarnerup nalånitdle angatdla- tit pivdlugit encarsartarnermit sungi- utlnagkamit Kalåtdlit-nunåne angat- dlateKartitsineK kinguarsarneKardlu- ne? isumaKartoKartarporme pujortu- lérKat imåkutdlo angatdlatit avdlat kisimik Kalåtdlit-nunåne nalerKutu- ssut. tupingnångilaK handeleme nåla- gauvfiuvdlo akuerssissartuine encaer- KajåneKartarmat Kalåtdlit-nunåne tingmissartortitsinerup ingminut aki- lersinaunigsså. ajornartorsiutdle a- tautsimut isumaliorKutigineKartarner- dlune, anersa tingmissartorneK ingmi- nut akilersinåusagaluånginersoK a- ngatdlåssineK tingmissartuinamit isu- magineKalerpat, kalåtdlit Kavdlunåt- dlo umiartortut pikorigdluartut nior- Kutigssiornermut tungassungitsumik suliaKartut pivfigssaiarungnaerdlugit. Exit Smith Så er der igen optræk til en af de dødsenstriste receptioner i Godthåb, med taler, mere eller mindre velmen- te fraser, buk og skrabud, som den tradition, vi lever på, nu engang byder, men kender vi receptionens hædersgæst ret, bliver det nu nok ikke så kedelig en afskedsforestilling som dem, der er flest af. Det vil landslæge Preben Smith, amtslæge i Nykøbing Falster fra 15. april, sikkert sørge for. Han rejser nu did, hvor mangen en god grønlandsfarer slog sig ned før ham, og han kan gøre det i bevidstheden om, at han har udrettet mere for Grønland indenfor sit fag- område end de fleste før ham. Han har opbygget et eminent sundhedsvæ- sen med en stab af dygtige læger, i si- ne fyldige årsberetninger har han kunnet notere glædelig og betydelig nedgang i sygeligheden, han har set nye sygehuse skyde op, og han har ud- bygget sundhedsvæsenets virkeområde i Grønland, så det er blevet en folke- sundhedsinstitution i videste forstand. Dermed være ikke sagt, at man er ved vejs ende, men man er kommet et godt skridt fremad, og Preben Smith ville da også være den sidste til at stille sig tilfreds med de resultater, der er nået. Det er hans natur imod. I A/Gs jubi- læumsnummer udtrykte han netop sin opfattelse på dette punkt i det, han kalder „Den glædelige utilfredshed" som en af forudsætningerne for yder- ligere fremskridt. Preben Smiths ophold i Grønland har ikke været lutter medbør. Mangen en dyst har han taget med hjemlige myndigheder, der efter hans mening var for sendrægtige eller misforstod en situation eller havde svært ved at smide de fjederstøvler, som man un- dertiden kan falde over i ministerielle korridorer, og da han altid har båret hjertet udenpå vesten, har han ikke været sen til at sige vedkommende myndighed sin utilsmykkede mening. Ikke for intet er erkendelsesteori, også hvad ministerier anbelanger, en af hans fritidssysler. Der bliver lidt stille i Grønland, når han rejser — og mere kedsommeligt. autdlalersoic kingumut Nungme autdlartOKaler- nerane KaerKUSsineKartugssångorpoK tamåko avångunarKartångitsut aju- ngisårutinik tåukujuåinartunik OKau- seKartoKartardlune sikissårtoKartar- dlunilo. månåkutdle iraerKUSsinigssa- me inuvdluarKuneKartugssaK ilisimav- dluardlugo KularissariaKångilaic itaer- KUSsineK taima inuvdluarKussissamer- tut avdlatut avångunartigisångitsoK. nakorsauneK Preben Smith aprilip 15-iånit Nykøbing Falsterime amtime nakorsanut KUtdlersångusaoK, Kalåt- dlit-nunånitarsimassut avdlat åma or- nigtarsimassånut, autdlarsinaulersi- mavordlo misigisimavdlugo atorfing- mine nåmagsissaKarsimavdlune sujor- nagut taimatut suliaKartarsimassunit amerdlanernit angnermik. Kalåtdlit- nunåne perKingnigssamut tungassut piorsaivfigivdluarsimavai pikorigsu- nik nakorsaKalersitsisimavdlune ukiu- mortumigdlo nalunaerutimine nuånår- dlune OKautigisinaussarsimavå Kalåt- dlit-nunåne nåparsimassameK migdli- artuinartoK. perKingnigssamutdlo tu- ngassut pitsångoriarsimagaluaKissut nutånigdlo nåparsimavigtårtoKarsima- galuartoK anguniagkat sule angune- Karsiméngitdlat. åmame angussarine- Kartut nakorsaunerup nangminérdlune nåmagisimårnaviarsimangilai, inugtå- fame pissusianut åma tamåna aker- dliungmat. Atuagagdliutit nagdliutor- sioramik normoruåne tamatumuna i- sume anipå oKardlune „nåmagigtait- dliorneK nuånåjatd'langnartoK" tå- •ssaussoK sule sujuariarKingnigssamut avKutigssaK. autdlarpat Kalåtdlit-nunåne nipait- dliatdlagdlunilo - avångunarsiatdlag- tugssauvoK. Ny ungdomsKlub Nungme inusugtunut i Godthåb klubertåK Straks fra den første aften fik den nye ungdomsklub i Godthåb en ganske overvældende tilslutning. Man regner med, at lokalerne, der er indrettet i den tidlingere restauraut „Nordlyset", kan huse ca. 40 faste medlemmer i klubben, men da man i mandags aab- nede dørene, kom der ikke færre end 110 unge i alderen 14—18 år, og de følgende aftener var man oppe på lignende tal, så der ser ud til at være grobund for et fortrinligt ungdoms- klub-arbejde i byen. Drengene og pigerne kastede sig straks over de mange spil, og fra før- ste øjeblik var stemningen fin. For- uden spillene viser der film, og der er lejlighed til at købe sodavand og til at danse, hvis nogen har lyst til det. Billederne giver et indtryk af den gode stemning i klubben, og på det nederste billede ses klubbens daglige leder, Jørgen Hansen, i samtale med en af de unge. Nungme inusugtunut klubbertåK autdlarKåumutdle ornigarneKaKaoic. sutorniartarfiusimassoK „Nordlyset" sukisaersårfigssatut årKigssuneKarsi- massoK, aulajangersimassunik ilau- ssortanik 40 migss. isersimassoKarsi- naussutut nautsorssuneKarsimagaluar- poK, unugdle sujugdleK 14-init 18-inut ukiugdlit 110 aggersimavdlutik. unuit tugdlerit åma taima amerdlatiginga- jagtut aggerput. erninaK pinguauterpagssuit såssu- neKarput isersimaorneK nuånivigdlu- ne. tamåko saniatigut åma filminik ta- kutitsissoKartåsaoK, sodavandisisso- Karsinauvdlune KitigtoKarsinauvdlu- nilo. assilissat takutitsiput klubbimiut Kimasårdluarneranik, atdliuvdlunilo takugssauvoK klubime sujulerssuissoK Jørgen Hansen, inusugtut ilånik OKa- loKateKartoK. 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.