Atuagagdliutit - 29.06.1961, Síða 6

Uddannelse og beskæftigelse af grønlandsk arbejdskraft
virksomheders økonomi gennem høj-
nelse af effektivitet. Som eksempel på
tilsvarende kurser andetsteds kan
nævnes filetskærerkurser i Danmark
og fiskefagskoler i Norge.
Samarbejdsproblemer
Udvalget for Samfundsforskning
har af Handelen ønsket oplyst, om der
på arbejdspladserne i Grønland har
vist sig problemer i samarbejde mel-
lem grønlandsk og dansk arbejdskraft.
Handelen har svaret, at der i de sene-
re år med den hyppige udskiftning af
det forholdsvis store antal udsendte
hist og her har været konstateret små-
vanskeligheder, som formentlig har
hængt sammen med manglende for-
ståelse mellem parterne på grund åf
sprogvanskeligheder eller muligvis i
visse tilfælde også en vis fornemmelse
af forfordeling og sligt hos de pågæl-
dende medarbejdere. Handelen under-
streger dog, at vanskelighederne ikke
har præget dagligdagen.
Udvalget har endvidere spurgt, om
Handelen kunne konkretisere, hvilke
krav man inden for Den kongelige
grønlandske Handel stiller til de
grønlandske arbejdere, for at de kan
overtage formandsstillinger i Grøn-
land. Dette spørgsmål har været ret
vanskeligt at besvare konkret, fordi
der inden for Handelens forskellige
virksomheder i en vis grad må stilles
varierende krav til formænd, men
fælles gælder det for alle, at de må
være i besiddelse af faglig viden, så-
dan at de på det pågældende område
absolut er i stand til at stå som arbej-
dernes overmand, at de har et væsen,
præget af ro, naturlig myndighed,
energi og ordenssans. En egenskab
som ædruelighed såvel på arbejds-
plads som uden for denne lægges der
også vægt på. Endvidere skal de have
evne til at præge deres arbejdere med
disse egenskaber, og endelig stilles der
et selvfølgeligt krav om loyalitet over
for virksomheden. Handelen nævner,
at af disse egenskaber er faglig viden
for så vidt den mindst betydningsful-
de, idet sådan viden i højere grad end
de øvrige egenskaber kan bibringes
vedkommende gennem hans foresatte
eller eventuelt ved supplerende for-
mandskurser.
Avancement
Handelen er i besvarelsen af dette
spørgsmål gået videre, idet man har
fundet det naturligt og nærliggende
at se på de betingelser, man må stille
for avancement fra formandstrinet til
højere stillinger som f. eks. havnefor-
valter, pakhusforvalter, butiksbesty-
rer o. 1. Disse betingelser kan specifi-
ceres mere eller mindre men i det væ-
sentlige sammenfattes i følgende, der
ligesom de nævnte kvalifikationer
ikke har relation til noget bestemt
fagområde: Der må først og fremmest
kræves kendskab til den praktiske
drift af de anlæg, som vedkommende
betjener, indgående kendskab til ved-
ligeholdelsesproblemer, regnskabspro-
cedure, herunder specielt gældende
lønafregningsformer samt arbejderpo-
litik og arbejderoverenskomster, for-
ståelse af Handelens organisations-
form og ledelsesprocedure og til ikke
overenskomst-fastsatte regler og pro-
cedurer, der kan influere på senere
fastlæggelse af nye overenskomster.
Handelen slutter denne besvarelse
med følgende: Alle disse krav, som det
moderne samfund stiller til overord-
nede funktionærer og medarbejdere
inden for større virksomheder, under-
streger meget stærkt betydningen af,
at skoleundervisningen intensiveres,
og at der i tilknytning hertil skabes
muligheder for en videregående solid
faglig uddannelse af Grønlands ung-
dom. sic.
Kvalificeret/overordnet dansk og
grønlandsk arbejdskraft ved
Handelens virksomheder i
Grønland
Danskere Grønlændere
Handelsinspektører 1
Handelschefer 17
Handelsfuldmægtige 6
Handelsover-
assistenter 7 8
Handelsassistenter 22 4
Lagerforvaltere 16
Lagerforvalter-
assistenter 4
Butiksbestyrere 15 6
Butiksafdelings-
bestyrere 9 3
Udstedsbestyrere 5 49
Bagermestre 7 4
Fabriksledere 3 1
Formænd 11 34
Kontorledere 4
Fiskemestre 3
Speditører 2
Konservesmestre 4
Maskinmestre 2 1
138 110 =248
pitsaunermif pitsauneK
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
inden for Den kgl. grønlandske Handel
dannelse af funktionærer og uddan-
nelse af sømænd i Handelens skibe.
Uddannelsen af såvel faglærte som
ikke faglærte funktionærer tager sig-
te på specialopgaver inden for områ-
der, hvor en særlig udvikling har fun-
det sted.
Sømandsuddannelse
I de senere år har der i m/s Kaske-
lot og nu fra 1961 i m/s Avok været
oplært grønlandske sømandselever,
som i vinterhalvåret undervises i teo-
ri samt i almindelige skolekundskaber
på sømandsskole og højskole.
Den kongelige grønlandske Handel
har i sin redegørelse til Udvalget for
Samfundsforskning i denne forbindel-
se fremhævet betydningen af den
store hjælp i uddannelsesarbejdet,
som i Grønland i de senere år er ble-
vet ydet gennem den for få år siden
påbegyndte undervisning i handelsfag
og sømandsskab. Man udtaler håbet
om, at denne undervisning må blive
yderligere udbygget. I samme forbin-
delse fremhæver Handelen det på-
skønnelsesværdige initiativ, landsrå-
det har taget med hensyn til opførelse
af lærlingehjem i Godthåb og Juliane-
håb. Man venter med erfaringerne fra
Egedesminde som baggrund, at disse
hjem vil øge tilgangen af lærlinge og
skabe muligheder for Handelen og de
øvrige institutioner for at få gennem-
ført en mere ensartet og grundig lær-
lingeuddannelse, praktisk såvel som
teoretisk, og man venter, at dette også
vil give ungdom fra udstederne mu-
lighed for uddannelse.
Indtil 1951 var Handelen bortset fra
kirke- og skolevæsen ene om udvæl-
gelsen blandt den grønlandske ung-
dom, der søgte uddannelse; i dag er
der adskillige konkurrenter f. eks.
Grønlands tekniske Organisation, po-
liti- og retsvæsen m. fl., som byder på
interessante opgaver for den bedst
skoleuddannede ungdom, og dette er
formentlig grunden til, at tilgangen til
Handelens uddannelsesvirksomhed
desværre har vist en relativ nedadgå-
ende tendens.
Den interesse som unge med almin-
delig folkeskoleuddannelse nærer for
Handelens områder synes dog at have
holdt sig. Man håber imidlertid, at si-
tuationen vil blive den, at man vil få
en rigelig tilgang af skolemæssigt højt
kvalificerede unge, som vil gå ind i
Handelens administrative linie og der-
med i handelsvirksomhedernes le-
delse.
Erhvervsorientering
Den kongelige grønlandske Handel
anbefaler, at man også i Grønland sø-
ger at orientere skoleungdommen i af-
gangsklasserne om mulighederne for
videreuddannelse inden for de for-
skellige grønlandske fag- og erhvervs-
grene og oplyser, at man med henblik
på en sådan orientering for tiden er
ved at udarbejde en lille tryksag,
„Hvad kan jeg blive inden for KGH?“
Man er fra Handelens side fuldt ud
klar over, at det er af afgørende be-
tydning for oplæring og anvendelse af
grønlandsk arbejdskraft, at udsendte
danske har en positiv indstilling til
problemet trods sprogvanskeligheder
o. 1., og man har erfaring for, at de
bedste resultater er nået, netop hvor
den rette indstilling og de rette men-
neskelige kvalifikationer over et læn-
gere spand af år har været til stede
hos den daglige ledelse.
Den kongelige grønlandske Handel
understreger, at det for øvrigt er en
fast parole inden for Handelen, at
grønlandsk arbejdskraft skal beskæf-
tiges i det omfang, det er muligt, selv
hvor egenskaber som evner og sta-
dighed kan diskuteres.
Den kongelige grønlandske Handel
beskæftiger et beskedent antal ikke
uddannede grønlændere i anlægs- og
produktionsvirksomhed til udførelse
af grovere lagerarbejde, afvejning
o. s. v., for disses vedkommende har
Handelen ikke anset en omskoling og
videreuddannelse for påkrævet. For
den uddannede part af butiksfunktio-
nærerne har man derimod planlagt et
omfattende videreuddannelsespro-
gram, der skal gennemføres af den
etablerede konsulenttjeneste. Konsu-
lenterne har som en af deres vigtigste
opgaver netop fået pålagt bl. a. også
gennem filmsforedrag og demonstra-
tioner at uddanne det grønlandske
personale i så at sige alle funktioner
inden for forsyningsområdet, moder-
ne butiksfunktion, kundebetjening
m. v.
Man påtænker at oprette vintertræ-
ningsskoler i Godthåb og Egedesmin-
de, hvor undervisningen skal omfatte
elementære handelsfag, butikspraktik,
skilteskrivning m. v.
I sin redegørelse til Udvalget for
Samfundsforskning har Handelen op-
lyst, at butiksbestyrere og lagerfor-
valtere i de fleste grønlandske byer
deltager som lærere i den stedlige
handelsskole. De nævnte vintertræ-
ningsskoler er tænkt som en videre-
gående uddannelse for de medarbej-
dere, der ikke kommer til Danmark
på uddannelse.
Videreuddannelsen af grønlandske
handelsfolk i Danmark opretholdes
dog stadig, og i denne forbindelse
nævnes, at man for tiden har 3 grøn-
landske medarbejdere til en speciel
videreuddannelse, nemlig 2 kvindelige
som uddannes til butiksværtinder, og
en mandlig, som uddannes til konsu-
lent. I redegørelsen nævnes tillige, at
grønlandske bagere udelukkende ud-
dannes i Grønland efter de retnings-
linier, der er udstukket for danske
bagersvendes uddannelse. På dette
felt har erfaringen vist, at denne op-
læring virker så tilfredsstillende, at
ordningen efter Handelens opfattelse
bør bibeholdes.
De ufaglærtes muligheder
I de grønlandske fabriksanlæg er
der foregået en vis oplæring af ufag-
lærte inden for de specielle arbejds-
grene. Denne oplæring har man hid-
til ikke kunnet systematisere eller
gøre ensartet fra anlæg til anlæg, for-
di den har været afhængig af den på-
gældende arbejdsleder og af den ud-
vikling, der har fundet sted inden for
de enkelte anlægs produktion. Ofte
har der fra arbejdsledelsens side ikke
været den fornødne tid og de nød-
vendige kræfter til denne særdeles
vigtige opgave, fordi ekspansionen,
der har fundet sted, har været så stor.
Det store „gennemtræk", der har præ-
get arbejdsmarkedet inden for pro-
duktionsvirksomhederne har tillige
gjort sit til, at det har været vanske-
ligt at etablere en systematisk oplæ-
ring.
Inden for Handelens produktions-
sektion er der i vinteren 1960—61 og-
så blevet foretaget et uddannelseseks-
periment. 4 formandsemner til den
grønlandske fiskeindustri har været i
Danmark for at assistere formænd i
private fiskefilet- og fiskehermetikfa-
brikker og for at modtage teoretisk
undervisning i Handelens produk-
tionsafdeling, hvor de er blevet oplært
i ledelsespraktik. De pågældende har
foruden at lære det mest mulige af det
danske sprog opnået at få en ganske
væsentlig indsigt på det faglige om-
råde, som lover godt med hensyn til
et positivt resultat af dette uddannel-
sesforsøg. Bekræftes dette gennem de
pågældendes indsats i Grønland i den
forestående sommer, vil denne ud-
dannelse kunne fortsættes med nye
emner i årene fremover.
Planerne om udvidelse af det bestå-
ende og opførelse af nye industrian-
læg i en række af vestkystens byer
vil gøre det nødvendigt inden for de
nærmest kommende år at sætte et
meget betydeligt antal ufaglærte ar-
bejdere i beskæftigelse, man regner
med op til omkring 300, derfor må en
omgående kursusvirksomhed med om-
skoling eller oplæring af ufaglært ar-
bejdskraft i fiskebehandling og i be-
tjening af tekniske anlæg anses for
overordentlig påkrævet.
Den kongelige grønlandske Handel
anbefaler på det kraftigste, at dette
spørgsmåls løsning sættes op som et
af de mest presserende på den dags-
orden for uddannelsesproblemernes
løsning, der måtte blive udarbejdet,
når lærlingeudvalgets betænkning fo-
religger, og helst inden, såfremt det
må skønnes, at det vil trække ud med
afslutningen af udvalgets arbejde.
Problemet har principielt været
drøftet i det grønlandske lærlingeud-
valg, hvor man er kommet til det re-
sultat, at en sådan erhvervsmæssig ud-
dannelse af ikke-faglærte bedst kan
foregå efter samme retningslinier som
i Danmark, hvor der ved lov nr. 194
og 195 af 18. maj 1960 er etableret
grundlag for oplæring gennem kurser.
Handelen har erklæret sig enig heri.
Lærere ved sådanne kurser må na-
turligt rekruteres blandt arbejdslede-
re i fiskeindustrien, hvor man bør ud-
vælge sådanne, som har vist særlig
gode egenskaber med hensyn til sam-
arbejde med grønlandsk arbejdskraft
og helst sådanne, som tillige har et
vist kendskab til det grønlandske
sprog. Man mener, at kurser af denne
art naturligt må have deres tyngde-
punkt i oplæring og træning i prakti-
ske arbejdsopgaver, og at de forment-
lig vil kunne etableres på de 3 virk-
somheder, som Handelen skønner er
egnet til dette formål, nemlig på fa-
brikkerne i NarssaK, Sukkertoppen og
Christianshåb. En sådan oplæring vil
ikke alene komme de nye fabrikers
drift til gode, men den vil tillige i høj
grad kunne forbedre de bestående
I den besvarelse, Den kongelige grønlandske Handel nylig har af-
give! af en række spørgsmål, stillet af Udvalget for Samfundsforsk-
ning i Grønland, rummes en mængde oplysninger af vital interesse
for Grønland af i dag.
Når Den kongelige grønlandske Han-
del nævnes, tænker de fleste først og
fremmest på de talrige butikker langs
Grønlands kyst, på trafikken og
transporten mellem Grønland og Kø-
benhavn eller på Handelens salg af
grønlandske produkter rundt om i
verden, men Den kongelige grønland-
ske Handel har altid været og er sta-
dig andet og mere end blot handel og
trafik.
De færreste tænker i dag på, at Den
kongelige grønlandske Handel fra op-
rettelsen i 1774 til i dag har uddannet
og beskæftiget utallige grønlændere
inden for sin virksomhed, og at Han-
delen, indtil nyordningen af det grøn-
landske samfund i 1951 tog sin begyn-
delse, uddannede og beskæftigede
grønlandsk arbejdskraft også inden
for udprægede håndværksvirksomhe-
der, ved opførelse af bygninger og
forskellige anlæg, ikke blot for Han-
delen selv men også for andre insti-
tutioner i Grønland.
Når disse oplysninger fremkommer
nu, hvor så meget i Grønland er ble-
vet ændret, skyldes det udelukkende
det tilbageblik, den status, som Han-
delen har måttet foretage, da man ef-
ter anmodning fra Udvalget for Sam-
fundsforskning i Grønland skulle ud-
arbejde en rapport med besvarelse af
en række spørgsmål. Den kongelige
grønlandske Handel har for nylig af-
leveret denne svarskrivelse til nævn-
te udvalg og deri givet en række op-
lysninger, som uden tvivl vil have in-
teresse for andre end udvalgets med-
lemmer.
I gamle dage — før 1951
I gamle dage — og det vil i denne
forbindelse blot sige før 1951 — blev
de vordende grønlandske funktionæ-
rer og håndværkere i en ung alder ta-
get i lære, og uddannelsen begyndte i
reglen med ansættelse som lærling
under grønlandske mestre, der havde
tradition og erfaringer bag sig. Disse
mestre satte stor ære i at bibringe de-
res unge landsmænd den størst muli-
ge faglige viden og kunnen i de 4 år,
læretiden varede. De unge, der fand-
tes bedst egnet, fik ofte en suppleren-
de faglig uddannelse i det egentlige
Danmark.
Det er Handelens opfattelse, at man
på denne måde, ganske vist gennem
en forholdsvis langsom udvikling, op-
nåede en efter datidens forhold til-
fredsstillende oplæring af grønlandske
funktionærer og håndværkere og en
faglig kunnen, som dækkede behovet
inden for håndværksfagene og for en
stor parts vedkommende også inden
for det handelsmæssige område. Tal-
rige bygninger og anlæg samt enkelte
fartøjer er den dag i dag vidnesbyrd
om grønlandsk indsats i denne tidli-
gere periode.
I 1951 indledtes den tekniske udvik-
ling, som Grønlandskommissionen an-
så for nødvendig som basis for den
ønskede strukturændring af hele det
grønlandske samfund. Opgaverne blev
herefter så mange og så teknisk kræ-
vende, at den grønlandske håndvær-
ker ikke mere slog til hverken i antal
eller uddannelse, og ganske nye fag
kom til som f. eks. elektrikere, mure-
re og blikkenslagere.
Man bør dog nævne, at grønlæn-
derne har holdt skansen på to meget
vigtige områder, nemlig ved kulbrud-
det i K’utdligssat og ved skibsværftet
i Holsteinsborg.
Den rivende udvikling, som også
skete inden for selve handelsvirksom-
heden, kom til at medføre store van-
skeligheder for en del af de i Hande-
len beskæftigede grønlændere, idet
deres uddannelse inden for selve han-
delsfunktionen ikke var tilstrækkelig
til at imødekomme de krav, den ud-
videde virksomhed stillede.
Årsagen til dette beklagelige mis-
forhold måtte udelukkende søges i en
indtil da mangelfuld skoleuddannelse.
Særlig inden for udstedsbestyrer-
gruppen blev vanskelighederne en
overgang ret store, men efter en vis
udskiftning med yngre synes der dog
at være bragt balance i forholdene
igen. I dag bestrides i langt overvej-
ende flertal disse meget krævende
stillinger af grønlændere.
Nu — efter 1951
Tiden efter 1951 har bekræftet, at
det var skoleuddannelsen, det kneb
med, for unge, der nu kommer til det
egentlige Danmark for at supplere de-
res uddannelse, er langt bedre stillet,
hvad kundskaber og sproglig færdig-
hed angår. De tilpasser sig lettere de
moderne danske forhold og er helt an-
derledes udrustet til at modtage vide-
reuddannelse. I dag kan man blandt
de unge inden for håndværkergrup-
pen tælle teknikumingeniører og an-
dre højt kvalificerede teknikere.
Mindstekravet til de unge, der i dag
ønsker supplerende faglig uddannelse,
er en svendeprøve efter samme betin-
gelser som gælder for alle andre unge.
Også inden for handelsområdet, og
ganske særlig hvad salg angår, er der
sket en udvikling i de seneste år, som
bl. a. har givet sig udslag i, at antallet
af grønlandske butiksbestyrere er støt
voksende.
I kontorfagene har kvindelig ar-
bejdskraft vundet indpas, og også her
viser det sig, at unge grønlændere
gennem supplerende uddannelse i det
egentlige Danmark med afsluttende
eksamen og diverse kurser teoretisk
kommer på lige fod med anden dansk
kvalificeret ungdom.
Lærlingeuddannelsen i Grønland in-
den for Handelens område er fra 1951
stort set blevet fortsat efter de hidti-
dige retningslinier men dog indskræn-
kende sig til kun at omfatte egentlig
handels- og kontoruddannelse samt
uddannelse i sømandsskab og i bager-
faget. Som noget nyt nævnes efterud-
6