Atuagagdliutit - 29.06.1961, Síða 25

Grønlandsudvalgets rejseplan
Man vil bl. a. besøge Øsfgrønland i midten af september
Det er tanken, at Grønlandsudval-
Sets medlemmer også i år skal til
Grønland, men ikke på en samlet rejse
som sidste år. Ganske vist er man
endnu ikke færdig med udarbejdelsen
af planerne for de kommende rejser i
Grønland, men på nuværende tids-
punkt kan det fastslås, at udvalgets
medlemmer har planlagt 3 rejser.
I midten af september er det tan-
ken at besøge Østkysten. Der bliver
arrangeret en flyverejse fra Køben-
havn til Reykjavik, og derfra fortsæt-
ter de udvalgsmedlemmer, der ønsker
at besøge Østgrønland, med „Kista
Dan“ til Angmagssalik. Opholdet i
Angmagssalik og motorbådsture til
udsteder Kungmiut og Kap Dan ven-
tes at vare 4 eller 5 dage. Derefter re-
turnerer „Kista Dan“ til Reykjavik, og
hjemrejsen foregår med fly til Køben-
havn. Alt i alt skulle rejsen kunne
indskrænkes til en 10—12 dage.
I begyndelsen af august eller mid-
ten af august er der planlagt en rejse
til Upernavik, Umanak og K’utdlig-
ssat. Det er tanken, at udvalgets med-
lemmer skal flyve fra København til
Egedesminde eller Christianshåb og
derfra enten på motorbådsrejse nord-
over indtil Upernavik med besøg ef-
ter rejseselskabets egen bestemmelse
eller på en rejse med et kystskib, en-
ten Julius Thomsen eller TikeraK, med
en enkelt dags ophold ved hver af
byerne Upernavik, Umanak og K’ut-
dligssat, eventuelt også Jakobshavn.
Den samlede varighed for denne rej-
se ventes at ville blive 10—14 dage.
Og endelig er der planer om et be-
søg i Godthåb og Nanortalik omkring
midten af august. Udvalgets medlem-
mer flyver fra København til Godt-
håb, og opholdet her ventes at vare et
par dage. Derefter flyver man videre
til Julianehåb og tager på en motor-
båds- eller skonnertrejse i syddistrik-
tet. Varigheden af dette besøg forven-
tes at blive omkring en halv snes
dage.
Udvalgets formand, folketingsmand
Victor Gram, har i sinde at deltage i
denne rejse og vil bl. a. overvære nog-
le af landsrådets møder.
40 på skolebænk
Dansk Kvindesamfund afholder i
august et kursus for unge grønlænde-
re, der er på uddannelse i Danmark.
Det foregår på Gartner høj skolen „Sø-
hus“ ved Odense, og kursuset skal

bl. a. ledes af fruerne Helga Gam og
Maria Rosing, der henholdsvis er gift
med ministeren for Grønland og fol-
ketingsmand Nik. Rosing.
Det er anden gang, man afholder
et kursus af denne art, og det kan kun
gøres, fordi man får økonomisk støtte
fra undervisningsministeriet, Det
grønlandske Selskab og Carlsberg
Mindelegat.
Der bliver plads til 40 grønlændere,
og kursus er fuldtegnet. Kursus hol-
des samtidig med, at Dansk Kvinde-
samfund holder sin medborgerhøjsko-
le, hvis emne er de kommende kom-
munevalg. En masse kommunale for-
hold behandles på medborgerhøjsko-
len, og de unge grønlændere deltager
i mange foredrag og diskussioner her.
Desuden skal de selv have specielle
studiekredse.
Dansk Kvindesamfund er spændt
på eksperimentet med at holde disse
to kurser samtidig, men man mener,
at alle parter kan få glæde og udbytte
deraf.
Fritidsklub for sæsonudsendte
sulissartut Kavdlunåt peKatigalugit alikusersoKatigigtamerit
Et af de tilbagevendende problemer, når de danske
sæson-håndværkere kommer til Grønland, er at få hånd-
værkerne beskæftiget i fritiden. Der er ofte rejst kritik
mod både GTO og de private firmaer for manglende ini-
tiativ i den forbindelse, men nu har GTO og to private
entreprenørfirmaer, Wright, Thomsen & Kiær og Phil &
Søn, i Godthåb slået sig sammen og har lavet en slags
fritidsklub for sæsonarbejderne. Myndighederne har stil-
let den lokale ungdomsklubs lokaler til rådighed, idet
ungdomsklubben ligger stille om sommeren, og GTO og
de to firmaer dækker de øvrige udgifter.
Alle sæsonudsendte arbejdere har adgang, og de kan
tage en gæst med. Der er fremlagt ugeblade og aviser, li-
gesom der er forskellige spil, bl. a. billard, bob og bord-
tennis, og man kan i lokalerne købe sig en kop kaffe, en
sodavand eller en lys øl. Derudover arrangeres forskellige
underholdningsaftener, foredragsaftener, instruktionsaf-
tener m. v. i løbet af sæsonen.
Billedet stammer fra åbningsaftenen, hvor der mødte
ca. 70 håndværkere frem, og der var stuvende fuldt. Når
der ikke er dækket op til fælles kaffebord, kan lokalerne
rumme op til 100 håndværkere. Der er ca. 200 udsendte
håndværkere i år. Elever fra realskolen i Godthåb under-
holdt med musik og optrin på åbningsaftenen.
Det er arrangørernes håb, at håndværkerne vil tage
unod dette tilbud og møde op, så det kan blive et fast
arrangement hvert år, og man håber også, at ideen vil
hlive taget op i andre byer, hvor der er behov for et så-
dant arbejde.
aperKUtit Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutaussartut ute-
Kåtårtuartutdlo ilagissarpåt sulissartut Kavdlunåt suli-
ngivfingmikut sunik sangmissaKartiniarnigssait. tamatu-
ma tungåtigut GTO-p sulisitsissutdlo isumaliuteKångipat-
dlårtarsimanerat issornartorsiorfigineKartarsimavoK. tå-
ssale måna sulissartutigdlit mardluk Wright Thomsen S-
ma Kjer og Phil & Søn — Nungmitut kåtutårsimåput suli-
ssartorissatik sungivfingmikut alikusersorneKartarnigssåt
isumagalugo.
nunaKarfiup pissortaisa tamatumunga nunaKarfingme
inusugtut katisimaortarfiat atugagsséngortisimavåt, tåssa
inusugtut taimatut katisimaortarnitik aussaunerane unig-
titarmatigik iluagtitdlugo, tåssa GTO-p sulissartutileKati-
gitdlo tamatumane aningaussartutigssat mardlukumang-
matigik.
sulissartut tamarmik tamatumane ilausinautitåuput
KaerKUssaKarsinautitauvdlutigdlo. katisimaortarfingme i-
nigssineKarsimassut ilagataoK sordlo avisit åssigingitsut,
pinguautit tamalåt taimaerKataitdlo. pisiarineKarsinaugi-
putdlo kavfe, sodavandit xmiårKatdlo Kaumassut. tamå-
kualo saniatigut alikusersutit åssigingitsut ingerdlåneKar-
tåsåput sordlo oKalugiarnerit, ilitsersussinerit avdlatdlo.
åssilissame Kulånitume takuneKarslnauvoK klubip tåu-
ssuma atorKårtineKarnerane åssilissausimassoK, tåssa su-
lissartut 70-it peKatauvfigissåne ine ulivkåvigdlugo. ine
kavfisoKatigingnigssamut åncigssuneKarsimatinago suli-
ssartut 100-t ernåne atautsimut najorsinauvåt. måna
Nungme sulissartut 200-t erKåniput. Nungme realskolerne
iliniartut unuk taimane alikusersuissuput takutitsivdlu-
tigdlo.
tamatumuna suliniarsimassut neriutigåt sulissartut or-
nigutdluartarumårtut påsissutigssauniåsangmat taimai-
siortarneK ukiut tamaisa ingerdlåneKarsinaunersoK, ne-
riutigineKarpordlume taimatut isumagssarsiaK nunasar-
fingne avdlanisaoK pissariaKarfine atorneKartarumårtoK.
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke

»Hvem er du, din lille røver? Hvor
kommer du fra? Hvor skal du hen, og
hvorfor?" skreg ravnen.
»Det var mange nærgående spørgs-
mål på en gang", tænkte Demosthenes.
Alligevel svarede han høfligt, at han
var Demosthenes Teriangniansen af
uen kendte slægt TeriangniaK, samt at
han var på rejse fra Kap Farvel til
Nordpolen.
Ravnen lo, så den var lige ved at
alde ned. „Det må jeg sige, jeg er
lroponeret!“ skrogrede den. „Den store
opdagelsesrejsende, D. TeriangniaK-
vil krydse indlandsisen på langs!
Bar man hørt mage?"
. °g så lo den igen og slog kolbøtter
1 luften, som ravne har for skik.
»Væk fra indlandsisen, din dumme
unge!" råbte den, inden den forsvandt.
„Lyt til en fornuftig ravns råd og
følg vestkysten, hvis du absolut vil
nordpå!"
„Sikke dog en fræk fyr" tænkte De-
mosthenes fornærmet. „Men sådan er
de ravne. — Forresten bliver det nok
kedeligt i længden med al den is. Det
kan nok være, at jeg i hvert fald fore-
løbig skulle følge kysten!"
Og med næsen mod vestnordvest
satte han igen fuld fart på.
Det var næsten midnat, da De-
mosthenes skrupsulten (han havde in-
genting spist siden telegrafbestyrerens
hane) løb ind ad hovedgaden i Nar-
ssaK. Kun i enkelte huse var der lys,
og gaderne lå mennesketomme hen.
NarssaK sov.
— Længe løb han rundt mellem hu-
sene for at finde noget spiseligt, men
der var ikke rigtig noget.
Da hørte han pludselig gennem nat-
testilheden lyden af glas, der splintre-
des. Demosthenes løb efter lyden og
fik nu et mærkeligt syn at se: En af
NarssaKs største væddere havde for
at vise fårene, hvor stærk den var,
smadret det store udstillingsvindue i
byens supermoderne selvbetjeningsbu-
tik.
Længe stod alle, både vædderen, få-
rene og Demosthenes og så på de man-
ge fine glasskår, der glimtede i måne-
lyset. Så sagde et af fårene: „Det er
jo en selvbetjeningsbutik. Hvad om vi
gik lidt på indkøb?"
Kort efter var vædderen og alle få-
rene forsvundet ind gennem den knu-
ste rude, og Demosthenes, der dels var
nysgerrig, dels sulten, fulgte med.
Den nat blev der købt utrolig meget
i KGH’s butik.
Fårene var overmåde begejstrede
for kolonial- og grøntsagsafdelingen,
mens Demosthenes mest koncentrere-
de sig om viktualieafdelingen. Vædde-
ren åd en del cigarer og drak vin til,
ikke fordi den egentlig brød sig om
det, nærmest vel bare for at vise, at
den var et mandfolk. Alle morede sig
dejligt.
— Men netop som det gik allerbedst,
hørtes der motorstøj. En bil kom ras-
lende og standsede med skrigende
bremser lige ud for det knuste vindue.
Der lød vrede mandsstemmer og hur-
tige trin.
3. kapitel
Nu blev der tændt lys, og ind trådte
butiksbestyreren iklædt nattøj og ka-
vaj fulgt af politibetjenten, som var i
fuld uniform og bevæbnet til og med
tænderne.
„Hvad foregår her?" brølede betjen-
ten.
Intet svar. — Fårene og den stærkt
berusede vædder havde nemlig i sid-
ste øjeblik nået at bringe sig i sikker-
hed gennem en dør i bagbutikken, der
ved hjælp af vædderens horn lod sig
åbne. I hele den store butik hørte de
to vrede mænd ikke en lyd.
Butiksbestyreren begyndte at gå
frem og tilbage mellem gulerødder,
risengryn, knuste flasker og alle de
andre ting, der lå spredt på gulvet,
mens han græd og i eet væk råbte:
„Min stakkels butik, min stakkels bu-
tik!" Betjenten stod længe tavs, mens
hans intelligente øjne som en radar
afsøgte gerningsstedet. Endelig sagde
han:
„Jeg har en mistanke om, at her har
, æret indbrud. Men hvem er den skyl-
dige? Er det mon igen Sorte Siverth,
eller skulle det være Niels Nedstryger,
eller måske selveste Pistol Pedersen??
— Hvem det end er, så skal jeg nok
finde ud af det. Hvad politiet kan fin-
de ud af, det er ikke værd at finde
ud af. Stol på det, hr. bestyrer!
Så,, så, så, så, .-----her er mit
lommetørklæde. Tør nu øjnene og
hjælp mig med at undersøge gernings-
stedet!"
Så afsøgte de da i nattens løb hver
eneste kvadratcentimeter i den store
butik for at finde et eller andet, som
kunne tjene til opklaring af forbry-
delsen.
Til sidst fandt de Demosthenes lig-
gende på et fad med afskåret pålæg.
Han sov så tungt, at de i lang tid måt-
te ruske i ham, for Demosthenes havde
løbet langt og dernæst spist sit livs
bedste måltid. Da han langt om længe
slog øjnene op, så han lige ind i to
meget vrede ansigter.
Betjenten bed sig selv i armen for at
blive rigtig rasende. Da han omsider
på embeds vegne var blevet først rød
og dernæst blå i hovedet, tordnede
han:
„Hvem er De, og hvad bestiller De
her??!!"
Demosthenes blev så forskrækket,
at han slet ikke kunne svare.
„De må vist hellere følge med!"
fortsatte betjenten med en stemme så
skarp som..en flænsekniv.
Så blev Demosthenes under streng
bevogtning kørt på politistationen,
hvor han straks blev skrevet ind på
et stort grønt kartotekskort.
Allerede næste dag trådte kreds-
dommeren sammen. — Jeg skal ikke
trætte læserne, endsige bedrøve Dem,
med en fuldstændig redegørelse for
den lange retshandling og den for De-
mosthenes så ydmygende dom. Kun så
meget skal berettes, at den stakkels
Demosthenes fik skyld for hele balla-
den den foregående nat i butikken og
som følge deraf en meget hård dom:
forvaringshjem i tre år og afholdspå-
læg i fem.
Det skal siges til Demosthenes’ ros,
at han under såvel afhøring som
domsafsigelse bevarede ro og orden.
— Således hævedes retten, uden at
det med et ord var antydet, at De-
mosthenes muligvis kunne have haft
medskyldige.
Skændigt! (Fortsættes).