Atuagagdliutit - 02.11.1961, Qupperneq 4

I hjertet af indianernes land
Nedad St. Lawrencefloden med sagaen som rejsehåndbog
Færden følger St. Lawrence flodens
strømdrag mod Atlanterhavet. Gamle
„Halten“ — vor Colin Archer-byggede
redningsbåd — overgår sig selv og
Af Helge Ingstad
holder en fart, hun knap kan mindes
fra den tid, hun kun var sejlbåd og
for på redningstogter i stormvejr
langs Norskekysten. Nu har hun en 40
hestekrafts motor som væsentlig driv-
kraft.
Med sine 47 fods længde og 9 fods
dybde er det en skude, man kan stole
lige så godt på som dengang hun stod
til havs, når andre måtte søge land og
fandt frem gennem uvejret til dem,
som kæmpede derude. Colin Archer
kunne sine ting, men det var også
ham, som byggede „Fram“, polarsku-
den som benyttedes af Fridtjof Nan-
sen og Roald Amundsen.
Vi er 6 ekspeditionsmedlemmer,
Min kone, Anne Stine, er arkæolo-
gen, og har tidligere været med mig
på ekspedition til Vestgrønland, hvor-
fra Vinlandsfarerne lagde ud. Erling
Brunborg er fotograf og meget andet.
Han er nylig vendt tilbage fra en
jordomsejling med lodsbåden „Rundø“
Skipper er Paul Sørnæs fra Norges
vestkyst. Han har sejlet, siden han
var dreng. Så er der Odd Mårtens, di-
striktslægen fra Sogn, som har erfa-
ringer fra rejser til Antarktis og
Grønland. Videre min datter Benedic-
te, som var med i fjor på en rejse med
fly og båd langs New Foundland og
r:::v VV
tral-
ANGLI
Skjorten
-e+v
Angli — ilugdleK pitsak!
,
.
M/S Anna Nielsen
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
Kalåidlit-nunånukarfitsissarsimavox 1938-mit
I Grønlandsfarten fra 1938

. .............................
* * Nungme katerssugarinenarpoK • #
. * ARABA ....
• nungmiut kavfisukiarsimassut OKatdlisigilersimavåt kavfe nutåx
• mamardlufnartoK: ARABAI
• — tåssa kavfif xivdlertussame matuvdluaridgsågkamifdlufik tiv-
• kat måmåtdlo kimérukiartuséngitsut.
. tugdlianik niuvertarfiliaruvit aperxutiguk ARABA — atago xiv-
v dlertussax angmariasagit malugalugulo imai KanoK tipigigdluf-
nartigissut .... I
ARABA kavfilifltigissarugkit Kularfsångilat KaerKussatit kimexar-
dluartumik kavfisugagssaKartfsagitit — ARABA kimiat tivkafdlo
* avdlångusångilax axago imalumt sordlo ukioK atausex xångiu-
• kaluarpatdlunitl
• pitsangmik kavfisodt — atugkit
* # ARABA kaffe! afago ARABA oxå-
• tåriåsagit takusavat aitsåf tåssa •
* • ^ llingnut kavfisugagssax .... I # •
* VACIItiMDAi/irrT • VACk*
AR/GR-1
Låbradors kyster som en forberedelse
til ekspeditionen.
Mens vi nyder solskinnet på dæk-
ket, glider landet, som vi skal udfor-
ske, forbi. Et sletteland med skov i
baggrunden og småbyer med under-
lige franske navne og mange kirke-
tårne over horisonten. Her var det,
Jacques Cartier drog forbi i 1535 på en
færd, som startede i St. Malo i Frank-
rig. Her så han birkekanoer glide lyd-
løst gennem vandet, mens halvnøgne
og bronzebrune indianere svingede
padleårerne.
Det var hans anden færd til det
land, som de indfødte kaldte Canada.
Fra sin første tur bragte han to in-
dianere med til Frankrig. De fortalte
om et forjættet rige — Hochelaga
langt inde i landet — hvor folk gik
klædte som hvide mænd, bar guld-
kæder om halsen og havde rigeligt
med ædelstene. Dette fængede ved det
franske hof og æggede Cartier til at
finde guldlandet. Han fandt det al-
drig, men opdagede et vidtstrakt og
frodigt land, et godt sted for menne-
sker. Indianerne kaldte det Canada —
det betyder landsby.
Vikingernes ekspansion
Vor ekspeditions mål var som be-
kendt at finde Vinland, som det folk
kaldte det mest frugtbare, den mest
frugtbare egn, de opdagede i Ameri-
ka. Men hvordan kunne det så hæn-
de, at de norsk-islandske vikinger i
deres åbne både allerede 500 år før
Cartier kunne finde den lange vej
fremover til Atlanterhavet til den nye
verden? Det begyndte således:
I slutningen af år 700 kom de nor-
diske vikingetogter som et uvejr over
Europa. Svenskerne søgte for det me-
ste østpå, danskerne tog vejen til Eng-
land, Irland og sydover. Dertil søgte
også nordmændene, men først og
fremmest faldt det naturligt for dem
at trænge vestpå. Vikingetogterne be-
gyndte som røvertogter, men førte
derpå til handel, kolonisation og opda-
gelse af nyt land. Der opstod norske
riger på Shetlandsøerne, Orkneyøer-
ne, Suderøerne, Man og Irland. Fær-
øerne og Island blev opdaget og for
det meste bebygget af nordmænd —
det bar stadig mod vest.
Men havet var stort, og endnu lå
der ukendte kyster i vest — et storm-
slået skibsmandskab havde skimtet en
li ham
Helge Ingstad
i Canada
blå kiming af land. Så var det, at
nordmanden Eirik Raude hejste sejl.
Under en 3 års færd opdagede og ud-
forskede han Vestgrønlands kyster.
Derefter foretog han en af de største
polarekspeditioner, som kendes, for at
kolonisere det nyopdagede land i vest.
Eirik Raude koloniserer
Grønland
Dette skete i sommeren 985. Da stod
en underlig flåde ud fra det nordvest-
lige Island. Der var 25 havgående
åbne skibe med råsejl. Ombord var
et broget liv af mænd, kvinder, børn,
køer, får, geder, heste, grise og hunde.
Der var trangt, for lasten krævede
plads til mad, foder og husgeråd —
kort sagt alt det, menneskene for tu-
sind år siden behøvede for at eksi-
stere.
Køer brølede, hestene stampede, og
børnene trykkede sig ind imod mød-
rene, som stod ved rælingen af de
krængende skibe og spejdede tilbage
mod Island, som langsomt sank i ha-
vet. For spændte råsejl stævnede flå-
den mod Grønlands fjelde, gennem et
isfyldt farvand •— et af de farligste,
som kendes.
Kolonisationen lykkedes, for Eirik
Raude var en mærkelig personlighed,
en førerskikkelse af de sjældne, som
gennemførte hvad han gik ind for. I
det karrige polarland voksede gårde
frem, folket slog rod. Århundreder gik
hen, og befolkningen voksede, 300
skutit taorserdlugit
SKIFT SKO
Facon 113
FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT
‘Todtoj
&ocUoj
agdlagartå pitsåussusianut ugpernarsautauvoK
danskit sanåvisa pitsaunerssåt
SKO
skut
der passer og holder
bygget for den normale fod og
fremstillet af de bedste mate-
rialer og af dygtige fagfolk.
En sko af høj kvalitet.
nåmåutut ningusutdlo
isigkanut inardluteicångitsunut
namåutungordlugit sanåt, pit-
saunerpånik atortoKardlune,
iliniarsimassut pikorigsut suli-
ssoralugit.
skoK pitsagssuan.
Mærket er Deres garanti —
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Solsorfvej 49 — København F
Tlgr.adr.: BYGHANS
gårde, 14 kirker, 2 klostre og et bis-
pesæde var der på polarøerne. Hande-
len gik den lange vej over havet til
Norge, og i midten af 1200 gav landet
sig ind under den norske konge Haa-
kon Haakonsson. På den tid levede
der antagelig omkring 4000 menne-
sker på Grønland.
I ca. 500 år bestod dette samfund,
men så førte politiske forhold til, at
forbindelsen med moderlandet blev
brudt — engang i 1400-årene. Da der
senere kom skibe til Grønland for at
opsøge de norrøne mennesker der, op-
dagede man, at de alle var gådefuldt
forsvundet. Kun ruiner af gårde, kir-
ker og klostre hviskede om det, der
havde været. Men folket var borte.
Sagaerne er ekspeditionens
ledespor
Det norrøne polarsamfund ved
Vestgrønlands kyster har været bag-
grund for Vinlandsrejserne. Mellem
Amerika og Grønland ligger Davis-
strædet, som på det smalleste ikke er
mere end ca. 300 norske mil. Vi ved,
at grønlænderne årligt foretog lange
jagtttogter helt op til 81 gr. n. br. På
disse togter må de mange gange have
set Baffinsland. Og hvor let kunne
det ikke 'hænde i løbet af århundre-
der, at et skib, som sejlede fra Norge
eller Island til Grønland, kunne drive
forbi landets sydspids og i storm og
tåge blive tvunget ind under Ameri-
kas kyster.
Det er først og fremmest de island-
ske sagaer, som fortæller om de for-
skellige togter, som de norrøne grøn-
lændere foretog til Amerika, der giver
spredte oplysninger om den nye ver-
den. Sagaberetningerne er mærkeligt
nøgterne og har få indslag af overtro
og eventyr. At disse togter virkelig
fandt sted, er de fleste historikere
enige om i dag, og en række kends-
gerninger taler for, at sejladserne
fortsatte et godt stykke ned igennem
middelalderen. Således fortæller de
islandske annaler, at biskop Erik Up-
si drog fra Grønland til Vinland i
1121. Hvad skulle han der? Var der
skabt et lille samfund der? Vi hører
også om et skib, der i 1347 kom til
Island og senere til Norge fra Mark-
land (Labrador). Enkelte forhold kan
videre tyde på, at da grønlænderne
gådefuldt forsvandt, drog en del af
dem til Amerika. Men hvor disse ud-
vandrere blev af, har vi hidtil ikke
vidst noget om.
De første Vinlandstogters arnested
var Eirik Raudes høvdingesæde
Brattalid på Grønland. I den store hal
af sten og tørv sad vejrbidte mænd
om langilden og drøftede skib, strøm,
vejr og fjerne kyster. De talte om det
forjættede land i vest med de store
skove, hvor der var rigeligt med
brændsel og materialer til både og
huse. Hvor der var et jomfrueligt
mylder af vildt og fisk. Er det under-
ligt, at dette lokkede et folk på en
karrig polarø?
Det blev Eirik Raudes søn, Leif
Eriksson, som først hejste sejl, opda-
gede den nye verden og viste vej for
andre.
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
4