Atuagagdliutit - 02.11.1961, Síða 21

Mindre farligt at spise
fisk end at spise kød?
Havvand fortynder strontium 90 — den farligste af isotoperne
fra atomsprængningerne
På baggrund af de russiske kerne-
våbenforsøg i atmosfæren har en
række videnskabsmænd i disse dage
netop sluttet en marinebiologisk drøf-
telse på universitetet i Colorado i
USA.
De er kommet til den konklusion,
at hvis både land- og havområder
bliver udsat for samme, mængder
radioaktivt nedfald fra sprængnin-
gerne, vil fødemidlerne fra havet væ-
re mindre udsat for skadelige påvirk-
ninger end landjordens.
Dette skyldes, at havvand har en
fortyndende virkning på radioaktive
isotoper af typen strontium-90. Dette
stof er særlig farligt for den menne-
skelige organisme, idet det fremkal-
der knoglekræft. På den anden side
fremkalder havvand en koncentration
af isotoper af andre typer, men disse
har en kortere levetid end strontium-
Renskødet er
finere i år
Rensdyrsæsonen er forbi for denne
gang. I år var der atter tale om et
fint resultat. Ved de tre rens jæger-
byer, Godthåb, Sukkertoppen og Hol-
steinsborg blev der i alt nedlagt næ-
sten 2800 dyr, distrikterne ikke med-
regnet. Fangsten var størst i Sukker-
toppen, idet jægerne fra denne by
nedlagde i alt 1072 dyr. Tallene for
Godthåb og Holsteinsborg var hen-
holdsvis 800 og 900. Kvaliteten af kø-
det er også finere end sidste år, da
kødet af de nedlagte dyr gennemgå-
ende var magert. Jægerne fra Sukker-
toppen har solgt kød til TovKussaK til
midten af september, men ligger nu
inde med betydelige mængder kød,
som de ikke kunne finde afsætning
for. Det samme gælder for to andre
byer. Jægerne har ligeledes i år haft
vanskeligheder med at få solgt skin-
dene, idet KGH’s regulativ for ind-
handling af rensskind nu er skærpet.
ZINKTRYK
UVSTRYK
PHOTOST AT
MASKINSKRIVNING
ATELIER
ELKKTR4
KOMPAGNISTRÆDE 22
KØBENHAVN - MINERVA <222*
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait zinkimit naKitat.
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sutdlo naKitigkat åssiliv-
dlugit naKitat.
maskinamik agdlagagssat.
90 og er derfor mindre farlige.
Radioaktivitetens indvirken på mi-
kroorganismer i havet og på landjor-
den er forbavsende ringe, og de er i
virkeligheden i stand til at overleve
større radioaktive doser end menne-
sker.
Samtidig med at marinebiologerne
har haft deres drøftelser, har de
amerikanske meteorologer udsendt
sandsynlighedsberegninger af det ra-
dioaktive nedfalds varighed; de går
ud på, at halvdelen af nedfaldet vil
have nået Jorden i løbet af den næ-
ste måneds tid, medens resten først
vil forekomme ved vinterens slut-
ning og i begyndelsen af foråret. —
Grunden hertil er, at den halvdel, som
når Jorden nu, ikke er nået højere op
end i troposfæren (15 kilometer over
jordoverfladen). Den anden halvdel er
slynget helt op i stratosfæren (25 til
100 km over jordoverfladen), hvor den
vil cirkulere, indtil der ved vinterens
slutning opstår nedsugende kræfter i
troposfæren.
I øvrigt vil nedfaldet forekomme
i regnvandet, og det bliver således
Jordens regnrige områder, som vil
blive udsat for den største radioakti-
vitet.
Mange vil være sætteskippere
Men det kniber med at skaffe den fornødne dokumentation for
sejltiden, som er en af betingelserne for optagelse på søfarts-
skolen
I de senere år er et stigende antal
unge grønlændere hjemrejst til Dan-
mark for at gennemgå en uddannelse
som sætteskippere.
Ministeriet for Grønland har med-
delt, at det volder større og større
vanskeligheder at gennemføre de en-
kelte sager om sådan uddannelse over
for de respektive myndigheder i Dan-
mark, da ansøgerne i de fleste tilfæl-
de ikke har givet fornødne oplysnin-
ger eller fremskaffet fornøden doku-
mentation for, at de har haft den lov-
befalede sejltid. De danske myndighe-
der stiller følgende krav med hensyn
til sejltid, for at den pågældende kan
blive indstillet til eksamen som sæt-
teskipper:
Den ipågældende skal efter sit 15.
år have gjort dækstjeneste (som
dæksdreng, jungmand eller letma-
tros) i mindst 36 måneder, hvoraf 12
måneder skal være tjeneste i far-
tøjer mellem 20 og 500 tons og 6 må-
neder i skibe uden for kystfart.
Den pågældende skal endvidere
være fyldt 23 år og have bestået en
af handelsministeriet fastsat syns-
prøve.
Det henstilles indstændigt til ansø-
sorssangnane - mamaK -
tauva...
ryg
ryg
ryg...
gere, at indstillingsskemaer til uddan-
nelse til sætteskippere for fremtiden
vedlægges fornøden dokumentation
samt lægeerklæring vedrørende den
omhandlede synsprøve.
Man er fra landshøvdingembedets
side klar over de vanskeligheder, der
kan være med hensyn til at skaffe den
omhandlede dokumentation for sejl-
tid, så længe der ikke findes søfarts-
boger i Grønland, men mener dog, at
der i de fleste tilfælde må være mu-
lighed for ved henvendelse til fører-
ne af de fartøjer, hvor den pågælden-
de har været ansat, at fremskaffe do-
kumentationen. Endvidere er der jo
mulighed for hos politiet at få udle-
veret søfartspas og i disse få indført
dokumenterede oplysninger om sejl-
tiden.
GULE ÆRTER kogt på sprængt gås
ÉRTAT SUNGÅRTUT
nerdlermik tangilerdlugit utat
Der er masser af grøntsager
i denne velsmagende, fyl-
dige og nærende ret, som
hele familien vil rose Dem
for, og Blå Bånd gule ærter
kogt på sprængt gås tager
kun 20 minutter at tilberede.
nerissagssat tåuko mamartut, Kårsit-
dlarnartut inussutigssaxardluartutdlo
grøntsaginik akoKaKaut, savssarugkit
ilakutavit nersualåsakautsit. értat
taimåitut Blå Bånd’itut pugkat
nerissagssiarisagåine minutit 20-Inait
atortariakarput.
BU BAND
Mim...----
altid dejlig mad i huset
aitsåt tåssa nerissagssamautitut
peKusivingmititagssat
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
O
(Fortsat)
22. kapitel
For så vidt kunne der skrives en tyk
bog om denne mærkelige kolonikrig,
og den bliver vel også skrevet engang
til sin tid, når alt kildematerialet er
skaffet til veje. Jeg må her af plads-
hensyn indskrænke mig til kort at be-
røre nogle hovedbegivenheder i
fjendtlighedernes forløb:
Slaget ved Skinderhvalen
Da rygtet om at den ministerielle
flåde er på vej for at knuse oprøret,
når Godthåb, sendes m/b H. J. Rink
og m/b Poul Egede, bemandet med
frivillige umbabumbatro søfolk, af-
sted for at møde fjenden. Ved Skin-
derhvalen opnår de to flådeenheder
kontakt med hinanden, og der åbnes
straks ild fra begge sider. På forhånd
kunne man forvente, at de to egentlige
krigsfartøjer, Rub og Stub, ville have
let spil over for to almindelige rejse-
både, og når kampen ender med den
umbabumbianske flådes sejr, skyldes
det da også først og fremmest en list.
I mangel af egentligt marineartelleri
har Umbabumba før afsejlingen fra
Godthåb beordret byens salutkanoner
bragt om bord, og bragene og røgen
fra disse — for moderne marinesolda-
ter ukendte — våben nedbryder i lø-
bet af kort tid kampmoralen på Rub
og Stub. Efter 35 minutters kamp går
det hvide flag til tops på admiralski-
bet Rub, og begge krigsskibe tages på
slæb ind til Godthåb.
Luftangrebet
En eskadrille fra det provincielle
luftfartselskab EPA foretager bombar-
dement af oprørshovedkvarteret —
midt i frokostpausen. Flere gange
drøner maskinerne lavt hen over byen,
kastende deres morderiske last. Til alt
held forårsages imidlertid kun ringe
skade, idet ingen af de nedkastede
bomber eksploderer, men kun volder
mindre ødelæggelser på bygninger,
bl. a. Oles Varehus, hvor en af dem
går gennem taget. Da en ikke-forsør-
ger senere på dagen nærmer sig en
af „forsagerne" for at afmontere den,
opdager han til hele byens lettelse, at
det slet ikke drejer sig om en bombe,
men om en postsæk — — beregnet
for Egedesminde.
— Hvor meget dette angreb har
med selve krigen at gøre bliver måske
aldrig klarlagt.
Atomprøvesprængningerne
i Julianehåb
Overalt i Grønland vågner forsvars-
viljen. I Julianehåb oprettes således
et aktieselskab, der skal financiere
fremstillingen af taktiske atomvåben.
Imidlertid hersker der blandt de lo-
kale videnskabsmænd en del uviden-
hed med hensyn til fremstillingsmeto-
den, hvorfor man telegrafisk søger bi-
stand hos Umbabumbas militærtekni-
ske rådgiver, seminarielærer A. N.
Sjovis, der naturligvis svarer; brug
uran!
Ulykkeligvis indløber der — hvilket
jo kan ske — en fejl i telegrammet,
kun et enkelt bogstav, hvilket bevir-
ker, at der i Julianehåb spildes man-
ge kostbare timer med mislykkede —
og som det af øjenvidner berettes:
særdeles uappetitlige — prøvespræng-
ninger af bomber, ladet med et til
atomvåben i virkeligheden fuldkom-
men uanvendeligt flydende spræng-
stof. Jeg vil gerne beklage misfor-
ståelsen, ikke fordi jeg selv er skyld
i den, men fordi den ufortjent omgi-
ver disse særdeles velmente forsøg, til
fædrelandets vel, med et vist latterligt
skær.
Og dog mener jeg, at man må være
taknemmelig for, at det gik, som det
gik. Var først atomvåben bragt i an-
vendelse i denne ulykkelige broder-
krig, havde verden næppe stået til
påske.
23. kapitel
Ja, jeg ved det, jeg véd det, mine
kære læsere! — De er trætte nu af at
høre om krig og spetakel og længes
blot efter at spørge nyt om vor fælles
ven, Demosthenes Teriangniaksen,
som i al denne kamptummel ligesom
er gledet lidt i baggrunden. Men trøst
Dem! Krigen slutter — som De snart
vil få at se — allerede i dette nummer
af A/G. Alt bliver atter godt, og vi
kan igen uden at distraheres af rifler
og atombomber hellige os det, som er
det egentlige, personen Demosthenes,
hans oplevelser, hans sorger og hans
glæder---------
Men nu til sagen, så vi kan få en
ende på den!
Den vinter — krigsvinteren — sneg-
ler sig afsted. Det er som om den al-
drig vil få ende. Både i Grønland og
i Danmark er frosten det år særlig
hård. Det er bedst at være inden døre.
— Og nu må De venligst forestille
Dem, at vi kigger inden for i en villa
i Søborg tæt ved København. (Pas på,'
trappen er glat!).
— Der i lænestolen sidder en pen-
sioneret tjenestemand og snitter i en
hvalrostand — — noget skal han jo
lave.
„Du, Helga", siger han henvendt til
kvinden ved hans side, „jeg savner
rypejagten".
Pause.
„ — kan du huske i 39, hvor mange
ryper der var det år-----jeg husker,
at Umbabumba og en af de andre ef-
terskoledrenge en eftermiddag kom
hjem med 50“ — fortsætter den grå-
nende tidligere skolehøvding og bliver
fjern i blikket.
Pause.
„Tænk, at Umbabumba, den søde
knægt, skulle blive gådan en slam-
bert!" siger fruen. „Lave revolution,
og så oven i købet midt om vinteren.
— Ih, hvor skulle han skamme sig!"
Atter pause. Pauser er hyppige og
lange blandt pensionister.
Men nu når en lyd ind i stuen til
dem, kommer nærmere. Der er en
masse mennesker, der råber — hvad
er der dog på færde? Nu skelner de
to, hvad det er, der råbes:
„de Garn til magten--------de Gam
eller kaos------diktatoriske magtbe-
føjelser til de Gam------kun de Gam
kan bringe grønlandskrigen til op-
hør — -— op på ministertaburetten
med de Gam--------leve de Gam!"
Da rejser den gamle ungdomsrasper
sig fra sin sammensunkne stilling og
træder ud på altanen. Lille af vækst
er han, men håret, der stritter lige op
i aftenluften, føjer det til, som han
mangler i normal højde.
(Fortsættes).
21