Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.11.1961, Síða 21

Atuagagdliutit - 02.11.1961, Síða 21
Mindre farligt at spise fisk end at spise kød? Havvand fortynder strontium 90 — den farligste af isotoperne fra atomsprængningerne På baggrund af de russiske kerne- våbenforsøg i atmosfæren har en række videnskabsmænd i disse dage netop sluttet en marinebiologisk drøf- telse på universitetet i Colorado i USA. De er kommet til den konklusion, at hvis både land- og havområder bliver udsat for samme, mængder radioaktivt nedfald fra sprængnin- gerne, vil fødemidlerne fra havet væ- re mindre udsat for skadelige påvirk- ninger end landjordens. Dette skyldes, at havvand har en fortyndende virkning på radioaktive isotoper af typen strontium-90. Dette stof er særlig farligt for den menne- skelige organisme, idet det fremkal- der knoglekræft. På den anden side fremkalder havvand en koncentration af isotoper af andre typer, men disse har en kortere levetid end strontium- Renskødet er finere i år Rensdyrsæsonen er forbi for denne gang. I år var der atter tale om et fint resultat. Ved de tre rens jæger- byer, Godthåb, Sukkertoppen og Hol- steinsborg blev der i alt nedlagt næ- sten 2800 dyr, distrikterne ikke med- regnet. Fangsten var størst i Sukker- toppen, idet jægerne fra denne by nedlagde i alt 1072 dyr. Tallene for Godthåb og Holsteinsborg var hen- holdsvis 800 og 900. Kvaliteten af kø- det er også finere end sidste år, da kødet af de nedlagte dyr gennemgå- ende var magert. Jægerne fra Sukker- toppen har solgt kød til TovKussaK til midten af september, men ligger nu inde med betydelige mængder kød, som de ikke kunne finde afsætning for. Det samme gælder for to andre byer. Jægerne har ligeledes i år haft vanskeligheder med at få solgt skin- dene, idet KGH’s regulativ for ind- handling af rensskind nu er skærpet. ZINKTRYK UVSTRYK PHOTOST AT MASKINSKRIVNING ATELIER ELKKTR4 KOMPAGNISTRÆDE 22 KØBENHAVN - MINERVA <222* igdlugssat taimaeKataisalo titarta- gartait zinkimit naKitat. igdlugssat taimaeKataisalo titarta- gartait igalåminermit naKitat. atuagkat sutdlo naKitigkat åssiliv- dlugit naKitat. maskinamik agdlagagssat. 90 og er derfor mindre farlige. Radioaktivitetens indvirken på mi- kroorganismer i havet og på landjor- den er forbavsende ringe, og de er i virkeligheden i stand til at overleve større radioaktive doser end menne- sker. Samtidig med at marinebiologerne har haft deres drøftelser, har de amerikanske meteorologer udsendt sandsynlighedsberegninger af det ra- dioaktive nedfalds varighed; de går ud på, at halvdelen af nedfaldet vil have nået Jorden i løbet af den næ- ste måneds tid, medens resten først vil forekomme ved vinterens slut- ning og i begyndelsen af foråret. — Grunden hertil er, at den halvdel, som når Jorden nu, ikke er nået højere op end i troposfæren (15 kilometer over jordoverfladen). Den anden halvdel er slynget helt op i stratosfæren (25 til 100 km over jordoverfladen), hvor den vil cirkulere, indtil der ved vinterens slutning opstår nedsugende kræfter i troposfæren. I øvrigt vil nedfaldet forekomme i regnvandet, og det bliver således Jordens regnrige områder, som vil blive udsat for den største radioakti- vitet. Mange vil være sætteskippere Men det kniber med at skaffe den fornødne dokumentation for sejltiden, som er en af betingelserne for optagelse på søfarts- skolen I de senere år er et stigende antal unge grønlændere hjemrejst til Dan- mark for at gennemgå en uddannelse som sætteskippere. Ministeriet for Grønland har med- delt, at det volder større og større vanskeligheder at gennemføre de en- kelte sager om sådan uddannelse over for de respektive myndigheder i Dan- mark, da ansøgerne i de fleste tilfæl- de ikke har givet fornødne oplysnin- ger eller fremskaffet fornøden doku- mentation for, at de har haft den lov- befalede sejltid. De danske myndighe- der stiller følgende krav med hensyn til sejltid, for at den pågældende kan blive indstillet til eksamen som sæt- teskipper: Den ipågældende skal efter sit 15. år have gjort dækstjeneste (som dæksdreng, jungmand eller letma- tros) i mindst 36 måneder, hvoraf 12 måneder skal være tjeneste i far- tøjer mellem 20 og 500 tons og 6 må- neder i skibe uden for kystfart. Den pågældende skal endvidere være fyldt 23 år og have bestået en af handelsministeriet fastsat syns- prøve. Det henstilles indstændigt til ansø- sorssangnane - mamaK - tauva... ryg ryg ryg... gere, at indstillingsskemaer til uddan- nelse til sætteskippere for fremtiden vedlægges fornøden dokumentation samt lægeerklæring vedrørende den omhandlede synsprøve. Man er fra landshøvdingembedets side klar over de vanskeligheder, der kan være med hensyn til at skaffe den omhandlede dokumentation for sejl- tid, så længe der ikke findes søfarts- boger i Grønland, men mener dog, at der i de fleste tilfælde må være mu- lighed for ved henvendelse til fører- ne af de fartøjer, hvor den pågælden- de har været ansat, at fremskaffe do- kumentationen. Endvidere er der jo mulighed for hos politiet at få udle- veret søfartspas og i disse få indført dokumenterede oplysninger om sejl- tiden. GULE ÆRTER kogt på sprængt gås ÉRTAT SUNGÅRTUT nerdlermik tangilerdlugit utat Der er masser af grøntsager i denne velsmagende, fyl- dige og nærende ret, som hele familien vil rose Dem for, og Blå Bånd gule ærter kogt på sprængt gås tager kun 20 minutter at tilberede. nerissagssat tåuko mamartut, Kårsit- dlarnartut inussutigssaxardluartutdlo grøntsaginik akoKaKaut, savssarugkit ilakutavit nersualåsakautsit. értat taimåitut Blå Bånd’itut pugkat nerissagssiarisagåine minutit 20-Inait atortariakarput. BU BAND Mim...---- altid dejlig mad i huset aitsåt tåssa nerissagssamautitut peKusivingmititagssat Demosthenes’ forunderlige rejse Af Loke O (Fortsat) 22. kapitel For så vidt kunne der skrives en tyk bog om denne mærkelige kolonikrig, og den bliver vel også skrevet engang til sin tid, når alt kildematerialet er skaffet til veje. Jeg må her af plads- hensyn indskrænke mig til kort at be- røre nogle hovedbegivenheder i fjendtlighedernes forløb: Slaget ved Skinderhvalen Da rygtet om at den ministerielle flåde er på vej for at knuse oprøret, når Godthåb, sendes m/b H. J. Rink og m/b Poul Egede, bemandet med frivillige umbabumbatro søfolk, af- sted for at møde fjenden. Ved Skin- derhvalen opnår de to flådeenheder kontakt med hinanden, og der åbnes straks ild fra begge sider. På forhånd kunne man forvente, at de to egentlige krigsfartøjer, Rub og Stub, ville have let spil over for to almindelige rejse- både, og når kampen ender med den umbabumbianske flådes sejr, skyldes det da også først og fremmest en list. I mangel af egentligt marineartelleri har Umbabumba før afsejlingen fra Godthåb beordret byens salutkanoner bragt om bord, og bragene og røgen fra disse — for moderne marinesolda- ter ukendte — våben nedbryder i lø- bet af kort tid kampmoralen på Rub og Stub. Efter 35 minutters kamp går det hvide flag til tops på admiralski- bet Rub, og begge krigsskibe tages på slæb ind til Godthåb. Luftangrebet En eskadrille fra det provincielle luftfartselskab EPA foretager bombar- dement af oprørshovedkvarteret — midt i frokostpausen. Flere gange drøner maskinerne lavt hen over byen, kastende deres morderiske last. Til alt held forårsages imidlertid kun ringe skade, idet ingen af de nedkastede bomber eksploderer, men kun volder mindre ødelæggelser på bygninger, bl. a. Oles Varehus, hvor en af dem går gennem taget. Da en ikke-forsør- ger senere på dagen nærmer sig en af „forsagerne" for at afmontere den, opdager han til hele byens lettelse, at det slet ikke drejer sig om en bombe, men om en postsæk — — beregnet for Egedesminde. — Hvor meget dette angreb har med selve krigen at gøre bliver måske aldrig klarlagt. Atomprøvesprængningerne i Julianehåb Overalt i Grønland vågner forsvars- viljen. I Julianehåb oprettes således et aktieselskab, der skal financiere fremstillingen af taktiske atomvåben. Imidlertid hersker der blandt de lo- kale videnskabsmænd en del uviden- hed med hensyn til fremstillingsmeto- den, hvorfor man telegrafisk søger bi- stand hos Umbabumbas militærtekni- ske rådgiver, seminarielærer A. N. Sjovis, der naturligvis svarer; brug uran! Ulykkeligvis indløber der — hvilket jo kan ske — en fejl i telegrammet, kun et enkelt bogstav, hvilket bevir- ker, at der i Julianehåb spildes man- ge kostbare timer med mislykkede — og som det af øjenvidner berettes: særdeles uappetitlige — prøvespræng- ninger af bomber, ladet med et til atomvåben i virkeligheden fuldkom- men uanvendeligt flydende spræng- stof. Jeg vil gerne beklage misfor- ståelsen, ikke fordi jeg selv er skyld i den, men fordi den ufortjent omgi- ver disse særdeles velmente forsøg, til fædrelandets vel, med et vist latterligt skær. Og dog mener jeg, at man må være taknemmelig for, at det gik, som det gik. Var først atomvåben bragt i an- vendelse i denne ulykkelige broder- krig, havde verden næppe stået til påske. 23. kapitel Ja, jeg ved det, jeg véd det, mine kære læsere! — De er trætte nu af at høre om krig og spetakel og længes blot efter at spørge nyt om vor fælles ven, Demosthenes Teriangniaksen, som i al denne kamptummel ligesom er gledet lidt i baggrunden. Men trøst Dem! Krigen slutter — som De snart vil få at se — allerede i dette nummer af A/G. Alt bliver atter godt, og vi kan igen uden at distraheres af rifler og atombomber hellige os det, som er det egentlige, personen Demosthenes, hans oplevelser, hans sorger og hans glæder--------- Men nu til sagen, så vi kan få en ende på den! Den vinter — krigsvinteren — sneg- ler sig afsted. Det er som om den al- drig vil få ende. Både i Grønland og i Danmark er frosten det år særlig hård. Det er bedst at være inden døre. — Og nu må De venligst forestille Dem, at vi kigger inden for i en villa i Søborg tæt ved København. (Pas på,' trappen er glat!). — Der i lænestolen sidder en pen- sioneret tjenestemand og snitter i en hvalrostand — — noget skal han jo lave. „Du, Helga", siger han henvendt til kvinden ved hans side, „jeg savner rypejagten". Pause. „ — kan du huske i 39, hvor mange ryper der var det år-----jeg husker, at Umbabumba og en af de andre ef- terskoledrenge en eftermiddag kom hjem med 50“ — fortsætter den grå- nende tidligere skolehøvding og bliver fjern i blikket. Pause. „Tænk, at Umbabumba, den søde knægt, skulle blive gådan en slam- bert!" siger fruen. „Lave revolution, og så oven i købet midt om vinteren. — Ih, hvor skulle han skamme sig!" Atter pause. Pauser er hyppige og lange blandt pensionister. Men nu når en lyd ind i stuen til dem, kommer nærmere. Der er en masse mennesker, der råber — hvad er der dog på færde? Nu skelner de to, hvad det er, der råbes: „de Garn til magten--------de Gam eller kaos------diktatoriske magtbe- føjelser til de Gam------kun de Gam kan bringe grønlandskrigen til op- hør — -— op på ministertaburetten med de Gam--------leve de Gam!" Da rejser den gamle ungdomsrasper sig fra sin sammensunkne stilling og træder ud på altanen. Lille af vækst er han, men håret, der stritter lige op i aftenluften, føjer det til, som han mangler i normal højde. (Fortsættes). 21

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.