Atuagagdliutit - 04.01.1962, Blaðsíða 1

OTTO
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at sisamångorneK jénuårip 4-at 1962 Nr. 1
Betydelige ændringer i indhandlingstaksterne
Indhandlingen af visse spækprodukter standses
Til gengæld forhøjes priserne på sælskind
til hundefoder fra hvalådsler, hvidfisk
og narhval, grindehval, marsvin,
spækhugger og springer, sæler og
hvalros.
Sorte og grå hvalbarder modtages
ikke mere, og priserne på tand ændres
således: For narhval tænder med spids
betales 30 kr. pr. kg, uden spids 25 kr.,
for hele hvalrostænder 30 kr. pr. kg
og for tandstumper 25 kr.
PRISERNE PÅ SÆLSKIND
Priserne på blåside, netside og sort-
side, uvaskede, fastsættes for nr. 1 til
26 kr. pr. stk. og for skind nr. 2 til
17.50. Klapmydsskind nr. 1, unge lyse
skind, betales med 49 kr. pr. stk., nr. 1,
plettede skind, 31 kr., nr. 2, unge lyse
skind, 37,50, og nr. 2, plettede skind,
20.50.
For blåside, netside og sortside, va-
skede, betales for nr. 1 33 kr. pr. stk.
og 24,50 kr. for nr. 2. For vaskede klap-
mydsskind, unge og lyse, betales for
nr. 1 56 kr., nr. 2 44,50 og for plettede
nr. 1 38 kr. og nr. 2 27,50.
Indhandling af hvalroshuder til
hundefoder udgår indtil videre.
BJØRNESKIND
Priserne på bjørneskind ændres, så
der for fuldstændige skind med snude
og klør betales henholdsvis 400 kr.,
275 kr., 175 kr., 150 kr. og 75 kr. for
skind nr. 1, 2, 3, 4 og 5.
For ufuldstændige bjørneskind æn-
dres priserne til henholdsvis 160 kr,
140, 100, 90 og 50 kr.
Sociale og økonomiske
En kommentar fra direktør Hans C. Christiansen til prisændringerne
Fra direktør Hans C. Christiansen
har vi modtaget følgende kommentar
til de ovenfor anførte prisændringer:
Det er forståeligt, at der gik stærke
dønninger fra diskussionen på lands-
rådets møder sidste sommer efter min
forelæggelse af de meget alvorlige
problemer, der knytter sig til ind-
Problemerne var mindre, så længe
(Fortsættes side 11)
tunis sat ilais a aké avdlangungåtsiartut
orssut ilait tunissaujungnaertut, taorsiutdlugule puissit amé
akitsorneicartut
Grønlandske byers fysiognomi skifter hastigt i disse op-
bygningens år. Små træhuse i glade farver, placeret i skøn
uorden, forsvinder, og i stedet opstår nye kvarterer med
lige gader og hypermoderne bebyggelse. Dette er fra Suk-
kertoppen bys centrum. Til venstre ligger den store selv-
betjeningsbutik, til højre skolen og i midten et af de tre
punkthuse.
nunavtine igdlonarfit issikuat avdlångoriartupiloKaoK
ukiune måkunane piorsaivfingne. igdlunguit Kissuit Kali-
pautigigsårtut, sumut tamaunga inigssititigkat, tåmakåput,
taorserdlugitdle igdlonarfit ingmikortue nutåt pfngorar-
dlutik, nardlusunik avnusinigdlit nutåliaruingnigdlo ig-
dlugdlit. tåssa Manitsup igdlonarfiata Kerita. såmerdliuv-
diune pisiniarfigssuau, pisiagssanik nangminérdiune tigd-
raissarfik, talerpigdliuvdlune atuarfik Kiterdliuvdlunilo
igdlut portusuliat ilåt.
Som det blev bebudet af direktør
Hans C. Christiansen under debatten i
landsrådet i sommer, har Den konge-
lige grønlandske Handel overvejet at
gennemføre skelsættende ændringer
vedrørende indhandlingen af spæk,
som hvert år giver et kæmpemæssigt
underskud. Pr. 1. januar i år har KGH
udsendt meddelelse om en række æn-
dringer i indhandlingstaksterne, og det
fremgår heraf, at man nu i virkelig-
heden har gennemført et helt nyt
prissystem, der skulle tilgodese alle
parter. Vi bringer her de vigtigste
ændringer, der er foretaget i takster-
ne. For torskeprodukternes vedkom-
mende er priserne bragt i overens-
stemmelse med aftagerne mellem KGH
og KNAPP, og for fåre- og lammeavls-
produkternes vedkommende er priser-
ne bragt i overensstemmelse med af-
talerne med fåreholderforeningen.
For skællaks opererer man nu også
med en sekundakvalitet. For skællaks
af 2. klasse renset med hoved til frys-
ning betales over 5 kg 3 kr. pr. kg,
under 5 kg 2 kr. pr. kg, for skællaks
til saltning, renset og uden hoved over
5 kg betales 3 kr. pr. kg og under 5 kg
2 kr.
For fremtiden kan der kun indhand-
Jes hajlever fra Holsteinsborg distrikt
til og med Upernavik distrikt. Prisen
Ifor hajlever i disse områder til ned-
caltning ændres til 20 øre pr. kg.
Fiskeaffaldsprodukter, f. eks. affald
af torsk og havkat, indhandles ikke
mere. Prisen på angmagssat til fiske-
mel forhøjes til 7 øre pr. kg. Hajskind
kan kun indhandles i Umanak distrikt,
hvor præmieordningen også bibehol-
des.
IKKE MERE SPÆK TIL SALTNING
Fra en række dyr modtager man
ikke mere spæk til saltning. Det gæl-
der således fra blåhval, finhval, knøl-
hval eller vågehval, sildepisker, ka-
skelot og døvling.
Der betales 24 øre pr. kg spæk fra
hvidfisk og narhval, grindehval, mar-
svin, spækhugger og springer, sæler og
hvalros.
Indvoldsfedt fra hvaler og spermacet
udgår.
Der betales 12 øre pr. kg for spæk
oxalugtuaK
nutåK
ukiortdm.it normo sujugdlek aut-
dlarnerfigalugo A/G-me oizalug-
tuuK nutåK ildnguneKartaUsaoK
nangeudtågagssan taigutenartoK
ArferujugssuaK. atuagkior-
tox amerikamiuvoK ateuartOK Her-
man Melville (inussoic 1819—1891).
atuagkame oKalugtuarineKarpoK
arferujugssuaK kigutiligssuaK ka-
KortOK ukiorpagssuarne Manerag-
ssuarme arfangnianit piniarssåri-
neKartarsimagaluartOK pissarine-
Karsinaunanile kisa naggatågut ar-
fangnianit umiartortunitdlo tama-
nit nåsåtut isumaKarfigineKalersi-
mavdlune, tåssa arfitoxarssuaK si-
lagtortordlune piniartigissaminut
såssiississalersimangmat umiatsiait
inuisalo ajundriitdluinagaunerånik
kingunenartardlune.
atuagaK tåuna Amerikame Euro-
pamilo sarKumertamermine taigu-
ternåne atuinardlugo nauiterne-
KartarpoK, tåssa Moby-Dick. atu-
agkame soKUtiginartut tusarner-
sutdlo tamalårpagssuit onalugtua-
rinexarput erssersitsissut arfang-
niarneic ukiut 100-t matuma sujor-
nagut Kanon ingerdlånenartarsi-
massoK, inuit Kanon itut arfangni-
aKataussarsimassut, taimanikut u-
miarssualivingne pissutsit Kanon
itut avdlarpagssuitdlo måna uv-
dluvtine puiugausimassut. onalug-
tuan tusarnerdlunilo soKUtiginam-
ssok maligtariniariuk.
------------------------------------
sordlo aussaK landsrådip atautsimi-
nerane handelip direktøriata Hans
C. Christiansenip ilimasårutigigå,
handelip tungånit isumaliorKutigine-
sarsimavoK orssunik tunissat ukiut
tamaisa ajunårutaussaKissut .pivdlugit
avdlånguteKartitsinigssaK. januarip
autdlanrautånit ukioK måna handele
nalunaeruteKarpoK tunissat ilaisa aki-
sa avdlånguteKartineKarnerånik, tuni-
ssat nutånik akeKalersineKardlutik
handelimit piniartunitdlo akuerine-
Karsinaussugssanik. avdlångutit pi-
ngårnerit mauna ilångupavut. sårug-
dlit akinut tungatitdlugo åncigssussi-
neKarpoK handelip knappivdlo isuma-
Katigissutåt nåpertordlugo, savanigdlo
savårKanigdlo tunissagssiat pivdlugit
årKigssussineKardlune savautigdlit
peKatigigfiénik isumaKatiglssut nå-
pertordlugo.
kapisilingnut tungatitdlugo åma
pitsåunginerit ingmikut akeKalersine-
Karput. kapisigdlit pitsåunginerit ne-
rititagssat saligsimassut nianugdlitdlo
5 kg sivnerdlugo oKimåissusigdlit kg-
mut 3 kr-Kalerput, 5 kg. inordlugo o-
Kimåissusigdlit kg-mut 2 kr-Kalerdlu-
tik. kapisigdlit tarajortigagssat salig-
simassut niaKOKångitsutdlo 5 kg siv-
nerdlugo OKimåissusigdlit kg-mut 3
kr-Kalerput, 5 kg-lo inordlugo OKi-
måissusigdlit kg-mut 2 :kr.
matuma kingorna eKalugssuit ti-
ngue taimågdlåt tunissåusåput Sisi-
miune erKånilo taimatutdlo Uperna-
vingme erKånilo. tåukunane eKalug-
ssuit tingue tarajortigagssat kg-mut
20 øreKalerput.
Indhandling af kalveskind fra vild-
rener modtages ikke mere.
Priserne på urensede edderdun æn-
dres til 8 kr, pr. kg. Levende lam til
alvsbrug udgår.
hensyn er taget med
handlingen af spæk, hajlever og haj-
skind. Dette er naturligt, fordi indtæg-
ten fra denne indhandling spiller en
stor rolle for befolkningens økonomi
— især i fangerdistrikterne og i sær-
deleshed på de pladser, hvor anden
indtægtsmulighed ikke findes.
Fra første færd har vi derfor været
sårugdlit KérKatdlo perdlukue tu-
nissaujungnaerput. angmagssat Kaju-
ssausiagssat aké KagfangneKarput kg-
mut 7 øreKalerdlutik. eKalugssuit amé
tTmåname erKånilo taimågdlåt tuni-
ssåusåput tapissuteKartarneK atåinå-
savdlune.
orssoK tarajortigaujungnåisaoK
arferit ardlagdlit orssue tunissau-
jungnaerput, sordlo tikågugdliussåt
tunuligssuit, KiporKait, tikågugdlit,
kigutiligssuit anarnatdlo.
Kilalugkat KaKortat, Kernertat, ni-
sat, årdluit årdluarssuit, puissit aor-
fitdlo orssue kg-mut 24 øreKalerput.
arferit erdlavisa orssue kigutiligssuit-
dlo Karatserfisa orssue tunissaujung-
naerput.
silut orssue neruvkautigssat kg-mut
12 øreKalerput, tåssa Kilalugkat Ka-
Kortat, Kernertat, nisarnat, nisat år-
dluit, årdluarssuit, puissit aorfitdlo
orssue.
sorKat Kernertat Kassertutdlo tuni-
ssaujungnaerput, tugåtdlo aké avdlå-
ngortineKar.put imailivdlugit: Kerner-
tat tugåve ingigdlit kg-mut 30 kr. i-
ngeKéngitsut kg-mut 25 kr. aorfit tu-
gåve ilivitsut kg-mut 30 kr, ilåinait-
dlo kg-mut 25 kr.
puissit amisa aké
agdlagtut, natsit åtåtdlo amé error-
neKångitsut nr. 1 atauseK 26 kr-Kaler-
poK nr. 2-tdlo 17,50 kr. natserssuårKat
amé nr. 1 milaKångitsut atauseK 49
kr. milagdlit atauseK 31 kr, tåssa nr.
1-it, nr. 2-t milaKångitsut atauseK
37,50 kr. milagdlit 20,50 kr.
enige om, at der måtte tages vidtgåen-
de hensyn til de sociale forhold, og at
følgerne af den af en ugunstig udvik-
ling på verdensmarkedet nødvendig-
gjorte tilpasning skulle afbødes, d. v. s.
at prisnedgang på et område så vidt
muligt skulle kompenseres fuldt ud
ved prisforhøjelser på andre felter.
Indhandlingspriserne er ikke blot
udtryk for indtjeningsmuligheder og
for købekraftens fordeling. Der har
lige siden nyordningen i 1950 været
enighed om, at vi i den økonomiske
politik skulle tilstræbe, at prisdannel-
sen efterhånden skulle tilpasses mar-
kedspriserne. Dette ønske kommer
meget nemt i konflikt med de sociale
hensyn.
agdlagtut, natsit åtåtdlo amé nr. 1
errorsimassut atauseK 33 kr-KalerpoK,
nr. 2-t 24,40 kr. natserssuårKat amé
milaKångitsut nr. 1 errorsimassut 56
kr. nr. 2-t 44,50 milagdlitdlo nr. 1-t
38 kr. nr. 2-tdlo 27,50 kr.
aorfit aminik neruvkautigssanik tu-
nissineK unigtineKaratdlarpoK.
nånut amé
nånut amisa aké avdléngortineKar-
avdlénguteKartitsinermut tungatit-
dlugo handelip direktøria Hans C.
Christiansen imatut navsuiauteKar-
Pok:
påsineK ajornångilaK aussaK lands-
rådip atautsiminerane sarKumiussåka
ajornartorsiutit angnertut, orssunik,
eKalugssuit tinguinik eKalugssuitdlo
aminik tunissinermut tungassut, nipa-
ngiutinarneKarsimångingmata. tai-
måiporme tunissanit taineKartunit
pigssarsiarineKartartut aningaussarsi-
ornikut pingåruteKaKingmata, pingår-
tumik nunaKarfingne piniartunik inu-
lingne angnermigdlo nunaKarfingne
avdlatut akigssarsiorfeKångitsune.
taimaingmat isumaKatigigsimavu-
gut akinik avdlånguteKartitsinigssaK
pissariaKartoK inuniarnikut atugkat
sapingisamik encarsautigalugit, silar-
ssuarmilo avativtine tunissat taine-
Kartut pisiarineKarsinauj ungnaersi-
manerat pissutigalugo taimatut åncig-
produktionen i sin helhed gav over-
skud. Det gør den ikke mere, og der-
med er vi kommet i den vanskelige
situation, at tabgivende produktioner
skal vurderes i forhold til hinanden.
Under disse forhold behøver tab i sig
selv ikke medføre standsning af ind-
handlingen, men man må dog huske,
at der kan være betydelig forskel, og
at tabet kan blive så alvorligt, at æn-
dringer bør overvejes og måske også
gennemføres.
Denne situation indtræder,
når varen slet ikke kan sælges
mere — som vi kender det fra
hvalroshuder —
eller når den ikke kan sælges i
de indhandlede mængder — hvil-
put nr. 1 siggue kukilo atassut 400
kr.-Kalerdlune, kisalo nr.-2, 3, 4, åma
5 akeKalerdlutik, 275 kr. 175 kr. 150
kr. åma 75 kr.
nånut amé ilåinakut akeKalerput
160 kr. 140 kr. 100 kr. 90 kr. åma 50
kr.
tugtut norrait amé tunissaujung-
naerput. mitit uvdlue salingneKångit-
sut kg-mut 8 kr-Kalerput. savåncat
umassut niorKutaujungnaerput.
ssussineK tunuleKutaKartineKartaria-
KartOK tunissat avdlat akitsuivfigine-
Karnerånik.
1950-ime nutåmik åretigssussinerup
kingorna isumaKatigigsimavugut, tu-
nissatigut ingerdlatsinerme anguniar-
tariaKarigput, tunissat Kalåtdlit-nu-
nåne akisa, avativtine tunitsiviussar-
tune akinut nåpertutungorsagaunig-
ssåt kigsautigissardle tamåna inoKa-
tigingne inuniarnikut atugkat isuma-
gineKarnigssånut akingmigtoratarsi-
nauvoK.
niorKUtigssiorneK ingmikut akilersi-
naugatdlartitdlugo ajornartorsiutit
soruname mingnerusimåput. niorau-
tigssiornerdle måna ingminut akiler-
sinaujungnaersimavoK, ajornakusor-
tumigdlo suliagssarilersimavarput ni-
orKUtigssiornerme ånaissaKarfiussar-
tut KanoK pineKarnigssåt. niorKutig-
ssiat ardlåtigut ajunåruteKartoKarsi-
magpat pissariaKartuåinångilaK nior-
KUtigssiat pineKartut tunissaujung-
(Kup. 11-me nangfsaoK)
inuniarnermut tungassut
nautsorssutiginenartut
akit avdlångutåinut direktør Hans C. Christiansenip navsuiauta