Atuagagdliutit - 04.01.1962, Blaðsíða 20

Vintermad med variationer
Det gælder om al bruge fantasien, når den ensformige vinferkosf
skal tilberedes
Hver del af landet har sine under-
tiden ret specielle muligheder for at
skaffe proviant. Den første del af vin-
teren kan der være mange mulighe-
der for at variere middagsmaden, for
der har vi endnu en del grønsager til
at sætte farve og smag på ret-
terne. Men jo længere vinteren har
varet, jo sværere bliver det at finde
nye ideer, så fisken, fuglene eller hvad
vi nu kan fange selv eller købe, ikke
skal se ens ud hver gang. Selv om
kogt torsk eller stegt sæl smager dej-
ligt, kan vi jo godt være enige om, at
det bliver lidt trivielt at få det på
samme måde hver gang. Derfor gæl-
der det om at bruge fantasien.
Vi vil her gerne give forslag til nogle
middage, det er daglige retter, der til-
beredes lidt anderledes, end hvad der
lige er almindeligt. Synes De om disse
retter, så er det godt, og giver det Dem
ideer til nye ting, så er det endnu
bedre.
Kød a' la marengo
Her er først en ret, der kaldes kød
a’ la marengo. Dertil kan bruges alle
slags pattedyr eller fugle. Til 6 per-
soner beregnes 1,5 kg kød — lidt min-
dre hvis det er reelt kød uden mange
ben. Kødet gøres i stand og skæres
ud i passende portionsstørrelser. Hvert
stykke gnides grundigt med en blan-
ding af salt, peber, paprika og fintre-
ven løg. 100 gram margarine smeltes
i en tykbundet gryde, og kødstykkerne
brunes heri. Ca. Vs liter kogende vand
eller suppe skænkes ved, og retten
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man fårTyst til at danse.
småsnurrer ved svag varme under låg,
1 1—l’h time, til kødet er mørt. Kødet
tages op, og skyen jævnes en lille
smule med 2 spsk. mælkepulver og
l'/s spsk. mel udrørt i koldt vand. Sau-
cen farves lysebrun med lidt kulør og
smages til med 3—4 spsk. tomatpure,
2 spsk. sherry og måske lidt ekstra
salt og paprika, så den er ret stærkt
krydret. Kødet serveres i saucen, og
det smager godt med løse ris, brunede
ris eller spagetti til. Vil De gøre det
ekstra godt, kan der tilsættes en lille
dåse champignon lige inden serverin-
gen.
Har De en rest kød, der skal serve-
res i nyt udstyr, så er denne metode
også velegnet.
Gryde og gratinfad
En ret, hvor alt tilbehøret kommes
i en gryde eller gratinfadet, er altid
nem at have med at gøre, og så spares
der noget ved opvasken. Det næste er
sådan en snurreret. De skræller 3/t kg
kartofler og snitter dem ganske fint —
ligesom til franske kartofler. Halvde-
len af kartoflerne lægges i bunden af
en smurt gryde eller gratinfadet, og
der drysses salt over. 3L kg kød af
enten sæl, hval, rensdyr eller okse
hakkes en gang gennem kødhakkema-
skinen og lægges over kartoflerne. 1
stedet for at hakke kødet, kan det
skæres ud i ganske små terninger. 2
løg skæres i skiver og lægges over
kødet, som til slut dækkes af resten af
kartoflerne. 2 æg piskes let sammen
med 1 dl vand og 1 dl tomatpure, lidt
isigkat o Kits ut nuinartut RADOX-ip
tarajue isigkamit atugagssiut atortarpnit!
imeK kissartOK - RADOX nakalatålaruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mångersumut maininer-
nutdlo iluåtdlangarame . .. ini'usat ilua-
salt og peber kommes ved, og blan-
dingen hældes over det hele. Tomat-
pureen kan evt. erstattes af 1 dl spi-
natpure. Gryden med låg på sættes
over at koge ved ganske svag varme,
eller endnu bedre i en ovn, der er
jævnt varm, 150 grader, i ca. 1 time.
Retten serveres i gryden, og der kan
evt. gives revet ost og rugbrød til.
Krydret ret fra Kina
Hvis De er så heldig endnu at have
et stykke lam tilbage, så er det vældig
godt til denne ret. Men andet skært
kød kan fint bruges. Det er en krydret
ret fra Kina. Til 6 personer beregnes
ca. 3U kg kød, der gøres i stand og
skæres i ganske tynde skiver. Kødet
får lov at småsnurre i en tykbundet
gryde sammen med 50 gram margarine
og et hakket løg, og 1—2 teske karry,
men det må ikke brunes. Når disse
ingredienser er godt blandet kommes
3 dl. tørre ris, 1—2 teske salt og s/< li-
ter vand eller suppe i gryden. Låg
lægges på, og gryden koger ved svag
varme i ca. 30 minutter. Så snart kø-
det er ved at være mørt kommes 1 de-
ciliter skyllede rosiner og 2 store æb-
ler, som skrælles og skæres i små
stykker, ved. Har De ingen friske æb-
ler, kan der i stedet bruges tørrede
æbler. Retten skal være temmelig
lind, og den kan fint serveres i gryden,
hvor den er lavet.
Fiskefilef a' la Orly
I vintermånederne har mange også
lejlighed til at skaffe sig en fin fisk.
Til en forandring fra den kogte eller
stegte fisk kan vi her foreslå en ret
med fiskefilet, dampet på en lidt spe-
ciel måde, nemlig: Fiskefilet a’ la Or-
ly. Bedst egnet til denne ret er en ma-
ger fisk: Helleflynder, torsk eller hav-
kat. Til 6 personer beregnes IV2 kg fi-
skefilet ,der udskæres i skiver på ca.
1 cm’s tykkelse. Skiverne rulles sam-
men om en lille smule hakket kapers
og stilles på højkant, tæt sammen i en
gryde eller et gratinfad. Der tilberedes
en temmelig tyk sauce af 30 gram
margarine, 60 gram mel og V2 liter
fiskesuppe, saucen smages til med salt
og lidt citronsaft — og den bliver ek-
stra god, hvis den lieres med 1 æg.
Denne sauce hældes over fiskeruller-
ne, og der drysses med reven ost. Ret-
ten dampes ved svag varme eller i en
ovn ved ca. 150 grader i 20 minutter.
Og ved serveringen gives der kogte
kartofler og, hvis det er muligt, rå
reven gulerod til.
Fiskefilet fra Milano
Eller De kan vælge denne ret: Fi-
skefilet fra Milano. Hertil kan fint
bruges rødfisk, torsk eller havkat. En
2 kilos fisk er passende til 6 personer.
Fisken renses og fileteres, lægges i en
gryde eller et gratinfad, lagvis med
æblestykker af 4 store æbler og skiver
af 1 løg. 2 teske salt, lidt peber, 1 te-
ske karry, 1 deciliter tomatpure, V2 dl
vand og 50 gram margarine i klatter
kommes ved. Låg lægges på, og retten
dampes over svagt blus eller i ovn ca.
20 minutter. Hertil kan serveres kar-
toffelmos eller løse ris.
Fiskekroketter
Måske har De en dag en rest fisk,
De gerne vil servere på en fiks måde.
Vi kan foreslå fiskekroketter. Til 200
gram kogt pillet fisk beregnes 200
gram kogte kartofler, 1 æg og salt og
peber. Fisk og kartofler hakkes en
gang gennem kødhakkemaskinen eller
moses grundigt med en gaffel, æg, salt
og peber røres i, så det bliver til en
sammenhængende dejg. Fiskedejgen
rulles til runde stænger, der skal væ-
re 8—9 cm lange og temmelig tynde.
Stængerne paneres med æggehvide og
rasp, koges lysebrune i varmt fedtstof
i en gryde. Når kroketterne er færdig-
kogte må de have lov at dryppe af for
fedtstof på et sugende underlag eller
en rist. Kroketterne serveres bræn-
dende varme (varm dem om nødven-
digt i en ovn) sammen med krydret
Når man flytter ind i et hus, synes
man først, det er rigtigt béboet, når
gardinerne er kommet op at hænge.
En stue uden gardiner om vinduerne
kan let virke kold og bar.
Hvilke farver gardiner man vælger,
må i høj grad afhænge af de øvrige
farver i stuen. Er der mønstret tapet
på væggene, bør gardinerne være ens-
farvede, ellers bliver helhedsindtryk-
ket af rummet temmelig uroligt. Er
der forskellige farver på vægge, møb-
ler o. lign. bør gardinerne ligeledes
være ensfarvede og helst af en farve,
der går igen et andet sted i rummet.
Men en stue med en enkelt og rolig
farve kan med fordel kvikkes op af
mønstrede gardiner — enten ternede,
stribede eller blomstrede.
Men fælles for alle gardiner er, at
de bliver støvede og tilrøgede af to-
bak og kakkelovnsrøg. De må derfor
vaskes en gang imellem, og de må va-
skes meget forsigtig. Solen mørner
nemlig stoffet temmelig meget — jo
mørkere stoffet er, jo hurtigere bliver
det mørt. For at bevare gardinerne
længst muligt, skal de derfor vaskes
med varsomhed. Det gøres bedst ved
først at ryste eller børste gardinerne
for løst støv, derefter lægges de i blød
i koldt eller netop lunken vand, det må
endelig ikke være for varmt. Når der
er gået 3—4 timer, trækkes gardinerne
forsigtigt op af iblødsætningsvandet,
og nu skylles de i 2—3 hold vand, in-
den de vaskes i tyndt sæbevand. Det
er unødvendigt at bruge vaskebræt,
snavset sidder ikke så fast endda. Sæ-
bevandet trykkes igennem stoffet med
hænderne på samme måde, som når
man vasker uldtøj. Til slut skylles
gardinerne i 3—4 hold vand, og det er
vigtigt, at al sæben skylles ud, blot
en lille sæberest er skyld i, at stoffet
mørnes ekstra hurtigt af solen. Gar-
diner af tyndt og løst stof kan med
fordel stives i en ganske tynd stivel-
ses-opløsning, så kommer de til at
hænge pænere, og de bliver ikke så
hurtigt snavsede igen.
Det letter strygningen ganske bety-
deligt, hvis gardinerne får lov at tørre
glat udspændt, men de har ikke godt
af at komme ud i for stærkt blæse-
vejr.
Til slut et par ord om ophængnin-
smør og f. eks. grønne bønner, eller til
en god kartoffelsalat.
Dette med at variere maden har en
meget stor betydning for mange men-
nesker. Det er en slags humørstimula-
tor, som man absolut ikke må være
blind for. Humøret stiger altid et par
grader, når man bliver præcenteret
for et veldækket bord med en pæn
servering.
Men det madmæssige har jo også
en anden side, som man må huske på,
og det er vitaminerne,mineralsaltene
og de andre næringsstoffer. Navnlig
her i vintertiden kan det være van-
skeligt at få tilstrækkeligt af disse
næringsstoffer, selv om man spiser
sig mæt hver dag. Sørg for så vidt
muligt hver dag at få frugt eller grøn-
sager, helst en appelsin, et par æbler,
en gulerod og gerne hvidkål. Husk og-
så den daglige mælk, helst V2 liter til
hver, for mælken i sig selv er rig på
mange næringsstoffer, især kalk, des-
uden er den tilsat C-vitamin, et af de
vitaminer, det kan volde størst van-
skelighed at få nok af. Vi må også an-
befale, at De hver dag spiser en vita-
minpille — en af dem der indeholder
både A-B-C og D-vitamin. En varieret
og sund kost er nemlig også med til at
sikre Dem en fortsat god vinter.
gen. Gardiner er jo beregnet til ved
aftenstid, når lyset er tændt, at be-
skytte familielivet mod nysgerrige
øjne, og gardinerne skal samtidig give
stuen og vinduet en smuk indramning,
men man må passe på, de kommer til
at hænge, så de stjæler mindst mulig
af dagslyset. Derfor bør gardinstæn-
ger sættes fast et stykke fra vindues-
rammen, så kun en lille del af gar-
dinet dækker selve vinduet.
Et økonomisk
lille redskab
Hvor mange gange daglig tømmer
De en skål eller gryde for dens rets-
indhold, mens De arbejder i køkkenet?
Det er sikkert ikke få. Og har De lagt
mærke til, hvor meget der i grunden
bliver siddende tilbage, selv om De
har gjort Dem umage med at tomme
beholderen helt. Det er jo temmelig
uøkonomisk på denne måde at kaste
god og nærende mad bort. Det lager
også sin tid at få en beh (ilder gjort
ren, når der sidder mange rester i, og
opvaskevandet bliver hurtigt snavset,
så det må skiftes ud.
Vi vil her gerne vise Dem et liile,
nemt og ret billigt køkkenredskab, der
hurtigt klarer problemet med at undgå
for mange rester i de „tømte“ gryder
og skåle.
Den kaldes en gummiskraber, en
fadskraber eller en grydeslikker. Og
den består af et smalt træskaft, hvor-
på der er sat en flad, temmelig hård
gummiplade.
Denne grydeslikker har nok een
ulempe, og det er, at den med alderen
bliver blød og klæbende, som gummi
har for vane, og dersom De ikke tager
Dem i agt, kan der samle sig ulækre
ting i sammenføjningen mellem skaft
og blad. Grydeslikkerens levetid for-
længes dog betydeligt, hvis De undgår
at bruge den i alt for varme gryder
og pander, ligeså har den godt af at
tørre grundigt efter opvasken.
Let Dem selv for noget af arbejdet
ved opvasken, spar hvor det kan lade
sig gøre — kort sagt — De skulle
forære Dem selv en grydeslikker.
RADOX gir friske,
glade fødder.
RADOX
rusungnermit tortalSrtiunauput Kiting-
nigssardlo kajungernarsissardlune.
RADOX evkiluitsunik nuanar-
tunigdlo isigakalcrsitsissarpoK.
FOD-BADESALT
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
spis SOLGRYN og bliv stærk.

nerissagssat inQssutlgssatut n al er ku t O sagunik perKingnartbsagu-
nlgdlo inflssutlgssartaKartariaKarput méraanut lnersimassanutdlo
nalerautunlk, talmåltumlk SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KaKortortåta inQssutig-
ssartarpagssulnlk kalklmlgdlo kisalo akugalugitaoK jern, fosfor
Sma B-vltaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN Indeholder en rigdom af protein
og kalk samt Jern, fosfor og B-vitaminer.
P år tap tu nuane dttiliartauvdlutik iput ti tartagkat pi sanganartut
nangendtårtut Kiortagagssat, indidnerit, tåkutdt nutdmigdlo nu-
nagstartlortut.
Spændende udklipsserie med flotte indianere, soldater og nybyg
gera pd bagsiden.
Hedebo'
T EXTIL
Vi tilbyder detailhandlere i Grønland følgende
håndklæder - duge
natkjoler
dame-, herre-
og børneundertøj
lerre- og drengeskjorter
arbejdsskjorter - sokker
arbejdssokker
sportsstrømper
børneoveralls
damestrømper
jerseyhandsker
børnesokletter
gamaschebenklæder
bordløbere - lagner
dynebetræk - pudebetræk
rejseplaids - flonelstæpper
viskestykker - sengetæpper
sømandstrøjer
arbejdstøj - sofapuder
bordtæpper
tørklæder
turisttørklæder med motiver
herresokletter - alt i herre-,
dame- og børnestrikvarer
gulvklude - vaskeklude
lommetørklæder
nederdele
huer - luffer - kitler - coy
Forlang lagerliste . Intet salg til private
r
LETTE GLADE FØDDER
bruger RADOX fodbadesalt
Bevar hvad De har:
Gardinerne bør vaskes forsigtigt
Vælg de rigtige gardiner til stuen
20