Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.01.1962, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 04.01.1962, Blaðsíða 24
avangnå umingmalerneKarniardle Upernavingme kommunalbestyrel- sip 3. oktoberime atautsiminera na- jorsimavara tusarnåriartutuausimav- dlunga nauk atautsimineK tamanut angmassugaluartoK. Kangerssuatsiåp ilaussortåta Johannes Kristiansenip sarKiimiupå aperKut tugtut Lakse- fjordip erKånut erKiineKarnigssanik. sujunersut akerdliuvfigineKarpoK, tå- ssa ilaussortat amerdlanerit ånilånga- gingmåssuk nunat pineKartut tugtu- teKarfiulerunik tikencussaujungnåi- nginaviångingmata tamånalo piniar- -ni arnermut aporfiussalisangmat. ukiorpagssuarne Upernaviup enrå- miusimagama nauk tusarnårtuinauga- luardlunga OKauseKarKuneKarpunga isumalo sarKumiussaussoK taperser- sorpara, tåssa tugtut nujuitsut nuju- artutdlo ingmingnut nunancatigigdlu- tik KanoK pissuseKartarnerånik Fri- thjof Nansenimit agdlagfigeKatiging- ■nigtarsimanikut påsisimalersimassåka najorKutaralugit. naitsumik imatut o- KautigineKarsinauvoK, tåssagoK tug- tut nujuitsut nujuartatdlo ingmingnut Kaningniartorujugssussarmata pi- ngårtumik nuliartilerfingmik nalåne. tamåna tugtuteicartunut nuånerpat- dlårtarsimångikaluardlune åipåtigut iluaKutausinauvOK uvguna tugtut nu- juitsut nujuartanut akuliutut ukiut i- ngerdlaneråne piniarneKarsinaulerté- sangmata. Johannes Kristiansenip erssendg- sarpå oKardlune sujunigssaK ernar- sautigissariaKartoK åmalo sule tamå- na pissariaKarnerulisassoK encarsau- tigalugo KGH-p erKarsautigilersi- mangmago orssut eKalugssuitdlo ti- nguisa tunissaunerat Upernaviup U- månavdlo erKåne unigtiniardlugo, tå- ssalo taimaisisagpat nunane tåukuna- ne åmit kiserdluinarmik tunissagssa- tut isumavdlutaulisangmata. nunat tagpavane tugtoKarfé suerutingajag- dluinarsimåput agdlåt aussarména Augpilagtume, Kangerssuatsiame U- pernavingmilo kujatdlerme atausi- nguamigdlunit pissaKartoKarane åma- lo tugtut pingasut taimågdlåt Nug- ssuarme pissarineicarsimavdlutik ig- dlorssuarmiunit. apereut pineKartoK OKaluserititdlu- go umingmait Tunumit kitånut nug- titauniarnerat erKartorneKarpoK. er- KumigineKartorujugssuvoK nerssutit tamåko pigssarsiarineKarsimassut sok Kangerdlugssuåinarmut taimågdlåt nunagssiniarneKartut nuname tamåna sujornatigutdle Kalåtdlit-nunåne pi- niarniarfigingnerpåt ilagingmåssuk å- malo aulisarfigingnerpauvdlune. kisa- lo erKaineKarportaoK umingmait nug- titaunigssånik apentut 1950-itdle i- ngerdlatinalersut sarKumiuneKarsi- massoK landsrådime taimanikut Uper- naviup landsrådimut ilaussortarisså- nit Hendrik Olsenimit tåussumalo i- sumå taimanikut maligdlugo nunat angnertorujugssuit Svartenhukime Nugssuarmilo piukunartorujugssusi- massut. upernavingmiut umånarmi- utdlo pakatsinermik misigissaKartug- ssåuput Kånginagåusagunik nauk i- nutigssarsiumik ingmikut isumavdlu- tigssamingnik erKussivigineKarnig- ssamingnut avdlanit tamanit pissari- aKartitsinerpaugaluardlutik. uvdlume umassunik katerssugausi- vigssuarmisimavunga umingmait pi- arnat 14-it pissausimassut takusardlu- git. pitsaorpaloKaut inuvdluarsinau- gunaKalutigdlo. nerssutérarssuit ta- måko issigileravkit takordlungitsorsi- nausimångilåka nunatarujugssuarne Svartenhukimltune ivigartorussårtit- dlugit, nunarujugssuime tamånitut KaKutigoruj ugssuåinax atorf ilingnit angalassunit avKutigineKatsiartarput. nerssussuit tamåko pinertoKissut nu- nanut tamåkununga erKuneKartaria- Karaluarput tamånime inungnit akor- nusersugaunatik inusinaugaluarput taimatutdlo inungnut tamåkulo inu- tigssarsiutåinut akornutaulernaviara- tik. umingmår«at pissausimassut ilait sisamat kisimik arnaviåuput taimalo ikigpatdlårdlutik avitdlugit inigssine- Karnigssåinut. umingmårKanut naju- gagssatut KangerdlugssuaK aulajangi- uneKåinåsagpat pissariaKåsaoK Chr. Vibe åmårdlugo autdlartendsavdlugo avdlanik tigusitiniarKisavdlugo. ani- ngaussat tamatumane atorneKartug- ssat uvdlune måkunane atorneKartar- nermingnit Kavsitigut pitsauneroKi- ssunut atorneKartugssaulisagaluar- put. Andr. Lund-Drosvad. pissanut agdlagtuivfit sunik påsitipåtigut? - umingmaraK umatitdlugo tigussaK si- nerissamut ingerdlåneKartOK. En fanget kalv transporteres ned til kysten. piniartut pissåinut agdlagtuivfit u- kiumut atausiardlutik sarKumerånga- ta nangmineK nunaKarfigissame pi- ssarineKarsimassut amerdlåssusé mi- sigssorneKartarput nunaKarfitdlo sa- ningnerussat pissarisimassåinut na- lerKiutardlugit. Kularnångitsumigdlo kommunikutårtumik pissat agdlagtor- simavfiåne kommunit sordlit, kom- munimit nangmineK najugkamit, a- merdlanerussorårsimanersut ikingne- russorårsimanersutdlunit misigssor- neKartarunarput. angnertunerussu- migdle, kisitsiserpagssuit taima påsi- MORSØ STØBEGODS Kaminer kaminit Kakkelovne kissarssutit Komfurer igavfit Nykøbing Mors København Produktion af fiskemel som føde for mennesker Overvejelser og drøftelser af en sådan fremstilling i tilknytning til indu- strianlæget i Godthåb, men endnu menes tidspunktet ikke modent P. HIRTH & JUL. HANSEN Ingeniører & Entreprenører Solsortvej 49 — København F Tlgr.adr.: BYGHANS mamartortorumaguvit . . . sukulåt amitsuKujoK mamartOK RjGI oKå- tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner- dåK kinialårtumik nougatertalik! spis noget lækkert TI X ■8 SS u ^ c fl) c? M (1) r-H ^ TJ ^ 5 ■*- (0 0) (U r-J i115= c o (0 E ^ <D t n <1) Oh ^ Dl « S' „ X SÆ J3 c: c <d -o RIGI —sukulåt Galle & Jessen’imit pissuvoK — aitsåt tåssa inersi- massunut mérKanutdlo mamarssautigssaK! En plan om at optage fabrikation af fiskepulver til menneskeføde i tilknyt- ning til det kommende industrianlæg i Godthåb er blevet fremsat over for Ministeriet for Grønland af en køben- havnsk forretningsmand. Planen har derefter været drøftet mellem ministeriet og Den kongelige grønlandske Handel, og man er klar over, at produktion af fiskemel til menneskeføde vil blive optaget i er- hvervsmæssig målestok i løbet af de kommende år. Noget konkret forslag foreligger dog ikke, og man har derfor måttet nøjes med at tage stilling til de generelle muligheder for iværksættelse af en konsummelfabrikation i Grønland. Fremstilling af fiskepulver til men- neskeføde menes ikke at rumme større tekniske problemer. Der er i dag prø- vefabrikationer i gang flere steder i verden f. eks. i Sverige. Det kan også oplyses, at fiskemelets særdeles gode næringsværdi er blevet påvist gen- nem ernæringsforsøg. Alligevel er man under overvejel- serne kommet til det resultat, at det endnu ikke vil være økonomisk for- svarligt at bygge fabrikker til kon- summelfremstilling i Grønland, først og fremmest fordi der endnu ikke fo- religger internationalt anerkendte spe- cifikationer for konsummel. Der arbejdes i øjeblikket i FAO (De Forenede Nationers Levnedsmiddel og Landbrugsorganisation) på at få ud- arbejdet specifikationer for såvel de krav, der må stilles til selve konsum- melet som kravene til fabrikkernes indretning. Før disse fabrikationsbetingelser fo- religger, vil det ikke være forsvarligt at projektere og opføre konsummel- anlæg og næppe heller at forhandle konsummel. Der menes i denne forbindelse, at RIGI-stangen er fra Galle & Jessen — det er en rigtig lækkerbid for store og små ... og så smager den efter mer’! Rls GALLE & JESSEN Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartoK tåssåuput Kalåt- dlit-nunåne reje- nut Kalorssuit a- torneKarnerssait. Den kongelige grønlandske Handelime ipiårnerpåmik pisia- rineKarslnåuput. Kristensens VAADBINDERI % SKAGEN • TELF. 41477 • ETABL.1879 myndighederne vil stille krav om, at konsummel skal indeholde 75 procent protein, hvilket vanskeliggør en frem- stilling af det fiskeaffald, der frem- kommer på de grønlandske filetfabrik- ker. Dette fiskeaffald består af fiskeho- veder og rygben, som giver det frem- stillede fodermel et proteinindhold på mellem 60 og 70 procent. Hele spørgsmålet om konsummel, dets fremstilling og anvendelse, er til behandling på højt internationalt plan, bl. a. inden for organisationerne WHO (Verdenssundhedsorganisatio- nen), FAO og UNICEF (De Forenede Nationers internationale Hjælpefond for Børn). Man arbejder på at få fiskepulver bragt ind i billedet som næringsmid- del for befolkninger i underudviklede områder. Når først de omtalte specifikationer foreligger, er det sandsynligt, at nogle stater, der nævnes Norge og Sydafrika, som bidrag til det internationale hjæl- pearbejde vil tilbyde UNICEF at stille større kvanta konsummel til disposi- tion for ernæringsforsøg. Dette vil kunne bevirke, at mulighederne for salg af konsummel forringes. Man har netop i fiskerifaglige kred- se modtaget rapport over nogle ernæ- ringsforsøg, der er udført i Peru med konsummel. Fiskemelet, der anvendtes til forsø- gene, var fremstillet på en amerikansk fabrik og kostede 10—20 cent pr. pound (0,65—1,30 kr.) I rapporten er det anslået, at melet, såfremt det frem- stilles i Peru, kan leveres til 10 cent pr. pound, og dette er så lav en pris, at det i sig selv må begrunde, at der udvises den største forsigtighed med planer om konsummelproduktion i Grønland. I fiskeriministeriets forsøgslabora- torium følger man udviklingen inden for konsummelspørgsmålet med inter- esse. Man er her lige som inden for Den kongelige grønlandske Handel klar over, at i hvert fald to danske maskinfabrikker, som fremstiller fi- skemelsanlæg, også følger udviklingen og er klar til at optage fabrikation af disse særlige konsummelsanlæg, når tiden er moden dertil. Endnu har disse fabrikker ikke ret- tet nogen henvendelse til Den konge- lige grønlandske Handel med tilbud om disse særlige anlæg, hvilket tolkes som udtryk for, at heller ikke de dan- ske maskinfabrikker anser tiden for moden til fremstilling af fiskepulver til menneskeføde, men situationen kan, som man vil forstå, hurtigt ændre sig. sic. nardluångitsigissut, misigssorneKarta- runångitdlat. boligstøtteudvalgimile enhversstøt- teudvalgimilo kommunalbestyrelse- milunit ilaussortaugåine nunaKarfit- dlo sordlit sanaortorfiginerunigssait angatdlatinigdlo taorsigagssarsisitsi- nikut piorsaivfiginerunigssait OKalo- Katigissutigissåsavdlugit tauva kisit- sisit tåuko atorfigssaKartorujugssuå- ngusåput påsiniardluarnerussariaKa- lerdlutigdlo. taimåitumik Atuagagdliutine nor- mune tugdligssane kisitsiserpagssuit tåuko påsinarsautigssåinik sarKumiu- taKartarniarpunga. matumanilo aut- dlarniutigalugo ima KuleKutserdlugo: ukioK 1959/60 piniagagssarigsårfiusi- mava piniagagssalugfiuvdlunilunU 1959/60 ukiunut sujulinut tatdlima- nut nalerKiukåine pissat agdlagtuivfé ima påsisitsiput: Kitåta kujatå 1. april 1959-imit 31. marts 1960-iv- dlo akornåne nisarnarsimaneK ilua- KutausimaKaoK. tugtuniarneK åma pigssarsivfiuvdluarsimaKaoK, taima- tutaordlo teriangniat Kernertat. aor- fit, teriangniat KaKortat, ugssuit, nat- serssuit nånutdlo pigssarsivfiunerat åma pitsaoriarpoK. nisat Kasigissatdlo pissarentarneKa- riarsimåput. eKalugssuarniarneK nå- kariarnerorKigpoK. åtåt agdlagtutdlo pissaunere ikileriarnerpausimåput. Kilalugkat KaKortat natsitdlo ukiu- ne sujulinisut inarput. Kitåta avangnå tåvane piniarneK avdlångungårsi- mångilaK, nauk teriangniat Kernertat, natsit, tikågugdlit, ugssuit aorfitdlo pissarineKarneroriaraluartut. åtåt, natserssuit, nisat, Kilalugkat KaKortat Kernertatdlo pissarineKarKa- riarput. natsit, eKalugssuit, teriangniat Ka- Kortat Kasigissatdlo pissaunerat Ka- ngatut InarpoK. Tuno tamåne åma pissat amerdlåssutsi- mikut avdlånguteKangångitdlat. natserssuit pissarineKarnerorialår- put, taimatutaordlo Kilalugkat KaKor- tat. nånut, åtåt agdlagtutdlo pissaussut ikingnerorialårput. teriangniat Ker- nertat, aorfitdlo pingårtumigdlo te- riangniat KaKortat åma ikingneroriar- put. natsit, eKalugssuit ugssuitdlo pi- ssaunerat Kangatut InarpoK. neuit angnertussusiat pissat pigssarsivfiunerat takuvdlu- arniaråine pissat neKait nautsorssu- siordlugit KanoK pigssarsisimatigineK ersserKigslnerussarpoK. Kujatåne neKit pigssarsiat pigssar- siaugajugtunit 31 °/o-inik angneroriar- put. Avangnåne neKigssarsiat 1 °/o-imik angneroriarput. Tunume pissat angnikingneroriar- put, kisiåne 2 °/o-marnik. tåssa takuneKarsinauvoK Kujatåne piniarneK ukioK tåuna nunap ilånit avdlamit pigssarsivfiuvdluarnerusi- massoK. Avangnånit (Thulip encånit) Savig- sivik kisime pissanik nalunaeruteKar- poK, téssame ukiune arfinilingne ki- ngugdlerne tåvane pissanik agdlagtu- issoKartarsimånginame. ukioK måna- le nutåmik iluarsartussinikut tamå- na årKingniarneKarpoK neriusaugut- dlo 1961/62-ime sujunigssamilo Thulip erKånit påsissutigssanik pissaleru- mårtugut. Ph. Rosendahl. 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.