Atuagagdliutit - 04.01.1962, Blaðsíða 24

avangnå umingmalerneKarniardle
Upernavingme kommunalbestyrel-
sip 3. oktoberime atautsiminera na-
jorsimavara tusarnåriartutuausimav-
dlunga nauk atautsimineK tamanut
angmassugaluartoK. Kangerssuatsiåp
ilaussortåta Johannes Kristiansenip
sarKiimiupå aperKut tugtut Lakse-
fjordip erKånut erKiineKarnigssanik.
sujunersut akerdliuvfigineKarpoK, tå-
ssa ilaussortat amerdlanerit ånilånga-
gingmåssuk nunat pineKartut tugtu-
teKarfiulerunik tikencussaujungnåi-
nginaviångingmata tamånalo piniar-
-ni arnermut aporfiussalisangmat.
ukiorpagssuarne Upernaviup enrå-
miusimagama nauk tusarnårtuinauga-
luardlunga OKauseKarKuneKarpunga
isumalo sarKumiussaussoK taperser-
sorpara, tåssa tugtut nujuitsut nuju-
artutdlo ingmingnut nunancatigigdlu-
tik KanoK pissuseKartarnerånik Fri-
thjof Nansenimit agdlagfigeKatiging-
■nigtarsimanikut påsisimalersimassåka
najorKutaralugit. naitsumik imatut o-
KautigineKarsinauvoK, tåssagoK tug-
tut nujuitsut nujuartatdlo ingmingnut
Kaningniartorujugssussarmata pi-
ngårtumik nuliartilerfingmik nalåne.
tamåna tugtuteicartunut nuånerpat-
dlårtarsimångikaluardlune åipåtigut
iluaKutausinauvOK uvguna tugtut nu-
juitsut nujuartanut akuliutut ukiut i-
ngerdlaneråne piniarneKarsinaulerté-
sangmata.
Johannes Kristiansenip erssendg-
sarpå oKardlune sujunigssaK ernar-
sautigissariaKartoK åmalo sule tamå-
na pissariaKarnerulisassoK encarsau-
tigalugo KGH-p erKarsautigilersi-
mangmago orssut eKalugssuitdlo ti-
nguisa tunissaunerat Upernaviup U-
månavdlo erKåne unigtiniardlugo, tå-
ssalo taimaisisagpat nunane tåukuna-
ne åmit kiserdluinarmik tunissagssa-
tut isumavdlutaulisangmata. nunat
tagpavane tugtoKarfé suerutingajag-
dluinarsimåput agdlåt aussarména
Augpilagtume, Kangerssuatsiame U-
pernavingmilo kujatdlerme atausi-
nguamigdlunit pissaKartoKarane åma-
lo tugtut pingasut taimågdlåt Nug-
ssuarme pissarineicarsimavdlutik ig-
dlorssuarmiunit.
apereut pineKartoK OKaluserititdlu-
go umingmait Tunumit kitånut nug-
titauniarnerat erKartorneKarpoK. er-
KumigineKartorujugssuvoK nerssutit
tamåko pigssarsiarineKarsimassut sok
Kangerdlugssuåinarmut taimågdlåt
nunagssiniarneKartut nuname tamåna
sujornatigutdle Kalåtdlit-nunåne pi-
niarniarfigingnerpåt ilagingmåssuk å-
malo aulisarfigingnerpauvdlune. kisa-
lo erKaineKarportaoK umingmait nug-
titaunigssånik apentut 1950-itdle i-
ngerdlatinalersut sarKumiuneKarsi-
massoK landsrådime taimanikut Uper-
naviup landsrådimut ilaussortarisså-
nit Hendrik Olsenimit tåussumalo i-
sumå taimanikut maligdlugo nunat
angnertorujugssuit Svartenhukime
Nugssuarmilo piukunartorujugssusi-
massut. upernavingmiut umånarmi-
utdlo pakatsinermik misigissaKartug-
ssåuput Kånginagåusagunik nauk i-
nutigssarsiumik ingmikut isumavdlu-
tigssamingnik erKussivigineKarnig-
ssamingnut avdlanit tamanit pissari-
aKartitsinerpaugaluardlutik.
uvdlume umassunik katerssugausi-
vigssuarmisimavunga umingmait pi-
arnat 14-it pissausimassut takusardlu-
git. pitsaorpaloKaut inuvdluarsinau-
gunaKalutigdlo. nerssutérarssuit ta-
måko issigileravkit takordlungitsorsi-
nausimångilåka nunatarujugssuarne
Svartenhukimltune ivigartorussårtit-
dlugit, nunarujugssuime tamånitut
KaKutigoruj ugssuåinax atorf ilingnit
angalassunit avKutigineKatsiartarput.
nerssussuit tamåko pinertoKissut nu-
nanut tamåkununga erKuneKartaria-
Karaluarput tamånime inungnit akor-
nusersugaunatik inusinaugaluarput
taimatutdlo inungnut tamåkulo inu-
tigssarsiutåinut akornutaulernaviara-
tik.
umingmår«at pissausimassut ilait
sisamat kisimik arnaviåuput taimalo
ikigpatdlårdlutik avitdlugit inigssine-
Karnigssåinut. umingmårKanut naju-
gagssatut KangerdlugssuaK aulajangi-
uneKåinåsagpat pissariaKåsaoK Chr.
Vibe åmårdlugo autdlartendsavdlugo
avdlanik tigusitiniarKisavdlugo. ani-
ngaussat tamatumane atorneKartug-
ssat uvdlune måkunane atorneKartar-
nermingnit Kavsitigut pitsauneroKi-
ssunut atorneKartugssaulisagaluar-
put.
Andr. Lund-Drosvad.
pissanut agdlagtuivfit
sunik påsitipåtigut? -
umingmaraK umatitdlugo tigussaK si-
nerissamut ingerdlåneKartOK.
En fanget kalv transporteres ned til
kysten.
piniartut pissåinut agdlagtuivfit u-
kiumut atausiardlutik sarKumerånga-
ta nangmineK nunaKarfigissame pi-
ssarineKarsimassut amerdlåssusé mi-
sigssorneKartarput nunaKarfitdlo sa-
ningnerussat pissarisimassåinut na-
lerKiutardlugit. Kularnångitsumigdlo
kommunikutårtumik pissat agdlagtor-
simavfiåne kommunit sordlit, kom-
munimit nangmineK najugkamit, a-
merdlanerussorårsimanersut ikingne-
russorårsimanersutdlunit misigssor-
neKartarunarput. angnertunerussu-
migdle, kisitsiserpagssuit taima påsi-
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminit
Kakkelovne
kissarssutit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mors
København
Produktion af fiskemel
som føde for mennesker
Overvejelser og drøftelser af en sådan fremstilling i tilknytning til indu-
strianlæget i Godthåb, men endnu menes tidspunktet ikke modent
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Solsortvej 49 — København F
Tlgr.adr.: BYGHANS
mamartortorumaguvit . . .
sukulåt amitsuKujoK mamartOK RjGI oKå-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
dåK kinialårtumik nougatertalik!
spis
noget
lækkert
TI X
■8 SS
u ^ c
fl) c?
M (1) r-H
^ TJ ^
5 ■*- (0
0) (U r-J
i115=
c o (0
E ^ <D t n
<1) Oh
^ Dl
« S' „
X SÆ J3
c: c
<d -o
RIGI —sukulåt Galle & Jessen’imit
pissuvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut mérKanutdlo
mamarssautigssaK!
En plan om at optage fabrikation af
fiskepulver til menneskeføde i tilknyt-
ning til det kommende industrianlæg
i Godthåb er blevet fremsat over for
Ministeriet for Grønland af en køben-
havnsk forretningsmand.
Planen har derefter været drøftet
mellem ministeriet og Den kongelige
grønlandske Handel, og man er klar
over, at produktion af fiskemel til
menneskeføde vil blive optaget i er-
hvervsmæssig målestok i løbet af de
kommende år.
Noget konkret forslag foreligger dog
ikke, og man har derfor måttet nøjes
med at tage stilling til de generelle
muligheder for iværksættelse af en
konsummelfabrikation i Grønland.
Fremstilling af fiskepulver til men-
neskeføde menes ikke at rumme større
tekniske problemer. Der er i dag prø-
vefabrikationer i gang flere steder i
verden f. eks. i Sverige. Det kan også
oplyses, at fiskemelets særdeles gode
næringsværdi er blevet påvist gen-
nem ernæringsforsøg.
Alligevel er man under overvejel-
serne kommet til det resultat, at det
endnu ikke vil være økonomisk for-
svarligt at bygge fabrikker til kon-
summelfremstilling i Grønland, først
og fremmest fordi der endnu ikke fo-
religger internationalt anerkendte spe-
cifikationer for konsummel.
Der arbejdes i øjeblikket i FAO (De
Forenede Nationers Levnedsmiddel og
Landbrugsorganisation) på at få ud-
arbejdet specifikationer for såvel de
krav, der må stilles til selve konsum-
melet som kravene til fabrikkernes
indretning.
Før disse fabrikationsbetingelser fo-
religger, vil det ikke være forsvarligt
at projektere og opføre konsummel-
anlæg og næppe heller at forhandle
konsummel.
Der menes i denne forbindelse, at
RIGI-stangen er
fra Galle & Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer’!
Rls GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartoK
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime ipiårnerpåmik pisia-
rineKarslnåuput.
Kristensens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELF. 41477 • ETABL.1879
myndighederne vil stille krav om, at
konsummel skal indeholde 75 procent
protein, hvilket vanskeliggør en frem-
stilling af det fiskeaffald, der frem-
kommer på de grønlandske filetfabrik-
ker.
Dette fiskeaffald består af fiskeho-
veder og rygben, som giver det frem-
stillede fodermel et proteinindhold på
mellem 60 og 70 procent.
Hele spørgsmålet om konsummel,
dets fremstilling og anvendelse, er til
behandling på højt internationalt
plan, bl. a. inden for organisationerne
WHO (Verdenssundhedsorganisatio-
nen), FAO og UNICEF (De Forenede
Nationers internationale Hjælpefond
for Børn).
Man arbejder på at få fiskepulver
bragt ind i billedet som næringsmid-
del for befolkninger i underudviklede
områder.
Når først de omtalte specifikationer
foreligger, er det sandsynligt, at nogle
stater, der nævnes Norge og Sydafrika,
som bidrag til det internationale hjæl-
pearbejde vil tilbyde UNICEF at stille
større kvanta konsummel til disposi-
tion for ernæringsforsøg. Dette vil
kunne bevirke, at mulighederne for
salg af konsummel forringes.
Man har netop i fiskerifaglige kred-
se modtaget rapport over nogle ernæ-
ringsforsøg, der er udført i Peru med
konsummel.
Fiskemelet, der anvendtes til forsø-
gene, var fremstillet på en amerikansk
fabrik og kostede 10—20 cent pr.
pound (0,65—1,30 kr.) I rapporten er
det anslået, at melet, såfremt det frem-
stilles i Peru, kan leveres til 10 cent
pr. pound, og dette er så lav en pris,
at det i sig selv må begrunde, at der
udvises den største forsigtighed med
planer om konsummelproduktion i
Grønland.
I fiskeriministeriets forsøgslabora-
torium følger man udviklingen inden
for konsummelspørgsmålet med inter-
esse. Man er her lige som inden for
Den kongelige grønlandske Handel
klar over, at i hvert fald to danske
maskinfabrikker, som fremstiller fi-
skemelsanlæg, også følger udviklingen
og er klar til at optage fabrikation af
disse særlige konsummelsanlæg, når
tiden er moden dertil.
Endnu har disse fabrikker ikke ret-
tet nogen henvendelse til Den konge-
lige grønlandske Handel med tilbud
om disse særlige anlæg, hvilket tolkes
som udtryk for, at heller ikke de dan-
ske maskinfabrikker anser tiden for
moden til fremstilling af fiskepulver
til menneskeføde, men situationen kan,
som man vil forstå, hurtigt ændre sig.
sic.
nardluångitsigissut, misigssorneKarta-
runångitdlat.
boligstøtteudvalgimile enhversstøt-
teudvalgimilo kommunalbestyrelse-
milunit ilaussortaugåine nunaKarfit-
dlo sordlit sanaortorfiginerunigssait
angatdlatinigdlo taorsigagssarsisitsi-
nikut piorsaivfiginerunigssait OKalo-
Katigissutigissåsavdlugit tauva kisit-
sisit tåuko atorfigssaKartorujugssuå-
ngusåput påsiniardluarnerussariaKa-
lerdlutigdlo.
taimåitumik Atuagagdliutine nor-
mune tugdligssane kisitsiserpagssuit
tåuko påsinarsautigssåinik sarKumiu-
taKartarniarpunga. matumanilo aut-
dlarniutigalugo ima KuleKutserdlugo:
ukioK 1959/60 piniagagssarigsårfiusi-
mava piniagagssalugfiuvdlunilunU
1959/60 ukiunut sujulinut tatdlima-
nut nalerKiukåine pissat agdlagtuivfé
ima påsisitsiput:
Kitåta kujatå
1. april 1959-imit 31. marts 1960-iv-
dlo akornåne nisarnarsimaneK ilua-
KutausimaKaoK. tugtuniarneK åma
pigssarsivfiuvdluarsimaKaoK, taima-
tutaordlo teriangniat Kernertat. aor-
fit, teriangniat KaKortat, ugssuit, nat-
serssuit nånutdlo pigssarsivfiunerat
åma pitsaoriarpoK.
nisat Kasigissatdlo pissarentarneKa-
riarsimåput. eKalugssuarniarneK nå-
kariarnerorKigpoK. åtåt agdlagtutdlo
pissaunere ikileriarnerpausimåput.
Kilalugkat KaKortat natsitdlo ukiu-
ne sujulinisut inarput.
Kitåta avangnå
tåvane piniarneK avdlångungårsi-
mångilaK, nauk teriangniat Kernertat,
natsit, tikågugdlit, ugssuit aorfitdlo
pissarineKarneroriaraluartut.
åtåt, natserssuit, nisat, Kilalugkat
KaKortat Kernertatdlo pissarineKarKa-
riarput.
natsit, eKalugssuit, teriangniat Ka-
Kortat Kasigissatdlo pissaunerat Ka-
ngatut InarpoK.
Tuno
tamåne åma pissat amerdlåssutsi-
mikut avdlånguteKangångitdlat.
natserssuit pissarineKarnerorialår-
put, taimatutaordlo Kilalugkat KaKor-
tat.
nånut, åtåt agdlagtutdlo pissaussut
ikingnerorialårput. teriangniat Ker-
nertat, aorfitdlo pingårtumigdlo te-
riangniat KaKortat åma ikingneroriar-
put.
natsit, eKalugssuit ugssuitdlo pi-
ssaunerat Kangatut InarpoK.
neuit angnertussusiat
pissat pigssarsivfiunerat takuvdlu-
arniaråine pissat neKait nautsorssu-
siordlugit KanoK pigssarsisimatigineK
ersserKigslnerussarpoK.
Kujatåne neKit pigssarsiat pigssar-
siaugajugtunit 31 °/o-inik angneroriar-
put.
Avangnåne neKigssarsiat 1 °/o-imik
angneroriarput.
Tunume pissat angnikingneroriar-
put, kisiåne 2 °/o-marnik.
tåssa takuneKarsinauvoK Kujatåne
piniarneK ukioK tåuna nunap ilånit
avdlamit pigssarsivfiuvdluarnerusi-
massoK.
Avangnånit (Thulip encånit) Savig-
sivik kisime pissanik nalunaeruteKar-
poK, téssame ukiune arfinilingne ki-
ngugdlerne tåvane pissanik agdlagtu-
issoKartarsimånginame. ukioK måna-
le nutåmik iluarsartussinikut tamå-
na årKingniarneKarpoK neriusaugut-
dlo 1961/62-ime sujunigssamilo Thulip
erKånit påsissutigssanik pissaleru-
mårtugut.
Ph. Rosendahl.
24