Atuagagdliutit - 04.01.1962, Blaðsíða 11

UlMMlMIti!
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åruigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Kobenhavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
Narssan: Lærer Peter Petersen. Ivlgtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri-
stlanshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wiirtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings. .
Årsabonnement: kr. 25,— pissartagaicarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarineKarnerane kr. 1,00
Nungme sinerissap kujatdliup naiciteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
—_______________ ■ . ------------------—-----------------------------i
En forfulgt pinsemissionær
E. E. Åsblom med det gode hedenske
fornavn Rune er pinsemissionær i Na-
nortalik, og skal man tro de beretnin-
ger, han har givet på 100 møder i
Norge, Sverige og Danmark, er han en
af de mest forfulgte mænd i Grønland.
Ifølge det svenske blad „Katrine-
holms-Kuriren" er det ikke småting,
hr. Åsblom har været udsat for. Han
kom til Grønland i 1953 medbringende
telt, sovepose, spritapparat (til at koge
mad på), to mandoliner og 130 kr. i
kontanter. Han kom til et land, hvor —
og nu citerer vi referatet af hans be-
retning „statskirkerne var fulde om
søndagen, men hvor også de kirkebe-
søgende var fulde, når de kom hjem —
for øvrigt måske i godt selskab med
præsten, og hvor lovløshed og hor
hørte til dagens orden" ..... Han kom
til Nanortalik, som han kalder „Grøn-
lands Fattiggaard, hvor der er mangel
på arbejde og godt med børn. Køns-
sygdommene florerer, og det er ikke
usædvanligt, at en ugift kvinde har
tre-fire småbørn, som hun må for-
sørge ved at tage ud at fiske. I næsten
hvert hjem står i forstuen et hjemme-
brygningsapparat, og eftersom den
håndtering er tilladt, er selv børnene
berusede. Der måtte gøres noget, fandt
pinsemissionærerne, og efter tre års
forløb har de nu et børnehjem klart
til 15' børn. Trods hård modstand fra
præsterne."
Hr. Åsblom beretter derefter om
statspræsternes forfølgelse, fremsætter
så grove beskyldninger mod en be-
stemt præst, at de ikke kan gengives
på tryk, og fortsætter: „Forfølgelserne
bredte sig. En beruset grønlænder
truede med at skyde såvel missionær
Åsblom som hans medhjælpere ved
børnehjemsbyggeriet. Våbnet blev vre-
det ud af hænderne på ham. Der var
et skud i bøssen. Yderligere havde
manden et på sig. Et for hver ......
Åsblom gjorde politianmeldelse. Der
blev ikke foretaget forhør, men man-
den sendtes på et halvt års naviga-
tionskursus. Da han kom tilbage, ang-
rede han, at han ikke havde skudt
missionærerne. Også fru Åsblom og en
anden kvinde har været udsat for
håndgribeligheder eller tilbud om så-
danne."
I et brev til Å/G’s redaktion bekla-
ger Åsblom sig over de „forfølgelser",
han har været udsat for. Det er reli-
gionsforfølgelse både fra folkekirken
og de grønlandske myndigheders side
mod en kristen mission som pinsemis-
sionen, skriver han, og han truer med
at klage til det svenske udenrigsmini-
sterium ....
Med hensyn til børnehjemmet i Na-
nortalik, som Rune Åsblom vil drive,
ligger det sådan, at han ikke kan få
lov til det. Hverken i Danmark eller i
Grønland vil man give en sekt tilla-
delse til at drive et børnehjem, fordi
man er bange for, at børnene skal bli-
ve udsat for en ensidig påvirkning, og
hvad angår de personlige forfølgelser,
Åsblom har været udsat for, kan de
næppe lægges nogen myndighed til
last. Den eneste, man måske kan laste,
er hr. Åsblom selv. Han er en anmas-
sende pinsemissionær, der spreder
skrifter og flyveblade over landet og
løber folk på dørene for at omvende
dem til et bedre dennesidigt liv, men
det er ikke gået op for ham, at netop
denne påtrængenhed er årsagen til
hans vanskeligheder. Hvis han lod folk
være i fred, ville de såmænd også nok
lade ham være, men det er nu engang
således, at vil man påtvinge folk kir-
sebær, risikerer man at få stenene i
øjet. Vi sympatiserer ikke med forføl-
gelse mod mennesker under nogen
form — heller ikke med den domme-
dagsforfølgelse hr. Åsblom udsætter
befolkningen i Nanortalik for, og vi
sympatiserer endnu mindre med den
forenklede beskrivelse af forholdene i
Grønland, som hr. Åsblom har følt
sig kaldet til at give sine trosfæller i
Danmark, Norge og Sverige.
Nu truer han med at gå til sit lands
udenrigsministerium. Også det kan
man tage ganske roligt. Det fører
hverken til diplomatisk brud mellem
Danmark og Sverige eller til haste-
sagsbehandling i sikkerhedsrådet.
Højest til et beklageligt skuldertræk —
og mere er hr. Åsbloms fortrædelig-
heder heller ikke værd.
pinsilerissoK malerssugaic
E. E. Rune Åsblom Nanortalingme
pinsilerissoK Kalåtdlit-nunåne angu-
tit malerssugaunerpåt ilagisimavåt,
tåssa tåussuma Norgeme, Sverigime
Danmarkimilo 100 sivnerdlugit ataut-
simititsissarnermine OKalugpalårisi-
massai ugperisagåine.
svenskit avisiåne „Katrineholms-
Kuriren“ime agdlautigineicartut nå-
pertordlugit hr. Åsblomip misigissai
angnikingeKaut. tåuna Kalåtdlit-nu-
nånut pisimavoK 1953-ime tupilissar-
dlune, sinigfik pulissardlune, spriti-
mik ikumatitsivilissardlune, mar-
dlungnik mandolinalissardlune 130
kroninigdlo nagsardlune. månalo issu-
ésavavut nunamik tikisaminik OKalug-
palåve: „nålagauvfiup oKalugfé sapa-
me ulivkårtarput, nålagiatdlo anger-
dlågångamik aulakortardlutik, imaica
åma palase akueruutigissardlugo — i-
natsisaitsuliortoKartardlune arnaune-
ringnigtoKartardlunilo" .... Nanorta-
lik tikisane taivå „Kalåtdlit-nunåta
pitsusivia, suliagssaileKivfik mérar-
pagssualigdlo. kinguågssiutit nåpau-
tait ingassagdluinarput, KaKutigortu-
ngilardlo arnaK uveKångitsoK nuka-
ngassunik pingasunik sisamanigdlunit
méraKartardlune, aulisardlune inutig-
ssarsiortariaKagkaminik. igdlut tama-
ngajagdluinarmik pårdlerne imiorfe-
Karput, imiornerdlume inerterKUtåu-
ngingmat mérKanut agdlåt aulakor-
tarput." — taimaingmat pinsilerissup
KanoK iliuseKartariaicarsorilersimavå
ukiutdlo pingasut ingerdlaneråne bør-
nehjemmigssaic sanatisimavå måna i-
nertoK mérKanut 15-inut inigssaxar-
dlune, måssa taimailiornermigut pa-
lasinit akerdlilersorneKarsimagalua-
Kalune.
tauva hr. Åsblomip onalugpalårai
nålagauvfiup palasisa malerssuinere,
palasitdlo ilåt ima såkortutigissunik
pasigdliuteKarfigalugo OKausé nam-
neKarsinaunatigdlunit, OKalugpalånilo
nangigpå: „malerssuinerit imaiginali-
vigput. kalåtdlip aulakortup børne-
hjemmemik sananivne ikiortikalo
autdlaiumavdluta sujorasårpåtigut,
autdlait imaKardlune sulilo åma pat-
rønimik nagsardlune".. tamåna Ås-
blomip politinut kalerriusimavå. poli-
tit KanoK iliorsimångitdlat, sujoraså-
rissordle umiartornermik ukiup agfå
iliniasavdlune autdlartineKardlune. a-
ngerdlamut tikikame perKigsimisima-
vok pinsisiortut autdlaisimånginami-
git. åmåtaordle Åsblomip nulia nu-
kerssorfigineKartarsimavOK taimailio-
rumaneKardlunilunit sujorasårneKar-
tarsimavdlune.
A/G-p åndgssuissoKarfianut ag-
dlagkamime Åsblomip målårutigå
„malerssugaunine!" OKautigå ilagit
nålagauvfingmit tapersersorneKartut
kalåtdlitdlo pissortat tungånit kristu-
miut pinsilerissut malerssorneKartut,
sujorasårivordlo tamåna Sverigime
udenrigsministereKarfingmut målåru-
tigiumavdlugo.
Nanortalingme børnehjemmiliame
ingerdlåneKarnigssånut Rune Åsblom
akuerineKarsmausimångilaK. Dan-
markime Kalåtdlit-nunånilunit av-
dlatut ajoxersutigdlit børnehjemmi-
mik akuerineKarsinåungitdlat, ånilå-
ngatigineKarmat mérKat igdluinarsi-
ortumik sunerneKarnigssåt, Åsblom-
ivdlo malerssorneKarsimanera piv-
dlugo pissortat upissuneKarsinaugu-
nångitdlat. taimatut pineKarsinaussu-
tuaK imaKa tåssa Åsblom nangmineK.
tåuna pinsilerissuvOK katsungaiser-
tOK, naKitanik avguéississartoK, ig-
dlunutdlo pulårtardlune såtitsiniar-
ssarissartOK, påsisimagunångilåle tai-
matut katdlangaisernine ajornartorsi-
ornerminut pissutaussoK. inuit erKig-
sisimatitugunigit åma KanoK pineKar-
naviarsimångikaluarpoK. inungnik
malerssuissut igdlersorniångilavut å-
ma hr. Åsblomip nanortalingmiunik
såtitsiniarssarinera, akuerssungitdlui-
narpavutdlo Åsblomip Kalåtdlit-nu-
•nåne pissutsinik igdluinarsiortumik
Danmarkime, Norgeme Sverigimilo
ugpeKatiminut ernartuinere.
måna sujorasårivoK nunamine uden-
rigsministereKarfingmut sågfigingni-
ssuteKarniardlune. tamåna åma år-
dlerKUtigissariaKångilaK. tamåna ki-
nguneKarnaviarsimångilaK Dammark-
ip Sverigivdlo nålagkersuissutigut a-
tåssutaerunerånik sikkerhedsråd imi-
lunit tuaviortumik tamåna suliarine-
Karnaviarsimanane. taimågdlåt tuvit
Kagfåtdlagtinagagssåuput hr. Ås-
blomivdlo nåpitardliornera angneru-
ssumik isumaKarfigissariaKarunéngi-
laK.
tunissat ilaisa aké avdlangungåtsiartut
(Klip. 1-mit nangitaK)
naernigssåt, ajunårutitdle ima ang-
nertutigilersinåuput isumaliorKutigi-
ssariaKalerdlune tamatumuna avdlå-
nguteKartitsinigssaK isumaliorKutigi-
narnagule åma KanoK iliuseKarnig-
ssaK.
taimatut pissonartarpoK tunissat
ilait niorKutigerKingneKarsinau-
jungnaerångata, sordlo aorfit amé
emarsautigalugit —
tunissat amerdlavatdlålerdlutik
niorKUtigerKingneKarsinaujung-
naerångata, sordlo ercalugssuit a-
mé taimditut —
imalunit tunissat suliarineKarne-
rånut agssartorneKarnerdnutdlo a-
kigssaiautit angnertuvatdlålersi-
magångata, ajunginerulerdlune tu-
nissat suliareruingnagit agssar-
tornagitdlo tunemingikdine — tai-
matut pissoicarsimavoK orssunut
tungatitdlugo.
igdlersorneKarsinåusångikaluarpoK
ajornartorsiutit tamåko landsrådime
sarKumiuneKarsimångigpata iluarsini-
arneKarnigssånut avKutigssarsiussi-
neKarsimångikaluarpat, tamåkulo Ka-
låtdlit-nunåne soKutigingnigtut peKa-
tigalugit OKaluserineKarsimångitsug-
pata, sukumissumigdle taimailiorto-
KarsimavoK minister Gamip uvangalo
angalanivtine.
oKatdlinerne tåukunane isumat sar-
KumiuneKarsimassut tamarmik sumi-
ginarnøKarsimångitdlat, påsiniarne-
Karsimavdlune suna ajunginerusaner-
sok ajunårutit pivdlugit årKigssussi-
nigssaic pissariaKalersimassoK ajOKU-
sivatdlåsångigpat inuniarnerme atug-
katigut artorssinginigssamut. isuma-
liorKutit tamåko kingunerisimavåt tu-
nissanut tungatitdlugo nutånik ake-
KalersitsineK, tunissat ilaisa akisa å-
pariarnere matuneKartugssauvdlutik
tunissat avdlat akitsorneKarneratigut.
piniartoKarfiussunut tungatitdlugo tu-
nissat aké nutåt nåkariarnermik ki-
nguneKartugssåungitdlat, tunissatdle
aké atautsimut issigisagåine tunissa-
(Fortsat fra forsiden)
ket er situationen med hajskind —
eller når tabet bliver så stort i
forhold til omkostningerne ved den
videre behandling og transport, at
det bliver mere fordelagtigt at til-
intetgøre den indhandlede vare end
at behandle, transportere og sælge
den — og det var lige ved at være
situationen med spækket.
Det ville have været uforsvarligt
ikke at fremføre disse problemer for
landsrådet for at overveje mulige ud-
veje og dernæst at drøfte dem med
interesserede forsamlinger i Grønland
— hvilket er sket i rigt mål under mi-
nister Garns og mine rejser.
Alle de synspunkter, som er kommet
frem under disse forhandlinger, er ta-
get med i betragtning. De er vejet mod
hinanden, mod sociale hensyn og mod
økonomiske nødvendigheder. Resulta-
tet er for fangstprodukternes vedkom-
mende blevet et nyt prissystem, som
ved samtidige prisforhøjelser på andre
områder skulle give fuld kompensa-
tion for prisnedgangen. Både som hel-
hed og for fangerdistrikternes ved-
kommende giver de nye priser lige så
taget i den nye generaltakst
Den nye generaltakst for udhand-
ling, som KGH udsender omkring
nytår 1962, afviger i sit indhold og
udseende — bortset fra at farven nu
er KGH’s orangerøde — ikke væsent-
lig fra den hidtidige, udtaler direktør
Hans C. Christiansen.
Som bekendt måtte vi desværre al-
lerede i sommeren og efteråret 1961 —
for at imødegå betydelige stigninger i
indkøbspriser, lønninger og andre om-
kostninger — foretage forhøjelser af
priserne på en lang række af general-
takstens almindelige forbrugsartikler.
Disse den gang forhøjede priser er
uændret i den nye takst.
Udhandlingspriserne på varer som
træ og andre byggematerialer, støbe-
gods og lignende burde også være ste-
Kartartut pigssarsiait månåkornit
angnerulersugssauvdlutik.
taimatut nautsorssuineK soruname
tamatigut erKutugssåungilaK. piniar-
tut orssunik nangmineK atuivdluartut
amerpagssuarnigdle tunissaKartartut
iluanårutåt agdlisaoK, piniartutdle or-
ssunik tunissaKardluartartut amernig-
dle nangmineK atuissartut amernig-
dlunit avdlat avKutigalugit tunissa-
Kartartut pigssarsiåt mingnerulersug-
ssauvdlune.
taimaingmat erKortugssaK nåper-
niorKutigssat akisa agdlagsimavfiat
nutåK ukiortåme 1962 atortugssauler-
sugssaK imarissamigut issikumigutdlo
— Kalipautå augpilarujungajagtoK er-
Karsautigingikåine avdlåussuseKar-
patdlångilaK, taimatut OKarpoK han-
delime direktøriussOK Hans C. Chris-
tiansen.
sordlo naluneKångitsoK aussardle u-
kiarmilo 1961-ime akigssarsiat, nior-
Kutigssat nangmingneK pineKartarne-
råne akiussut Kagfarnerat avdlatdlo
akitsutaussut pivdlugit — niorKutig-
ssat ilarpagssue akitsortariaKarsima-
vavut. niorKutigssat taimane akitsusi-
gaussut måna niorKutigssat akine nu-
tåne avdlångortineKångitdlat.
niorKutigssat sanaortornermut tu-
ngassut sordlo Kissuit savimerngitdlo
kissarssutinut taimaeKatainutdlo ator-
tut ukiarmile akitsortugssaugaluar-
put. handelivdle taimatut tamåkuni-
nga akitsuinigssaK månamut kinguar-
tlnarsimavå tamåko atorfigssaKale-
rugtorfine akitsornigssait piumanago.
ungasingitsukut inatsissartune inat-
sisigssatut sujunersutigineKarsimang-
mat niorKutigssat landskassimut aki-
leråruteKartitaunerata avdlångute-
Kartitaunigsså KularnångilaK Kalåt-
dlit-nunåne ilimagineKåsagaluarpoK
store og i nogle tilfælde lidt større
samlede indtægter end de hidtidige
priser.
En sådan beregning slår selvfølgelig
ikke til i alle tilfælde. Den, som bru-
ger meget spæk selv og afsætter for-
holdsvis mange skind, vil pengemæs-
sigt stå gunstigere, medens den fan-
ger, det udsted eller det distrikt, som
bruger en forholdsvis mindre del af
sin spækproduktion selv, og som selv
bruger mange skind eller afsætter
skind til andre formål eller ad andre
veje, vil få vanskeligere ved at få
samme udbytte.
Uanset alle gode hensigter er det
svært i et sådant system at tilgodese
alle interesser. Vi har dog lagt vægt
på, at tallene ikke blot passer for hel-
heden, men at der samtidig gives fuld
kompensation til de distrikter, som er
mest afhængige af indhandlingen af
fangstprodukter.
Det er derfor mit håb, at den nye
prisordning — alle disse forhold og
hensyn taget i betragtning — kan god-
tages som en rimelig og akceptabel
løsning på en overordentlig vanskelig
problemstilling.
get i efterårsmånederne. KGH udskød
forhøjelsen til nu for at undgå for-
højelser på dette område midt under
en byggesæson.
På baggrund af, at der i folketinget
fornylig er fremsat lovforslag om æn-
dring i afgifterne til den grønlandske
landskasse, venter man formentlig i
Grønland at se disse afgiftsændringers
indflydelse på priserne. Man vil imid-
lertid lede forgæves i den nye general-
takst efter oplysning herom. Lovfor-
slaget er som bekendt gået til udvalgs-
behandling, og det kan ikke ventes
vedtaget inden 31. december. Vi har
følgelig måttet udtage de få sider i
generaltaksten, på hvilke afgifter og
afgiftsvarer er anført, og de hidtidige
priser gælder indtil videre.
tordlugo iliorniarneK ajornaitsuinåu-
ngilaK, taimåikaluartordle sapingisar-
put nåpertordlugo iliorniarsimavugut
nunaKarfit piniagkatigut tunissanik i-
nussuteKarnerussut ånaissaKartina-
vérsårdlugit tunissatdlo ilaisa akitsor-
neKarneratigut akikitdlineKartut ma-
lungnarungnaernigssåt anguniardlu-
go.
taimaingmat neriutigåra akit nutåt
akuerineKarsinaujumårtut, apencut i-
måinåungeKissoK, nåpertutumik år-
Kigssussinertut.
tamåkununa avdlångutaussut niorKu-
tigssat akine nutåne ilångusimanig-
ssait. tåssale taima isumaKartoKaru-
ne kukusaoK. inatsisigssatut sujuner-
sut tamåna udvalgimut ingerdlater-
KårneKarsimavoK taimalo 31. decem-
beriulersinago KanoK pineKarnigsså i-
limagineKarsinaunane. taimåitumigdlo
niorKutigssat akisa agdlagsimavfiåne
Kupernerit niorKUtigssanik akileråru-
serneKartartunik imagdlit Kångina-
ratdlartariaKarsimavavut taimalo ni-
orKutigssat tamåko månamut akitik
atuinaratdlåsavait.
nandut
Atuagagdliutine naitsunguamik ag-
dlauserinikuvavtigut suliarputdlo må-
ne nunap kujatåne encartordlugo. ki-
siåne agdlauserissame tåssane angni-
kitsunguanik kukuneKalårpoK iluarsi-
neKarKuvdlugitdlo Kinutigigaluarpar-
put tåssane måne Augpilagtume Atua-
gagdliutinik atuartartut ilaisa agsoru-
jugssuaK pingårtorsiutigingmatigik
nauk soKutauvatdlårsorinångikaluar-
tut.
Augpilagtume sume najugaKarumår-
nersugut aperigavit OKarnikuvugut ig-
dluarånguame najugagssaKartugut. o-
Kångilavut igdlunguaK ivssufnarnik
KarmaKartugssaussoK. igdlo cement-
imik Kissungnigdlo sanåjuvoK. kisalo
agdlagsimavoK igdlo angissuseKartoK
3X3 meterinik, åmalo portussuseKar-
dlune meterip åipå avitdlugo. kisiéne
taimatut OKångilagut. igdluvme ilua-
ta ugtutai erKordluardlugit taivavut
Atuagagdliutinilo oKautigineKartunit
angnerulårput, tåssa imåikamik 3,15 X
3,19 meter inåtalo portussusia puki-
nerssamigut 1,58 meteriuvdlune portu-
nerssamigutdlo 1,66 meteriuvdlune.
Augpilagtumlnerput nuånareKårput
inuitdlume amerdlaKissut månamut
suliarput ajorinagulo soKutigeKigivtik
ersserserérsimavåt, tåssa OKautsit ino-
Katigissutsimilo pissutsit påsiniardlu-
git suliarput, Kinuvigigaluarpavsilo u-
na agdlagamineK narKiutitut ilånguti-
lårKuvdlugo påsinerdluisinaunerit ta-
maisa pingitsorumavdlugit.
Inge åma Helge Kleivan,
ÅugpilagtOK,
Rettelse
I Grønlandsposten har De i en no-
tits omtalt os og vort arbejde i Syd-
grønland. Der er imidlertid et par små
fejl, som vi gerne vil have rettet, fordi
enkelte af bladets læsere i Augpilagtok
har tillagt dem en langt større betyd-
ning, end de efter vor mening har.
På Deres spørgsmål angående vor
fremtidige bolig i ÅugpilagtOK svarede
vi, at vi skulle bo i et lille hus. Vi
sagde ikke, at det var en jordhytte.
Huset er af cement og træ. Der står
også, at huset måler 3X3 meter, og at
det er halvanden meter højt. Dette har
vi heller ikke sagt. Vi nævnte de nøj-
agtige indvendige mål på husets eneste
værelse, der er en lille smule større
end angivet i Grønlandsposten, nemlig
3,15X3,19 meter, og højden til loftet,
der på det laveste sted er 1,58 meter,
og på det højeste sted er 1,66 meter.
Vi er meget glade for at være i Aug-
pilagtoK, hvor mange mennesker alle-
rede har vist den største velvilje og
interesse for vore undersøgelser af
henholdsvis sproget og samfundsfor-
holdene. Vi beder Dem venligst bringe
ovenstående rettelser, for at enhver
misforståelse kan blive fjernet.
Med venlig hilsen
Inge og Helge Kleivan,
ÅugpilagtOK.
sanaortornermut atugagssat ukiortåme akitsorput
Betydelige ændringer i
indhandlingstaksterne
Byggemateriale-priserne er steget ved årsskiftet
Ændringerne i afgifterne fil den grønlandske landskasse er ikke med-
11