Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Side 3

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Side 3
Torskeindhandlingen i Grønland steg 23 pct. (Fortsat fra forsiden) 1952 t. 1953 t. 1954 t. 1955 t. 1 ID UO 03 1957 t. 1958 t. 1959 t. 1960 t. 1961 t. Nanortalik .:.... 672 514 558 622 809 1049 1062 1033 1497 Julianehåb 2603 1947 1596 1656 1504 2119 2585 2421 2687 3700 NarssaK 174 101 313* 334 576 360 795 Frederikshåb .... 1441 1712 1094 1783 2081 2703 2491 2325 2247 3817 Godthåb 1967 1889 2021 2849 3211 3244 3374 2802 2106 2379 Sukkertoppen .... 2035 2257 1925 2075 2003 2026 2320 3450 3846 4152 Holsteinsborg .... 1032 1331 1772 1627 1215 1450 1328 1736 1626 2389 Egedesminde .... 1846 1835 2032 1846 2081 2344 2437 2197 2535 1667 Christianshåb .... 269 182 280 139 148 45 2 19 33 57 Jakobshavn 312 355 113 90 54 58 11 57 46 183 K’utdligssat 46 50 74 53 16 9 '7 3 Godhavn 18 90 105 91 71 55 31 86 38 130 Umanak 18 3 9 8 2 Ameralikf j orden 279 Angmagssalik . ... 533 334 991 740 Grl. kuttere ved Færingehavn 48 290 126 200 Forsøgsfiskeri, norske skovlere .. 230 11587 12602 11535 12949 13109 15175 16780 17358 17674 21706 •) NarssaK er udskilt fra Julianehåb i produktionsmæssig henseende pr. 1. januar 1956. INDHANDLINGEN AF HAVKAT riet efter havkat. Der er i samme pe- Ved bedømmelsen af fiskeriets ud- riode indhandlet følgende kvanta stru- vikling må der ikke blot tages hensyn beskåret havkat: til torskefiskeriet, men også til fiske- 4-» 4-> 4-i 4-» 4-S CO UO C£> CO 03 O rH 03 rH 05 iH 03 03 rH 03 03 03 03 03 03 I alt 700 2100 2500 3500 3500 4500 4000 3200 2900 2600 Produktionen af frossen torskefilet er også gået frem i 1961. Der har væ- ret produktion i'Sukkertoppen, Nar- ssaK og ombord på „Sværdfisken", og den samlede produktion andrager 1600 tons mod 1178 tons i 1960. Hav- katfiskeriet har været af noget min- dre omfang end i 1960. Der er ind- handlet ca. 2600 tons fisk. I Sukker- toppen har dette fiskeri atter vist en lille tilbagegang. I Egedesminde-di- striktet og ved Diskofjord i God- havns distrikt er havkatfiskeriet bety- deligt forøget i forhold til 1960. Der er af de indhandlede kvanta fremstillet 478 tons filet mod 520 tons i 1960. MASSER AF LAKS Den samlede indhandling af helle- flyndere har andraget cirka 16 tons mod 20 tons i 1960. Laksefiskeriet er også gået betydeligt frem. Der er i 1961 hjemsendt 346 tønder saltet lak- seørred mod 248 tønder i 1960. Dertil kommer en produktion på 115 tons frossen skællaks mod 55 tons i 1960. Men det private forbrug af laks i Grønland er stadig meget stort, og de anførte kvanta er derfor ikke et ud- tryk for laksefangstens fulde omfang. STOR FREMGANG I REJEFISKERIET Rejefiskeriet har vist fortsat frem- gang. Der er således indhandlet i alt 2.245 tons. Det er stadig væk de gode rejefelter i Diskobugten, der har le- veret det største kvantum. Også i Julianehåb distrikt er der betydelig fremgang. I 1960 blev der landet om- kring 330 tons rejer. Sidste år 556 tons. En oversigt over de fremstillede produkter på rejefabrikkerne i Chri- stianshåb og NarssaK viser, at der er produceret i alt 2.906.100 dåser a 80 gram, 851.700 glas a 80 gram og fros- set 125,1 tons. NEDGANG I RÆVESKIND Fra Grønland er der sendt 44.369 sælskind. Skindene, der blev solgt på auktioner i 1961, er afsat til højere priser end i 1960. Man har fortsat ar- bejdet med at forbedre skindkvalite- ten, og herudover er der på „Opo“ produceret 5.655 skind og på „Ejner Mikkelsen" 773 stk. saltede sælskind, men disse skind er ikke solgt på auk- tionerne. Rævefangsten har været noget mindre end i 1960. Der er hjem- sendt 5.897 skind, der er afsat til no- get lavere priser end i 1960. Stenbi- savalingmiormiunit ingiarneKalerpugut kalåtdlit aulisartut ingiarneicariartuinar- nerat nuåningitdluinarpoK. sordlo uvagut Keicertarssuatsiarmiut ajungitsumik piniar- figssarigaluavut Kangigdlermiut Kanger- dluarssugssOvdlo erKait mSnåkut savaling- miormiunit aulisarfigineicartualersut piv- dlugit agdlalårniarpunga. sujugdlermik Kangigdlermiut piniarfigig- dluartiiput aussåkut sårugdlenaKalutik u- kiukutdlo piniagagssanik tamalårpagssuar- nik peicardlutik. silagtulerpunga taricavane puisserpagssuit, sårugdligpagssuit . mSnå- kut Takissup Kenertarssuat (Ravns Storø) savalingmiormiunut umiarssualivingormat piniagssat tamarmik pérukiartorput agsut sukasumik. sujulivta ukiut aggersut er- Karsautigisimassugunikik Takissup Keicer- tarssuat umiarssualivingortiniagaulermat 1- maica itigartitsislmåsagaluarput. mSna u- pernakut savalingmiormiut tikingilårnerå- ne aulisariarfigalugo sårugdlerdlutik tauva sårugdligit uvagut aulisagartagssaraluavut tularéraluardlutik samungarssuam avalag- tarunarput, uvagut aussame avalagterdluta aitsåt aulisarsinangortardluta. derfiskeriet har givet 74 tons stenbi- derrogn mod 56 tons i 1960. Hellefi- skefangsten i 1961 har været ca. 7 procent lavere end i 1960 med 1400 tons mod 1500 tons. 60 procent af den samlede fangst er indhandlet i Disko- bugten. Jakobshavn har stadig den største indhandling, ca. 224 tons om sommeren og 443 tons om vinteren. URENTABEL OLIEPRODUKTION Olieproduktionen fandt udelukken- de sted i Holsteinsborg og Frederiks- håb, og i anlægget for spæk- og le- verolie i NarssaK har den samlede produktion andraget 1857 tons, hvortil kommer 21 tons sælolie, der er opar- (Kup. 1-rnit nangitaK). KerKat tunissat aulisarnerup ineriartornera misig- ssugaralugo sårugdlingniarneK pine- KåsångilaK åmale KérarniarneK. ukiu- ne tåukunane Kéncat KaKerdluigkat ima amerdlatigissut tunissausimåput: sårugdlit nerpinik Kerititanik tuni- ssagssiorneK 1961-ime ama agdleriar- simavoK. tunissagssiorneKarsimavoK Manitsume, Narssame Sværdfisken- imilo, tunissagssiatdlo katitdlutik 1600 tons-iuput 1960-ime 1178 tons-iuvdlu- tik. KérarniarneK 1960-imit mingne- rulårsimavoK. 2.600 tons migss. tuni- ssausimåput. Manitsume KérarniarneK kingumut migdlilårsimavoK. Ausiait erKåne K’eKertarssuvdlo erKåne Ka- ngerdlungme KérarniarneK 1960-imut sanigdliutdlugo sujuariangåtsiarsima- vqk. tunineKartunit nerpit 478 tons suliarineKarsimåput 1960-ime 520 tons-iusimavdlutik. kapisiligpagssuit natårnat tunissat katitdlutik 16 tons migssiliorpait 1960-ime 20 tons-iuv- dlutik. kapisilingniarneK åma sujuaria- ngåtsiarsimavoK. 1961-ime eKaluit ta- rajortigkat nåpartat 346 avalagtine- Karsimåput 1960-ime 248 nåpartat. tauvalo kapisigdlit Kerititat 115 tons tunissagssiarineKarsimåput 1960-ime 55 tons-iuvdlutik. kisiåne Kalåtdlit- nunåne eKalungnik kapisilingnigdlo atortoKarneK sule angnertorujugssu- vok, taimåitumigdlo amerdlåssutsit taineKartut pissat amerdlåssusé tamå- kerdlugit nalunåingilait. rejerniarneK agdlerujugssuartoK rejerniarneK sujuariartortuarpoK. nunaicarfigput K’eicertarssuatsiait sule u- lorianartorsiortineKariartortutut taisinau- vara savalingmiormiunit unguneKariartui- narmat. agdlåt ilåt kitinguavtlne igdlulior- poK tarajorteriviliordlunilo. nauk pissane maunga tunineK ajordlulnardlugit. 5ma KangerdluarssugssuaK aussat tugdlertt u- miarssuaKartuåinalerpoK. tamåko månl- miunut Ineriartortunut aulisarnermlgdlo i- nussutigssarsiuteKartunut ilumut uloria- narsiartorput. avatanglsslvut amerdliar- tulnartugssaugunarmata apererxaj SnarpoK umiatsiallveKarumassunut nålagkersuissut akuerssårtuåinåsagpata nauk kalåtdlip ine- riartortup aulisarnermik napaniartup ukiu- ne kingugdlerne inussutigssarsiutigsså? nauk klngulivta pigssait? taimåltumik avdlat ingiaiartornere nå- lagkersuissut akuerssågfnartariaKångilait. kalåleKatlvtlnit avdlanit uvagut KCKertai-- ssuatsiarmiut savalingmiormiunit avata- ngersimaneKarnerpaussugut nipangersima- vatdlålinguatsiaKigavta naitstinguamik sar- Kdmilårpunga, neriugdlunga påsineKaru- mårtOK. naggatåtigut nålagkersuissut Kinuvigilå- ka KangerdluarssugssuaK tåussumalo entå kingorna savalingmiormiunit kisarsimavfi- gineKångisåinarKuvdlugo Kangerdluarsso- ruseK Takissuvdlo KeKertarssua kisarsi- mavdlune aulisarfhisavdlutik nåmangmata. Ole Berglund, K’eKertarssuatsiait. bejdet på fabrikken i NarssaK af ca. 97 tons sælspæk fra „Opo“. Produk- tionen er solgt til lavere priser end i 1960, og er altså stadigvæk en stor underskudsforretning. 15.395 FÅR OG LAM Endelig kan det af direktør Hans C. Christiansens beretning nævnes, at slagtningerne af får og lam på fabrik- ken i NarssaK fandt sted i august og oktober. Der slagtedes i alt 15.395 får og lam, en stigning på godt 2.000 stk. Heraf er 4.654 stk. solgt i Grønland. 5.317 på Færøerne, 4.770 i Danmark, og 654 er solgt til eksport i Norge og Svejts. katitdlugit 2.245 tons tunineKarsimå- put. Diskobugtime rejeKarfigssuit tu- nissaKarnerpauvfiujuanput. åma K’a- Kortup erKåne sujuariarneKangåtsiar- poK. 1960-ime 330 tons migss. rejet nuniguneKarput. ukioK kingugdleK 556 tons. K’asigiånguane Narssamilo rejenut fabrikine tunissagssiat nalu- ■naerssutåta erssersipå katitdlutik tu- nissagssiarineKarsimassut Kivdlertu- ssat 80 gram-ikutårtut 2.906.100, iga- låminernik pugdlit 80 gram-ikutårtut 851.700 åma 125,1 tons Kerititat. teriangniat amé ikileriartut Kalåtdlit-nunåne avalagtineKarsi- måput åmit 44.369. 1961-ime akitsor- terinerne åmit tunineKartut 1960-ime tunineKartunit akisuneruput. åmit pitsångorsarniardlugit sulineK na- ngingneKartuarpoK, tåukua saniatigut OPO-p tunissarai åmit 5.655, EJNAR MIKKELSEN-imitdlo 773, åmit tara- jugkat, åmitdle tåuko akitsorterinerne tunineKarsimångitdlat. teriangniarneK ESBJERG HARMONIKA-SERVICE KONGENSGADE 90- TELEFON 3309 1960-imit mingnerusimavoK. åmit 5.897 avalagtineKarsimåput, tåukulo 1960-imit akikinerussumik tunineKar- iput. nipisangniarnerup kingunerisimavå nipisat suait 74 tons tunineKarsimang- mata 1960-ime 56 tons-iuvdlutik. Ka- leralingniarneK 1961-ime 7 °/o migss. 1960-imit migdleriarsimavoK, 1400 tons-iuvdlune 1960-ime 1500 tons-iu- simavdlune. pissat katitdlutik 60 %>- iat Diskobugt-ime tunineKarsimavoK. Ilulissat tunissaKarfiunerpaujuarput, aussaunerane 224 tons migss. ukiu- milo 443 tons. orssunik tingungnigdlo tunissag- ssiorneK ingminut akilersinåu- ngitsoK orssunik tingungnigdlo tunissagssi- orneK taimågdlåt Sisimiune Påmiu- niio ingerdlåneKarpoK, åmalo Narssa- me orssunik tingungnigdlo tunissag- ssiorfingme. tunissagssiatdlo katitdlu- lik 1857 tons-iuput, åmalo puissit or- ssuånik ulialiaK 21 tons Narssame fa- torikime suliarineKartOK OPO-p pi- ssainit puissit orssuinit 97 tons-it migssånit. tunissagssiat 1960-imit a- kikinerussumik tunineKarsimåput tå- ssalo sule amigartorutaorujugssuar- dlutik. savat savårKatdlo 15.395 kisalo direktør Hans C. Christian- senip nalunaerutånit taineKarsinau- vok Narssame fabrik-irne savanik sa- vårKanigdlo tOKoraineKarsimassoK au- gustime oktoberimilo. katitdlutik sa- vat savårKatdlo 15.395 tOKorarneKar- put, 2.000 sivnerdlugit amerdleriar- dlutik. tåukunånga 4.654 Kalåtdlit- nunåne tunineKarput, 5.317 Savaling- miune, 4.770 Danmarkime 654-itdlo Norgemut Svejts-imutdlo tuniniarne- Karput. nerissagssat mamartut Skriv til Magasin efter bøgerne agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit Magasin har Danmarks største boglade og skaf- fer Dem omgående alle de bøger, De ønsker Dem. Skriv også venligst efter kataloger. Magr min Magasin Danmarkime tamarme atuagauteKar- nerssauvoK atuagkatdlo sugaluitdlunit perusuta- tit piåmerpåmik nagsiu- sinauvdlugit. kataloginik agdlagfiga- luta piniéinarsinauvutit. Kongens Nytorv 13 - København K sårugdlit tunissat sujorna 23 pct-imik amerdleriartut eskimunik atuagkiaic Kaj Birket-Smithip atuagkiå „Eski- moerne", avisitigut agdlautigineKar- tafsimaKissoK måna åma nunavtinut ångupoK. angnertumik nersualårne- Karnera pakatsissutigingilarput, issig- tume pivdlugit taima kussanarsågau- tigissumik sujornagut atuagkiaKarsi- magunångilaK, imarissamigut åma nå- kanganerunane. ilisimatoK Knud Ras- mussenivdlo angalaKatå eskimut piv- dlugit atuagkiorshnavoK inuinarnut påsinardluartumik. Kaj Birket-Smith imalunit K’aKUgdluk, Issigtut pivdlu- git ilisimatusautinik atuagkiaKaré- KaoK, unale „Eskimoerne" inuinarnut atuagkiainit pitsaunerssaugunarpoK, tamanit kalåtdlinut nagguveKatåinut- dlo silarssup avangnårssuane siåmar- simassunut soKutigingnigtunit nuåna- rineKardlune atuarneKartarumårtoK. auldlarKéumut erKartorpai Kavdlu- nåtsiait Kalåtdlit-nunånutdlo nunasi- nerat ukiut 1000 matuma sujornagut, OKalugpalåralugitdlo eskimut Kangå- nit Kaicortunik atåssuteKartarnerat. eskimut pivdlugit agdlagpoK kukune- russoK isumaKaråine inuiait tåuko mi- kissungussut. eskimut japanimiunit, siamiserinit lappinitdlo angneruput, OKarpoK. eskimut niaKuisa saornge Kagdlikutdlo ingmikukajåK pissusé a- tuagkiortup sangmingåtsiarpai, eski- mut niaKuisa saornginut tungassui- narnik Kupernerit Kulit sivnerdlugit agdlagdlune. eskimut OKausé erKartoramigit mi- serratigingilå tåuko ilisimatutut Kåu- maissaKarfiginginamigit OKautsinigdle misigssuissut tamatumuna akitsuga- Karfigigamigit. ersserKigsarpå eski- mut OKausé avdlanut nalenciutdlugit inerdluarsimångitsussut, nalunaerdlu- nile eskimut OKausé pitsutut taine- Karslnåungitsut ilåne suna atauseK å- ssigingitsorpagssuarnik taggiseKarti- neKartarmat eskimutdlo OKausé pi- kunartussardlutik. kapitalit pingasuput inutigssaKarni- arnermik issimutdlo akiunermik ima- Kartut, tamatumane OKalugpalårine- Kardlune issigtup nunaine artomartu- lingne napaniarnøK .nunatdlo ilåine åssigingitsune piniautsit. OKarpoK es- kimut atissåine tasitsineK akingmiv- figineKartångitsoK, kalåtdlit itsaune- russoK nagguveKatimigsut Alaskami- tutut ukiukut igdlumingne kiangmik ipinåinartune tamaKångingajagdlutik isersimassarmata. eskimut arnartaisa merssutdlarKi'ssusiat nersualårpå o- Kardlune, eskimoKarfingne tamanga- jangne atissat ikigtungitsut atortar- simagaluardlugit KaKutiguinaK mer- ssornerdlugtunik nåmagtorsissarsi- mavdlune, taivålo kåmit ungutait ma- sklnanik merssugkatut nagdlerigtigi- ■ssartut. KimugserneK avdlatutdle issigtune peroriartorsimångitsutut misigdlerfi- gissarsimavå, OKalugpalårålo Kalåt- dlit-nunåne palase OKarsimassOK Ki- mugsertitdlune oKausipilutit anitat er- Kartussivigssarssuarme nautsorssuti- gineKåséngitsut. atuagkiortup ersserKigsarpå eski- mune inoKatigingne kikut tamarmik naligigsut. inersimassut akornåne åi- paKarane inuneK pissusigssamisungit- sutut issigineKarpoK. angutit piniag- kamingnik inutigssaKartitsisinauleria- rångamik åipartarput arnatdlo uvi- nigtardlutik timitik inerikångata. i- noKatigingne kikut kikunik åipanig- tarnigssåt aperKutautineKångilaK ma- ligtarissagssatuaK unauvdlune åiparit ilagissaripatdlåsångitsut imalunit a- térisångitsut. piniartut pikorigsut ar- dlalingnik nuliaKarajugtarput, åmale arnaK atausinåungitsumik uveKarsi- naussardlune. nulianik taortigigtarneK ikingutigigdluarnermut ugpernarsar- taussarpoK. atuagkiortoK OKarpoK på- sinerdluinerussoK nulianik taortigig- tarneK Kagssimiuaortarnerdlo nalingi- narnertut ilerKordlungnertutdlo tai- mågdlåt is-sigisagåine, taimailiorto- Kartarmat ilåne pissuteKavigdlune. OKartoKartaraluarpoK eskimut ar- nartatik soKutåungitsutut issigigait. Kaj Birket-Smithivdle taimåingine- rarpå oKardlune kisitsisitigut påsi- ssutigssanik takussutigssaKartugpat ersserumårsimagaluarto«, nunane su- j uarsimassune nagdlerneKångitsumik, taimågdlåt USA pinago, eskimut nu- liamingnit nålagarsiortitaussut. atu- agkiortoK nalunaerpoK eskimut amer- dlaner.pagssuit nuliamik oKå inimigiv- dluinaråt! eskimut ugperissarsiornerånut tu- ngatitdlugo OKarpoK tamåna piviussu- mik taimåisangatitsinermigdlo tunga- veKartoK. tamatuma ilisimatusarner- mit nutåliaussumit avdlåussutå unau- ginarpOK eskimut uniårpatdlårsi- mangmata sujunersingitsugkatigdlo sianigingisamingnik taigdlanik ilår- torsimavdlugit eskimut ugperåt nukik tupingnartoK sunersoK inunermik ta- måkissoK. tåuna taineKartarpoK „sila“. atuagkame kapitalit kingugdlit ima- rait eskimut KaKortunit tikineKarne- rat, nunasiaKalerneK, atugartussutsip suniutai eskimut kulturiånut, inoKa- tigingnilo pissutsine avdlångorner- ssuaK ukiut nutåt nagsatarissåt. atuagaK kussanartoK atuardlugo påsinardluarpoK atuagkiortup ugperi- gå eskimut sujunigssaKarmata. nang- mineK OKarpoK: „atuagaK una kalåt- dlit sujunigssånut pigitipara". eskimut ukiune tusintiligpagssuarne nunar- ssup inuvfigiuminåinerpårtaine napa- niarsimåput, inuiangnitdlo avdlanit angnerussumik påsisimavdlugo ajor- nartorsiutit tåssaussut ajugauvfigini- agagssat. Kaj Birket-Smithip Kulari- ngilå avdlångornerssup akornusersu- inere eskimut anigordluarumårait. atuagkiortoK pivdluardlune misigi- simavoK inuiait ivko ilisarilersimaga- migit imatut agdlautigissane: „inå- sugtuaraunivnit pislnautitausimavu- nga eskimut misigssuivfigineKarnera- ne peKataunigssamut nangminérdlu- ngalo tåukuninga ilisaringnilernigssa- mut pivfigssaKarsimavdlunga eskimut sujuarsimanerussut Kalåtdlit-nunåni- tut Alaskamitutdlo pinarnagit åmale Canadap avangnårssuane nagguveKa- tigit angalauginartut, sule europami- unit sunerneKangårsimångitsut, tai- mane tåuko ilisarilersimagavkit, a- ngalaKatigissardlugit, igdluvigåine si- neKatigissardlugit, angåkuerssårnerå- ne najutardlunga, nagdliutorsiOKatigi- ssardlugit ilånikutdlo kåKatigissardlu- git.“ atuagaK „Eskimoerne" Kaj Birket- Smithip kingornussagssissutigå. Jørgen Fleischer 3

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.