Atuagagdliutit - 29.03.1962, Qupperneq 3

Torskeindhandlingen i
Grønland steg 23 pct.
(Fortsat fra forsiden)
1952 t. 1953 t. 1954 t. 1955 t. 1 ID UO 03 1957 t. 1958 t. 1959 t. 1960 t. 1961 t.
Nanortalik .:.... 672 514 558 622 809 1049 1062 1033 1497
Julianehåb 2603 1947 1596 1656 1504 2119 2585 2421 2687 3700
NarssaK 174 101 313* 334 576 360 795
Frederikshåb .... 1441 1712 1094 1783 2081 2703 2491 2325 2247 3817
Godthåb 1967 1889 2021 2849 3211 3244 3374 2802 2106 2379
Sukkertoppen .... 2035 2257 1925 2075 2003 2026 2320 3450 3846 4152
Holsteinsborg .... 1032 1331 1772 1627 1215 1450 1328 1736 1626 2389
Egedesminde .... 1846 1835 2032 1846 2081 2344 2437 2197 2535 1667
Christianshåb .... 269 182 280 139 148 45 2 19 33 57
Jakobshavn 312 355 113 90 54 58 11 57 46 183
K’utdligssat 46 50 74 53 16 9 '7 3
Godhavn 18 90 105 91 71 55 31 86 38 130
Umanak 18 3 9 8 2
Ameralikf j orden 279
Angmagssalik . ... 533 334 991 740
Grl. kuttere
ved Færingehavn 48 290 126 200
Forsøgsfiskeri,
norske skovlere .. 230
11587 12602 11535 12949 13109 15175 16780 17358 17674 21706
•) NarssaK er udskilt fra Julianehåb i produktionsmæssig henseende pr. 1. januar 1956.
INDHANDLINGEN AF HAVKAT riet efter havkat. Der er i samme pe-
Ved bedømmelsen af fiskeriets ud- riode indhandlet følgende kvanta stru-
vikling må der ikke blot tages hensyn beskåret havkat:
til torskefiskeriet, men også til fiske-
4-» 4-> 4-i 4-» 4-S
CO UO C£> CO 03 O rH
03 rH 05 iH 03 03 rH 03 03 03 03 03 03
I alt 700 2100 2500 3500 3500 4500 4000 3200 2900 2600
Produktionen af frossen torskefilet
er også gået frem i 1961. Der har væ-
ret produktion i'Sukkertoppen, Nar-
ssaK og ombord på „Sværdfisken", og
den samlede produktion andrager
1600 tons mod 1178 tons i 1960. Hav-
katfiskeriet har været af noget min-
dre omfang end i 1960. Der er ind-
handlet ca. 2600 tons fisk. I Sukker-
toppen har dette fiskeri atter vist en
lille tilbagegang. I Egedesminde-di-
striktet og ved Diskofjord i God-
havns distrikt er havkatfiskeriet bety-
deligt forøget i forhold til 1960. Der er
af de indhandlede kvanta fremstillet
478 tons filet mod 520 tons i 1960.
MASSER AF LAKS
Den samlede indhandling af helle-
flyndere har andraget cirka 16 tons
mod 20 tons i 1960. Laksefiskeriet er
også gået betydeligt frem. Der er i
1961 hjemsendt 346 tønder saltet lak-
seørred mod 248 tønder i 1960. Dertil
kommer en produktion på 115 tons
frossen skællaks mod 55 tons i 1960.
Men det private forbrug af laks i
Grønland er stadig meget stort, og de
anførte kvanta er derfor ikke et ud-
tryk for laksefangstens fulde omfang.
STOR FREMGANG I
REJEFISKERIET
Rejefiskeriet har vist fortsat frem-
gang. Der er således indhandlet i alt
2.245 tons. Det er stadig væk de gode
rejefelter i Diskobugten, der har le-
veret det største kvantum. Også i
Julianehåb distrikt er der betydelig
fremgang. I 1960 blev der landet om-
kring 330 tons rejer. Sidste år 556
tons. En oversigt over de fremstillede
produkter på rejefabrikkerne i Chri-
stianshåb og NarssaK viser, at der er
produceret i alt 2.906.100 dåser a 80
gram, 851.700 glas a 80 gram og fros-
set 125,1 tons.
NEDGANG I RÆVESKIND
Fra Grønland er der sendt 44.369
sælskind. Skindene, der blev solgt på
auktioner i 1961, er afsat til højere
priser end i 1960. Man har fortsat ar-
bejdet med at forbedre skindkvalite-
ten, og herudover er der på „Opo“
produceret 5.655 skind og på „Ejner
Mikkelsen" 773 stk. saltede sælskind,
men disse skind er ikke solgt på auk-
tionerne. Rævefangsten har været
noget mindre end i 1960. Der er hjem-
sendt 5.897 skind, der er afsat til no-
get lavere priser end i 1960. Stenbi-
savalingmiormiunit
ingiarneKalerpugut
kalåtdlit aulisartut ingiarneicariartuinar-
nerat nuåningitdluinarpoK. sordlo uvagut
Keicertarssuatsiarmiut ajungitsumik piniar-
figssarigaluavut Kangigdlermiut Kanger-
dluarssugssOvdlo erKait mSnåkut savaling-
miormiunit aulisarfigineicartualersut piv-
dlugit agdlalårniarpunga.
sujugdlermik Kangigdlermiut piniarfigig-
dluartiiput aussåkut sårugdlenaKalutik u-
kiukutdlo piniagagssanik tamalårpagssuar-
nik peicardlutik. silagtulerpunga taricavane
puisserpagssuit, sårugdligpagssuit . mSnå-
kut Takissup Kenertarssuat (Ravns Storø)
savalingmiormiunut umiarssualivingormat
piniagssat tamarmik pérukiartorput agsut
sukasumik. sujulivta ukiut aggersut er-
Karsautigisimassugunikik Takissup Keicer-
tarssuat umiarssualivingortiniagaulermat 1-
maica itigartitsislmåsagaluarput. mSna u-
pernakut savalingmiormiut tikingilårnerå-
ne aulisariarfigalugo sårugdlerdlutik tauva
sårugdligit uvagut aulisagartagssaraluavut
tularéraluardlutik samungarssuam avalag-
tarunarput, uvagut aussame avalagterdluta
aitsåt aulisarsinangortardluta.
derfiskeriet har givet 74 tons stenbi-
derrogn mod 56 tons i 1960. Hellefi-
skefangsten i 1961 har været ca. 7
procent lavere end i 1960 med 1400
tons mod 1500 tons. 60 procent af den
samlede fangst er indhandlet i Disko-
bugten. Jakobshavn har stadig den
største indhandling, ca. 224 tons om
sommeren og 443 tons om vinteren.
URENTABEL OLIEPRODUKTION
Olieproduktionen fandt udelukken-
de sted i Holsteinsborg og Frederiks-
håb, og i anlægget for spæk- og le-
verolie i NarssaK har den samlede
produktion andraget 1857 tons, hvortil
kommer 21 tons sælolie, der er opar-
(Kup. 1-rnit nangitaK).
KerKat tunissat
aulisarnerup ineriartornera misig-
ssugaralugo sårugdlingniarneK pine-
KåsångilaK åmale KérarniarneK. ukiu-
ne tåukunane Kéncat KaKerdluigkat
ima amerdlatigissut tunissausimåput:
sårugdlit nerpinik Kerititanik tuni-
ssagssiorneK 1961-ime ama agdleriar-
simavoK. tunissagssiorneKarsimavoK
Manitsume, Narssame Sværdfisken-
imilo, tunissagssiatdlo katitdlutik 1600
tons-iuput 1960-ime 1178 tons-iuvdlu-
tik. KérarniarneK 1960-imit mingne-
rulårsimavoK. 2.600 tons migss. tuni-
ssausimåput. Manitsume KérarniarneK
kingumut migdlilårsimavoK. Ausiait
erKåne K’eKertarssuvdlo erKåne Ka-
ngerdlungme KérarniarneK 1960-imut
sanigdliutdlugo sujuariangåtsiarsima-
vqk. tunineKartunit nerpit 478 tons
suliarineKarsimåput 1960-ime 520
tons-iusimavdlutik.
kapisiligpagssuit
natårnat tunissat katitdlutik 16 tons
migssiliorpait 1960-ime 20 tons-iuv-
dlutik.
kapisilingniarneK åma sujuaria-
ngåtsiarsimavoK. 1961-ime eKaluit ta-
rajortigkat nåpartat 346 avalagtine-
Karsimåput 1960-ime 248 nåpartat.
tauvalo kapisigdlit Kerititat 115 tons
tunissagssiarineKarsimåput 1960-ime
55 tons-iuvdlutik. kisiåne Kalåtdlit-
nunåne eKalungnik kapisilingnigdlo
atortoKarneK sule angnertorujugssu-
vok, taimåitumigdlo amerdlåssutsit
taineKartut pissat amerdlåssusé tamå-
kerdlugit nalunåingilait.
rejerniarneK agdlerujugssuartoK
rejerniarneK sujuariartortuarpoK.
nunaicarfigput K’eicertarssuatsiait sule u-
lorianartorsiortineKariartortutut taisinau-
vara savalingmiormiunit unguneKariartui-
narmat. agdlåt ilåt kitinguavtlne igdlulior-
poK tarajorteriviliordlunilo. nauk pissane
maunga tunineK ajordlulnardlugit. 5ma
KangerdluarssugssuaK aussat tugdlertt u-
miarssuaKartuåinalerpoK. tamåko månl-
miunut Ineriartortunut aulisarnermlgdlo i-
nussutigssarsiuteKartunut ilumut uloria-
narsiartorput. avatanglsslvut amerdliar-
tulnartugssaugunarmata apererxaj SnarpoK
umiatsiallveKarumassunut nålagkersuissut
akuerssårtuåinåsagpata nauk kalåtdlip ine-
riartortup aulisarnermik napaniartup ukiu-
ne kingugdlerne inussutigssarsiutigsså?
nauk klngulivta pigssait?
taimåltumik avdlat ingiaiartornere nå-
lagkersuissut akuerssågfnartariaKångilait.
kalåleKatlvtlnit avdlanit uvagut KCKertai--
ssuatsiarmiut savalingmiormiunit avata-
ngersimaneKarnerpaussugut nipangersima-
vatdlålinguatsiaKigavta naitstinguamik sar-
Kdmilårpunga, neriugdlunga påsineKaru-
mårtOK.
naggatåtigut nålagkersuissut Kinuvigilå-
ka KangerdluarssugssuaK tåussumalo entå
kingorna savalingmiormiunit kisarsimavfi-
gineKångisåinarKuvdlugo Kangerdluarsso-
ruseK Takissuvdlo KeKertarssua kisarsi-
mavdlune aulisarfhisavdlutik nåmangmata.
Ole Berglund, K’eKertarssuatsiait.
bejdet på fabrikken i NarssaK af ca.
97 tons sælspæk fra „Opo“. Produk-
tionen er solgt til lavere priser end i
1960, og er altså stadigvæk en stor
underskudsforretning.
15.395 FÅR OG LAM
Endelig kan det af direktør Hans
C. Christiansens beretning nævnes, at
slagtningerne af får og lam på fabrik-
ken i NarssaK fandt sted i august og
oktober. Der slagtedes i alt 15.395 får
og lam, en stigning på godt 2.000 stk.
Heraf er 4.654 stk. solgt i Grønland.
5.317 på Færøerne, 4.770 i Danmark,
og 654 er solgt til eksport i Norge og
Svejts.
katitdlugit 2.245 tons tunineKarsimå-
put. Diskobugtime rejeKarfigssuit tu-
nissaKarnerpauvfiujuanput. åma K’a-
Kortup erKåne sujuariarneKangåtsiar-
poK. 1960-ime 330 tons migss. rejet
nuniguneKarput. ukioK kingugdleK
556 tons. K’asigiånguane Narssamilo
rejenut fabrikine tunissagssiat nalu-
■naerssutåta erssersipå katitdlutik tu-
nissagssiarineKarsimassut Kivdlertu-
ssat 80 gram-ikutårtut 2.906.100, iga-
låminernik pugdlit 80 gram-ikutårtut
851.700 åma 125,1 tons Kerititat.
teriangniat amé ikileriartut
Kalåtdlit-nunåne avalagtineKarsi-
måput åmit 44.369. 1961-ime akitsor-
terinerne åmit tunineKartut 1960-ime
tunineKartunit akisuneruput. åmit
pitsångorsarniardlugit sulineK na-
ngingneKartuarpoK, tåukua saniatigut
OPO-p tunissarai åmit 5.655, EJNAR
MIKKELSEN-imitdlo 773, åmit tara-
jugkat, åmitdle tåuko akitsorterinerne
tunineKarsimångitdlat. teriangniarneK
ESBJERG HARMONIKA-SERVICE
KONGENSGADE 90- TELEFON 3309
1960-imit mingnerusimavoK. åmit
5.897 avalagtineKarsimåput, tåukulo
1960-imit akikinerussumik tunineKar-
iput.
nipisangniarnerup kingunerisimavå
nipisat suait 74 tons tunineKarsimang-
mata 1960-ime 56 tons-iuvdlutik. Ka-
leralingniarneK 1961-ime 7 °/o migss.
1960-imit migdleriarsimavoK, 1400
tons-iuvdlune 1960-ime 1500 tons-iu-
simavdlune. pissat katitdlutik 60 %>-
iat Diskobugt-ime tunineKarsimavoK.
Ilulissat tunissaKarfiunerpaujuarput,
aussaunerane 224 tons migss. ukiu-
milo 443 tons.
orssunik tingungnigdlo tunissag-
ssiorneK ingminut akilersinåu-
ngitsoK
orssunik tingungnigdlo tunissagssi-
orneK taimågdlåt Sisimiune Påmiu-
niio ingerdlåneKarpoK, åmalo Narssa-
me orssunik tingungnigdlo tunissag-
ssiorfingme. tunissagssiatdlo katitdlu-
lik 1857 tons-iuput, åmalo puissit or-
ssuånik ulialiaK 21 tons Narssame fa-
torikime suliarineKartOK OPO-p pi-
ssainit puissit orssuinit 97 tons-it
migssånit. tunissagssiat 1960-imit a-
kikinerussumik tunineKarsimåput tå-
ssalo sule amigartorutaorujugssuar-
dlutik.
savat savårKatdlo 15.395
kisalo direktør Hans C. Christian-
senip nalunaerutånit taineKarsinau-
vok Narssame fabrik-irne savanik sa-
vårKanigdlo tOKoraineKarsimassoK au-
gustime oktoberimilo. katitdlutik sa-
vat savårKatdlo 15.395 tOKorarneKar-
put, 2.000 sivnerdlugit amerdleriar-
dlutik. tåukunånga 4.654 Kalåtdlit-
nunåne tunineKarput, 5.317 Savaling-
miune, 4.770 Danmarkime 654-itdlo
Norgemut Svejts-imutdlo tuniniarne-
Karput.
nerissagssat mamartut
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Magr
min
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteKar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piåmerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniéinarsinauvutit.
Kongens Nytorv 13 - København K
sårugdlit tunissat sujorna
23 pct-imik amerdleriartut
eskimunik atuagkiaic
Kaj Birket-Smithip atuagkiå „Eski-
moerne", avisitigut agdlautigineKar-
tafsimaKissoK måna åma nunavtinut
ångupoK. angnertumik nersualårne-
Karnera pakatsissutigingilarput, issig-
tume pivdlugit taima kussanarsågau-
tigissumik sujornagut atuagkiaKarsi-
magunångilaK, imarissamigut åma nå-
kanganerunane. ilisimatoK Knud Ras-
mussenivdlo angalaKatå eskimut piv-
dlugit atuagkiorshnavoK inuinarnut
påsinardluartumik. Kaj Birket-Smith
imalunit K’aKUgdluk, Issigtut pivdlu-
git ilisimatusautinik atuagkiaKaré-
KaoK, unale „Eskimoerne" inuinarnut
atuagkiainit pitsaunerssaugunarpoK,
tamanit kalåtdlinut nagguveKatåinut-
dlo silarssup avangnårssuane siåmar-
simassunut soKutigingnigtunit nuåna-
rineKardlune atuarneKartarumårtoK.
auldlarKéumut erKartorpai Kavdlu-
nåtsiait Kalåtdlit-nunånutdlo nunasi-
nerat ukiut 1000 matuma sujornagut,
OKalugpalåralugitdlo eskimut Kangå-
nit Kaicortunik atåssuteKartarnerat.
eskimut pivdlugit agdlagpoK kukune-
russoK isumaKaråine inuiait tåuko mi-
kissungussut. eskimut japanimiunit,
siamiserinit lappinitdlo angneruput,
OKarpoK. eskimut niaKuisa saornge
Kagdlikutdlo ingmikukajåK pissusé a-
tuagkiortup sangmingåtsiarpai, eski-
mut niaKuisa saornginut tungassui-
narnik Kupernerit Kulit sivnerdlugit
agdlagdlune.
eskimut OKausé erKartoramigit mi-
serratigingilå tåuko ilisimatutut Kåu-
maissaKarfiginginamigit OKautsinigdle
misigssuissut tamatumuna akitsuga-
Karfigigamigit. ersserKigsarpå eski-
mut OKausé avdlanut nalenciutdlugit
inerdluarsimångitsussut, nalunaerdlu-
nile eskimut OKausé pitsutut taine-
Karslnåungitsut ilåne suna atauseK å-
ssigingitsorpagssuarnik taggiseKarti-
neKartarmat eskimutdlo OKausé pi-
kunartussardlutik.
kapitalit pingasuput inutigssaKarni-
arnermik issimutdlo akiunermik ima-
Kartut, tamatumane OKalugpalårine-
Kardlune issigtup nunaine artomartu-
lingne napaniarnøK .nunatdlo ilåine
åssigingitsune piniautsit. OKarpoK es-
kimut atissåine tasitsineK akingmiv-
figineKartångitsoK, kalåtdlit itsaune-
russoK nagguveKatimigsut Alaskami-
tutut ukiukut igdlumingne kiangmik
ipinåinartune tamaKångingajagdlutik
isersimassarmata. eskimut arnartaisa
merssutdlarKi'ssusiat nersualårpå o-
Kardlune, eskimoKarfingne tamanga-
jangne atissat ikigtungitsut atortar-
simagaluardlugit KaKutiguinaK mer-
ssornerdlugtunik nåmagtorsissarsi-
mavdlune, taivålo kåmit ungutait ma-
sklnanik merssugkatut nagdlerigtigi-
■ssartut.
KimugserneK avdlatutdle issigtune
peroriartorsimångitsutut misigdlerfi-
gissarsimavå, OKalugpalårålo Kalåt-
dlit-nunåne palase OKarsimassOK Ki-
mugsertitdlune oKausipilutit anitat er-
Kartussivigssarssuarme nautsorssuti-
gineKåséngitsut.
atuagkiortup ersserKigsarpå eski-
mune inoKatigingne kikut tamarmik
naligigsut. inersimassut akornåne åi-
paKarane inuneK pissusigssamisungit-
sutut issigineKarpoK. angutit piniag-
kamingnik inutigssaKartitsisinauleria-
rångamik åipartarput arnatdlo uvi-
nigtardlutik timitik inerikångata. i-
noKatigingne kikut kikunik åipanig-
tarnigssåt aperKutautineKångilaK ma-
ligtarissagssatuaK unauvdlune åiparit
ilagissaripatdlåsångitsut imalunit a-
térisångitsut. piniartut pikorigsut ar-
dlalingnik nuliaKarajugtarput, åmale
arnaK atausinåungitsumik uveKarsi-
naussardlune. nulianik taortigigtarneK
ikingutigigdluarnermut ugpernarsar-
taussarpoK. atuagkiortoK OKarpoK på-
sinerdluinerussoK nulianik taortigig-
tarneK Kagssimiuaortarnerdlo nalingi-
narnertut ilerKordlungnertutdlo tai-
mågdlåt is-sigisagåine, taimailiorto-
Kartarmat ilåne pissuteKavigdlune.
OKartoKartaraluarpoK eskimut ar-
nartatik soKutåungitsutut issigigait.
Kaj Birket-Smithivdle taimåingine-
rarpå oKardlune kisitsisitigut påsi-
ssutigssanik takussutigssaKartugpat
ersserumårsimagaluarto«, nunane su-
j uarsimassune nagdlerneKångitsumik,
taimågdlåt USA pinago, eskimut nu-
liamingnit nålagarsiortitaussut. atu-
agkiortoK nalunaerpoK eskimut amer-
dlaner.pagssuit nuliamik oKå inimigiv-
dluinaråt!
eskimut ugperissarsiornerånut tu-
ngatitdlugo OKarpoK tamåna piviussu-
mik taimåisangatitsinermigdlo tunga-
veKartoK. tamatuma ilisimatusarner-
mit nutåliaussumit avdlåussutå unau-
ginarpOK eskimut uniårpatdlårsi-
mangmata sujunersingitsugkatigdlo
sianigingisamingnik taigdlanik ilår-
torsimavdlugit eskimut ugperåt nukik
tupingnartoK sunersoK inunermik ta-
måkissoK. tåuna taineKartarpoK „sila“.
atuagkame kapitalit kingugdlit ima-
rait eskimut KaKortunit tikineKarne-
rat, nunasiaKalerneK, atugartussutsip
suniutai eskimut kulturiånut, inoKa-
tigingnilo pissutsine avdlångorner-
ssuaK ukiut nutåt nagsatarissåt.
atuagaK kussanartoK atuardlugo
påsinardluarpoK atuagkiortup ugperi-
gå eskimut sujunigssaKarmata. nang-
mineK OKarpoK: „atuagaK una kalåt-
dlit sujunigssånut pigitipara". eskimut
ukiune tusintiligpagssuarne nunar-
ssup inuvfigiuminåinerpårtaine napa-
niarsimåput, inuiangnitdlo avdlanit
angnerussumik påsisimavdlugo ajor-
nartorsiutit tåssaussut ajugauvfigini-
agagssat. Kaj Birket-Smithip Kulari-
ngilå avdlångornerssup akornusersu-
inere eskimut anigordluarumårait.
atuagkiortoK pivdluardlune misigi-
simavoK inuiait ivko ilisarilersimaga-
migit imatut agdlautigissane: „inå-
sugtuaraunivnit pislnautitausimavu-
nga eskimut misigssuivfigineKarnera-
ne peKataunigssamut nangminérdlu-
ngalo tåukuninga ilisaringnilernigssa-
mut pivfigssaKarsimavdlunga eskimut
sujuarsimanerussut Kalåtdlit-nunåni-
tut Alaskamitutdlo pinarnagit åmale
Canadap avangnårssuane nagguveKa-
tigit angalauginartut, sule europami-
unit sunerneKangårsimångitsut, tai-
mane tåuko ilisarilersimagavkit, a-
ngalaKatigissardlugit, igdluvigåine si-
neKatigissardlugit, angåkuerssårnerå-
ne najutardlunga, nagdliutorsiOKatigi-
ssardlugit ilånikutdlo kåKatigissardlu-
git.“
atuagaK „Eskimoerne" Kaj Birket-
Smithip kingornussagssissutigå.
Jørgen Fleischer
3