Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Page 6

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Page 6
Er dette Vinland? — De første udgravninger lover godt semi diesel med vendbar propel, glødehoved eller koldstart, leveres fra lager. kigdlormut sågtlneKarsinaussunik sar- pilik, aumårtoK imalunit kissagtagåu- ngitsoK Kuerssuarmit tuniuneicarsi- nåuput. nere at vide, at laksen går op her hen på efteråret. Mod nord havet. Mod syd skråner et land med små høje, på visse steder overbevokset af små forblæste graner, der står tæt ved siden af hinanden. Nogle få bjergknolde stikker op. En egentlig skov kan man ikke se, men efter al sandsynlighed er det hændt — her som så mange andre steder nord- på — at fiskerne og hvalfangerne i ti- dernes løb har ryddet kystskoven. I nærheden af markerne finder vi store træstubbe, og den ældste i Lance of Meadows fortæller, at der var megen skov, dengang hans bedstefar voksede op. Alt kan tyde på, at forholdene i en jomfruelig tid kan have været sådan, som det hedder fra Torvalds Vinlands- færd: „De fandt landet smukt og skov- klædt, der var kun kort mellem sko- ven og havet". Det lave, bølgede land stemmer også med Bjarnes skildring, ham som så Amerika, men ikke gik i land. Om det første land, han fik øje på, og hvor efter al sandsynlighed Leif Eriksson slog sig ned, hedder det: „Landet var uden fjeld, skovklædt og med små høje". For os, der har været på jagt efter frodighed, er det en oplevelse at se de jævne græsmarker ud mod havet. Her er også en mængde blomster af for- skellig slags, men de fleste har endnu ikke fået deres sommerlige udfoldel- se. De smukke iris står visse steder tæt ved siden af hinanden med saftige knopper, som meget snart vil åbne sig i blå ynde. Der vil blive rigeligt med bær, jordbær, tyttebær, en slags blå- bær, stikkelsbær, ribs og sqashber- ries, som jeg senere skal komme nær- mere ind på. VIRKELIGHEDSBILLEDET OG SAGAENS BESKRIVELSER Hustomterne ligger hen ad den bue- de strandterrasse. Vi går op og har vid udsigt mod havet. Først en bunke øer, og det her kan stemme med det, sa- gaen fortæller fra Torvalds ophold ved Leivsbudir i Vinland. Det hedder der, at der var mange øer. Langt borte som et eventyrslot i soldisen træder Belle Isle frem — den ligger ca. 14 sømil ude. Mod nordvest kan vi tyde- ligt se Labradors kyster, som taber sig i det fjerne. Og derude ved en af DAN med græsmarkerne". Man må selv- følgelig være varsom med at træffe slutninger fra en sådan navnelighed, men vist i sammenhæng med andre kendsgerninger er det i hvert fald et træk, vel værd at lægge mærke til. Det kan være faldet naturligt for uafhængige slægter ned gennem tider- ne at give denne frodige egn det sam- me nærliggende navn. UDGRAVNINGERNE BEGYNDER Vi rejser teltet nede i „Hopet" lige ved elven. Her er en nydelig lille fla- de under strandterrassen — denne ligger mod havet som en vold og værner mod vejret. I bakkeskrånin- gen lyser det hvidt af jordbærblom- ster. Så begynder arbejdet langs den in- dre del af strandterrassen. Først går vi længe omkring og undersøger spo- rene efter de gamle hustomter. De er kun her og der så vidt synlige på bak- ken som små ujævnheder. Nogle ste- der får vi øje på et hjørne, andre ste- der er det bare en ophøjet stribe over græsmarken. Her er mange muligheder for skuf- felser. Det kan være hustomter efter eskimoer, indianere eller fra pionerer, der kom til landet, efter det var op- daget af Cabot i 1497. På den anden side er der så meget, som ikke kun syntes at stemme med sagaens beskri- „Halten" ligger for anker uden for Lance aux Meadows, det lave, frodige græsland på nordspidsen af New- foundland. Efter en sejltur langs med St. Lawrence-bugten gennem Strait of Belle Isle, er vi kommet til det sted, hvor jeg for et år siden fandt en del mærkelige, overgroede ruiner. Med motorbåden sejler vi ind i bugten. Der er en slem søgang, og skønt vo- res lille båd ikke stikker så dybt, sid- der vi på grund et godt stykke fra ky- sten. Fjærestranden er langt væk, og vi har et stort slid med at trække far- tøjet ind til elvmundingen. Jeg må tænke på beskrivelsen i sagaen om Leif Eriksson: „Der var meget lavt vand ved fjøre sø. Men de var så iv- rige efter at riå land, at de ikke ville vente til tidevandet kom. De løb ind mod land, hvor en elv munder ud i havet". Nær ved stranden går en ven- lig bro over en lille elv, der snor sig blinkende ned fra det grønne. I nær- heden græsser en flok geder og nogle køer. Fra havet og et stykke ind i lan- det er der en påfaldende formation i terrænet — en forsænkning omkring elven, omgivet af en udpræget strand- terrasse, som går i en slags bue til begge sider af elvmundingen. For- sænkningen i denne sandvold ligger så lavt ude over havet, at tidevandet kan mærkes et godt stykke oppe i elven. Har landet for tusind år siden været lavere end nu — noget som professor V. Tauner mener — skulle der ikke meget til, før havet fyldte denne for- sænkning, og det ville blive en lun skibshavn. Det ville blive det, sagaen kalder „et hop" — et vand med ud- løb, hvor tidevandet gik ud og ind. Dette kan stemme med beretningen om Leif Eriksson. Det hedder: „Men da havet var steget under ski- bet, da tog de båden og sejlede til skibet og flyttede det op i elven og siden i vandet. De har forrådene af skibet, og dér byggede de deres bo- sted. Siden tog de mod det råd at bo der om vinteren". ET GODT LAND Elven hedder Black Duck Brook. Den er ikke stor, men smukt bugter den sig nedad mellem siv og rør — med enkelte muntre strøg. Vi får se- Oversigisbillede fra Lance aux Mea- dows, hvor bopladserne fandies. De ligger ef korf sfykke ovenfor bunden af bugfen. Lance aux Meadowsime kangerdliu- manex igdlukoxarfit navssårinexar- fiaf. igdlukut tauko sigssap xulfngua- nTpuf. Type AMI, 6—8 hk og type AMU 9—11 hk Benedikte Ingsfad naussut akornåne Lance aux Mea- dowsime. Benedikte Ingsfad og vilde jasminer i Lance aux Mea- dows. øerne ligger „Halten" for anker, så selvfølgeligt og fredeligt, som om den var hjemme her. Ikke langt derfra er et vældigt isfjeld gået på grund. Det har for nylig kælvet, og isstykker dri- ver omkring kolossen som en hvid krans. Et fremtrædende træk i landskabet er den lange odde, som skyder frem fra Lance aux Meadows — så at sige lige mod nord. Et kort stykke længere ude ligger en ø, og sundet mellem øen og odden er bred nok til sejlads. Bug- ten med de gamle hustomter ligger noget mere mod vest. Dette kan stem- me overens med den smukke skil- dring i sagaens beretning om Leif Erikssons Vinland. Det hedder: „De sejlede ind mod landet og kom til en ø, som lå nord for landet. Her gik de op og så sig om i godt vejr. De fandt, at der var dug i græsset, og det hænd- te, at de strøg hænderne mod duggen og førte den til munden, og de syntes, at de aldrig før havde smagt noget så godt. De drog til skibet og sejlede ind i det sund, som var mellem øen og den odde, som gik nordpå fra landet. De sejlede vest forbi næsset ....“. Det er for øvrigt af interesse, at den egn, vi er kommet til, hedder Lance aux Meadows, det sidste ord betyder græs- marker. Som tidligere nævnt skulle efter den fortolkning, jeg tror er rig- tig, navnet Vinland betyde „landet Type AMI AMU DAMU Antal cyl. i i O/m 750 Propel diam. 480 550 Antal blade Install. længde 1185 1185 1565 Netto vægt kg 390 400 595 Bemærk den lave vægt og korte in- stallationslængde. Type DAMU er udstyret med BOSCH blokpumpe og regulatør. Spørg efter brochurer på motordepo- tet. OKitsuvoK initunane. type DAMU BOSCH-ip blokpumpeliå- nik regulatoriliånigdlo pisatsigauvOK. Motorfabriken DAN ADGANGSVEJEN — ESBJERG Telegramadresse: DANMOTOR Det sfore hus under udgravning i Lance aux Meadowsime igdlorssuax Lance aux Meadows. Her visfe der agssangneKarfox. påsivarput inerssua- sig af være en hal og fire rum. Karsimassox sisamanigdlo avdlanik i- nexardlune. EINAR STORR Trikotage en gros Nørregade 26 — København K. Alt i trikotage til damer, herrer, børn og baby Import — Eksport Telegramadresse: ESTORR Vi går i land i Lance aux Meadows

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.