Atuagagdliutit - 29.03.1962, Qupperneq 6

Er dette Vinland? — De første udgravninger lover godt
semi diesel
med vendbar propel, glødehoved eller
koldstart, leveres fra lager.
kigdlormut sågtlneKarsinaussunik sar-
pilik, aumårtoK imalunit kissagtagåu-
ngitsoK Kuerssuarmit tuniuneicarsi-
nåuput.
nere at vide, at laksen går op her hen
på efteråret.
Mod nord havet. Mod syd skråner
et land med små høje, på visse steder
overbevokset af små forblæste graner,
der står tæt ved siden af hinanden.
Nogle få bjergknolde stikker op. En
egentlig skov kan man ikke se, men
efter al sandsynlighed er det hændt —
her som så mange andre steder nord-
på — at fiskerne og hvalfangerne i ti-
dernes løb har ryddet kystskoven. I
nærheden af markerne finder vi store
træstubbe, og den ældste i Lance of
Meadows fortæller, at der var megen
skov, dengang hans bedstefar voksede
op. Alt kan tyde på, at forholdene i en
jomfruelig tid kan have været sådan,
som det hedder fra Torvalds Vinlands-
færd: „De fandt landet smukt og skov-
klædt, der var kun kort mellem sko-
ven og havet".
Det lave, bølgede land stemmer også
med Bjarnes skildring, ham som så
Amerika, men ikke gik i land. Om det
første land, han fik øje på, og hvor
efter al sandsynlighed Leif Eriksson
slog sig ned, hedder det: „Landet var
uden fjeld, skovklædt og med små
høje".
For os, der har været på jagt efter
frodighed, er det en oplevelse at se de
jævne græsmarker ud mod havet. Her
er også en mængde blomster af for-
skellig slags, men de fleste har endnu
ikke fået deres sommerlige udfoldel-
se. De smukke iris står visse steder
tæt ved siden af hinanden med saftige
knopper, som meget snart vil åbne sig
i blå ynde. Der vil blive rigeligt med
bær, jordbær, tyttebær, en slags blå-
bær, stikkelsbær, ribs og sqashber-
ries, som jeg senere skal komme nær-
mere ind på.
VIRKELIGHEDSBILLEDET OG
SAGAENS BESKRIVELSER
Hustomterne ligger hen ad den bue-
de strandterrasse. Vi går op og har vid
udsigt mod havet. Først en bunke øer,
og det her kan stemme med det, sa-
gaen fortæller fra Torvalds ophold
ved Leivsbudir i Vinland. Det hedder
der, at der var mange øer. Langt borte
som et eventyrslot i soldisen træder
Belle Isle frem — den ligger ca. 14
sømil ude. Mod nordvest kan vi tyde-
ligt se Labradors kyster, som taber
sig i det fjerne. Og derude ved en af
DAN
med græsmarkerne". Man må selv-
følgelig være varsom med at træffe
slutninger fra en sådan navnelighed,
men vist i sammenhæng med andre
kendsgerninger er det i hvert fald et
træk, vel værd at lægge mærke til.
Det kan være faldet naturligt for
uafhængige slægter ned gennem tider-
ne at give denne frodige egn det sam-
me nærliggende navn.
UDGRAVNINGERNE BEGYNDER
Vi rejser teltet nede i „Hopet" lige
ved elven. Her er en nydelig lille fla-
de under strandterrassen — denne
ligger mod havet som en vold og
værner mod vejret. I bakkeskrånin-
gen lyser det hvidt af jordbærblom-
ster.
Så begynder arbejdet langs den in-
dre del af strandterrassen. Først går
vi længe omkring og undersøger spo-
rene efter de gamle hustomter. De er
kun her og der så vidt synlige på bak-
ken som små ujævnheder. Nogle ste-
der får vi øje på et hjørne, andre ste-
der er det bare en ophøjet stribe over
græsmarken.
Her er mange muligheder for skuf-
felser. Det kan være hustomter efter
eskimoer, indianere eller fra pionerer,
der kom til landet, efter det var op-
daget af Cabot i 1497. På den anden
side er der så meget, som ikke kun
syntes at stemme med sagaens beskri-
„Halten" ligger for anker uden for
Lance aux Meadows, det lave, frodige
græsland på nordspidsen af New-
foundland. Efter en sejltur langs med
St. Lawrence-bugten gennem Strait of
Belle Isle, er vi kommet til det sted,
hvor jeg for et år siden fandt en del
mærkelige, overgroede ruiner. Med
motorbåden sejler vi ind i bugten.
Der er en slem søgang, og skønt vo-
res lille båd ikke stikker så dybt, sid-
der vi på grund et godt stykke fra ky-
sten. Fjærestranden er langt væk, og
vi har et stort slid med at trække far-
tøjet ind til elvmundingen. Jeg må
tænke på beskrivelsen i sagaen om
Leif Eriksson: „Der var meget lavt
vand ved fjøre sø. Men de var så iv-
rige efter at riå land, at de ikke ville
vente til tidevandet kom. De løb ind
mod land, hvor en elv munder ud i
havet". Nær ved stranden går en ven-
lig bro over en lille elv, der snor sig
blinkende ned fra det grønne. I nær-
heden græsser en flok geder og nogle
køer. Fra havet og et stykke ind i lan-
det er der en påfaldende formation i
terrænet — en forsænkning omkring
elven, omgivet af en udpræget strand-
terrasse, som går i en slags bue til
begge sider af elvmundingen. For-
sænkningen i denne sandvold ligger så
lavt ude over havet, at tidevandet kan
mærkes et godt stykke oppe i elven.
Har landet for tusind år siden været
lavere end nu — noget som professor
V. Tauner mener — skulle der ikke
meget til, før havet fyldte denne for-
sænkning, og det ville blive en lun
skibshavn. Det ville blive det, sagaen
kalder „et hop" — et vand med ud-
løb, hvor tidevandet gik ud og ind.
Dette kan stemme med beretningen
om Leif Eriksson. Det hedder:
„Men da havet var steget under ski-
bet, da tog de båden og sejlede til
skibet og flyttede det op i elven og
siden i vandet. De har forrådene af
skibet, og dér byggede de deres bo-
sted. Siden tog de mod det råd at bo
der om vinteren".
ET GODT LAND
Elven hedder Black Duck Brook.
Den er ikke stor, men smukt bugter
den sig nedad mellem siv og rør —
med enkelte muntre strøg. Vi får se-
Oversigisbillede fra Lance aux Mea-
dows, hvor bopladserne fandies. De
ligger ef korf sfykke ovenfor bunden
af bugfen.
Lance aux Meadowsime kangerdliu-
manex igdlukoxarfit navssårinexar-
fiaf. igdlukut tauko sigssap xulfngua-
nTpuf.
Type AMI, 6—8
hk og type AMU
9—11 hk
Benedikte Ingsfad
naussut akornåne
Lance aux Mea-
dowsime.
Benedikte Ingsfad
og vilde jasminer
i Lance aux Mea-
dows.
øerne ligger „Halten" for anker, så
selvfølgeligt og fredeligt, som om den
var hjemme her. Ikke langt derfra er
et vældigt isfjeld gået på grund. Det
har for nylig kælvet, og isstykker dri-
ver omkring kolossen som en hvid
krans.
Et fremtrædende træk i landskabet
er den lange odde, som skyder frem
fra Lance aux Meadows — så at sige
lige mod nord. Et kort stykke længere
ude ligger en ø, og sundet mellem øen
og odden er bred nok til sejlads. Bug-
ten med de gamle hustomter ligger
noget mere mod vest. Dette kan stem-
me overens med den smukke skil-
dring i sagaens beretning om Leif
Erikssons Vinland. Det hedder: „De
sejlede ind mod landet og kom til en
ø, som lå nord for landet. Her gik de
op og så sig om i godt vejr. De fandt,
at der var dug i græsset, og det hænd-
te, at de strøg hænderne mod duggen
og førte den til munden, og de syntes,
at de aldrig før havde smagt noget så
godt. De drog til skibet og sejlede ind
i det sund, som var mellem øen og
den odde, som gik nordpå fra landet.
De sejlede vest forbi næsset ....“. Det
er for øvrigt af interesse, at den egn,
vi er kommet til, hedder Lance aux
Meadows, det sidste ord betyder græs-
marker. Som tidligere nævnt skulle
efter den fortolkning, jeg tror er rig-
tig, navnet Vinland betyde „landet
Type
AMI
AMU
DAMU
Antal
cyl.
i
i
O/m
750
Propel
diam.
480
550
Antal
blade
Install.
længde
1185
1185
1565
Netto
vægt
kg
390
400
595
Bemærk den lave vægt og korte in-
stallationslængde.
Type DAMU er udstyret med BOSCH
blokpumpe og regulatør.
Spørg efter brochurer på motordepo-
tet.
OKitsuvoK initunane.
type DAMU BOSCH-ip blokpumpeliå-
nik regulatoriliånigdlo pisatsigauvOK.
Motorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN — ESBJERG
Telegramadresse: DANMOTOR
Det sfore hus under udgravning i Lance aux Meadowsime igdlorssuax
Lance aux Meadows. Her visfe der agssangneKarfox. påsivarput inerssua-
sig af være en hal og fire rum. Karsimassox sisamanigdlo avdlanik i-
nexardlune.
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport
Telegramadresse: ESTORR
Vi går i land i Lance
aux Meadows