Atuagagdliutit - 07.06.1962, Síða 14

parantes bemærket er en slambert,
som har miljøskadet sin søn, er der
intet i vejen for, at dommen kan lyde
på tvangsforvisning til et godt fiske-
sted med en motorbåd, købt for di-
striktsrådskassens regning, eller den
kan lyde på, at den unge mand døm-
mes til at modtage en riffel af di-
striktsrådet, så han kan gå på fangst.
Udsendte kan ikke dømmes af di-
striktsdomstolen. De hører under Kø-
benhavns byret.
BEGYNDELSEN TIL DET NYE
Begyndelsen til nytiden har allerede
manifesteret sig i et kæmnerkontor i
Angmagssalik. Inspektøren er stadig
kæmner, men en kæmnerassistent,
P. Holst Andersen, har den daglige
ledelse af kontoret, som efterhånden
skal overtage et normalt vestgrøn-
landsk kæmnerkontors funktioner. På
dette kontor kan man få oplyst, at der
er ca. 125 udsendte i distriktet, at der
efter anlægsprogrammet skal bygges
25 nye boliger i 1963 og 1964, men kun
9 i år, og at man nu modtager ansøg-
ninger om boligstøttelån ligesom i
Vestgrønland. Det er ganske vist ikke
bekendtgjort, men kamikposten arbej-
der godt, og det strømmer ind med
ansøgninger. En dag vil også erhvervs-
støtten begynde at fungere. I øjeblik-
ket indkøbes motorbåde af distrikts-
rådet. Man har bl. a. indkøbt 11 22
fods både for 12.000 kr. pr. stk., og en
halv snes indkøbes i år. Af distrikts-
rådets regnskab kan man se, at man
kæmper med nogle af de samme pro-
blemer som i Vestgrønland, uforholds-
mæssigt mange restancer på afdrag
på huslån og børnebidrag. Sidste år
måtte kassen udbetale over 25.000 kr.
i underholdshjælp til børn født uden-
for ægteskab, mens der kun indkom
4.349 kr. fra de underholdspligtige, og
en liste over boligrestancer viser, lige-
som i Vestgrønland, at det er særlig
galt enkelte steder.. Skjoldungen • g
TiniteKilaK figurerer med henholdsvis
14 og 17 restanter, og det er mange på
så små steder. Særlig Skjoldungen er
Angmagssaliks smertensbarn. Indtæg-
terne hos befolkningen er for lave.
Der må udbetales fattighjælp og un-
derstøttelse til mange, og den almin-
delige opfattelse i hovedstaden, Ang-
magssalik, er, at Skjoldungen må ned-
lægges. Den deles dog ikke af alle,
men kendsgerningerne er uomgænge-
lige, og man må forudse, at når den
„Ganske vist er hun dansker, men
hun har efterhånden lært at tale
grønlandsk helt pænt“.
KUN EEN HAR REALEKSAMEN
Skoledistriktslederen i Angmagssa-
lik, John Jensen, drømmer ikke om
nogen sinde at få en realskole, som
man har i Godthåb, men han har en
realistisk plan for en tiltrængt udbyg-
ning af det østgrønlandske skolevæ-
sen. Som det er i dag er det under al
kritik, hvorfor vi skal afholde os der-
fra.
Der findes i hele distriktet 386 sko-
lesøgende børn, hvoraf 96 er i Ang-
magssalik, 60 i Kungmiut og 50 i Kap
Dan. I alt findes der 13 skolesteder i
distriktet. Fem steder har kun læsere
uden skoleuddannelse og seks af un-
derviserne har kun kateketskoleud-
dannelse, hvilket er en meget ringe
uddannelse. Som nødforanstaltning
har man i vinter etableret et to års
kateketkursus, der af Ministeriet for
Grønland udtrykkeligt kaldes et læ-
serkursus, fordi man vil understrege,
at det er en nødforanstaltning og et
eengangsfænomen. I Angmagssalik
har man en syvklasset skole med dan-
ske lærere, og i år udvides skolen med
en skolebarak. Til næste år bygges
endnu en barak, og i 1967 skal kost-
INGEN SPROGSTRID
Det er altafgørende for ophjælpnin-
gen af det østgrønlandske samfund at
få flere danske lærere, og det er i
overensstemmelse med distriktsrådets
vedtagelse sidste år, at dr nskunder-
visningen skal fremmes. Rådet vedtog
at man lige så godt kunne opgive un-
dervisningen på grønlandsk og gå
over til undervisning på dansk i den
grønlandske skole. I Vestgrønland og
vel især i Godthåb blev efterretnin-
gen om denne vedtagelse modtaget
med nogen skepsis. Man havde mis-
tanke om, at den var fremkaldt af de
„udemokratiske" såkaldt fødte med-
lemmer af distriktsrådet, altså med
undtagelse af præsten danskere, men
en undersøgelse af sagen viser, at ved-
tagelsen er ren grønlandsk og frem-
kaldt af grønlandske medlemmer. —
Forklaringen er for så vidt ligetil. I
Østgrønland undervises der på vest-
grønlandsk, som for mange østgrøn-
lændere er lige så uforståeligt som
nynorsk er for de fleste danskere, og
så har man ræsonneret som så: Selv
om børnene undervises på vestgrøn-
landsk, og deres lærebøger er vest-
grønlandske, taler de østgrønlandsk
hjemme, og da vi alle er klar over, at
dansk er betingelsen for en højere ud-
dannelse, hvorfor skal vi så ikke
springe det mellemliggende led, vest-
grønlandsk, over og tage fat på det
sprog, børnene virkelig får brug for?
Følelsesmæssigt er vi ikke bundet til
vestgrønlandsk, så det sprog kan vi
lige så godt opgive straks, og vort
eget sprog eksisterer ikke i skolen.
I konsekvens af distriktsrådets ved-
tagelse vil der i Angmagssalik skole
fra næste skoleårs begyndelse kun
blive undervist på dansk — foreløbig
i de første skoleår. Skolen har fået
politisk rygdækning, og nu følger den
i Østgrønland den vej, som hele den
grønlandske skole allerhelst vil gå.
Hvad indstillingen til dansk angår
er Østgrønland længere fremme end
Vestgrønland — og det er ikke uvæ-
sentligt.
Østgrønland er på mange punkter lige så godt med som
Vestgrønland. Især er man godt i gang med den tekniske
udbygning. Billedet her er taget i Angmagssalik med ud-
sigt over havnen, hvor man nu skal til at lave nye kajan-
læg. Den nuværende losning foregår fra pramme, som
ofte, på grund af lavvande går på grund, så losningsar-
bejdet må standse i nogle timer.
Tuno ardlaligpagssuartigut Kitåtutdle sujuarsimatigaoK,
pingårtumik teknikimut tungassutigut Tunume maling-
nauvdluarput. åssiliaK una Angmagssalingme éssilissau-
vok, umiarssualivingme sigssiugaliortiterneKalfsavdlune.
måna usingiainerme prammit atorneKartarpuf, prammit-
dle tinmgafitdlugo Ikardlitalerångata usingiainex nalu-
naexutap akunerine ardlalingne unigtikatdlartariaicartar-
dlune.
’srni
%
Åléhé dét at skulle holde mandtal
over folk og føre folkeregister vil bli-
ve svært. Folk er ikke vant til at
melde sig til nogen steder, hvilket de
ganske vist heller ikke er i Vestgrøn-
land, men her ved alle dog så nogen-
lunde, hvad de hedder, og hvornår de
er født. I Østgrønland er det ikke ual-
mindeligt, at man tager sig et nyt for-
og efternavn, hvis man bliver ked af
det gamle, og man bliver meget for-
nærmet, hvis nogen skulle glemme,
at man har taget et andet navn. Man-
ge af de ældre beboere ved end ikke,
hvor gamle de er. Analfabetisme fin-
des også mange steder, og her er vi
så ved det område, hvor Østgrønland
er mest tilbagestående i forhold til
Vestgrønland. Det er stadigvæk ikke
for godt i Vest, men det ses dog tyde-
ligt, at de vestgrønlændere, der bo-
sætter sig i Østgrønland, uddannel-
sesmæssigt rager langt op over den
lokale befolkning. Det er vel også der-
for, de anses for danskere og ikke for
grønlændere. Det hændte fornylig, at
børnene i skolen, hvor de har en vest-
grønlandsk lærerinde, sagde om hen-
de:
skolen være færdig til indvielse. Til
den tid vil der i følge prognosen for
børnetallet være 652 skolesøgende
børn, deraf 227 i Angmagssalik by
alene. Man regner med, at 20 procent
af befolkningen i 1967 er i den under-
visningspligtige alder. Det er planen
at kostskolen skal have 48 elever, og
at der skal oprettes en boglig linie i
ottende klasse, så børnene fra Øst-
grønland sparer efterskolen i Godthåb
når de søger ind i realafdelingen.
Kostskolen vil blive et væsentligt
led i uddannelsen af børnene fra
Østgrønland, men 1967 kan heller ikke
siges at være for tidligt. Det ses alene
deraf, at til dato har kun een øst-
grønlænder — en pige — bestået real-
eksamen i Godthåb.
Også for enkelte udsteder er der
planer om en forbedring. Det er tan-
ken, at der skal et dansk lærerægte-
par eller danske lærere til Kungmiut
til efteråret, og her skal der i sommer
opføres en ny skole. I Kap Dan, hvor
man i øjeblikket kun har en grøn-
landsk uddannet lærer og to læsere,
har man også mulighed for at få en
dansk lærer.
Skibet er kommet - fyldt til rælingen med alle mulige
rare ting. Der er også blade om bord - ugeblade, man
længes efter, enten man bor i Grønland eller på Fyn.
Og når „Hjemmet”, „ALT for Damerne" og „Anders
And & Co.” igen er fremme, har De og børnene mange
hyggelige timer i vente. Bestil derfor disse tre store
ugeblade hos posten - så
næste skib kommer.
Hjemmet vil hele familien få
glæde af - det indeholder et
væld af fængslende artikler,
spændende romaner og novel-
ler, dejlige illustrationer og bil-
ledsider, morsomme tegnese-
rier og meget andet i en festlig
og afvekslende mangfoldighed.
ALT for Damerne er det nyttige
ugeblad, som for enhver kvinde
betyder inspiration, oplysning
og værdifuld underholdning.
får de bladene, så snart
Der er ideer til boligindretning,
anvisninger på smukt håndar-
bejde, madopskrifter, skønr
hedspleje, gode råd, modesi-
der, snitmønstre - foruden ro-
maner, noveller og artikler.
Anders And & Co. er verdens
sjoveste ugeblad - et festfyr-
værkeri af Walt Disney’s mor-
somme tegneserier, der er
elsket af alle børn - og som
også voksne morer sig over.
sidste forløjede romantik i Østgrøn-
land afløses af realismen, vil en be-
folkningskoncentration, lig den i
Vestgrønland, blive nødvendig.
MAN TAGER BARE ET NYT NAVN
Overgangen til det moderne vest-
grønlandske samfunds form vil på
mange måder blive vanskelig. Ikke
fordi folk vil modsætte sig den — i
begyndelsen bliver den jo heller ikke
mærkbar — men fordi den vil støde
på en del praktiske vanskeligheder.
Erik Ketelsen
Ny Kongensgade 15
København K.
pisiarissarpai
Kingmit amé
ukatdlit amé
igdlaut
ukaliatsiait amé
mititdlo amé
amiutise uvavnut nagsiutarniar-
sigik, piårnerpåmik akigssait pisa-
vase.
eller bliver ens for alle. Den ratione-
ring, man har i øjeblikket, har i øv.'i |t
heller ikke kunnet hindre, at der
blandt østgrønlænderne opstod kro-
nisk alkoholisme. Man har eksempler
på, at folk indsnusede benzindampe
for at få sig en rus, og at børn gjorde
ligeså, fordi de så voksne gøre det.
Det er også sket, at folk har købt hår-
vand til indvortes brug eller har druk-
ket shellak, og fornylig blev spritkom-
passene stjålet på to institutionsbåde
i Angmagssalik havn. Kompassene
blev senere fundet — men spritten var
borte. De nævnte tilfælde er natur-
ligvis ikke almindeligt forekommende,
men de viser, at den østgrønlandske
spiritusordning, af nogle kaldet be-
Tekst og foto. E. E.
skyttende, af andre diskriminerende,
ikke i alle tilfælde har haft den tilsig-
tede virkning.
I Angmagssalik har man en effek-
tivt arbejdende afholdsforening, og
den skulle være en garant for en æn-
dring af den nuværende spiritusord-
ning, der, selv om den kun er fem år
gammel, må anses for forældet. Me-
get tyder på, at en nyordning søges
indført på næste distriktsrådsmøde,
og så må Østgrønland vel forudse en
ligeså hidsig og langvarig og efterhån-
den dræbende triviel spiritusdebat
som den, Vestgrønland har oplevet.
På det punkt er der sikkert ikke
forskel på Øst og Vest.
DØMT TIL AT FÅ EN MOTORBÅD
FORÆRET
Østgrønland har som nævnt kun een
diktator eller rettere een Jørgen Bor-
chersen. Hans officielle stillingsbeteg-
nelse er inspektør, ligesom Stalins —
uden sammenligning i øvrigt — var
generalsekretær. Jørgen Borchersen
er dommer, politimester, født formand
for distriktsrådet, kæmner og han-
delschef. Den dømmende og udøvende
myndighed ligger i hans hånd. Når
han sammen med andre distrikts-
rådsmedlemmer skal afsige en dom,
er han frit stillet. Han skal træffe en
afgørelse, som han finder passende
for den pågældende. Hvis en ung
mand har øvet vold mod sin far, der i
14