Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN uklu» 103-at sisamångorncK 28. februar 1963 Nr. 5 ■shh ■ Spejderne i Godthåb fyldte i denne måned 20 år og avde i den anledning arrangeret et fakkeltog gennem yen med trommer og signalhorn i spidsen. Se omtalen af jubilæet inde i bladet. Nungme spejderit Kåumåme uvane nagdliutorsiorput ukiut 20-ngordlugit. tåssa nanerualissardlutik igdloKar- fikut ingerdlaortut Kardlortartut tumerparpårtutdlo su- juleralugit. takuk nagdliutorsiornerup agdlautigineKar- nera normorume uvane. angajornat isumåt aperKutaussaKaoK — aulisarnerup kajumigineKardluå- ngineranut pissutaussut ilåt fmaKalo pingårnerssåt takulertorneK ajornå- ngilaK, Alibak Josefsen nangigpoK, tåssalo aulisarneK sulerulungnartar- toK imaKalo ilåtigut atugardliornar- tartoK nuname sulivfingnut aulaja- ngersimassumigdlo sivistissusilingmik sulivfiusinaussunut nalerKiutdlugo a- kigssarsiakineroKingmat. inusugtut tamarmik nalungilåt mana aulisar- nerme ikiortauvdlune sulineK nuname sulivfingne åssigingitsune iliniartuv- dlune sulinermut erKigsisimårnarne- russumutdlo nalerKiutdlugo mikiné- rarssuarmik akigssarsiagssartaKar- toK. mérKat amerdlaKaut sule atuar- tuvdlutigdle ilisimarértaråt aperssor- terérunik sungorumårdlutik sordlo pisiniartitsissungordlutik, agdlagfing- miungordlutik, lastbilinik ingerdla- titsissungordlutik avdlatutdlunit. so- runame mérKat kisimik ilåtigut su- mik akigssarsiorfeKarnigssartik aula- jangerneK ajorpåt angajorKåme Ka- noK isumaKarnerat åma angisumik aula j angisstissarpoK. aulisarneK kajumigineKarnerulisagpat — isumaKarpit nuname sulivfit a- kigssarsinarpatdlårtut? ajungitsumik nalungeKatigingnissu- teicardlunga oKåsaguma, soruname o- Karsinåungilanga nuname sulivfit i- luanåmarpatdlårtut, kisi&ne aulisar- tut sulinermik pivfigssavdlo atugka- mik angnertusSusianut nalermutdlu- git iluanårutigissartagait mikivatdlår- put. uvanga isumaga maligdlugo ta- mdnarpiauvoK issigineKartariaKartut ilåt uvdlune måkunane asimioKar- fingmiut igdloKarfingnut angnerussu- nut nugtertiniagaunerånut tungassu- mik. asimioKarfingne tamåkunane i- noKarpoK ukiup ingerdlanerane nu- name sulivfingmik isumavdlutigssa- Kånginertik pissutigalugo avdlatut a- jornjartumik aulisartuartariaKartut. o- Kardluarslnauvunga manamut auli- sartuvta inutigssarsiumingnutdlo tu- niutdluarsimanerpåt ilait asimiorcar- fingmiuput. asimioicarfingmiut Ki- magtinagit OKautigissariaKarpara årr dlencutigiligara unaussou akit dssi- gingisitaunerånik misiligineK sivi- sunerussumik atatineKåsagpat Kasu- nganerulersineKångigpatdlunit asi- mioKarfingmiorpagssuit avdlatut a- jomartumik niuvertoKarfingnut nug- tertariaicalisassut ånilångatigissariga. — Alibak Josefsen, akit åssigingi- sitaunerånut aulajangéKataunikungi- latit? — aulajanginiarneKalermat atautsi- méKataunikuvunga, nalungilarale tai- mane KNAPP-ip kongreseKarnerane 1959-ime aperKut sarKiimiuneKarKår- mat najutugut amerdlanerit isuma- Karsimagaluartugut akit åssigigslkat- dlartariaKartut, tåssa pingårnerpåmik isumagalugo asimioKarfingmiut suka- nerussumik angatdlatigigsiartordlu- tigdlo piniutigigsiartornigssåt. tåssa- me atortumikut taima amigauteKar- tigititdlugit mingnerungitsumigdlo su- livfigssualiortiternerme angusimassat sule taima ikigtigissuinarnut iluaKu- tausinaugatdlartitdlugit asimioKar- fingmiut iluaKusernagit ajoKusina- gagssaråvut igdloKarfingnut nugter- Kuvdlugit kajumigsåsaguvtigik. tama- tumale ajornerussumik sule kingune- rissagsså tåssauvoK inuit aulisarner- mut sungiussisimassut aulavdluar- tutdlo igdloKarfingnilerdlutik ajor- nartornertik pissutigalugo aulisarung- (Kup. 3-me nangisaoK) Når fiskerierhvervet svigtes, kan det få katastrofale følger Forældrene og skolen må samarbejde for at vække interessen for fiskerierhvervet blandt unge grønlændere Igennem flere år har der været rø- ster fremme fra fiskernes side om, at ^gangen af arbejdsføre unge men- nesker til fiskeriet er i konstant ilbagegang. I betragtning af den store dolknings til vækst i Grønland kunne Jnan måske vente, at antallet af aktive 'skere var stigende, men det er altså ikke tilfældet. Af en udtalelse af da- værende formand for KNAPP, nu for- retningsfører Alibak Josefsen, til et ansk dagblad i fjor fremgår det klart, en rapport, udarbejdet af KGH sås et> at antallet af aktive fiskere i rønland var reduceret fra ca. 2500 1 1959 til ca. 2400 i 1960. run tre søgte fiskeriet , ~~ Halvt frivilligt har jeg i det for- Øbne år udarbejdet et skema, som jeg nar kaldt fiskeriskema, og det resul- at> jeg fik ved udgangen af 1962, var et chok for mig, fortæller Alibak Jo- aeIsen. I en by som Sukkertoppen, v°r der er helårs-fiskeri, kunne man måske vente, at fiskeriet var det mest søgte erhverv, men det er desværre angt fra tilfældet. Som bekræftelse pa dette kan jeg oplyse, at der i fjor 26 raske drenge ud af skolen, og jn kun tre af dem har søgt fiskerier- hvervet. Kender du grunden til den ringe higang til fiskeriet? v. Her er selvfølgelig flere grunde. 1 ved, at der i den senere tid er duk- et en mængde nye beskæftigelses- muligheder op i vort land, nye ting hl både teknisk og mekanisk art, og s°m derfor er spændende og interes- sante for mange unge mennesker. — Hnge grønlændere er med eet klar hver, at man godt kan eksistere og ®ndda leve højt, selv om man ikke er isker eller fanger. Dygtiggørelsen af den opvoksende ungdom er selv- Ølgelig et gode, som ingen magt på Jorden vil forhindre. Ikke alene på baggrund af fiskernes krav om større tilgang af unge mennesker, men også På baggrund af vore naturlige krav om højere levestandard, må vi altid huske på, at betingelsen til opnåelse af disse goder er, at fiskerierhvervet tilstrækkeligt med arbejdskraft. Herfor mener jeg, at tiden nu er inde til at finde på udveje til at lokke så mange unge mennesker som muligt til fiskeriet. PO&ÆLDRENE MÅ VÆRE KLAR °VER SITUATIONENS ALVOR ' Har du et forslag til forbedring hf forholdene? , En af grundene og sikkert den vigtigste til ungdommens svigtende mteresse for fiskeriet er klar nok, hemlig den ringe fortjeneste for den ebkelte fisker i forhold til fiskernes strenge kår, altså målt efter landar- ejderens faste indtægter for en fast hrbejdsdag. Alle unge grønlænder- renge ved, at en fastarbejdende lær- ling på et eller andet arbejdssted på land har et sikkert levebrød i forhold til fiskernes til tider hårde og usikre kår. Som følge heraf er der mange drenge og unge mænd, der allerede fra barnsben bestemmer sig til at bli- ve ekspedienter, kontormedhjælpere, lastbilchauffører el. lign. Men børnene alene bestemmer selvfølgelig ikke, hvad de skal leve af, når de bliver større. Forældre- nes indflydelse på dette område er i mange tilfælde afgørende for bør- nenes stillingtagen til erhvervs- spørgsmålet. — Du mener altså, at landarbejde- re tjener for mange penge? — Jeg kan ikke med min gode ret sige, at vore arbejdere ligefrem svømmer i penge, jeg mener bare, at mange beskæftigelsespladser på lan- det giver for let adgang til at tjene penge i forhold til den tid og indsats, der kræves af en fisker for at sikre en tilsvarende fortjeneste. Efter min per- sonlige mening er det netop den side af sagen, vi må have øje for i forbin- delse med talen om visse udsteders nedlæggelse. Fiskerne på disse steder er aktive fiskere, og det er de nødt til bl. a. som følge af mangel på andre beskæftigelsesmuligheder. Jeg tør nok sige, at vore mest stabile og erfarne fiskere den dag i dag findes på ud- stederne. Når vi nu taler om udstederne, må (Fortsættes side 3). aulisarneK sumiginarneKarpat imåinåungitsumik kinguneKåsaoK angajoritat atuarfitdlo sulcKatigigtariaKarput kalatdlit inusug- tut aulisarnermut kajumigsislniardlugit ukiut ingerdlanerane aulisartut tu- nganit målaorutigineKartdinarpoK nangminerssordlune imåtigut inutig- ssarsiorneruip inusrugtunit kajumigi- nérukiartuinamera. rmnavta inue a- merdliartordluaKingmata pingårtu- migdlo mérKat perortartut amerdla- sorujugssungmata aulisartungortartut amer dieru jugssudngikaluardlutik iki- liartusdngitsut isumaKarnprsinauga- luarpoK, kisidne taimdisimangilaK. tamdna erssencigsumik takussutig- ssaKartiparput aulisartut piniartutdlo kdtuvfidne KNAPP-ime formandiusi- massup manalo forretningsføreriu- ssup Alibak Josefsenip aussaK dan- skit avisinit aperssorneKardlune o- Kausisigut. handelip nautsorssuinera- tigut takunenarsimavoK ukion 1959- ime aulisartut handelimut tunissag- ssiorsimassut 2500 erKdinisimagaluar- tut ukiup atautsip Kångerneratigut 2400 erKdiniginalersimassut. pingasut kisimik aulisartungorsimåput —nangminerssuinangajagdlunga fi- skeriskemamik taivdlugo ukiup i- ngerdlanerane nalunaerssusiorsima- vunga, ukiuvdlo 1962-ip nåneratigut påsissåka ånilårutigalugit OKartaria- icanpunga, Alibak Josefsen OKarpoK. nunaKarfingme Manitsumisut itume ukiordlo tamåt aulisarnikut tunissag- ssiorfiusinaussume isumaKarnarsi- naugaluarpoK aulisarneK inusugtunit kajumigineKarneruvdlune ornigarne- KarnerusimåsassoK. kisiåne tåssa a- joraluartumik taimaerKajångilaK. sordlo ukioK kingugdlerpåK kisiat å- ssersutigalugo takusimavara nukag- piarKat perKigsut 26-t atuarfingmit i- nerdlutik Kimagungmata pingasut ki- simik aulisartungorsimassut, tåssa sivnere tamarmik nuname sulivfing- nut åssigingitsunut ikusimangmata. — tamåna sumik pissuteKarsoraiuk? — pissutaussut soruname ardlaKar- put ilaKarputdlo indsugtuarKat kisi- mitdlutik tungavigsiorsinåungisåinik. nalungilarput måna nunavtine sor- pagssuit sujornatigut ilisimassaKar- figinagitdlo uvavtinut tungatineKé- ngisåinaraluartut pilersimangmata kalåtdlinut sulivfigssarsiniarneK a- jornångineralårssuångortitdlugo. ta- matuma kinguneranik inusugtorpag- ssuit påsisimalerpåt aulisartungfka- luardlune piniartungikaluardlunilo i- nuneK ajornångitsoK. inusugtut suti- gut tamatigut ilikåussaKariartornerat soruname pissusigssamisortuvoK ki- mitdlunit issorineKarsinåungitsoK. kisiåne tåssa aulisartut tungånit pinarnago nunavtinile pigssaKar- niarneK tamåt issigalugo erKaima- juartariaKarpoK imåne inutigssar- siorneK inugtagssaKartuartariaKar- mat åmalo Kanordlunit iliuseKar- tariaKaleravta indsugtut inusugtu- ngortartutdlo amerdlanerit auli- sarnermut kajumigissaKarneruler- siniardlugit. — tamåna pisagpat Kano:c sujuner- sutigssaKarpit? Radiokoret i Godthåb Grønlands Radio har fået ef radiokor under ledelse af organist Knud Petersen. Radiokoret havde præsenta- tionskoncert onsdag den 20. februar i Godthåb for- samlingshus, som blev lavet om fil studie i dagens an- ledning. radiop erinarssoKatigive Nungme Kalåfdlit-nunåfa radioa erinarssoKatigéKalerpoK suju- lerssortigalugo organist Knud Petersen, radiop erinar- ssoKatigive tusarnårtitserKårput pingasungornerme fe- bruarip 20-ane Nup katerssortarfiane, inerssuartå tu- sarnårtifsissarfigfut årKigssuneKardlune. Her er radiokoret, bageste række fra venstre, tåssa radiop erinarssoKatigive, tunordiit såmerdlernit: Svend Pe- tersen, Peter Lundblad, Simon Alaufesen, Gabriel Jessen, Peter Petersen, Otto Mørch, Karl Lorentzen, Elias Lund- blad og dirigenten Knud Petersen. — Forreste række fra venstre, sårdlit såmerdlernit: Linda Lundblad, Ingrid Chemnitz, Margrethe Berthelsen, Stine Olsen, Maren Lundblad, Julie Mikiassen, Marie Zethsen, Marie Lorentzen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.