Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
uklu» 103-at
sisamångorncK 28. februar 1963
Nr. 5
■shh
■
Spejderne i Godthåb fyldte i denne måned 20 år og
avde i den anledning arrangeret et fakkeltog gennem
yen med trommer og signalhorn i spidsen. Se omtalen
af jubilæet inde i bladet.
Nungme spejderit Kåumåme uvane nagdliutorsiorput
ukiut 20-ngordlugit. tåssa nanerualissardlutik igdloKar-
fikut ingerdlaortut Kardlortartut tumerparpårtutdlo su-
juleralugit. takuk nagdliutorsiornerup agdlautigineKar-
nera normorume uvane.
angajornat isumåt
aperKutaussaKaoK
— aulisarnerup kajumigineKardluå-
ngineranut pissutaussut ilåt fmaKalo
pingårnerssåt takulertorneK ajornå-
ngilaK, Alibak Josefsen nangigpoK,
tåssalo aulisarneK sulerulungnartar-
toK imaKalo ilåtigut atugardliornar-
tartoK nuname sulivfingnut aulaja-
ngersimassumigdlo sivistissusilingmik
sulivfiusinaussunut nalerKiutdlugo a-
kigssarsiakineroKingmat. inusugtut
tamarmik nalungilåt mana aulisar-
nerme ikiortauvdlune sulineK nuname
sulivfingne åssigingitsune iliniartuv-
dlune sulinermut erKigsisimårnarne-
russumutdlo nalerKiutdlugo mikiné-
rarssuarmik akigssarsiagssartaKar-
toK. mérKat amerdlaKaut sule atuar-
tuvdlutigdle ilisimarértaråt aperssor-
terérunik sungorumårdlutik sordlo
pisiniartitsissungordlutik, agdlagfing-
miungordlutik, lastbilinik ingerdla-
titsissungordlutik avdlatutdlunit. so-
runame mérKat kisimik ilåtigut su-
mik akigssarsiorfeKarnigssartik aula-
jangerneK ajorpåt angajorKåme Ka-
noK isumaKarnerat åma angisumik
aula j angisstissarpoK.
aulisarneK
kajumigineKarnerulisagpat
— isumaKarpit nuname sulivfit a-
kigssarsinarpatdlårtut?
ajungitsumik nalungeKatigingnissu-
teicardlunga oKåsaguma, soruname o-
Karsinåungilanga nuname sulivfit i-
luanåmarpatdlårtut, kisi&ne aulisar-
tut sulinermik pivfigssavdlo atugka-
mik angnertusSusianut nalermutdlu-
git iluanårutigissartagait mikivatdlår-
put. uvanga isumaga maligdlugo ta-
mdnarpiauvoK issigineKartariaKartut
ilåt uvdlune måkunane asimioKar-
fingmiut igdloKarfingnut angnerussu-
nut nugtertiniagaunerånut tungassu-
mik. asimioKarfingne tamåkunane i-
noKarpoK ukiup ingerdlanerane nu-
name sulivfingmik isumavdlutigssa-
Kånginertik pissutigalugo avdlatut a-
jornjartumik aulisartuartariaKartut. o-
Kardluarslnauvunga manamut auli-
sartuvta inutigssarsiumingnutdlo tu-
niutdluarsimanerpåt ilait asimiorcar-
fingmiuput. asimioicarfingmiut Ki-
magtinagit OKautigissariaKarpara årr
dlencutigiligara unaussou akit dssi-
gingisitaunerånik misiligineK sivi-
sunerussumik atatineKåsagpat Kasu-
nganerulersineKångigpatdlunit asi-
mioKarfingmiorpagssuit avdlatut a-
jomartumik niuvertoKarfingnut nug-
tertariaicalisassut ånilångatigissariga.
— Alibak Josefsen, akit åssigingi-
sitaunerånut aulajangéKataunikungi-
latit?
— aulajanginiarneKalermat atautsi-
méKataunikuvunga, nalungilarale tai-
mane KNAPP-ip kongreseKarnerane
1959-ime aperKut sarKiimiuneKarKår-
mat najutugut amerdlanerit isuma-
Karsimagaluartugut akit åssigigslkat-
dlartariaKartut, tåssa pingårnerpåmik
isumagalugo asimioKarfingmiut suka-
nerussumik angatdlatigigsiartordlu-
tigdlo piniutigigsiartornigssåt. tåssa-
me atortumikut taima amigauteKar-
tigititdlugit mingnerungitsumigdlo su-
livfigssualiortiternerme angusimassat
sule taima ikigtigissuinarnut iluaKu-
tausinaugatdlartitdlugit asimioKar-
fingmiut iluaKusernagit ajoKusina-
gagssaråvut igdloKarfingnut nugter-
Kuvdlugit kajumigsåsaguvtigik. tama-
tumale ajornerussumik sule kingune-
rissagsså tåssauvoK inuit aulisarner-
mut sungiussisimassut aulavdluar-
tutdlo igdloKarfingnilerdlutik ajor-
nartornertik pissutigalugo aulisarung-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Når fiskerierhvervet svigtes,
kan det få katastrofale følger
Forældrene og skolen må samarbejde for at vække interessen for
fiskerierhvervet blandt unge grønlændere
Igennem flere år har der været rø-
ster fremme fra fiskernes side om, at
^gangen af arbejdsføre unge men-
nesker til fiskeriet er i konstant
ilbagegang. I betragtning af den store
dolknings til vækst i Grønland kunne
Jnan måske vente, at antallet af aktive
'skere var stigende, men det er altså
ikke tilfældet. Af en udtalelse af da-
værende formand for KNAPP, nu for-
retningsfører Alibak Josefsen, til et
ansk dagblad i fjor fremgår det klart,
en rapport, udarbejdet af KGH sås
et> at antallet af aktive fiskere i
rønland var reduceret fra ca. 2500
1 1959 til ca. 2400 i 1960.
run tre søgte fiskeriet
, ~~ Halvt frivilligt har jeg i det for-
Øbne år udarbejdet et skema, som jeg
nar kaldt fiskeriskema, og det resul-
at> jeg fik ved udgangen af 1962, var
et chok for mig, fortæller Alibak Jo-
aeIsen. I en by som Sukkertoppen,
v°r der er helårs-fiskeri, kunne man
måske vente, at fiskeriet var det mest
søgte erhverv, men det er desværre
angt fra tilfældet. Som bekræftelse
pa dette kan jeg oplyse, at der i fjor
26 raske drenge ud af skolen, og
jn kun tre af dem har søgt fiskerier-
hvervet.
Kender du grunden til den ringe
higang til fiskeriet?
v. Her er selvfølgelig flere grunde.
1 ved, at der i den senere tid er duk-
et en mængde nye beskæftigelses-
muligheder op i vort land, nye ting
hl både teknisk og mekanisk art, og
s°m derfor er spændende og interes-
sante for mange unge mennesker. —
Hnge grønlændere er med eet klar
hver, at man godt kan eksistere og
®ndda leve højt, selv om man ikke er
isker eller fanger. Dygtiggørelsen
af den opvoksende ungdom er selv-
Ølgelig et gode, som ingen magt på
Jorden vil forhindre. Ikke alene på
baggrund af fiskernes krav om større
tilgang af unge mennesker, men også
På baggrund af vore naturlige krav
om højere levestandard, må vi altid
huske på, at betingelsen til opnåelse
af disse goder er, at fiskerierhvervet
tilstrækkeligt med arbejdskraft.
Herfor mener jeg, at tiden nu er inde
til at finde på udveje til at lokke så
mange unge mennesker som muligt til
fiskeriet.
PO&ÆLDRENE MÅ VÆRE KLAR
°VER SITUATIONENS ALVOR
' Har du et forslag til forbedring
hf forholdene?
, En af grundene og sikkert den
vigtigste til ungdommens svigtende
mteresse for fiskeriet er klar nok,
hemlig den ringe fortjeneste for den
ebkelte fisker i forhold til fiskernes
strenge kår, altså målt efter landar-
ejderens faste indtægter for en fast
hrbejdsdag. Alle unge grønlænder-
renge ved, at en fastarbejdende lær-
ling på et eller andet arbejdssted på
land har et sikkert levebrød i forhold
til fiskernes til tider hårde og usikre
kår. Som følge heraf er der mange
drenge og unge mænd, der allerede
fra barnsben bestemmer sig til at bli-
ve ekspedienter, kontormedhjælpere,
lastbilchauffører el. lign.
Men børnene alene bestemmer
selvfølgelig ikke, hvad de skal leve
af, når de bliver større. Forældre-
nes indflydelse på dette område er
i mange tilfælde afgørende for bør-
nenes stillingtagen til erhvervs-
spørgsmålet.
— Du mener altså, at landarbejde-
re tjener for mange penge?
— Jeg kan ikke med min gode ret
sige, at vore arbejdere ligefrem
svømmer i penge, jeg mener bare, at
mange beskæftigelsespladser på lan-
det giver for let adgang til at tjene
penge i forhold til den tid og indsats,
der kræves af en fisker for at sikre en
tilsvarende fortjeneste. Efter min per-
sonlige mening er det netop den side
af sagen, vi må have øje for i forbin-
delse med talen om visse udsteders
nedlæggelse. Fiskerne på disse steder
er aktive fiskere, og det er de nødt til
bl. a. som følge af mangel på andre
beskæftigelsesmuligheder. Jeg tør nok
sige, at vore mest stabile og erfarne
fiskere den dag i dag findes på ud-
stederne.
Når vi nu taler om udstederne, må
(Fortsættes side 3).
aulisarneK sumiginarneKarpat
imåinåungitsumik kinguneKåsaoK
angajoritat atuarfitdlo sulcKatigigtariaKarput kalatdlit inusug-
tut aulisarnermut kajumigsislniardlugit
ukiut ingerdlanerane aulisartut tu-
nganit målaorutigineKartdinarpoK
nangminerssordlune imåtigut inutig-
ssarsiorneruip inusrugtunit kajumigi-
nérukiartuinamera. rmnavta inue a-
merdliartordluaKingmata pingårtu-
migdlo mérKat perortartut amerdla-
sorujugssungmata aulisartungortartut
amer dieru jugssudngikaluardlutik iki-
liartusdngitsut isumaKarnprsinauga-
luarpoK, kisidne taimdisimangilaK.
tamdna erssencigsumik takussutig-
ssaKartiparput aulisartut piniartutdlo
kdtuvfidne KNAPP-ime formandiusi-
massup manalo forretningsføreriu-
ssup Alibak Josefsenip aussaK dan-
skit avisinit aperssorneKardlune o-
Kausisigut. handelip nautsorssuinera-
tigut takunenarsimavoK ukion 1959-
ime aulisartut handelimut tunissag-
ssiorsimassut 2500 erKdinisimagaluar-
tut ukiup atautsip Kångerneratigut
2400 erKdiniginalersimassut.
pingasut kisimik
aulisartungorsimåput
—nangminerssuinangajagdlunga fi-
skeriskemamik taivdlugo ukiup i-
ngerdlanerane nalunaerssusiorsima-
vunga, ukiuvdlo 1962-ip nåneratigut
påsissåka ånilårutigalugit OKartaria-
icanpunga, Alibak Josefsen OKarpoK.
nunaKarfingme Manitsumisut itume
ukiordlo tamåt aulisarnikut tunissag-
ssiorfiusinaussume isumaKarnarsi-
naugaluarpoK aulisarneK inusugtunit
kajumigineKarneruvdlune ornigarne-
KarnerusimåsassoK. kisiåne tåssa a-
joraluartumik taimaerKajångilaK.
sordlo ukioK kingugdlerpåK kisiat å-
ssersutigalugo takusimavara nukag-
piarKat perKigsut 26-t atuarfingmit i-
nerdlutik Kimagungmata pingasut ki-
simik aulisartungorsimassut, tåssa
sivnere tamarmik nuname sulivfing-
nut åssigingitsunut ikusimangmata.
— tamåna sumik pissuteKarsoraiuk?
— pissutaussut soruname ardlaKar-
put ilaKarputdlo indsugtuarKat kisi-
mitdlutik tungavigsiorsinåungisåinik.
nalungilarput måna nunavtine sor-
pagssuit sujornatigut ilisimassaKar-
figinagitdlo uvavtinut tungatineKé-
ngisåinaraluartut pilersimangmata
kalåtdlinut sulivfigssarsiniarneK a-
jornångineralårssuångortitdlugo. ta-
matuma kinguneranik inusugtorpag-
ssuit påsisimalerpåt aulisartungfka-
luardlune piniartungikaluardlunilo i-
nuneK ajornångitsoK. inusugtut suti-
gut tamatigut ilikåussaKariartornerat
soruname pissusigssamisortuvoK ki-
mitdlunit issorineKarsinåungitsoK.
kisiåne tåssa aulisartut tungånit
pinarnago nunavtinile pigssaKar-
niarneK tamåt issigalugo erKaima-
juartariaKarpoK imåne inutigssar-
siorneK inugtagssaKartuartariaKar-
mat åmalo Kanordlunit iliuseKar-
tariaKaleravta indsugtut inusugtu-
ngortartutdlo amerdlanerit auli-
sarnermut kajumigissaKarneruler-
siniardlugit.
— tamåna pisagpat Kano:c sujuner-
sutigssaKarpit?
Radiokoret i Godthåb
Grønlands Radio har fået ef radiokor under ledelse af
organist Knud Petersen. Radiokoret havde præsenta-
tionskoncert onsdag den 20. februar i Godthåb for-
samlingshus, som blev lavet om fil studie i dagens an-
ledning.
radiop erinarssoKatigive Nungme
Kalåfdlit-nunåfa radioa erinarssoKatigéKalerpoK suju-
lerssortigalugo organist Knud Petersen, radiop erinar-
ssoKatigive tusarnårtitserKårput pingasungornerme fe-
bruarip 20-ane Nup katerssortarfiane, inerssuartå tu-
sarnårtifsissarfigfut årKigssuneKardlune.
Her er radiokoret, bageste række fra venstre, tåssa radiop erinarssoKatigive, tunordiit såmerdlernit: Svend Pe-
tersen, Peter Lundblad, Simon Alaufesen, Gabriel Jessen, Peter Petersen, Otto Mørch, Karl Lorentzen, Elias Lund-
blad og dirigenten Knud Petersen. — Forreste række fra venstre, sårdlit såmerdlernit: Linda Lundblad, Ingrid
Chemnitz, Margrethe Berthelsen, Stine Olsen, Maren Lundblad, Julie Mikiassen, Marie Zethsen, Marie Lorentzen.