Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 6
De lykkelige øer eksport af bananer, appelsiner, citro- ner, tomater, kartofler, løg og meget andet til mindre begunstigede dele af kloden, og som har gjort øgruppen til det spanske riges gode indtægtskilde. Ydermere ligger de canariske øer bekvemt på de lange skibsruter til det fjerne østen, til Sydafrika, Australien og Sydamerika, så da der blev bygget moderne havne ved Santa Cruz på Teneriffa og ved Las Palmas på Gran Canaria, og man begge steder anlagde store oliedepoter, blev det snart ko- tume, at skibene på de nævnte ruter gik ind her og fyldte deres tanke med brændselsolier og andre fornødenhe- der. I øjeblikket siges Las Palmas at være en af de med flest skibsanløb begunstigede havne ved Atlanterha- vet. RYGTET LØB HURTIGT Som følge heraf bredte rygtet sig om øernes ideelle klima også hurtigt i nytiden vel først og fremmest blandt englænderne og internationale globe- trottere. De første hoteller begyndte at skyde op — og i begyndelsen mest af ret høj standard, da kun velhaven- de folk havde tid og råd til at feriere så fjernt fra hjemlandet. Endnu til omkring 1950—55 gjaldt dette faktisk, vand og proviant til dem. Men fra øernes egen eksport af tidligere nævn- te frugter og grøntsager indgår frem- deles de sundeste og solideste penge. Nat og dag kommer store lastbiler frem fra plantagerne både på Gran Canaria og Teneriffa, og ugentlig ind- løber der skibe fra Skandinavien og endnu oftere fra England og Tyskland efter bananer, appelsiner og tomater m m. Avlen af disse frugter holder landdistrikternes og landsbyernes be- folkninger beskæftigede. Men her som andre steder i verden trækkes flere og flere mennesker til de større byer. Navnlig i Las Palmas, som nu nærmer sig de 200.000 indbyg- gere af hele Gran Canarias knapt en halv million mennesker, skyder nye bygninger i vejret med rivende hast. Først og fremmest større og mindre hoteller, forretningskvarterer og ban- ker, men også boliger af en stedse bedre standard. Fremskridtet er gan- ske åbenbart fra år til år, og der er ingen tvivl om, at det vil fortsætte, og at øerne i endnu højere grad vil blive nordeuropæernes vinterparadis. Tidligere kom der tillige om som- meren en del franskmænd ovre fra de franske besiddelser i Afrika, når varmen der blev for uudholdelig, men nu er denne trafik aftagende. Som- Et vinterbrev fra Andr. Lund Drosvad, der tilbringer denne tid af året i den evige sommers verden. En del minder om Grønland før Verden er lille. Fru Kirsten Ras- mussen og Lund-Drosvad mødtes i Las Palmas etter sidst at have set hinanden på s/s „Umanak" i Grønland. tru Kirsten Rasmussen Lund-Dros- vadilo nåpitut Las Palmasime, ki- ngugdlermik takusimavdlutik u- miarssuarmut Umanamut ilauga- mik Kalåtdlit-nunåne. krigen - dog kan man komme ud for, at det er billigere at købe vin end vand. De lykkelige øer har man kaldt den øgruppe, som ligger på 28. n. br., 14—18 v. 1. ud for Vestafrika, og som på kortet under ét bliver kaldt De canariske Øer. Hvornår man første gang fik kendskab til dem fra det, man har kaldt den civiliserede verden, vides ikke bestemt, men det formodes, at allerede fønikier- ne langt tilbage i tiden har besejlet dem, men holdt deres viden om dem skjult. I øvrigt vil gamle myter vide, at øerne var en del af den sagnomspundne ver- densdel Atlantis, som ifølge fjerne frasagn engang sank sporløst i havet. Spanierne var de første, som det i deres storhedstid som søfarende na- tion lykkedes at få fodfæste på øerne ved at nedkæmpe og tildels næsten udrydde den oprindelige befolkning guancherne, en høj, lyshudet stamme, hvis stenaldervåben ikke slog til mod de indtrængende angriberes jernsværd og bedre krigsudrustning. Der fortælles, at da øernes konge faldt i en sidste afgørende kamp, be- perKlngnardlunilo puatdlarnartoic gik hans søn og de store høvdinge selvmord ved at kaste sig ud fra de høje fjelde. Hans datter, der blev ta- get til fange, giftede sig siden med sin faders banemand, guvernøren over cerne, i hvis endnu eksisterende pa- lads hun levede resten af sit liv. MINDER FRA FORTIDEN Spanierne byggede allerede i 1492 det gamle fort, hvis velbevarede re- ster endnu ligger nær ved havnen i Las Palmas, der er hovedbyen på ho- vedøen Gran Canarie. Og i øvrigt fin- des der flere andre bygningslevn fra samme tid. De tidligere guvernørers palæ er nu indrettet som et museum for Christof- fer Columbus, idet han boede her, både før han i 1492 rejste ud og fandt Amerika og de tre senere gange i 1493, 1498 og 1502, hvor han på ny sej- lede til den nye verden. Endnu findes også i byen den lille kirke, hvori han som god katolik bad forud for sine rejser. Det er lykkedes spanierne lige til disse dage at bevare herredømmet over hele øgruppen, selv om andre søfaren- de nationer nu og da foretog angreb. Det var i øvrigt ud for byen Santa Cruz på Teneriffa, at den navnkundi- ge engelske admiral Lord Nelson, som i 1807 røvede hele den danske flåde på Københavns Red, fik bortskudt sin ene arm. Også i nyere tid har de canariske øer spillet en rolle, idet det var her, general Franco, Spaniens hersker, i trediverne samlede de tropper, hvor- med han siden sejlede til selve Spa- KeKerfame ingner- mik anitsissartu- lingme Lanzarore- me nuna agssag- dlagternekartoK Kissungmik ag- ssagdlagterumik pifsåungivigsu- mik KafigagfoK uniartiliuldlugo. På den vulkan- fyldte ø Lanzarore piøjes jorden med dromedarer foran en primitiv træ- plov. . put fødderne ned! Ahh, hvor det lindrer på hård hud og ligtorne .. Tæerne kribler af velvære, og man får lyst til at danse. isigkat OKitsut nuinirtut RADOX-ip tarajue isigkanut ntugagssiat atortarpait! imeK kissartOK - RADOX nakalatalaruk - isigkatitdlo imcrmut misutdlugit! ahh, ilumut amermut mangcrsumut miinincr- nutdlo iluatdlangarame ... inusiat ilua- nien og efter 3 års borgerkrig tilrev sig og sine ligesindede den magt, han endnu besidder. SPANIENS GODE INDTÆGTSKILDE Men nok om det. Den frodige jord og det fine klima ændrede ikke karak- ter, og den evige sommer tillod dyrk- ning af planter og frugter både fra den nordlige og den' tropiske del af verden endda for nogles vedkommen- de med høst flere gange om året. Det- te er det, der har muliggjort den store åssilinermut atortut sutdlunit filmit niorKutaunerussut, tai- matutdlo åssilissutit atortug- ssaitdlo sordlo måko: Agfa, Kodak, Zeiss avdlatdlo. åssilissanut' Kalipautilingnut Kali- pauteKångitsunutdlo erssersaive- Karpugut nutåliaussumik, ersser- sartiniagkat erninaic suliarineKar- tarput. — piumassoKarångat ag- dlagtitagssat nalunaerssdtanik nag- sitsissarpugut. ALT I FOTO Førende mærker i film, apparater og tilbehør: Agfa, Kodak, Zeiss m. fl. Moderne atelier for fotoarbejde — farve såvel som sort/hvid. — Omg. ekspedition. — Brochurer sendes efter ønske. Laurits Møller Amaliegade 48, København K. S Kolonial - Cigarer - Tobak nerissagssat - sikat - tupat da det fremdeles kun var muligt at nå frem med skib, men så kom flyveturi- sternes epoke, der har udviklet sig med rivende hast. Nu er det muligt at nå øerne her fra Nordeuropa på 8—12 timer, og rejsebureauer har ved at ud- nytte relativ billig leje af charterfly- vemaskiner og fordelagtige aftaler med hoteller og pensionater bragt ud- gifterne for en 14 dages eller 3 ugers rejse ned på et plan, hvor også jævne mennesker kan være med. Følgen er, at tusinder af sol- og varmehungrende skandinaver, eng- lænderne, tyskere og andre euro- pæere nu flyves til og fra Gran Ca- naria og Teneriffa hver uge og får lejlighed til at opleve en vinter ri- gere på sol og varme end selv høj- sommeren i deres hjemland. NORDEUROPÆERNES VINTERPARADIS Turisttrafikken er blevet en stor og stedse stigende indtægtskilde for disse øer, og betydelige summer erholdes også gennem havneafgifterne fra alle de anløbende skibe og salg af olie, mertemperaturen er ellers også me- get behagelig her, idet forfriskende briser slår afsvalende ind fra havet. FREMTIDSPLANER Der planlægges nu også at bygge store turisthoteller på flere af de mindre øer, hvor det regner meget lidt, og store strækninger derfor lig- ger øde og ørkenagtige hen uden mu- lighed for anlæggelse af frugtplanta- ger. Netop et tørt og varmt klima vil jo i særdeleshed passe nordeuropæere, der flygter fra deres eget hjemlands sludfyldte vintermåneder. Et endnu uløst problem vil det dog blive at skaffe tilstrækkeligt med vand til sådanne hoteller. Selv nu på Teneriffa og Gran Canaria kan der til tider i længere tørkeperioder være så ugunstige betingelser, at det kan kni- be hårdt med at forsyne befolkningen og turisterne med drikkevand til mad- lavning og til vask og rengøring. VIN BILLIGERE END VAND I en af de mindre byer på Gran Canaria, der ligger midt i et suk- kerrørdistrikt og hedder Arucas, RADOX gir friske, glade fødder. RADOX rusungnermit tortalartuinauput Kiting- nigssardlo kajungernarsissardlunc. RADOX cvkiluittunik nuånar- .tunigdlo'isigaKalcrsitsissarpoK. FOD-BADESALT MOTOREN angatdlatinut tamanut atorsInaoK til alle maritime formål nakuaK isumangnaitsoK liliatungitsoK IkussukuminartOK sivlsGmlk piussartok KRAFTIG DRIFTSSIKKER ØKONOMISK LET AT MONTERE LANG LEVETID pineKarslnauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 ama 3 cylindereicardlune. elektrisk omstyringllik — 2 takts Seml-Dlesel, lngnåtdlaglssamik autdlartartoK ulug- tartunigdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugitdlo akilersorneitarslnaussut. Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty- ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Seml-Dlesel med vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler). Populære priser og betalingsvilkår. GRENAA MOTORFABRIK TELEFON GRENAA (063) 2 06 66 r* *4f; ,,j Med humøret højt i anledning af Las Palmasime sigssékut avkusi- julen synger og spiller nogle nerssuarme nukagpiarkat jutdlip drenge på promenaden i Las nalåne kimasåvigdlufik erinar- Palmas. ssordlutigdlo nipilerssortut. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.