Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 18

Blandt stamme-
frænder i Canada
Magdalene og Asger Petersen, der har tilbragt to år i Cap Dorset,
fortæller her om livet blandt eskimoerne
Ægteparret Magdalene og Asger
Petersen fra Cap Dorset, eller Kinait,
som stedet hedder på eskimoisk, er i
øjeblikket på besøg i Sukkertoppen,
hvorfra fru Petersen stammer. Asger
Petersen er dansker og leder af det
lokale co-operative foretagende, der
ejes af eskimoerne. Han er 27 år og
har tilbragt 13 år af sit liv i Canada,
de sidste 10 år i den nordlige del af
landet.
— Vi har boet to år i Cap Dorset,
fortæller Asger Petersen. Der bor ca.
250 mennesker på stedet, men der er
350 beboere i hele distriktet. Der er
gode indtjeningsmuligheder i Cap
Dorset. Det er det eneste sted i Nord-
Eskimoer, der er kommet til handels-
stationen for at sælge deres smukke
husflidsarbejder.
canada, hvor mulighederne for indtje-
ning er bedre end i Grønland. Stedet
ligger på en egn med meget vildt, men
de største indkomster får man dog ved
fremstilling af fedtstensfigurer og
stentryk.
— Det må være en forholdsvis ny
levevej?
— Det begyndte for nogle år tilba-
ge. Mr. Houston, som i en årrække
har været kæmner i Cap Dorset, lagde
på en rejse i Japan mærke til, hvordan
japanerne laver tegninger og sten-
ridsninger. Efter tilbagekomsten til
Cap Dorset fortalte mr. Houston nogle
eskimoer om japanernes metode at
lave stentryk på. Allerede i 1958 hav-
eskimut niuvertarfeKarfingmut tikiutut
sanåtik kussanartuf funiniardlugit.
de eskimoerne eget trykkeri for den-
ne specielle kunstart, og i dag er den-
ne form for husflid en meget indbrin-
gende beskæftigelse blandt stedets be-
boere.
350 KR. FOR ET FÆRDIGT ARBEJDE
— Hvilke motiver anvendes mest i
disse stentryk?
— Motiverne er hentet blandt
sagnskikkelser, dyr og ikke mindst
komisk betonede mytologiske figu-
rer. Det er ikke sjældent, at de
dygtigste kunstnere sælger op til
tre tegninger om ugen til trykke-
riet, og hver gang kommer de til-
bage 40—50 dollars rigere, d.v.s.
280—350 kr. for hvert færdigt ar-
bejde. Hver anerkendt tegning
trykkes i 50 eksemplarer, og når
ledelsen af trykkeriet anser be-
holdningen for tilstrækkelig, sen-
des hele lageret til Canadas og
USAs store kunstudstillinger, hvor
man udbyder tegningerne til salg
for 20—100 dollars stykket.
— Hvordan startede den co-opera-
tive organisation?
— Den begyndte som produktions-
organisation, men så voksede frem-
stillingen af stentryk, som i dag er
vort største aktiv. Senere oprettedes
egen butik med bageri. Der blev også
startet fiskeindustri til lokalt forbrug
og nogen turistindustri. Butikken hav-
de sidste år en total omsætning på
1,2 mili. kr.
TRÆSKURE MED ENKELT BART RUM
— Hvordan er boligforholdene i Cap
Dorsetdistriktet?
— De er meget dårlige. De fleste
mennesker bor i telte og snehytter
hele året rundt. Nu er eskimoerne
imidlertid begyndt at anskaffe sig
træhuse, støttet af regeringen. I dag
findes der 32 huse, som ejes af es-
kimoerne. Men husene er meget dår-
lige efter grønlandske forhold. Det er
faktisk ikke andet end træskure. De
er på 24 kvadratmeter med et enkelt
bart rum. Den slags huse koster ca.
5.000 kr., og eskimoerne afdrager dem
med 100 kr. om måneden. Den sidste
type huse, der bygges i år, er dog for-
synet med olieovn og et lille badekar.
— Hvad med skoleforholdene?
— De er meget ringere i sammen-
ligning med Grønland. En ny skole
blev for nylig indviet i Cap Dorset.
Den har tre klasseværelser og en læ-
rer til hver klasse. Der er skolegang
Det er koldt i Cap Dorset, og man må
være klædt på efter klimaet. Her viser
Hans og Naja dragten fra deres hjem-
by.
fra 6—16 års alderen, men der er in-
gen muligheder for højere uddannelse.
Undervisningen foregår kun på eng-
elsk, og der er skolegang i fem af
ugens syv dage.
LYTTER MEGET TIL
GRØNLANDS RADIO
— Forstår eskimoerne udsendelserne
i Grønlands Radio?
— Vi hører Grønlands Radio glim-
rende derovre, siger fru Petersen. Es-
kimoerne lytter meget til Grønlands
Radio, men de forstår ikke alt. Ny-
hedsudsendelserne og foredrag forstår
de ikke. Men gamle sagn fra Øst-
grønland kan de godt forstå, og de er
meget glade for at lytte til ønskekon-
certen og blandet underholdning med
let musik.
Til at begynde med kunne jeg
ikke forstå dem ret meget i Cap
Dorset, men i løbet af et halvt år
kunne jeg føre en utvungen sam-
tale med dem. I dag snakker jeg
fuldstændig eskimoisk.
Kinaine Issigtukasiungmat OKOrsar-
dluarsimassariaKarpoK. måne Hansip
Najavdlo takutipait tasamanimiut ati-
ssaif.
— Fører De en meget isoleret til-
værelse?
— Det kan man måske sige, men det
er en behagelig by med en venlig be-
folkning. Adspredelser er der ikke ret
mange af. Der vises film i forsamlings-
huset en gang om ugen. Men det kni-
ber med filmsforsyningen. Somme ti-
der vises den samme film fire gange
i træk. En gang om vinteren har vi
flyforbindelse sydfra, hvor vi får post
og pakker. Men der kommer jævnlig
ottere fra Frobisher Bay eller EKaluit,
og stedet kan besejles fra midten af
juli til midten af oktober.
— Hvordan er landet derovre?
— Det er absolut et arktisk land,
der er betydelig koldere end Grøn-
land. Distancerne er endnu større end
i Grønland. Fladt land og bjergland
veksler på samme måde som det es-
kimoiske sprog, levevis og erhvervs-
forhold varierer fra distrikt til di-
strikt i det vældige Nordcanada, hvor
der bor ca. 12.000 eskimoer.
Julut.
Kulånltune takutipagut sågunik nivingai- Vi viser ovenfor eksempler på forskellige
nigssamut maligtarissagssausinaussut d- gardinophængninger —
ssigingitsut.
peKutit Kalé
peKutinik kivfiagkanik pisigåine misig-
ssordluarKårtariaKarpoK Kagdliutåt nu-
ngutdlajaitsunersoK. tugdliutitdlugo mi-
sigssorneKåsaoK ipajaitsunersoK, kisalo
iluaKutåusaortaoK Kaliat møl-inut sulia-
rineKarsimagpat.
savat mereue peKutinut Kaligitisavdlu-
git nalei'Kunerpåuput, kisiånile erKaima-
juk sukangassumik ikårtitersimåsangma-
ta. Kaligssat ilait savat merKuinit åno-
rågssiagssanik akuneKarsimassunit ikår-
titigåuput. taima akulerigsineKartarnerat
pitsauvdluinartumik kinguneKartarpoK
savat merKue KagdliutineKarångata, sa-
vat mernue Kagdliutitdlugit ikårtiterni-
kut ipajaitsussarput.
hørimit ånorågssiagssamitdlo ikårtitig-
kat KaleKutinut atavigsungitsunut Kag-
dliutigisavdlugit nalencutdluartuput, tåu-
kule pitsauvdluinartussariaKarput, tai-
måingikuningme eKisalugtungusåput, pi-
ngårtumik Kasungassumik Kagdlersorne-
Karsimagpata. peKutit atavigsungitsunik
kivfiuteKartikåine silatusårnerusaoK pér-
dlugit errorneKarsinaussunik KaleKar-
pata.
peKutit åssigingisitårpatdlårtunik Kali-
pautilingnik Kagdlersugkat KinertariaKå-
ngitdlat. åssigiginarmik Kalipautilik pit-
saussoK kussanarnerpaussarpoK, imalunit
KinerneKarsinauvoK éssigiginangajangnik
agdlåralik. agdlaKångingajagtume assigi-
ginarmigdlunit Kalipautigdlit inip ataut-
simut kétuneranut nalerKunerpaussarput.
pingårtuvordle peKutit éssigingitsut ing-
mingnut nalei'Kutunik KaleKartineKar-
nigssait.
peKutit Kalé simertineKarpata simerne-
ra piårnerpåmik pérneKartariaKarpoK.
imermik kissalårtumik ånoråminermigdlo
ipitsumik imalunit påpiaramik atdlaru-
tigssiamik simernerit nutåt pérneKarsi-
naugajugput. imeK kissalårtOK salmiak-
spiritusimik akussaK peKutit Kalinut ipi-
kujulersimassunut tagiartutigalugo nu-
tarterutauvdluartarpoK. entaimajugdle
ånoråminernik panertunik ipitsunigdlo
kingulerdlugit tagiartusagagkit.
Møbelstof
Når man køber polstrede møbler, skal
man sikre sig, at møbelbetrækket, der er
anvendt, er slidstærkt. Dernæst må det
ikke være for modtageligt for snavs og
endelig er det en fordel, hvis stoffet er
mølbehandlet.
Uld er bedst egnet til møbelbetræk, vel
at mærke i de fastvævede kvaliteter. En
del møbelstoffer er vævet af uld og bom-
uld sammen. Det er en udmærket kom-
bination, når ulden danner overfladen.
En ulden overflade er ikke særlig mod-
tagelig for snavs.
Møbelstof af hør og bomuld egner sig
bedst til løse hynder, det skal dog helst
være en svær kvalitet, da det let vil få
et krøllet udseende, hvis polstringen ikke
er fast. Hvis man har løse hynder, der er
aftagelige, vil det være en stor fordel, at
stoffet kan tages af og vaskes.
Man skal ikke vælge for stærkt møn-
strede eller alt for urolige stoffer til mø-
belbetræk. Et stykke ensfarvet betræk
i en god kvalitet er som regel det kønne-
ste, eller et betræk med et lille ensartet
roligt mønster. Jo mere enkelt og roligt
møbelstoffet er, des bedre bliver helheds-
indtrykket af stuen. Men vigtigt er det,
at møbel og betræk passer sammen.
Hvis man er uheldig at få pletter på
møbelbetrækket, skal de helst fjernes
straks efter, at skaden er sket. Lunkent
vand på en ren klud eller på et stykke
crepepapir fra køkkenrullen kan klare de
fleste friske pletter. Lunkent vand tilsat
salmiakspiritus frisker meget op på et
nusset møbelbetræk. Husk at tørre efter
med rene, tørre klude.
20
21