Atuagagdliutit - 28.02.1963, Qupperneq 17

Canadame naggu-
veKatit akornane
Magdalene ama Asger Petersen ukiut mardluk Kmainisimassut
OKalugpalårtut Canadap avangnåne eskimunik
åiparit Magdalene ama Asger Pe-
tersen Canadap avangnane Cap Dor-
setimingånérsut imalunit Kinaine ma-
na Manitsume tikerårput. Magdalene
Petersen manitsormiuvoK. uvia dan-
skiuvoK tasamane ingerdlatseKatigig-
fik eskimut pigissåt sujulerssugaralu-
go. Asger Petersen 27-nik ukiouarpoK,
ukiut 13 Canadamisimavdlune, ukiut
kingugdlit Kulit Canadap avangnar-
Pasigsuane.
— ukiut kingugdlit mardluk Kinai-
nipugut, Asger Petersen oxalugpalår-
Pok. nunaKarfik 250 migssiliordlugit
inoKarpoK, erKåmiuile ilångutdlugit
350-iuvdlutik. Kinaine akigssarsiorfi-
gigdluarpoK, nunaKarfik tåuna Cana-
dap avangnånitunit kisime Kalåtdlit-
nunåningarnit aningaussarsiorfiging-
neruvdlune. nunaKarfik piniagagssa-
kardluartumipoK akigssarsiutauvdlu-
arnerussutdle tåssa uvkusigssamik
KiperuissarneK åma uvkusigssamut ki-
gartugkanik naKitsissuserdlune åssi-
lialiortarneK.
— inutigssarsiut tamåna nutåkå-
nersugunarpoK?
— sujornatsiåinaK tamåna autdlar-
tisimavoK. ukiune Kavsine Kinaine
kæmneriusimassoK Houston Japanime
angalaornermine takungnigsimavoK
japanimiut åssilialiortausiånik ujar-
Kamutdlo kigartuissausiånik, Kinai-
nutdlo uterame eskimut oicalugtusi-
mavai japanimiut ujarKamut kigar-
tugånik naKitsissuserdlutik åssilia-
liortausiånik. 1958-imile eskimut na-
KiteriveKalerput uvkusigssamut ki-
gartugkanik naKitsissuserdlune åssi-
lialiumik, taimatutdlo erKumitsulior-
tauseK månåkut nunaKarfiup inuinut
ukigssarsiutauvdluarpoK.
suliaK atauseic
350 kr-sissutigalugo
— sut taimatut åssilialiarineKartar-
pat?
— åssilialiarineKarnerussartut
tåssa OKalugpalåtoncat inugtai tai-
matutdlo nerssutit tingmissatdlo å-
ssigingitsut. ilånikut kigartuissar-
tut pikoringnerit sapåtip akunera-
nut åssilialiagssanik pingasunik
tunissaKartarput tamatigut 350 kr.
anguvdlugit akigssarsissardlutik,
inigkamingnut atautsimut nautsor-
ssutdlugo. pikorigsut åssilialiait
50-ingordlugit naKineKartarput, u-
ningassutdlo amerdlåssusiat naKi-
terivingme sujulerssuissut nåmagi-
lerångåssuk, atautsikut nagsiune-
Kartarput Canadame USA-milo er-
Kumitsulianik sarKumersitsiving-
nut, åssilialiat tuniniarneKartar-
dlutik atauseK 20—100 dollarsinik
akilersineKartardlune, tåssa 700 kr.
anguvdlugit.
— ingerdlatseKatigigfik KanoK i-
livdlune autdlarnerneKarpa?
— niorKutigssioKatigigfigtut aut-
dlarnerneKarpoK, taimanernitdlo åssi-
lialiorneK månåkut akigssarsiutigiv-
dluarnerussarput agdliartuinarsimav-
dlune. kingorna nangmineK pisiniar-
figtårpugut igfiorfigtalingmik. åmå-
taordle nunaKarfingmiunuinaK tunga-
ssumik aulisagkanik niorKuteKarfing-
mik ipilersitsissoKarpoK takornariar-
titsinerdlo ingerdlåneKélugdlunisaoK.
sujorna pisiniarfingme tunineKarsi-
måput niorKutigssat 1,2 mili. kr-nik
akigdlit,
igdlunguit atausinarmik
inigdlit
— Kinait erKåne igdloKarnermut
tungassut KanoK. OKautigineKarsinåu-
pat?
— pitsaungenaut. tasamanimiut a-
merdlanerit ukioK kaujatdlagdlugo
tuperne igdluvigkanilo apumik sanå-
ne najugaKartarput. månale eskimut
Kissungnik igdlutårtulerput, nålagker-
suissunit tapersersorneKardlutik. må-
nåkut igdlut eskimunit pigineKartut
32-uput. igdlutdle Kalåtdlit-nunåne
igdlunut nalerKiutdlugit pitsåunge-
Kaut, Kuinut Kissussunut aulassinåi-
nardlutik, ine pisatanångivigsOK mi-
kissunguaK atausinauvdlune. igdlut
taimåitut 5000 kr. migssiliordlugit a-
keuarput eskimunigdlo akilersorne-
aartardlutik Kåumåmut 100 kr-nik.
igdlutdle nutåt ukioK måna sanane-
aartugssat uliatortunik kissarssute-
Kartugssåuput uvfartarférånguauar-
dlutigdlo.
— atuarfigtigut isumagineKarneK
KanoK ipa?
— Kalåtdlit-nunånut nalenriutdlu-
go1 nåkanganeruvoK. Kinaine atuar-
figtåK Kanigtukut atorKårtineKarpoK.
tåuna pingasunik atuarfiussunik ini-
taKarpoK pingasunigdlo iliniartitsi-
ssoKardlune. mérKat arfinilingnit 16-
inik ukioKalernermingnut atuartar-
put, angnerussumigdle iliniarnigssa-
mut såriarfigssaKaratik. tulugtuinaK
atuartitsineic ingerdlåneKarpoK atuar-
toKartarpordlo atausingornermit tat-
dlimångornermut.
nunavta radioa
nalaorneKartaKaoK
— Kalåtdlit-nunåta radioatigut aut-
dlakåtitat eskimunit påsineKartarpat?
— Kalåtdlit-nunåta radioa tasamå-
ngånit tusåvdluartaKårput, fru Pe-
tersen oKarpoK. Kalåtdlit-nunåta ra-
dioa eskimunit nålaorneKartaKaoK,
autdlakåtitatdle tamåkerdlugit påsi-
ssångilait. radioavise OKalugiautitdlo
påsineK ajorpait. måkule oKalualåtor-
Kat tunumiutut påsisinauvdluarpait
kigsautigissanigdlo autdlakåtitsineK
nipilerssutinigdlo alikusersuineK tu-
sarnårumassaKalugo.
autdlarKåumut kinaimiut påser-
piartångikaluarpåka, ukiuvdle
KerKa KångiutinartoK oKaloKati-
givdluarsinångorpåka. måna tasa-
manimiutordluinaK oxalugpunga.
— avingarusimapeK misingnartaKå?
— taimåikaluarpoK, nunaKarfigput-
dle najorumiriardluinartuvoK inuilo i-
nugsiarneKalutik. alikutagssaKarpat-
dlångilaK. sapåtip akdneranut mar-
dloriardlune filmertoKartaraluarpqK
katerssortarfingme, filminigdle pig^.
ssarsiniarneK ajornakusorrnat ilåne
sapåtit akunere sisamat tugdlerigsi-
nardlugit filme atauseK nangexåtår-
neKartarpoK. ukiunerane atausiardlu-
ta tingmissartukut kujalivtinit atå-
ssuteKartarpugut agdlagarsissardluta
portugarsissardlutalo. akugtungitsu-
nigdle EKalungnit Frobisher Bayimit
Asger åma Magdalene Petersen mé-
raitdlo Hans Najalo. mérait eskimutut
danskisutdlo OKalugput,
otterinik tikitoifartarpoK, najugarput-
dlo umiartorfiusinaussarpoK julip
KerKanit oktoberip Kerxanut.
— tasavna nuna KanoK ipa?
— isseKaoK, Kalåtdlit-nunånit i-
ssingnerungåtsiaKalune, sulilo nuna-
Karfit Kalåtdlit-nunåningarnit ing-
mingnut ungasingneruput. nuna pu-
Asger og Magdalene Petersen med
børnene Hans og Naja. Bornene snak-
ker eskimoisk og dansk.
kitsoK KåKartårdlo taorseråuput, å-
måtaordle eskimut OKausé inunerat
inutigssarsiorneranutdlo tungassut å-
ssigingnatik nunaKarfingne åssigi-
ngitsune. tåssa taimåipoK Canadap a-
vangnårssua eskimut 12.000 migssåi-
nltut najugåt.
Julut
naterssuit
naterssuaK inime pinersautauginångi-
laK, tåunale peKutinik åssigingitsunik
inime katerssuissuvoK, kisalo OKorsau-
tauvoK nipaitdlisautauvdlunilo. nater-
ssuarsinigssaK aningaussaiautauvdluar-
tarpoK, taimåitumik pisigssamåleruvit er-
Karsardluarit. taimåitumigdlo pitsaussu-
mik Kinersigit, puiungitdluinarugdle
ukiorpagssuarne Kalipautai agdlailo nå-
kutagssarigagkit. nungutdlaj aitsusaor-
taoK ipermutdlo Kanigpatdlårnane. erxai-
majuk naterssuarne tårtunik Kalipauti-
lingne ipeK Kaumassunik Kalipautilingnit
ersserKingnerussarmat. naterssuaK ag-
dlarKortoK pisiarigugko sianigiuk agdlai
Kalipautailo såkortuvatdlårtinavérsasa-
gagkit.
naterssuit savat merKuinit sanåt pit-
saussut mångertut inéssutigiuminartuput.
naterssuaKarpoK éssigingitsunik mar-
dlungnik, sujugdliutdlugit taineKartug-
ssat tåssåuput mumitarissat, tåuko Kåve
atailo åssigingmik atorneKarsinéuput.
tugdliutitdlugit taineKarsinåuput mamig-
dlit. mumilingne taineKarsinåuput Ax-
minster Wiltonilo kisalo agssangnik ikår-
titemeKarsimassut.
tamarmigdle atautsimik åssigissuteKar-
put, tåssa ikårtiterneKarnerat mångerne-
ruleriartordlune pitsauneruleriartortara-
mik. taimåineratdlo tamanut tungavoK,
tåssa agssangmik sanåjugaluarpata ima-
lunit fabrikine sanåjugaluarpata.
naterssuaKarportaoK atortugssanit av-
dlanit ikårtiterneKarsimassunik, sordlo
Kokos nungutdlaj aitsoK akikitsordlo.
Gulvtæpper
Gulvtæppet er ikke kun en dekoration
i en stue, men det er den ting, der skaber
samling på hele rummet og giver det
hygge, samtidig med at det luner og
dæmper støjen. Det er jo en ret bekoste-
lig ting at anskaffe, så man skal tænke
sig godt om, før man handler. Det gælder
om at vælge en god kvalitet og fremfor
alt tænke på, at man skal se på farve og
mønster mange år frem i tiden. Det skal
også være slidstærkt og ikke være alt for
modtageligt for snavs. Husk, at på mørke
tæpper ses snavs og støv mere end på
lyse. Hvis De vælger et mønstret tæppe,
så pas på, at farver og mønster ikke vir-
ker alt for dominerende, medmindre alle
de andre farver i rummet er meget di-
skrete.
Heluldne gulvtæpper i en god, fast
kvalitet er absolut at foretrække. Der
findes to typer tæpper, de såkaldte ven-
detæpper, der kan benyttes på begge si-
der og luvtæpper. Af luvtæpper kan
nævnes Axminster og Wilton samt de
håndknyttede tæpper.
taimåitut torssussane avKutigssiångordlu-
git pineKarsinåuput, katiterdlugitdle mer-
ssoråine naterssuéngorsinéuput, nangmi-
nérdlunilo angissusigssait aulajangeru-
magåine. kokos Kalipautivingminik Kali-
pautilik misugtagkanit kussanarneruvoK,
misugtautime kokosinut sitserutikumi-
naitsuput.
Sisal ningusortaoK akikikujugtuvortaoK.
åssigingitsorpagssuarnik Kalipauserdlugo
sananeKartarpoK. Kalipautivingminigdle
Kalipautilik imalunit Kassertunik åssigi-
ngitsunik Kalipautigdlit kussanarneruput,
pissutauvoK kokositutdle misugtautit mit-
dluneK sapingajagkamigit, tåuna ningu-
nerpåt ilåtut issigineKartarpoK. naterssui-
taoK taimåitut mångertungordlugit ikår-
titigkat KinerneKartariaKarput. kokositdle
sisalitdlo tutivdlugit mångertugajugput.
naterssuarnik Kinersinigssame aperKU-
tauvortaoK KanoK akeKarnersut. manig-
sumik ikårtitigkat imalunit torssusunik
merKugdlit KinigagssautineKarput. nater-
ssuardle mumitagaK pitsaussoK mentu-
lingmit pitsauvdluångitsumit inåssutigiu-
minarneruvoK. mumitagkåtaoK piumina-
Kutigåt ipertaiaruminarnerugamik.
aningaussat ilevKårusugkåine nater-
ssuit atdleKutsertariaKarput (kokosit sisa-
litdlo kisimik pinatik). taimailiornerme
naterssuaK åtartunerulersineKartarpoK,
tåssame natermut tungavingitsut nungut-
dlajåinerussaramik, pingårtumik naten:
manigdluinångikångat naterssuit nungut-
dlarKajåssarput. atdleKutsinikutaoK na-
terssuit maugårnerulersineKartarput.
For alle disse tæpper gælder, at jo fa-
stere de er i vævningen, des bedre er
kvaliteten. Dette gælder både for hånd-
lavede (ægte) tæpper og for maskinvæ-
vede tæpper.
Der findes naturligvis også tæpper af
andre materialer end uld, f. eks. KOKOS,
der både er slidstærkt og billigt. Det le-
veres i løbere, der kan sys sammen til
tæpper i alle størrelser. Det naturfarve-
de kokos holder sig pænere end det ind-
farvede, da farvestoffet har svært ved at
trænge helt ind i fibrene.
SISAL, som også er stærkt og forholds-
vis billigt. Det fremstilles i en mængde
farver, men det naturfarvede eller det
grå i forskellige nuancer er dog at fore-
trække, da det, ligesom kokos, klarer sig
bedst gennem hverdagens slid. Disse
tæpper skal selvfølgelig også vælges i en
fastvævet kvalitet. For kokos- og sisal-
tæpper gælder, at de kan være lidt hårde
at træde på.
Om man vælger et fladvævet tæppe,
eller et tæppe med luv er en smagssag
sågut
sågut tåssåuput inimut iseråine malu-
gerxågagssat. Kaumanermit igalåtigut
isertumit ersserKigsitineKartarput, tamå-
nalo encarsautigissariaKarpoK sågugssa-
nik Kinersigåine pisigåinilunit. namångi-
laK sågugssaK tiguvdlugo nåkukåine,
Kaumanermut nalerKiutdlugo misigssor-
neKåsåput Kaumanerup suninei'a, ikårti-
ternerata ipai Kalipautitdlo.
erroruminartusaoK manigsaruminar-
tuvdlunilo, taimatutaoK Kaumanermitine-
Karnermine seKinermutdlunit sarKarsi-
matineKarnermine errorneKartarnermini-
lo KarsujaitsussariaKarpoK, eKinerdlo
. ajordlune, kisalo åssiglngitsunit ikårti-
ternikussariaKardlune.
ånoråmineK eKitåsangatinarpat ang-
nårdlugo pisiariuk, tauva kilua siligtuti-
sinåusavat. sågume migdlivatdlårsima-
ssut takuvdlugit narrujuminartuvoK. så-
gut nateK tikivigdlugo tikivigdlugo taki-
Gardiner
Gardinerne er vel nok en af de ting,
man først lægger mærke til, når man
træder ind i en stue. De bliver fremhæ-
vet af lyset fra vinduerne, og det skal
man huske, når man vælger gardiner el-
ler gardinstof. Det er ikke nok at se gar-
dinstoffet i hånden, det skal holdes op
mod lyset, så man kan se lysets virkning
på stoffets struktur og farver.
Det skal være let at vaske og stryge,
det skal være sol- og vaskeægte samt
krympefrit (sanforiseret), og det er des-
uden en fordel, hvis det er gennemvæ-
vet.
Hvis stoffet ikke er garanteret krym-
pefrit, skal de huske at beregne så me-
get stof, at de kan sy en god, bred søm
på gardinerne. Det er et trist syn at se
gardiner der stumper. Enten skal de være
helt lange, eller også gå lige til vindues-
karmen.
ssuseKartariaKarput imalunit igalåsser-
fiup atå tikinarsimåsavdlugo.
ånoråmernit (ånorågssiagssamit ikårti-
tigkat) sågugssarKigsuput, erKaimajugdle
seKinermut sarKisimatitdlutik Karsujait-
sunik Kinerdlisagavit. silikissaliaK, vistra
rayon tåukunungalunit åssingussut ku-
ssanartuput Kitugtuvdlutigdlo pitsaussu-
nik Kinersigåine.
terylenit åssigissaitdlunit kussanardlui-
narputaoK, pitsaoKutigalugulo paniassu-
gamik, manigsarneKartugssåungitdlåtaoK,
taimåinerat pingårtumik iggavingnut så-
guinik errorsivfigikulassariaicartunut na-
lerKutdluinarpoK.
sågut åssigingitsumik nivingarneKarsi-
nåuput, nangminerdle kussaginerussaK
maligtariniartariaKarpoK. atorneKarner-
ssauvordle sågut igdlugigsitdlugit nivi-
ngarneKartarnerat, tauva unukut sågo-
riåinångordlugit. taimatut nivingarne-
Karsimassut kussanarnerssåuput.
Bomuldsstof er et udmærket materiale
til gardiner, men husk at vælge stof, der
er solægte. Kunstsilke, vistra og rayon
samt lignende kunststoffer falder pænt
og blødt, når man vælger det i en god,
fyldig kvalitet.
Gardiner fremstillet af de nyere kunst-
fibre, f. eks. terylene, falder i reglen me-
get blødt og smukt og har desuden den
store fordel, at de tørrer hurtigt, samt at
de er strygefri, og det kan jo have be-
tydning for køkkengardiner, der skal va-
skes oftere end stuegardiner.
Gardiner kan ophænges på flere for-
skellige måder, og her må man jo lade
sin smag råde, men det mest almindelige
er vel nok at anbringe et gardin i hver
side af vinduet og så beregne stof til, at
de kan trækkes for om aftenen. Det ser
kønt og hyggeligt ud.
22
19