Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 24

assilissut nutaK perérsunik
a
assiliviliarinenartartut pitsångoriarujugssuarnerisigut uvdlune-
rane agdlåt uvdlorissat åssilineKarsmaulerput
amerikamiut iluaiuitigissorujugssu-
ångorsimavåt åssilivik perOrsimas.su-
nik åssilineruvdlo nalåne pissunik
„takungnigsinaussoK", åssilivik tåuna
atortoralugo Cubame raketeuarfit på-
sissaKarfigisimavdlugit. åssiliviup „i-
sså“ tårtume agdlåt takungnigsinau-
ssok elektronilo atordlugo åssilissu-
tigineKarsinaussoK isigkanit 40,000
sivneKartunit (13 km. migssiliortunit)
Kutsissusilingmit åssilissutigigåine
uvdlup ilåne uvdlarpasingnerussume
åssilissame soKarsimaneranik påsissa-
KartitsisinauvoK.
åssilivik ujardlernerme misigssui-
nermilo atorneKartartoK ilisimatut
såkutoKarnikut igdlersorneKarnigssa-
me KutdlersaKarfingme atorfigdlit å-
ssiliviliortartutdlo ukiut sisamat mig-
ssiliortut matuma sujornagut sanåråt.
åssilivik tåuna fjernsynikut åssilissu-
titut atorneKartarpoK. sordlo bilit u-
ningaortarfiånut soKångitsumut såti-
neicarune åssilinerup sujornagut bilit
tåssane uningaorsimassut ilångutdlu-
git åssilisavai. tamåna ugperineK ajor-
naussavigkaluarpoK; ilumorpordle. å-
ssiliviup „issåta" takussai utersårti-
neKarångata åssilivingmik avdlamik
atortoKardlune åssilineKartarput tai-
malo misigssordluarneKarsinaulerdlu-
tik.
åssilinerme éssit ersserfigissartagait
ingmikut suliarineKarsimassut kissap
Kingornerinut — Kingornernik infra-
rødinik (augpalujårtunik) taineKar-
tartunut malugssajassuararssuput.
taimaingmat åssilissame isimassut ki-
ngugdlit sujugdlernit avdlaussumik
erssertardlutik. åssilivik taimåitOK
tåssauginarpoK amerikamiut såkutui-
sa atortorissaisa tupingnåinavigsut i-
låt, avdlaningme åssilivingnik ator-
torpagssuaKarmata.
avisit KuleKutait 20 km-inik
Kutsissusilingmit åssilissat
atuarneKarsinautilersimavai
Cubap ungussåunginerane tingmi-
ssartunit isigkanik 60.000-inik (20 km-
nik) Kutsissusilikortunit Kingussua-
lerdlune åssilissat takutitaisa ilagisi-
mavait Cubame orpigpagssuarujug-
ssuit akunisiugagssaorpiångitsut a-
kornénltut raketit USA-mut sangmi-
sineKartut tåukulo igeriuneKartarfé
ersserKigdluinartungordlugit åssiline-
Karsimassut.
åssilivik taimåitOK atordlugo
tingmissartumit isigkanik 40.000-
inik (13 km-inik) Kutsissusilingmit
New Yorkip åssilineKarnerane å-
ssit ilåt ardlaleriarujugssuardlugo
agdlisineKarsimavoK igdlorujug-
ssuit ilaKutarigpagssuarnut inig-
ssiat ingmikornere erssilersitdlu-
git. åssit taimåitut ilåta ilamini-
ngua ingmikut KinigéungitsoK é-
ssilerinermik sungiusardluarsi-
massunit agdliserKingneKarsima-
vok igdlorujugssuaK ilaKutarig-
pagssuarnut inigssiaK atauseK ta-
kugssaulersineKardlune. åssimit
tåssénga init Kuleriåt atautsit ilå-
ta åssinga agdliserKingneKarpoK
takuneKarsinaulerdlune angut ig-
dlup tunuatungåne igsiassoK avi-
simik atuardlune. åssinik sule ag-
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
karnmit
Kakkelovne
kissarssufit
Komfurer
igaviii
Nykøbing Mors
København
SOLO marinemotorer
BENZIN — TRAKTOLIN — OPHØJET KÆDESTART ELL. 12 V. EL-START
Den rigtige bådmofor
Let start, let betjening
Termostat kølesystem
7V Effektiv tryksmøring
2-CYL. MOTORER
Type H-52 10 HK v/ 1600 °/m.
Type H-82 15 HK v/ 1400 °/m.
Type H-122 19 HK v/ 1100 °/m.
4. CYL. MOTORER
Type H-102 20 HK v/ 1600 °/m.
Type H-162 30 HK v/ 1400 °/m.
7V pujorfulérKap moforia erKortoK
‘fa aufdlarfikuminartoK, passukumi-
nartoK
fa nigdlusautå KerissugssåungitsoK
fa isumaminik oliafertoK
KOEFOED-MEYER’s EFTF. A/
AMALIEGADE 6 . KØBENHAVN K.
dlisitserKigtarnikut angutip atua-
gåne avisime agdlagkat KuleKutait
atuarneKarsinaulersimåput.
Cubame éssilissanik takungnigsi-
massut tupigusutigisimavåt åssiline-
Karsimassut ilagingmatigik rusit ting-
missartue malerssutit nipimit suka-
neruvdlutik ingerdlassartut 28 ilait
inguvterneKarsimavdlutik portune-
Karsimassut ilaitdlo katiterneKarsi-
massut.
nitsuit issåitutdle unuame
agdlåt takungnigsinaussoK
amerikamiut såkutuisa tingmissar-
tortartut §ma suliarisimavåt Kitsup i-
ssåtut itoK tårtume agdlåt takungni-
ssutausinaussoK elektroniussoK. tåuna
tingmissartortartut tårtume agdlåt
takungnissutigisinauvåt alapernaiser-
dlune angalaortarnermingne iluaKuti-
gissaKalugo.
„isse“ tåuna fjernsynikut autdlakå-
titagssanik åssilivingmit 1000-eriar-
dlune malugssaringneruvoK Kauma-
neKångingajagdluinaraluartume ag-
dlåt ersserKigsorujugssuarnik åssili-
ssardlune. taggaringme cigaretip au-
mårneranit såkukinerussumik Kau-
manigdlit agdlåt åssilisinausimavai.
„Kitsup isså“ tåuna Kingussuarta-
lerneKarangame uvdlugaluartitdlugo
uvdlorissanik åssilissutausinaulertar-
poK. taimailiornigssaK matuma sujor-
nagut ajornavigsimagaluarpoK. ilisi-
matut isumaKarsimåput åssilivik tai-
måitOK 24 tomminik silissusilingmik
Kingussuartaleråine Marsimik ikera-
sainigdlo åssilissutausinaujumårtOK.
taima pissoKaraluarpat „ikerasait"
sunersut påsincKarsinåusagaluarput.
uvdloriarsiortut åssilissut tåuna ang-
nertorujugssuarnik påsissanautigisa-
ngavåt matuma sujornagut nalussa-
raluamingnik.
„Kitsup issåta" KaumaneK inuit
issåinit takuneK ajornartoK „taku-
sinauvå", Kaumanerdlo iluaKutiga-
lugo åssiliviup filmertå malugssa-
rigsoru j ugssuarmik taningneKar-
simassoK åssinik erssersitsisisso-
Kardlune. åssilivik erssentivigsu-
nik åssilissarpoK angnermik Kali-
pauteKångitsunik åssilinerme ator-
neKartardlune, åmale Kalipauti-
lingnik åssilissutausinausimavoK.
ukiunerane KåumateKångitsume u-
nuautitdlugo åssilissai agdlåt er-
sserKigtarsimavdlutik.
sorssungnerme atortugssiat
ilisimatunit atorneKalersut
avdlamigtaoK åssiliveKarpoK 25-nik
fem-tomminik Kingussuartalingmik.
åssiliviup tåussuma rakete nunamjt
igeriuneitarneranit isigkanik 1 åma 3
millioninik KutsissuseKalernera tikit-
dlugo maligtarisinauvå, åmalo uvdlo-
rissanik misigssuinerme atorneKarsi-
nauvdlune. åssilivik tåuna atordlugo
åssilineKarsimassut ilagåt Kåumat.
åssilivit „issaussait“ radarimut pe-
Katautitdlugit Kåumataussiat raketit-
dlo ingerdlaornerine malingnåussuti-
gineKartarput. téuko Kåumataussiat
inugtagdlit autdlartineKarKårnerine
påsiniutinut pingårnerpånut ilausi-
måput.
amerikamiut OKartugssautitait sor-
ssungncrssup kingugdliup autdlar-
nernera tikitdlugo tingmissartunik a-
lapernaerssuissarnermik ingerdlata-
Kångingajagkaluarput. sorssungner-
ssuaK autdlartingmat tamatumalumc
kingorna ingmikut påsisimassagdlit
sungiusarneKartarsimåput. sorssung-
nerme atortugssatut suliarineKarsi-
massut avdlarpagssuarne pissartutut
ilisimatunit kingorna iluaKUtigineKa-
lersimåput. tingmissartumit åssili-
ssarneK mana ilisimatunit ujaragsior-
tunit, igdlukusiortunit, imånik misig-
ssuissunit, nunalerissunit avdlanigdlo
suliaKartunit iluaKutigincKalerniku-
VOK.
Nyt kamera fotograferer tin
allerede har fundet sted
som
En fantastisk udvikling inden for fototeknikken, der har medført, af man
kan tage dagslysbilleder af stjernerne
De forenede Stater kan takke et ka-
mera, der kan „se“, hvad der allerede
er sket, og hvad der sker, for oplys-
ningerne om raketbaserne på Cuba.
Dette infrarøde øje, som betjenes
elektronisk, kan kigge ned fra mere
end 40.000 fod (ca. 13 km) og tage bil-
leder af ting, som var på stedet tidli-
gere på dagen.
Dette eftersøgnings- og undersøgel-
seskamera blev konstrueret af for-
svarsvidenskabsmænd og fototeknike-
re for ca. 4 år siden, og det fungerer
ligesom et fjernsynskamera. Hvis det
f. eks. bliver rettet mod en tom par-
keringsplads, vil det give et billede
af de biler, som var parkeret på et
andet tidspunkt. Det lyder ufatteligt,
men er ikke desto mindre sandt. Når
billederne tilbagekastes, bliver de fo-
tograferet af et andet kamera til nær-
mere studier.
Specielle fotografiske plader er føl-
somme over for varmestråling — in-
frarødstråling — og de sidst tilstede-
værende objekter vises derfor forskel-
ligt. Men dette er kun et af de mange
enestående fotoapparaturer, som man
råder over inden for det amerikanske
forsvar.
SE DEN HOS VORE
FORHANDLERE
SKANDINAVISK GRAMMOPHON
AKTIESELSKAB
Høffdingsvej 18 — Kbh. — Valby
KAN LÆSE AVISOVERSKRIFTER FRA
20 KM’s HØJDE
Luftfotografier taget før karantæ-
nen af Cuba med et kamera med te-
leskoplinse fra 60.000 fods (20 km’s)
højde over den cubanske jungle viste
tydeligt affyringsramperne og raket-
terne, som var rettet mod USA.
Et luftfoto af New York med et
apparat af samme type fra 40.000
fods (ca.13 km) højde blev forstør-
ret så mange gange, at man kunne
skelne husblokkene. Eksperter for-
størrede derefter et tilfældigt valgt
afsnit af billedet, der indeholdt en
enkelt blok. Af denne valgte man
derpå et enkelt hus og foretog en
forstørrelse heraf. Superforstørrel-
sen viste en mand, der sad i en
gård bag huset og læste avis. Sta-
dige forstørrelser gjorde iagttager-
ne af billedet i stand til at læse
avisens overskrifter.
De, der så Cuba-billederne, undrede
sig over de mange detaljer, der bl. a.
gjorde det muligt at se 28 russiske
overlyds-Ilyshan jetmaskiner, delvis
nedpakket og samlet på cubansk ter-
ritorium.
KATTEØJESYSTEM, HVORMED DER
KAN SES OM NATTEN
Det amerikanske luftvåben har og-
så konstrueret et elektronisk katteøje-
system, som muliggør det for piloter-
ne at se i mørke ved at reproducere
et billede af fjernsynstypen på et ka-
todestrålerør. Det er yderst effektivt
som recognosceringsværktøj.
Systemet er 1000 gange følsommere
end et standard-fjernsynskamera og
kan frembringe klare, skarpe billeder
under de dårligste lysbetingelser. Ja,
det kan tage billeder, selv om lyset
er mindre end gløden fra en bræn-
dende cigaret i mørke.
Når dette katteøje bliver sat i for-
bindelse med et teleskop, kan det ta-
ge dagslysbilleder af stjerner og pla-
neter, som det tidligere var umuligt
at få. Forskere mener, at apparatct
med et påsat firetyvetommers tele-
skop vil være i stand til at fotografere
Mars og dens kanaler og således af-
sløre deres identitet. I øvrigt ser
astronomerne hen til dette kamera,
hvis oprindelige konstruktion var for
militære recognosceringer, og de hå-
ber, at de vil være med til at afsløre
nye himmelfænomener.
Katteøjet bemærker og behand-
ler det altid tilstedeværende lys,
der er usynligt for menneskeøjne,
og ved at benytte dette lys produ-
cerer det billeder på en fotosensi-
tiv overflade. Ved forskellige hand-
linger omdannes signalerne og
overføres til katodestrålingsrøret
Apparatet arbejder faktisk som
kontrastknappen på fjernsynsappa-
ratet, som tillader seerne at gøre
billedet skarpere. Selv om det ho-
vedsageligt benyttes til sort-hvide
optagelser, kan det dog også bru-
ges til farvebilleder, der bliver
skarpe, selv om det også er en vin-
ternat uden måne.
KRIGSAPPARATER OVERTAGES AF
VIDENSKABEN
Hertil kommer et facet-kamera, som
med sine 25 fem-tommers teleskoplin-
ser kan følge en raket fra Jorden op
i luften til højder på mellem 1 og 3
millioner fod. Kameraet kan også
studere stjernerne og planeterne. Det
har bl. a. taget billeder af Månen.
Specielle kamera-linser benyttes
sammen med radar til at følge satel-
litter og raketter. De er særlig vigtige
for oplysninger om den første fase i
opsendelsen af bemandede rumskibe.
De amerikanske myndigheder hav-
de indtil den anden verdenskrig næ-
sten ingen kapacitet på luftrecogno-
sceringens område. Men siden da er
bogstavelig talt tusinder af eksperter
blevet optrænet, og ligesom på mange
andre områder har videnskaben nydt
godt af de apparater, som krigsma-
skinen har skabt. Luftfotograferingen
anvendes nu inden for geologi, ar-
kæologi, hydrologi, jordvidenskab,
landbrug og til mange andre formål.
ha' sukces - brug
BRYLCREEM
Moderne mænd bruger hver dag
Brylcreem, for Brylcreem får håret
til at sidde perfekt og naturligt
hele dagen — uden at fedte. Gør
det bedste for Deres hår, brug
Brylcreem.
ØRT
Hår nyt liv
24