Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 15

Inspirerende udstilling
af canadisk eskimo-kunst
Udstillingen på vej gennem engelsktalende lande vækker stor opmærk-
somhed over alt, hvor den vises
Rundt om i den engelsktalende ver-
den har i det sidste års tid en omfat-
tende udstilling af canadiske eskimo-
ers kunst vakt betydelig interesse og
°Prnærksomhed. For tiden er denne
udstilling i Østafrika, hvor den sam-
ler et stort publikum af alle tre racer,
uegre, indere og europæere.
} hele november måned holdtes ud-
stillingen åben i Sorsbie Gallery i Nai-
jobi i Kenya, hvor den lokale presses
kunstkritik behandlede den med me-
§et stor begejstring.
En af anmeldelserne bar overskrif-
en „The Eskimos can do it, so why
can’t we?" (Eskimoerne kan gøre det,
hvorfor kan vi så ikke?)
t 1959 blev der fra den canadiske
'egerings side gjort en betydelig ind-
sats for at inspirere og aktivisere es-
kimoerne til at udnytte deres kunst-
neriske talenter, kendt fra talrige ud-
skæringsarbejder i tand, ben og fedt-
s*en, indenfor det grafiske område,
tegninger og tryk. Det oplyses, at om-
kring 80 procent af alle voksne eski-
moer i Canadas østlige arktiske regio-
ngr i dag er engageret i en eller anden
kunstnerisk funktion, og at disse ar-
bejder hurtigt finder afsætning til tu-
rister for ret høje priser. Blandt disse
eskimoer er der flere talenter, hvis
arbejder har fundet vej til kunstmu-
seer.
EFTERSPURGTE tegninger
E>et østafrikanske nyhedsblad „Re-
porter" oplyser, at „det meget venlige
co-operative system har draget om-
sorg for årlige udgivelser.'*
Således er i de seneste år ud-
kommet en årspublikation, omfat-
tende 50 eskimoiske tegninger. På
grund af et ret begrænset oplag og
stor efterspørgsel har denne publi-
kation opnået en pris på 30 dollars
eller ca. 200 kroner.
Disse eskimoiske kunstpublikatio-
ner er især meget efterspurgte blandt
private samlere, og de findes natur-
ligvis på alle canadiske offentlige
kunstsamlinger. De findes desuden på
de berømte kunstmuseer, M useum of
Modern Art i New York og Tate Gal-
lery i London.
I de tryksager, der er udgivet i for-
bindelse med udstillingen, hedder det,
Sneugler og æg
trykt med „kliche" af
fedtsten og udskåret
af lyola.
ugpik månigdlo,
lyolap uvkusigssamuf
Kiperugånik
naKitsfssiiserdlune
assilialiat.
at salget sker til fordel for eskimoer-
ne alene. Kun eskimoerne skal tjene
på de arbejder, der sælges, og de ind-
komne beløb skal hjælpe dem til at
leve den tilværelse, en rigtig eskimo
ønsker at leve.
LANDETS EGNE NATURMATERIALER
I de afrikanske blades anmeldelser
fremhæves gang på gang, at det er
den specielle eskimoiske og arktiske
atmosfære over de dygtigt udførte
tegninger, der er så inciterende og
fængslende.
Mangfoldiggørelsen af den canadi-
ske eskimo-kunst er ejendommelig
derved, at der anvendes landets egne
naturmaterialer. Tegningerne er trykt
med fedtsten som „klicheer", også
sælskind, skåret ud og klæbet op på
træ er blevet anvendt som en slags
kliche under trykningen.
Om et par af de fremtrædende es-
kimoiske kunstnere, der er repræsen-
teret på den store udstilling og i de
omtalte årspublikationer, som også
omfattes af udstillingen, der nu van-
drer rundt, og som også burde ses i
Grønland, har tidsskriftet „Arctic"
som udgives af Nordamerikas arktiske
Institut i Montreal, givet kortfattede
oplysninger.
Eskimoen lyola, som har tegnet et
par af de tegninger, der illustrerer
denne artikels danske eller grønland-
ske version, er født i 1933. Han er gift
og har to børn. Hans berømteste ar-
bejde er „Canadiske gæs på træk",
som skænkedes den engelske dronning
Elizabeth under hendes besøg i Cana-
da 1959.
lyola karakteriseres som en fremra-
gende udskærer og en af de bedste
fangere og jægere i Cape Dorset-om-
rådet, hvor han har levet hele sit liv.
Han har ingen kunstnerisk uddan-
nelse.
Tre hvaler trykf
med en „kliche"
af sælskind og
udført af
Kanångiak.
arferit pingasut,
puissip amianik
naKitsfssuserdlu-
ne assilialiat
Kanåginaup
suliai.
Om Kananginak oplyses, at han er
født i 1935. Han er også gift og har to
børn. Han er udskærer i stor stil, men
han benytter oftest sælskindsteknik-
ken til sine tryk.
Kananginak deltag i den canadisk-
eskimoiske besøgs-ekspedition, der for
nogle år siden besøgte Grønland,
hvorunder han repræsenterede Cape
Dorset-eskimoerne. Han er i dag
formand for West Baffin Eskimo Co-
operative, hvilket vil sige, at han er
formand for Vest-Baffinlands eski-
moiske co-operative indkøbs- og
salgsforening.
PÅVIRKNINGER AF ANDEN
KUNST
Hvor den omtalte store eskimoiske
kunstudstilling har været vist i lande
med blandede befolkninger eller med
flere racegrupper, har den givet an-
ledning til, at der fra kyndige kritike-
res side er blevet udtalt håb om, at
også indfødte kunstnere i de pågæl-
dende lande ville stræbe efter at be-
vare deres oprindelige kunstopfattelse
og tradition uden at lade sig påvirke
af de andre befolkningsgruppers
kunst.
I denne forbindelse kunne man må-
ske med nogen forsigtighed antyde, at
det synes, som om for mange af de
kunstnerisk begavede grønlændere
hvad billedkunst angår for let lader
sig påvirke af dansk kunstopfattelse
og teknik; den oprindelige eskimoi-
ske kunstopfattelse og teknik er des-
værre vanskelig at finde i Grønland
i dag. Måske kunne den canadisk-es-
kimoiske kunstudstilling, om det kun-
ne lykkes at få den til Grønland,
komme til at betyde inspiration og in-
citament. sic.
Klip langs de fuldt optrukne streger, fold derefter langs alle punkterede streger og
læg arkene ind i hinanden, så sidernes tal passer. Nu har De det tredje hefte om
boliglndretning.
titartarnerit erssemgsut sinerdlugit Kiortakit fauvalo titarnerit kigtorartitårtut tamaisa
sinårdlugit, pépiarat Kiortagkatif ilioråkit saneréine kisitsisitait naligigsårdlugit. tauva
inigissap årKigssunexamigsså pivdlugo atuagaussat pingajue pigilisavatit.
Hygge
Hyggen i stuen er det eneste, man ikke
kan købe men selv skal skabe. En af de
ting, der skaber hygge, er grønne planter
der foruden at bringe skønhed også er
gavnlige for vort velbefindende, idet de
skaber en tilpas fugtig luft i stuerne.
Vi må heller ikke glemme puderne, der
er dejlige at have i ryggen, når vi hygger
os i en sofa eller stol, men også skaber
OKorutit Kaligssait
OKorutit Kalé inerérsimassut pisiarigåi-
ne, tåssa tungit, Kipit pue akitsitdlo pue,
Kinigagssat amerdlakaut. KinertariaKar-
put pitsaussut errorneKarnermingnilo av-
dlångorneK ajortut, iluaKutaussorujug-
ssusaortaoK ånoråmernit sanforisererne-
Karsimagpata (eKiaitdlisarneKarsimag-
pata).
OKorutit Kalé émukårtut avdlatutdlunit
agdlalersugkat kussanartuput, taimatu-
taoK Kalit Kaugdlorit, sordlo åmukårtu-
mik ikårtiterneKarsimassut kussanardlu-
tigdlo evKiluitsussarput.
tungit tåssaussariaKarput uvsigsungor-
dlugit ivssusungordlugitdlo ikårtiterne-
Karsimassut, kisalo Kinersinerme isuma-
gissariaKarpoK tangneranut silingnera-
nutdlo siligtunik madrasip atånut mé-
ngussuvfigssaKåsangmata.
nangminérdlune OKorutit Kaligssåinik
merssomiaråine KarsorneritsoK atorne-
KarsinauvoK. Karsorneritsordle Kinersi-
magåine erKaimassariaKarpoK eKitarmat.
åssiglngitsunik icalipautilingnik Kiping-
nut akitsinutdlo Kaligssarsisimagåine sia-
Sengelinned
Hvis man køber færdigsyet sengelin-
ned, d.v.s. lagen, dynebetræk og pudebe-
træk, er der jo meget at vælge imellem.
Man skal vælge en god, kogeægte kvali-
tet, og det er en stor fordel, hvis tingene
er sanforiserede (krympebehandlede).
De moderne betræk i stribede og møn-
strede dessiner er livlige og kønne, men
også helt hvidt betræk i f. eks. stribevæ-
vet satin virker smukt og rent.
Lagner skal man vælge i en tæt, kraf-
tig kvalitet og være opmærksom på, at
der i længden og bredden er beregnet til
et stort ombuk.
Hvis man vil sy sit sengelinned selv,
kan man til syning af lagner vælge ble-
get eller ubleget stout. Hvis man vælger
ubleget stout, skal man være opmærksom
På, at det kryber. Hvis man vælger ku-
lørt stof til dyne- og pudebetræk, skal
man sikre sig, at stoffet er kogeægte. Her
er det jo også en stor fordel at vælge
oplivende farveklatter i rummet. Sy be-
trækket med lynlås i den ene side, så det
er let at tage af og vaske.
Hvis De er i besiddelse af kønne, gam-
le ting, såsom en gammel køn karaffel,
nogle smukke glas eller en smuk krukke,
så gem det ikke i skabene, men sæt det
frem i stue eller vindueskarm, og glæd
dem over det hver dag.
nigissariaKarpoK ånoråmineK tåukununga
atorneKartoK KalåuneKarsinaussariaKar-
mat. silatusårneruvordlo ånoråmernit
eKiaitdlisarneKarsimassut Kineråine, tai-
måingigpata aperKutigineKåsaoK ånorå-
mineK KanoK agtigissumik eKitarnersoK,
tauvalo merssorneKarnerane taimåinera
erKarsautigalugo.
tungeK atorneKarnerpåmik angissusilik:
140X250 cm, springmadrasimut 160X270
cm.
Kipip Kaliata angissusia atomeKarnerpau-
ssok: 140X200 cm.
akitsip puata angissusia atorneKarner-
paussoK: 63X65 cm.
Kipip pua isuatigut saneråtigutdlunit
matussarfilerdlugo merssorneKarsinau-
vok. kingugdleK piuminarnerssauvoK, pi-
ngårtumik ungerutigssianik matussaute-
Kartikåine.
OKorutit pue nangminerissarpalårneru-
lersiniaråine atsiorfigalugit merssorfigi-
neKarsinåuput, imalunit Kipip akitsivdlo
pue nigsiagkanik ikussivfigalugit.
stof, der er krympebehandlet, men hvis
dette ikke er tilfældet, må man søge op-
lyst, hvor meget stoffet kryber og selv-
følgelig tage hensyn til dette ved synin-
gen.
Alm. størrelse på lagen: 140 X 250 cm —
til springmadras 160 X 270 cm.
Alm. størrelse på dynebetræk; 140 X 200
cm.
Alm. størrelse på pudebetræk: 63 X 65
cm.
Dynebetræk kan sys med lukning fol-
den ene ende eller med sidelukning. —
Sidstnævnte er det mest praktiske, og
især hvis man syr bændler i til at lukke
med.
Har man lyst til at gøre sit sengelin-
ned mere personligt, kan man jo sy mo-
nogram på dynebetrækket eller indsætte
hæklede mellemværk på dyne- og pude-
betræk.
una fåssauvoK inigssaf pisatsersor-
nexarnigssånik ilitsersQtit ingmikortui-
sa pingajuat, neriugpugutdlo ingmi-
kortup matuma iliniutigssanik tunissi-
nerme sanialigul isumagssanigtaox
nutånik tunisagåse.
Vi bringer hermed BOLIGSERIEN's
3. afsnit og vi håber af dette afsnit
samtidig med at det giver praktiske
oplysninger også kan inspirere Dem
til nye ideer.
24