Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 16
sarKumersitat isumagssarsinartut Canadame eskimut erKumitsuliainik sarKumersitat tåuko mana ingerdlaortineKarput nunane tulug- tut OKauseKarfiussune, tamanilo angnertumik uitsatigineKar- dlutik nunarssup ilaine åssigingitsune tu- lugtut OKauseKarfiussune ukiup ki- ngugdliup ing er dianer ane eskimut canadamiut erKumitsuliainik sarKu- mersitat angnertut alutorineKartar- dlutigdlo soKutigineKartarsimåput. mdnåkut sarKumersitat tåuko Afri- kap kangiatungåniput takuniarneKar- taKalutigdlo åmimikut åssigingitsunik Kalipautilingnit pingasunitt negerinit, indiamiunit europamiunitdlo. novembere Kåumat tamåt sarau- mersitsinea angmatineaartuarsima- voa Sorsbie Galleryme Nairobime Kenyamitume, tåssanilo avisit erau- piniarfoa aamassoK, puissip amianik naaifsissuserdlune Niviafsiap åssilialiå. Fanger på isen efter sælskindsudskæ- ring, udført af Niviaksiak. mitsuliat agsut nuånårutigalugit ag- dlauserisimavait. eraumitsulianik agdlautigissat ilåt ima auleautaaarpoa „The Eskimos can do it, so why can’t we?“ (eski- mut taima iliorsinåuput, sorme uva- gut taimailiorsinåungilagut?) 1959-ime Canadame nålagkersuissut suliniardluarsimåput eskimut kaju- migsårniardlugit sulinerulersiniardlu- gitdlo eraumitsuiiornikut pikorissuse- aarnertik atorniarauvdlugo, tamåna- me naluneaångingmat tugånik, sau- nernik uvkusigssanigdlo aiperugkati- gut, titartuinermutdlo tungassutigut titartagkane naaitanilo. nalunaeruti- gineaarsimavoa Canadap issigtuata kangiatungåne eskimut inersimassut 80 procenté migssiliordlugit eraumit- suliornermut tungassunik sunigdlunit suliaaartut. åmalo suliat tåuko aki- lerdluarneaartardlutik takornarianut tunipatdlangneaartartut. eskimut ta- måko ilait aavsit pikorivigsuput, su- liaitdlo eraumitsulianik katerssugau- sivingnut pisineaartarsiméput. titartagkat piumanenardluartut Afrikap kangiatungåne avise „Re- porter" navsuiaivoa „iluarsåussinerup tematuma suleaatigigt'iuvdluartup u- kiumortumik naaiterisitsi^sarnea isu- magisimagå". taimaisivdlune ukiune kingug- dlerne ukiumortumik naaitigaa saraumersimavoa imaralugit eski- mut titartagait 50-it. naaitigkat a- merdlavatdlånginere piumaneaar-. nerujugssuatdlo pissutauvdlutik naaitertitat tåuko 30 dollarsinik a- keaartineaalersimåput imalunit 200 krunit migssåne. eskimut eraumitsuliåinik naaiter- titat pingårtumik inuinait katerssuga- xartartut akornåne piumaneKartoru- jugssuput, soruname tamarmik pigi- neKarput erKumitsulianik katerssu- gausivingne Canadamitune nålagauv- fiup pigissaine tamane. amåtaoK pi- gineKarput erKumitsulianik katerssu- gausivingne tusåmassane, Museum of Modern Art New Yorkimitume ama Tate Galleryme Londonimitume. sarKumersitanut atatitdlugit naKi- tigkane agdlagsimavoK tunissat eski- muinarnut iluaKutigssautineKartut, tåukulo kisimik suliat tunineKartut iluanårutigissugssauvait, aningaussat- dlo isertitarineKartut ikiutåusåput i- nunerup eskimuviussup inuneriumav- dlugo kigsautigissåta inuvfiginigsså- nut. atortugssat pigineKarérsut Afrikame avisit erKumitsulianik erKartuinerine pingårtitdlugo OKauti- gineKartuartarpoK eskimut silarssua- rissåt ingmikut itoK issigtumitordlo titartagkane tåukunane kussanartu- mik suliane Kimåtdlangnartune alu- tornaKissunilo navssågssaussoK. eskimut canadamiut erKumitsuliai- sa amerdlasungortineKarnerat matu- muna erKuméKuteKarpoK nunap nangmineK atortugssartai atorneKar- tarmata. titartagkat naKiterneicarsi- måput uvkusigssaK „åssiliartalersu- tigssiaralugo" ama puissit amé kiv- dlugkat iKissungmutdlo nipititat naKi- terinerme åssiliartalersutigssatut ator- neKarsimåput. eskimut erKumitsuliortuisa piko- ringnerpåt ilait sarKumersitarujug- ssuarne ukiumortumigdlo naKitane o- KautigineKarérsune, åma sarKumersi- tanut ilaussune, — sarKumersitat tåuko måna nunarssuarme inger- dlaortitaungmata Kalåtdlit-nunånilo gma takussariaKardlutik — sulia- mingnik takutitaKartut pivdlugit a- tuagagssiaK „Arctic" Montrealime A- merikap avangnåne issigtut pivdlugit peKatigigfiup naKitertitarissartagå naitsumik ima navsuiauteKarsimavoK. eskimo Iyola agdlagkap matuma k avdlunåtortåne imalunit kalåtdli- sortåne titartagkat ilåinik titartaisi- massoK 1933-me inungorpoK. nulia- KarpoK mardlungnigdlo KitornaKar- dlune. suliaisa tusåmassauunerssaråt „Canadap nerdiere ingerdlaortut", tåuna tunissutigineKarsimavoK tuluit kungiånut arnamut Elizdbethimut 1959-ime Canadamut tiker årner ane. Iyola erKartorneKarsimavoK Kipe- ruissartutut pikorigdluinartutut åma- lo Cape-Dorsetip eruåne inunine ta- måt inuvfigissamine piniartut aut- dlainiartartut pikoringnerpåt ilåtut. erKumitsuliornerup tungåtigut iliniar- titausimångilaK. KanåginaK erKartorneKarpoK 1935- me inusimassoK. åma tåuna nuliaKar- poK mardlungnigdlo KitornaKardlune. amerdlasunik KiperuissarpoK puissiv- dle amianik atortulerdlune naKiteri- niartarneK atorneruvå. KanåginaK eskimut canadamiut u- kiut ardlagdlit matuma sujornagut Kalåtdlit-nunånut tikerårneråne ilau- simavoK eskimut Cape Dorsetimiut sivnissuåtut. uvdlumikutdlo West Baffin Eskimo Co-operativemut su- juligtaissuvoK, tåssa imåipoK Baffin- landip kitåtungåne pisiagssanik tuni- ssagssanigdlo eskimut peKatigigfiata suleKatigigfiussup sujuligtaissorå. eskimut erKumitsulianik sarKumer- sitsinerujugssuat OKautigineKarérsoK nunane tamalånik inulingne imalunit amimik Kalipautåtigut åssigingitsunik inulingne takutineKarsimagångat ta- måna tungavigalugo erKumitsulianik påsisimassaKardluartut OKauseKartar- simåput neriutigalugo, nunane pine- Kartune nunap inuvé erKumitsulior- tartut erKumitsuliornermik påsing- ningnertik pigerigartik kingornutag- ssarsiartigdlo piginarniardlugo ilu- ngersorumårtut inuiait avdlat erKU- mitsuliortausiénit sunerneKarnatik. tamatumunga tungatitdlugo imaKa mianerssortumik taitsiarneKarsinau- vok isumaKarnarmat kalåtdlit erKU- mitsuliortut, titartuinermut åssilia- liornermutdlunit tungassutigut issiga- lugit pikorigdluinartut amerdlavat- dlångerérsut, ilait amerdlavatdlåt Kavdlunåt erKumitsuliornermik på- singnigtarnerånit periausiånitdlo su- nertiavatdlåKingmata. eskimut erKu- niviarsiaK agdlunåmik figumiarfoK Kunup uvkusigssamut Kiperugå. Pige med kobberrem, skåret i fedtsten af Kunu. mitsuliornermik påsingningnito«åt periausitoKåtdlo ajoraluartumik Ka- låtdlit-nunåne uvdlumikut takug- ssåungingajagpoK. canadamiut eski- mut erKumitsuliamingnik sarKumer- sitait, Kalåtdlit-nunånut ångutisagu- nik imaKa Kimåtdlautauvdlutigdlo nakussagtiatdlautaujumårput. sic Beskyt Dem — Brug kun ABIS kondo- mer. I hver pakke indlagt vejledning på dansk og grønlandsk. Føres i „Handelen“s bu- tikker. Forlang blot 3 stk. af den grønne med isbjørnen Grønlands- pakning fine tynde uden reservoir ingminuf igdler- sornlarit — ABIS-ip påjutai kisisa atortåkit. portat tamarmik Kav- dlunåtut kalåtdlisutdlo ilitsersutitaKarput. handelip niuvertarfine pineKarsinåuput. nåmagpoK oKaruvit pi- ngasunik Korsungnik na- nortalingnik piniara- luartutit. ikårtitigkat igdlume atugagssat og et økonomisk spørgsmål. Et fastvævet vendetæppe er i alle tilfælde langt at foretrække for et luvtæppe af en halv- dårlig kvalitet. Desuden er der den store fordel ved vendetæppet, at det er lettere at renholde. Det er god økonomi at købe underlag til tæpperne (kokos og sisal dog undta- get). Det forlænger tæppernes levetid, da det forhindrer slitage fra gulvet, især hvis dette ikke er helt jævnt. Det har desuden den fordel, at tæppet bliver blø- dere at gå på. init najoruminåssusiat kussanåssusiat- dlo pilersineKartarpoK åssiglngitsorpag- ssuit mikigaluartut angisutdlo kåtuneri- sigut. pingårnerssaussutdle inimigdlo ka- terssuissutut issigissariaKartut tåssåuput ikårtitigkat. nåmångilaK peKutit kussa- nartugpata atoruminartuvdlutigdlunit atautsimut kåtunerat sågut, peKutit Kali- sa naterssuitdlo kukussumik Kinigkat aserusagpåssuk. pingårnerpåt ilåtut issi- gineKartarpoK Kalipautit åssigingitsut ingmingnut nalerKutunigssåt. taimatu- taoK pingårtorujugssuvoK inip tukagpa- sigpatdlånginigsså, tamåna pilersineKar- tarpoK peKutit Kalé, naterssuit sågutdlo tamåkerdlutik agdlaKarpatdlårångata. a- jornångilarme agdlarKortunik naussu- lingnigdlunit sågoKésavdlune, tauvale pe- Kutit Kalé åssigiginarmik KalipauteKarta- riaKåsaput. naterssuaKaråine åssigingit- sorpagssuarnik agdlalersorsimassumik ine endgsisimarpalusaoK kussanardlunilo peKutit agdlaKångitsumik Kagdleråine så- gutdlo agdlaKångitsutikåinisaoK. amer- dlaKåume ukiorpagssuarne issigissariaKa- rumårtut, uvdlut tamaisa nåkutdlugitdlo najortagagssat. åmame pigissat ilait pi- siarisavdlugit akisujusimåput, tamatuma- nilo maligagssaussutut issigineKartartoK erKorportaoK, tåssa akilerdluarsinaung- mat pitsaussunik pisisavdlune. pisiniale- råinime erKarsautigivdluarKårtariaKar- Pok sut atorfigssaKartineKarnersut pi- siagssardlo KanoK itusanersoK. Hjemmets tekstiler Hyggen og skønheden i vore stuer er et samspil af mange store og små detailler. Men en af de vigtigste ting, der ligesom „samler" hele stuen, er tekstilerne. Det er ikke nok, at møblerne er smukke og praktiske, hvis helhedsindtrykket øde- lægges af forkert valgte gardiner, møbel- stoffer eller tæpper. En af de vigtigste ting er, at farverne harmonerer. Det er ligeledes af stor vigtighed, at hele inte- riøret ikke virker for uroligt, hvilket let sker hvis møbelbetræk, tæpper og gardi- ner er sta;rkt mønstrede. Man kan glim- rende have mønstrede eller blomstrede gardiner, hvis møbelbetrækket er ens- farvet. Hvis man på gulvet har et meget mønstret tæppe, vil det virke roligt og kønt med ensfarvet møbelbetræk og ens- farvede gardiner. Det er jo ting, man skal se på i mange år, og ting man ser på og opholder sig i hver dag. Samtidig er det jo også ting, der er relative dyre at anskaffe, for her, som altid, gælder jo den gamle regel, at det betaler sig at købe kvalitet. Man skal tænke sig godt om og gøre sig helt klart, hvad man har behov for, og hvilke krav man stiller til varen. sågut ikuvfigssait sågut Ikuvfigssait atorneKarnerssau- ssut tåssåuput tagdlissartut Kirch-stæn- gerinik taineKartartut. tåuko åssigingit- sorpagssuarnik takissuseKartitdlugit pi- neKarsinåuput, tagdlissarnerilo pissu- tauvdlutik igalånut sunutdlunit nalerKu- sarneKarsinauvdlutik. pineKarsinåuput atausiartautitdlugit imalunit mardlOKiu- ssångordlugit nusugtauserdlugitdlo. nu- sugtautit sågussautitut atorneKartarput. taimatutdle atorneKartarpoK kångusak ikuvfilik. kingugdleK atoråine pisiarine- Karsinåuput ringit sågup Kulåne åkisiter- neKarsinaussut. sågulerfeKarniaréine inikitsumik miki- ssumigdlo atorneKarsinåuput avKutigssiat Kilåme igkamilunit Kivnilingnik ikune- Karsinaussut. igalånut mikissunut nalerKunerssåu- put ajoringujuitsut plasticimik Kagdlig- kat, tåuko akikitsuputaoK. Gardinstænger samt forskellige beslag hertil. Gardinstænger De mest benyttede gardinstænger er de forskydelige stænger, der i daglig tale benævnes Kirch-stænger. De fås i mange forskellige længder og kan, da de er for- skydelige, tilpasses næsten ethvert vin- due. Man kan få dem både enkelte og dobbelte og med snoretræk. Sidstnævnte benyttes til fortræksgardiner. Hertil kan man dog også benytte en messingstang, der indsættes i et dertil indrettet beslag. Benytter man sidstnævnte system, kan man købe ringe der kan klemmes fast i gardinets overkant. Hvis man ønsker en gardinstang, der ikke fylder ret meget og ses mindst mu- ligt, skal man vælge en skinne, der skrues direkte op i loftet eller på en væg. Til små vinduer er spiralen, der er overtrukket med plastic, en udmærket og billig løsning. aliånaersårneK aliånaersårneK tåssatuauvoK aningau- ssanik akilerdlugo pisiarineKarsinåungit- sok. aliånaernermik pilersitsissartut ila- gait naussut, aliånaernermigdlo pilersit- sinaratik naussut kussanartuputaoK inu- maringnigssamutdlo iluaKutauvdlutik, tåukume inine isugutanigssaK nalerKutoK pilersitarpåt. puiortariaKångilavutaoK akitsit igarfi- galugit inuvdluatårnardluartartut, pi- ngårtumik igsiavigssuarne igsiatitdlune inuvdluatårnatdlåraut. åssigingitsunigdlo KalipausersorneKarsimanermikut inimik KimanarsisitsissarputaoK. akitsip Kalia sigtartulerdlugo merssoruk, tauva pérdlu- go errorneKarsinaulisaoK. pisorKanik kussanartunik peKaråine, sordlo imertarfingmik, kuitsivingmik imalunit krukkemik, skåvingne torKorta- rineKartariaKångitdlat, inimile sarKumer- dlugit inigssisigik, sordlo igalåt såvine, tauva uvdlut tamaisa kussanåssusé nuå- nårutigisinåusavatit. 18 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.