Atuagagdliutit - 28.02.1963, Síða 6
De lykkelige øer
eksport af bananer, appelsiner, citro-
ner, tomater, kartofler, løg og meget
andet til mindre begunstigede dele af
kloden, og som har gjort øgruppen til
det spanske riges gode indtægtskilde.
Ydermere ligger de canariske øer
bekvemt på de lange skibsruter til det
fjerne østen, til Sydafrika, Australien
og Sydamerika, så da der blev bygget
moderne havne ved Santa Cruz på
Teneriffa og ved Las Palmas på Gran
Canaria, og man begge steder anlagde
store oliedepoter, blev det snart ko-
tume, at skibene på de nævnte ruter
gik ind her og fyldte deres tanke med
brændselsolier og andre fornødenhe-
der. I øjeblikket siges Las Palmas at
være en af de med flest skibsanløb
begunstigede havne ved Atlanterha-
vet.
RYGTET LØB HURTIGT
Som følge heraf bredte rygtet sig
om øernes ideelle klima også hurtigt
i nytiden vel først og fremmest blandt
englænderne og internationale globe-
trottere. De første hoteller begyndte
at skyde op — og i begyndelsen mest
af ret høj standard, da kun velhaven-
de folk havde tid og råd til at feriere
så fjernt fra hjemlandet. Endnu til
omkring 1950—55 gjaldt dette faktisk,
vand og proviant til dem. Men fra
øernes egen eksport af tidligere nævn-
te frugter og grøntsager indgår frem-
deles de sundeste og solideste penge.
Nat og dag kommer store lastbiler
frem fra plantagerne både på Gran
Canaria og Teneriffa, og ugentlig ind-
løber der skibe fra Skandinavien og
endnu oftere fra England og Tyskland
efter bananer, appelsiner og tomater
m m. Avlen af disse frugter holder
landdistrikternes og landsbyernes be-
folkninger beskæftigede.
Men her som andre steder i verden
trækkes flere og flere mennesker til
de større byer. Navnlig i Las Palmas,
som nu nærmer sig de 200.000 indbyg-
gere af hele Gran Canarias knapt en
halv million mennesker, skyder nye
bygninger i vejret med rivende hast.
Først og fremmest større og mindre
hoteller, forretningskvarterer og ban-
ker, men også boliger af en stedse
bedre standard. Fremskridtet er gan-
ske åbenbart fra år til år, og der er
ingen tvivl om, at det vil fortsætte, og
at øerne i endnu højere grad vil blive
nordeuropæernes vinterparadis.
Tidligere kom der tillige om som-
meren en del franskmænd ovre fra
de franske besiddelser i Afrika, når
varmen der blev for uudholdelig, men
nu er denne trafik aftagende. Som-
Et vinterbrev fra Andr. Lund
Drosvad, der tilbringer
denne tid af året i den evige
sommers verden. En del
minder om Grønland før
Verden er lille. Fru Kirsten Ras-
mussen og Lund-Drosvad mødtes
i Las Palmas etter sidst at have
set hinanden på s/s „Umanak" i
Grønland.
tru Kirsten Rasmussen Lund-Dros-
vadilo nåpitut Las Palmasime, ki-
ngugdlermik takusimavdlutik u-
miarssuarmut Umanamut ilauga-
mik Kalåtdlit-nunåne.
krigen - dog kan man komme
ud for, at det er billigere at
købe vin end vand.
De lykkelige øer har man kaldt den øgruppe, som ligger på 28. n. br., 14—18
v. 1. ud for Vestafrika, og som på kortet under ét bliver kaldt De canariske
Øer. Hvornår man første gang fik kendskab til dem fra det, man har kaldt den
civiliserede verden, vides ikke bestemt, men det formodes, at allerede fønikier-
ne langt tilbage i tiden har besejlet dem, men holdt deres viden om dem skjult.
I øvrigt vil gamle myter vide, at øerne var en del af den sagnomspundne ver-
densdel Atlantis, som ifølge fjerne frasagn engang sank sporløst i havet.
Spanierne var de første, som det
i deres storhedstid som søfarende na-
tion lykkedes at få fodfæste på øerne
ved at nedkæmpe og tildels næsten
udrydde den oprindelige befolkning
guancherne, en høj, lyshudet stamme,
hvis stenaldervåben ikke slog til mod
de indtrængende angriberes jernsværd
og bedre krigsudrustning.
Der fortælles, at da øernes konge
faldt i en sidste afgørende kamp, be-
perKlngnardlunilo puatdlarnartoic
gik hans søn og de store høvdinge
selvmord ved at kaste sig ud fra de
høje fjelde. Hans datter, der blev ta-
get til fange, giftede sig siden med sin
faders banemand, guvernøren over
cerne, i hvis endnu eksisterende pa-
lads hun levede resten af sit liv.
MINDER FRA FORTIDEN
Spanierne byggede allerede i 1492
det gamle fort, hvis velbevarede re-
ster endnu ligger nær ved havnen i
Las Palmas, der er hovedbyen på ho-
vedøen Gran Canarie. Og i øvrigt fin-
des der flere andre bygningslevn fra
samme tid.
De tidligere guvernørers palæ er nu
indrettet som et museum for Christof-
fer Columbus, idet han boede her,
både før han i 1492 rejste ud og fandt
Amerika og de tre senere gange i
1493, 1498 og 1502, hvor han på ny sej-
lede til den nye verden. Endnu findes
også i byen den lille kirke, hvori han
som god katolik bad forud for sine
rejser.
Det er lykkedes spanierne lige til
disse dage at bevare herredømmet over
hele øgruppen, selv om andre søfaren-
de nationer nu og da foretog angreb.
Det var i øvrigt ud for byen Santa
Cruz på Teneriffa, at den navnkundi-
ge engelske admiral Lord Nelson, som
i 1807 røvede hele den danske flåde
på Københavns Red, fik bortskudt sin
ene arm.
Også i nyere tid har de canariske
øer spillet en rolle, idet det var her,
general Franco, Spaniens hersker, i
trediverne samlede de tropper, hvor-
med han siden sejlede til selve Spa-
KeKerfame ingner-
mik anitsissartu-
lingme Lanzarore-
me nuna agssag-
dlagternekartoK
Kissungmik ag-
ssagdlagterumik
pifsåungivigsu-
mik KafigagfoK
uniartiliuldlugo.
På den vulkan-
fyldte ø Lanzarore
piøjes jorden med
dromedarer foran
en primitiv træ-
plov. .
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
isigkat OKitsut nuinirtut RADOX-ip
tarajue isigkanut ntugagssiat atortarpait!
imeK kissartOK - RADOX nakalatalaruk
- isigkatitdlo imcrmut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangcrsumut miinincr-
nutdlo iluatdlangarame ... inusiat ilua-
nien og efter 3 års borgerkrig tilrev
sig og sine ligesindede den magt, han
endnu besidder.
SPANIENS GODE INDTÆGTSKILDE
Men nok om det. Den frodige jord
og det fine klima ændrede ikke karak-
ter, og den evige sommer tillod dyrk-
ning af planter og frugter både fra
den nordlige og den' tropiske del af
verden endda for nogles vedkommen-
de med høst flere gange om året. Det-
te er det, der har muliggjort den store
åssilinermut atortut sutdlunit
filmit niorKutaunerussut, tai-
matutdlo åssilissutit atortug-
ssaitdlo sordlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut' Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik, ersser-
sartiniagkat erninaic suliarineKar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssdtanik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
Laurits Møller
Amaliegade 48, København K.
S
Kolonial - Cigarer - Tobak
nerissagssat - sikat - tupat
da det fremdeles kun var muligt at nå
frem med skib, men så kom flyveturi-
sternes epoke, der har udviklet sig
med rivende hast. Nu er det muligt at
nå øerne her fra Nordeuropa på 8—12
timer, og rejsebureauer har ved at ud-
nytte relativ billig leje af charterfly-
vemaskiner og fordelagtige aftaler
med hoteller og pensionater bragt ud-
gifterne for en 14 dages eller 3 ugers
rejse ned på et plan, hvor også jævne
mennesker kan være med.
Følgen er, at tusinder af sol- og
varmehungrende skandinaver, eng-
lænderne, tyskere og andre euro-
pæere nu flyves til og fra Gran Ca-
naria og Teneriffa hver uge og får
lejlighed til at opleve en vinter ri-
gere på sol og varme end selv høj-
sommeren i deres hjemland.
NORDEUROPÆERNES
VINTERPARADIS
Turisttrafikken er blevet en stor og
stedse stigende indtægtskilde for disse
øer, og betydelige summer erholdes
også gennem havneafgifterne fra alle
de anløbende skibe og salg af olie,
mertemperaturen er ellers også me-
get behagelig her, idet forfriskende
briser slår afsvalende ind fra havet.
FREMTIDSPLANER
Der planlægges nu også at bygge
store turisthoteller på flere af de
mindre øer, hvor det regner meget
lidt, og store strækninger derfor lig-
ger øde og ørkenagtige hen uden mu-
lighed for anlæggelse af frugtplanta-
ger. Netop et tørt og varmt klima vil
jo i særdeleshed passe nordeuropæere,
der flygter fra deres eget hjemlands
sludfyldte vintermåneder.
Et endnu uløst problem vil det dog
blive at skaffe tilstrækkeligt med
vand til sådanne hoteller. Selv nu på
Teneriffa og Gran Canaria kan der til
tider i længere tørkeperioder være så
ugunstige betingelser, at det kan kni-
be hårdt med at forsyne befolkningen
og turisterne med drikkevand til mad-
lavning og til vask og rengøring.
VIN BILLIGERE END VAND
I en af de mindre byer på Gran
Canaria, der ligger midt i et suk-
kerrørdistrikt og hedder Arucas,
RADOX gir friske,
glade fødder.
RADOX
rusungnermit tortalartuinauput Kiting-
nigssardlo kajungernarsissardlunc.
RADOX cvkiluittunik nuånar-
.tunigdlo'isigaKalcrsitsissarpoK.
FOD-BADESALT
MOTOREN
angatdlatinut tamanut atorsInaoK
til alle maritime formål
nakuaK
isumangnaitsoK
liliatungitsoK
IkussukuminartOK
sivlsGmlk piussartok
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pineKarslnauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 ama 3
cylindereicardlune. elektrisk omstyringllik — 2 takts
Seml-Dlesel, lngnåtdlaglssamik autdlartartoK ulug-
tartunigdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugitdlo akilersorneitarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENAA MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
r* *4f; ,,j
Med humøret højt i anledning af Las Palmasime sigssékut avkusi-
julen synger og spiller nogle nerssuarme nukagpiarkat jutdlip
drenge på promenaden i Las nalåne kimasåvigdlufik erinar-
Palmas.
ssordlutigdlo nipilerssortut.
6