Atuagagdliutit - 06.05.1964, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 104-at
pingasungorneK 6. maj 1964
Nr. 10
KerititsiveKalisaoK erninaK
sinerissap kitå tamakerdlugo
tamåna avdlångortitsivdlumåsaoK nunanarfingne åssiglngitsu-
ne kalåliminernik Kanon pigssaKartiginermik, igdlumilo Keri-
titsivit atulernerisigut kalåtdlit ukioK kaujatdlagdlugo kalali-
minemik peKartualersxnåusåput
baråkinik Kerititsivigssanik ukioK
uiåna Thulemut, Upemavingmut, tl-
niånamut, Ausiangnut Pamiunutdlo
nagsitsissoKåsaoK åmalo tTmånap U-
Pernaviuvdlo niuvertarfé Kerititsivi-
lerneKåsavdlutik, sinerssoritautitåg-
ssaK „KununguaK" atulerpat amigau-
taussuit tamarmik Kerititsivingnut tu-
ngassut agssartorneKarumårdlutik.
taimailivdlune kalåtdlit tunissagssiåi-
nut neninut toraorsivigssat Kalåtdlit-
nunåtalo ilånut avdlanut nagsiussor-
neKartarnigssånut pitsaunerussumik
isumagineKarsmaulfsaput.
^taimatut tuniniaissarnigssaK lands-
rådip 1963-ime atautsimlnerane kig-
sautigineKarsimavoK, tamatumalo ki-
ugunerisimavdlugo KGH tamatumi-
n§a suliaKartugssanik pilersitsinera
Ny seminarerektor
Skolekonsulent Chr. Stærmose er pr.
april 1964 udnævnt til rektor på
seminariet og realskolen i Godthåb.
Chr. Stærmose kom til Grønland i
!950. I de første otte år virkede han i
Sukkertoppen som skoleleder og sko-
leinspektør. Fra 1959 var han skole-
inspektør i Julianehåb. I to år var
han skolekonsulent i ministeriet, før
han for snart et år siden kom til Godt-
håb som konstitueret rektor på semi-
nariet og realskolen.
ajornartorsiutaussut anigorniarneKar-
nigssånik sujunertaKartumik.
tamatuminga suliaicartugssat uko
torKarneKarsiméput produktionschef
G. P. Svensgård, ingeniørit M. Pryds
åma E. Frølich, distributionschef
Harry Løvgren kisalo civiløkonom
E. Markmann. suliniartut téuko pi-
ngårnerutitdlugo påsiniagagssaråt
kalåtdlit KanoK ilivdlutik nunap nang-
mineK umassuisa neKaisa aulisagkat-
dlo nerpisa pitsaunerussumik iluaKu-
tiginiarsinaunerait inussutiginiarnig-
ssaisa inutigssarsiutiginerisalo tungai-
sigut. landshøvding N. O. Christen-
senip sågfigingnissuteKarneratigut
tåuko måna tikitdlugo suliarisimassa-
mingnik nalunaeruteKarput.
orssut OKumeragssiat
Ilulissane tunissagssiorfiup puissip
orssue Kerititdlugit inussutigssatut tu-
nissagssiarisimavai 1963-ime. orssoK
kilukutårdlugo 2 kilukutårdlugitdlo
portordlugit påpiaramut orssup pi-
tarsinåungisånut. téukulo nunaKar-
fingnut åssigmgitsunut avguatårne-
Karsimåput imatut: K’aKortoK 300 kg
migssåne, NarssaK 300 kg migssåne,
Nuk 3.700 kg migssåne, ManitsoK 300
kg migssåne, Ausiait 1000 kg migsså-
ne, K’asigiånguit 300 kg migssåne
K’utdligssatdlo 500 kg migssåne nag-
sitsivigineKarsimavdlutik — tåssa
6.300 kg-nik amerdlassusigdlit orssut
tunissagssiarineKarsimåput.
1963-ime ukiåkut KGH tJmåname
orssunik Kerititerinigssamut atortug-
ssaKarérpoK, baråkimik Kerititsivilior-
toKarsimangmat orssordlo kilukutår-
dlugo portorneKartartugssaugaluar-
dlune, kinguartineKarsimavdlunile
puissinik piniarneK ajutorsimangmat.
orssoK KerititaK sivisunerussumik a-
tasinaorKuvdlugo portutigssanik nutå-
nik polyethyle-ussunik Cmånamut
ukioK måna nagsitsissoKartugssauvoK.
neKinik tunissagssiorsinaunigssap
Kerititerisinaunigssavdlo KanoK iliu-
seKarfigisinaunigssåt aussap inger-
dlanerane autdlartitanit tamatuminga
påsisimassalingnit misigssorneKartug-
ssauyoK. tunissagssiorfigssatut isuma-
liutigineKartut tåssauneruput Uper-
navik Umånardlo.
tikågugdlit nenait
ukioK måna Narssame fabrikime
misiligdlugo tikågugdliup neKånik tu-
nissagssiortoKåsaoK, tåssa savanik to-
Korainerup naligmgisåne. isumaliuti-
gineKarpoK arferup neaå kilukutår-
dlugo portorneuartåsassoK, misiligi-
nerdlo tamåna iluagtisagpat nunaiar-
fingne avdlane ama taimailiomeK
autdlartineKarumårdlupe, Kalåtdlit-
nunåt tamåkerdlugo tunissagssiorfigi-
sinangorniardlugo. tamatuma tunga-
nut norskit arferup neuautait månå-
kutut tunissagssiarineKaratdlåsåput.
tingmiarussat måtaitdlo
ukiune kingugdlerne Ausiait K’ut-
dligssatdlo agpanik miternigdlo Uper-
naviup pigissainit isumagineKartar-
put, tamåna angnertusilerniardlugo
isumaliutigineKarpoK, åmale erKar-
sautigineKardlune tingmiarussat eri-
sardlugit, saligdlugit, angmardlugit
icerititdlugitdlo suliarissalerniardlu-
git, ingmingnutdle akilersinaunersut
misigssorneKarKåsavdlune. tamåna pi-
lersinauvoK Upernavingme piårtumik
baråkimik Kerititsivigssamik pilersit-
sissoKarpat.
Thuleme ukioK måna Kilalugkap
Kauortap imaKalo åma Kernertap må-
ta avgordlugo portugångordlugo Ke-
rititsineK autdlamerniameKarpoK.
Thuleme baråkiliortOKartugssauvoK
Kerititsivigssamik, tunissagssiornig-
ssamut ilitsersutinik atortugssanigdlo
nagsi tsissoKardlune, måtangnigdle
Kerititanik igdloKarfingnut kujatdler-
(uup. 3-me nangisaoK)
Frysekæden langs Grønlands
vestkyst er snart i orden
Dette vil kunne ændre indhandling og fordeling af grønlandske
kød- og fiskeprodukter totalt, og med hjemmefryserens ind-
førelse i grønlandske husstande vil en sæsonudjævning her-
efter være mulig.
Opsendelsen i år af frysebarakker
til Thule, Upernavik, Umanak, Ege-
desminde og Frederikshåb samt Cma-
naks og Upernaviks forsyning med
butiksfrysemontre, vil sammen med
det nye kystskib „Kununguak", når
dette er blevet indsat i sejladsen,
udfylde de manglende led i den nød-
vendige frysekæde langs vestkysten,
der er betingelsen for at kunne ind-
handle grønlandske kødprodukter til
indfrysning og videreforhandling an-
det steds i Grønland.
Stærke ønsker om denne indhand-
ling og videre forhandling kom frem
under landsrådsmødet i 1963, hvilket
medførte, at Den kongelige grøn-
landske Handel nedsatte en arbejds-
gruppe til løsning af problemet.
Denne arbejdsgruppe kom til at
omfatte produktionschef G. P. Svens-
gaard, ingeniørerne M. Pryds og E.
Frølich, distributionschef Harry Løv-
gren og civiløkonom E. Markmann.
Dens opgave var at arbejde på at
forbedre den grønlandske befolknings
muligheder for at kunne udnytte lan-
dets naturlige kød- og fiskeforekom-
ster set ud fra såvel ernæringsmæs-
sig som erhvervsmæssig synsvinkel.
Arbejdsgruppen har, foranlediget af
en henvendelse fra landshøvding N.
(Fortsættes side 3)
Nuk atuarfigtåsaoK
Nungme atuarfigssaK aussamut sananeKalisaoK merKanut 300-
400-nut nautsorssussaK. atuarfigssaK inigssineKåsaoK radioKar-
fitorKap atåne Hotel Godthåbip tununguane
Chr. Stærmose
seminariame
rektorertåK
skolekonsulent Chr. Stærmose apri-
hp autdlarKautånit atorfinigtineKar-
Pok Nungme seminariame realskoli-
milo rektoritut. Chr. Stærmose nu-
Pavtinut pivoK 1950-ime. ukiut sujug-
dlit arfineK pingasut Manitsume sko-
lelederiuvoK skoleinspektøriuvdluni-
1°. 1959-imit K’aKortume skoleinspek-
tøriuvoK. ministereKarfingme skole-
konsulentiuvoK ukiut mardluk, må-
Palo ukioK migssiliulerpå Nungmut
Pingmat seminariame realskolimilo
l'ektorimut kingorårtaulerdlune.
Avgo Lyngep erKåissutigsså
erKåissutigssiaK Avgo Lyngep kiatåinauvdlune åssinganik
bronzeussumik åssiliartalik aussap ilågut Nungme ulerneKå-
saoK. Avgo Lyngep legatigssånut katerssugkat mana 20.000 kr-
ngorput
merdlanerussunik isertitaKartoKaru-
mårtoK. isumaliorKutigineKarpoK ani-
ngaussat atortineKåsassut kalåtdlinut
inusugtunut Danmarkime iliniamiar-
tunut tapissutitut.
folketingimut ilaussortaugalup Av-
go Lyngep „Hans Hedtoft“imik aju-
nårtup erKåissutigsså aussap inger-
dlanerane Nungme nåparneKåsaoK.
erKåissutigssiaK ujaråusaøK Avgo
Lyngep kiatåinauvdlune åssinga bron-
zemut kuissaK åssiliartaralugo. kalåt-
dlip Kiperuissartup Hans Lyngep er-
Kåissutigssiap åssiliartagsså suliarisi-
mavå, uvdlune måkunane tåuna
bronzemut kuineKardlune.
nalivtine nunavta ernerisa suniu-
teKarnerpåt ilåta erKåissutigssiorne-
Karnigssånut komité sulissutigingnig-
simavoK, månamutdlo isertineKarsi-
mavdlutik 20.000 kr. migssåine. er-
KarsautigineKarpoK aningaussat ator-
neKésassut Avgo Lyngemut pigitita-
nik legateKalersitsinigssamut Sisimiu-
ne Knud Rasmussenip højskoliata a-
tulerneranit ukiumortumik 400 kr. a-
ningaussat erniåinit komitimit tuniu-
neKartarsimåput højskolimitut ilånut.
Avgo Lyngep legatigssånik kater-
ssuineK sule nåmagsineKångilaK. ko-
mitip neriutigå aningaussanik sule a-
ungasingitsukut Nungme atuarfig-
ssaK sananeKalisaoK, inigssineKåsav-
dlune radioKarfitorKap atåne Hotel
Godthåbip timunguane. atuarfigssaK
sisamanik igdlutaKåsaoK 16-inik klas-
seKåsavdlune, merKanut 300—400-
nut InigssaKartunik. pilerssårutigine-
KarpoK atuarfigssaK atulerumårtOK
1965-ime atualernigssamit.
isumaliorKutigineKarsimagaluarpoK
atuarfigtågssaK inigssineKåsassoK
K’uagssungup ernåne mana igdluli-
orfiuvdluartume, igdloKarfiuvdle pi-
lerssårusiorfigineKarnigsså pivdlugo
tamåna avdlångortitariaKarsimavoK.
atuarfeKarfiup sujulerssuissoKarfiata
pingårtisimavå atuarfigtågssaK sana-
neKåsassoK måna Nungme atuarfilior-
titerfiussup avatåne, tamatumane isu-
magineKarsimavdlune atuarfiliorne-
rup atautsimut eKiterutinginigsså. se-
minariatorKap tunuane atuarfiup ig-
dlutai måna ima angnertutigilersimå-
put inusugtut mérKatdlo 900 migssåi-
nitut tåukunane atuartuvdlutik.
iliniartut igdlugssait
erKarsautigincKarpoK måna atuar-
fiussut piorsaivfigineKåsassut semi-
nariatut realskolitutdlo atorneKåsav-
(Ktlp. 3-me nangisaoK)
Prinsessefond
Mindesmærke for Avgo Lynge
Mindestenen med Avgo Lynges relief i bronze afsløres i Godthåb i løbet
af sommeren. Indsamlingen til Avgo Lynges legat er nu på 20.000 kr.
Et mindesmærke for folketingsmand
Avgo Lynge, der omkom med „Hans
Hedtoft" vil blive rejst i Godthåb i
tabet af sommeren. Mindesmærket
udføres i sten med Avgo Lynges re-
lief i bronze. Den grønlandske billed-
hugger Hans Lynge har lavet udkastet
til relieffen, som i disse dage bliver
støbt i bronze.
En komite står bag rejsningen af
ruindesmærket for en af Grønlands
største sønner i dette århundrede. Der
er hidtil indkommet ca. 20.000 kr. Det
er meningen, at pengene skal bruges
som legat i Avgo Lynges navn. Siden
indvielsen af Knud Rasmussens Høj-
skole i Holsteinsborg, har komiteen
for indsamlingen årligt skænket 400
kr. af renterne til en elev på høj-
skolen.
Indsamlingen til Avgo Lynges legat
er endnu ikke slut. Komiteen håber
på, at der kan skaffes flere penge til
veje. Tanken er at anvende midlerne
fra legatet som tilskud til unge grøn-
lændere, der søger uddannelse i Dan-
mark.
Prinsesse Anne-Marie, som
skal giftes til efteråret, fik
fornylig overrakt et gave-
brev på 800.000 kr. til et
fond med prinsessens navn,
som omkring 120 danske
erhvervsvirksomheder har
stiftet. Her overrækker in-
dustrirådets formand dir.
I. C. Thygesen gavebrevet
i overværelse at hele kon-
gefamilien.
»prinsessep
aningaussautai
prinsesse Anne-Marie ukia-
mut katitugssaK Kanigtukut
tunineKarpoK 800.000 kr.-
nik. aningaussat fauko dan-
skit inufigssarsiortut 120
migss. pilersitait aningau-
ssauteKarftngusåput prin-
sesse Anne-Mariep ani-
ngaussauteKarfianik taiv-
dlugif. tåssa indusfrirådip
sujuligtaissuafa I. C. Thyge-
senip aningaussat funiukai
kungikormiut tamarmik na-
jutitdlugit.