Atuagagdliutit - 06.05.1964, Side 3

KerititsiveKalisaoK erninaK...
Frysebarak på vej fil Grønland.
baråke KeritifsivigssaK usiliuneKalersoK
Frysekæden langs Grønlands
vestkyst er snart i orden
(Fortsat fra forsiden)
O. Christensen, aflagt en foreløbig
rapport om gruppens arbejde.
SÆLSPÆK TIL KONSUM
Foranlediget af produktionsafdelin-
gen blev der i 1963 i Jakobshavn ind-
frosset sælspæk til konsum. Spækket
blev pakket i 1 og 2 kg pakninger,
emballeret i svære fedttætte perga-
mentposer. Det fordeltes sådan, at
Julianehåb fik ca. 300 kg, Narssak ca.
300 kg, Godthåb sa. 3.700 kg, Sukker-
toppen ca. 300 kg, Egedesminde ca.
1.000 kg, Ohristianshåb ca. 300 kg og
Kutdligssat ca. 500 kg — det bliver
ialt ca. 6.400 kg.
Siden efteråret 1963 har KGH væ-
ret klar til at igangsætte indfrysning
af spæk i den nyopsendte frysebarak
i Umanak til konsum-produktion i 1
kg pakninger, men svigtende fangst
har sinket igangsættelsen. For at øge
holdbarheden er der bestilt nye spæk-
poser af polyethylene, som kommer
til Umanak med første skib i år.
Mulighederne for indhandling og
indfrysning af sælkød vil blive un-
dersøgt af produktionsafdelingens
rejsende medarbejdere i løbet af den
forestående sommer. Man har i før-
ste række opmærksomheden henledt
på Upernavik og Umanak som pro-
duktionssteder.
Der vil i år ved fabriksanlægget i
Narssak blive forsøgt indhandling af
sildepiskere uden for slagtesæsonen.
Det er hensigten at udskære hvalkødet
i stykker a 1 kg, og forløber dette
forsøg tilfredsstillende for alle par-
ter, vil man søge at etablere en til-
svarende produktion andre steder.
Indtil denne produktion vil kunne
dække Grønlands behov, vil man som
hidtil tilføre det grønlandske marked
norsk hvalkød.
SØFUGLE OG MATTAK
I de senere år har Egedesminde og
K’utdligssat fået tilført alke og eder-
fugle fra Upernavik syddistrikts ud-
steder, denne indhandling vil man
søge at udvide, lige som man vil un-
dersøge produktionsomkostningerne
ved opskårne, rensede og flåede, ind-
frosne fugle. Dette afhænger dog af,
om etableringen af frysebarak i
Upernavik by tidsmæssigt gør noget
sådant muligt.
I Thule vil man i år påbegynde
udskæring og pakning af mattak fra
hvidfisk og eventuelt narhval. Thule
forsynes med frysebarak, og der op-
sendes produktionsvejledninger og
egnet emballage, men fordelingen af
mattak til de sydligere byer vil først
kunne ske i 1965.
For at kunne distribuere lammekød
i mindre enheder end tidligere har
man i løbet af 1963 gennemført nogle
Parteringsforsøg. Det er hensigten i
år at opretholde det hidtidige bestil-
lingssystem suppleret med udsendel-
sen af et kvantum detailsalgspaknin-
ger til salg fra butikkens dybfrost-
montre. Forbrugernes indstilling til
sidstnævnte vil være bestemmende
for den fremtidige udhandlingsform.
billigere lammekød
Man vil tillige foretage nærmere
undersøgelse af mulighederne for
gennem prisdifferentiering at skaffe
forbrugerne billigere lammekød, spe-
cielt kogekød, og man vil også gøre
forsøg med at sende lammehoveder
uordpå i frossen tilstand.
Der er til indenlandsk konsum i 1963
fordelt 4.350 lammekroppe, heraf 3.335
frosne, og 490 fårekroppe, hvoraf de
375 var frosne.
Der blev i 1963 fra Itivnera tilført
det grønlandske konsum ca. 29.000
kg i hele rensdyrkroppe, ca. 2.700 kg
udskåret rensdyrkød og ca. 2.200 kg
lever, hjerter og tunger, og interessen
for renkødet var større end tidligere.
Man har i forbindelse med slagt-
ningen foretaget forsøgsopskæringer,
men der vil først senere kunne tages
stilling til om større kvanta end hid-
til skal udskæres, lige som man også
har visse overvejelser i forbindelse
med videre fordeling af renkødet.
Den kongelige grønlandske Han-
del vil ligeledes i den kommende
sommer undersøge muligheden for
at fungere som fordelende led af
renjægernes jagtudbytte.
Med hensyn til forsyning med fisk
mener man, at de nordlige byers
frysebarakker såvel som frysemontrer-
ne i butikken skulle kunne løse pro-
blemet for de nordlige byers ved-
kommende.
SÆSONUDJÆVNING
Det hedder i arbejdsgruppens rap-
port bl. a.: Sæsonudjævningen af de
grønlandske produkter har altid væ-
ret et af de grønlandske forbrugeres
største problemer. Mens butikkens
frysemontrer med fryselageret bagved
kan hjælpe forbrugeren med de va-
rer, der tilføres udefra, er hjemme-
fryseren det billigste og mest effek-
tive hjælpemiddel til sæsonud jæv-
ning af de lokale forekomster. Derfor
har man fra Handelens side gjort sig
umage for at føre en hjemmefryser
på markedet, der, både hvad størrelse,
driftssikkerhed og pris angår, vil
passe for de grønlandske forbrugere.
Endnu forestår, som man vil for-
stå, en række undersøgelser, over-
vejelser og drøftelser.
Samtlige husstande i Grønland vil
på et eller andet tidspunkt modtage
en brochure: Grønlandsk mad og
hjemmefrysning. Denne brochure ud-
formes i samarbejde med Ernærings-
rådet for Grønland og med den bedst
mulige faglige bistand. Det bliver en
dobbeltsproget publikation som i korte
afsnit behandler samtlige de proble-
mer, der knytter sig til indførelsen
af hjemmefryser hos den grønlandske
forbruger. sic.
(Kup. 1-imit nangitan)
nut agssartuinigssan aitsåt 1965-ime
pisinauvdlune.
1963-ip ingerdlanerane savårnap
neKå mingnerussumik avgugångordlu-
go igdloKarfingnut åssigingitsunut
avguåuneKartarsimavoK. ukioK må-
nåtaoK su.iunertarineKarpoK sujorna-
tigutut pisiniartarneK ingerdlatinar-
neKåsassoK åmalo avgugkat åssigl-
ngitsut niuvertarfit Kerititsivinit tu-
niniarneKartartugssat aulajangersu-
mik amerdlåssusilerdlugit nagsiussor-
neKartartugssauvdlutik. pisiniartar-
tut KanoK kingugdlermut tainenartu-
mut Kanon isumaKarnerat taimatut
tuniniaissarnigssap sujunigssånik au-
lajangissujumårput.
savårnat akikmermik
misigssorneKartugssåtaoK ilagåt Ka-
non ilivdlune savårnat neKaisa aki-
kinerussumik tuniniarnenartalersi-
naunigssåt, pingårtumik nemt igåg-
ssat akikitdlilerniarnigssåt ernarsau-
tigineKardlune, åmalo misilingniame-
KarpoK savårnat nianuisa nerititå-
ngordlugit Avangnånut nagsiussorne-
nartalernigssåt.
1963-ime Kalåtdlit-nunåne savår-
nat tuniniarnenartut amerdlåssuse-
narsimåput 4.350-nik tåukunånga
3.335 nerititdlugit åmalo savat 490-it
tåukunånga 375-it nerititdlugit.
1963-ime Xtivneranit tugtut nenait
kalåtdlinut tuniniarnenartut angner-
tussusenarsimåput tugtup nenait ki-
lungordlugit 29.000 kg-nik, 2.700 kg
migssåne avgugångordlugo åma ti-
nguit, ornatdlo katitdlugit 2.200 kg
migssåne, tugtutdlo nenånik pisiuma-
ssut sujornagornit amerdlaneruvdlu-
tik.
tugtunik tonorainermut atatitdlugo
misiligutit avguinenartarsimavon, ki-
siånile nanon amerdlatigissut avgu-
gångortinenartarsinaunersut kingorna
aitsåt takunenarsinauvon, taimåtaon
åma tugtut nenaisa avguåunenartar-
nigssåt misigssuivfiginenardlune.
KGH aussamut misigssuiniarpon
auvariat pissaisa ilait pisiarissar-
sinåunginerdlugit.
aulisagkanik niornutenarniarnig-
ssan pivdlugo isumanartonarpon, ig-
dlonarfingne avangnardlernitune ne-
rititsivit niuvertarfingnilo nerititsivit
atortoralugit ajornartorsiutenéngitsu-
mik Avangnåne tuniniainenartarsi-
nåusasson.
tamatuminga sujunertanardlutik
suliniartut nalunaerutigissåne ilåtigut
tainenarpon: kalåtdlit tunissagssiåi-
nik ukion kaujatdlagdlugo penartitsi-
Nuk atuarfigtåsaoK
(nup. 1-imit nangitatc)
dlutik mérnanut atuarfigssamik ang-
nertungitsumik ingmikortortanartine-
nardlutik. iliniartut igdlue ilanenåså-
put igdlorssuamik pingasunik katit-
dlutik inusugtut 100 migssåinitut i-
nigssåinik. iliniartut igdluisa ilåssu-
tigssåt aussamut tornaviliornenali-
saon. tamatumunga atatitdlugo åma
isumaliornutiginenarpon iliniartitsi-
ssunut inigssianik sananigssan. piler-
ssårutiginenarportaon angnertumik
enaersårfiliornigssan ukiune tugdlig-
ssane.
nugtertorpagssuit pissutigalugit Nuk
ukiune måkunane agdliartonaon ig-
dlonarfingnut avdlanut nalerniutdlu-
go. ukiorpagssungitsut ingerdlanerå-
ne åma pissarianalersugssauvon atu-
arfit pingajugssånik sananigssan. ta-
matuminga pilerssårut ukiune agger-
sune sanaortugagssanut iléngunena-
rérsimavon, sumutdle inigssinenar-
nigsså sule aulajangivfiginenarsima-
nane, nularnångilardle atuarfit pinga-
jugssåt inigssinenarumårton igdlo-
narfiup ilåne méranardluartume.
Hotelimut KanigpatdlåKaoK
Hotel Godthåbip direktøria Knud
Rasmussen aperisimavarput atuar-
figssap inigssinenarnigsså nanon isu-
manarfiginerå. direktør Rasmussen
akivon:
— atuarfigssan taima akungnaitsi-
gissume inigssinenarmat isumanati-
gåra. titartagartai maligdlugit atuar-
figssan hotelimit 14 meterinarnik u-
ngasissusenartugssauvon. taimaing-
mat ilimanéngitsungilan takomariat
uvalikut sinigtarianartartugssat mér-
På sit sidste møde anbefalede G-60,
at den grønlandske kirke overføres
til Kirkeministeriets ressort fra 1966.
G-60 anbefalede ligeledes, at radio-
fonien overføres til Ministeriet for
kulturelle anliggender fra 1966. G-60
finder, at udbygningen af skoledirek-
tørembedet i 1970 vil være så frem-
skredent, at man skal sigte imod en
samlet overførsel til Undervisnings-
ministeriet. Televæsenet ventes over-
ført til telekommunikationen i Dan-
mark i 1967. Endvidere er G-60 ind-
stillet på en overførsel af sundheds-
væsenet til Indenrigsministeriet i lø-
bet af få år.
G-60 beskæftigede sig også med
spørgsmålet om overtagelse af statens
erhvervsvirksomheder til private. Be-
tingelsen om 6 måneders fast bopæl i
Grønland skal bibeholdes. Grønland-
ske repræsentanter fremhævede, dette
fortsat var nødvendigt. Bestemmelsen
gav en vis beskyttelse for opvækst
af flere grønlandske erhvervsvirksom-
heder.
100 TONS MEST LØNSOMME
Udvalget er af den opfattelse, at
grønlænderne bør have fortrinsret til
at overtage erhvervsvirksomheder.
Dette må også gælde, hvor en anmod-
ning foreligger fra en mere kvalifi-
nat pissorpalugtitsinerånit akornu-
sersornenartåsassut. åmåtaordle ajor-
naitsuinaussugssåungilan hotel ila-
ssarianalisagpat, tamåname ajornå-
sagunarpon måna igdlutigerigkat ilait
isatingikåine.
ilisimassåkale nåpertordlugit atuar-
figssap inigssinenavingnigsså sule i-
luamik aulajangivfiginenångilan. ta-
måna pivdlugo GTO-p onalonatigiu-
mavånga isumaga tusarusugdlugo.
sujunersutiginiarpara atuarfigssan su-
junersutiginenartumit hotelimit ali-
masingnerutilårdlugo inigssinenar-
nuvdlugo.
Julut
En 240 liter hjemmefryser,
igdlume nerititsivik 240 literinik
imartussusilik.
niarnigssan tåssausson pisiniartartut
ajornartorsiutigissainik matussiniar-
tugssan, ukiup ilåinåtigut ardlånik
penariardlune pérutarnen ajornar-
torsiutauvdlune. nerititsivit tornorsi-
vigtut atortoralugit niuvertarfitdlo
nerititsivinit tuniniartardlugit pisini-
artartut iluanuserniarnenarsinauga-
luarput, igdlume nerititsivit tamatu-
munga åma iluanutåusagaluardlutik.
taiméitumik handele igdlune neritit-
sivingmik niornutigssaminik kalåtdli-
nut atortorisavdlugo nalernutumik
navssåmiaraluarpon.
måna sule misigssuinerit, misiline-
rit onalonatigingneritdlo ingerdlåne-
narput.
Kalåtdlit-nunåne igdlut tamarmik
uvdlut ardlåne atuagagssiårånguamik
kalåtdlit nerissagssåinut nerititsiner-
mutdlo tungassumik avguaivfiginena-
rumårput. atuagagssiårånguan tåuna
Kalåtdlit-nunåne inutigssanamiarni-
kut råde sulenatigalugo suliarinenar-
tugssauvon. navdlunåtut kalåtdlisut-
dlo agdlagsimassusavdlune, ajomar-
torsiutit åssigingitsut igdlume neritit-
sivenamermut tungassut naitsumik
navsuiaivfiginenardlutik.
ministereKarfingnut nusassut
sulivfeicarfit åssigingitsut
Flere sagsområder overføres
til respektive ministerier
G-60 anbefaler overførsel af kirken, radiofonien, skolevæsenet, sund-
hedsvæsenet og televæsenet. Erhvervsstøttens udlånsområde udvides
og tilskudsordningen forbedres.
ceret dansker, men den, der overtager
virksomheden, må være i besiddelse
af de fornødne personlige egenskaber
og forretningsmæssig kunnen.
I sin betænkning understregede
G-60’s fiskeriudvalg, at man er meget
optimistisk med hensyn til fiskeriets
udvidelse til helårsfiskeri på banker-
ne. Man er kommet til det resultat,
at fartøjer på omkring 100 tons må
anses for de mest lønsomme, men
hæktrawlere vil også få stor betyd-
ning fremover.
UDDANNELSE AF FISKERE
Der skulle være muligheder for
væsentlige forhøjelser af indhand-
lingspriser og lønninger. Man til-
slutter sig kravet om at nedsætte
låntagernes indskud i fiskefartøjer til
5 pct. Erhvervsstøttens udlånsområde
foreslås udvidet til driftslån mod
pant i fangsten. Endvidere skal til-
skudsordningen forbedres, og det fo-
reslås, at den bliver sat op til 30 pct.
af prisen for både indtil 70 fod.
Udvalget lægger meget vægt på, at
uddannelsen af fiskerne forbedres sna-
rest muligt uden at man afventer op-
førelse af nye bygninger til formålet.
Næste og afsluttende møderække
fastsættes til 22. juni. Til den tid for-
ventes, at G-60 kommer med en sam-
let betænkning.
G-60-ip kingugdlermik atautsimi-
nermine inersussutigå ilagingnut tu-
ngassut ilagingnut ministerenarfing-
mut nungncnåsassut 1966-imit. åmå-
taon G-60-ip inersussutigå radiofoni
kulturikut ministerenarfingmut nung-
nenåsasson 1966-imit. G-60 isumanar-
pon skoledirektørenarfiup piorsaivfi-
ginenamera 1970-ime ima sujuarsi-
matigilcrumårton tamåkerdlune atu-
artitsinikut ministerenarfingmut
nungnenamigsså isumaliutigissaria-
nalisavdlune. telegramertamermut
tungassut Danmarkime tamåkuninga
isumagingnigfingmut nungnenåsanga-
tinenarput 1967-ime. åmåtaordle G-
60-ip isumiupå perningnigssamut tu-
ngassut inderigsministerenarfingmut
nungnenamigssåt ukiut ardlanångit-
sut ingerdlanerane.
nålagauvfiup inutigssarsiornikut i-
ngerdlataisa privatinik tigunenarnig-
ssånik apernut åma G-60-ime sang-
minenarpoK. autdlarnisagåine nåu-
matit arfinigdlit nunavtimsimanig-
ssamik piumassarissan avdlangorti-
nenåsangilan. kalåtdlit ilaussortat er-
ssernigsarpåt tamåna pissarianåiné-
sasson, kalåtdlit inutigssarsiutinik a-
merdlanerussunik autdlaminigssamut
igdlersornenåsangmata.
akilersinaunerpat
udvalge isumanarpon kalåtdlit sag-
dliutitarianartut inutigssarsiutitigut
ingerdlatat tigunenarnigssåne. taima-
tutaon iliortoKartåsaon navdlunån ni-
nutenarton kalåtdlimit piukunaute-
narnerugaluarångatdlunit, inutigssar-
siutikutdle ingerdlatamik tigusissug-
ssan tamatumunga piukunautenasaoK.
isumaliuttgssissumine G-60-ip auli-
sarnermut tungatitdlugo udvalgiata
erssernigsarpå isumavdluarfiginenar-
ton ukion kaujatdlagdlugo ikånerssu-
arne aulisartalernigssan. påsinenarsi-
mavoK angatdlatit 100 tons migss. a-
ngissusigdlit piukunarnerpåusassut å-
male hæktrawlerit sujunigssanardlu-
artugssauvdlutik.
aulisartut sungiusarnigssåt
ilimanautenåsaon tunissat akisa a-
kigssarsiatdlo nagfangåtsiarnigssåt.
akuerssornenarpon angatdlatitamiar-
tut angatdlatip nalingata 5 pct-ianik
tigutsisenartarnigssånik piumassari-
ssan. erhvervsstøttep atomiarfiusi-
naunerata agdlisincnarnigsså suju-
nersutiginenarpon pissat åtautigalugit
atorn iartonarsinångusavdlune. tapi-
ssutenartarnerdle åma pitsångorsa-
gåusaon sujunersutiginenardlime a-
ngatdlatit 70 fod tikitdlugo angissu-
sigdlit akisa 30 pct-iat anguvdlugo ta-
pissutenartoKarsinåusassoK.
udvalgip pingårtenå aulisartut ili-
niartinenarnerata piårnerpåmik pit-
sångorsagaunigsså atuarfigssat sana-
nenartugssat utarnernårnagit.
aulajangernenarpon tugdligssånik
naggatårutaussumigdlo G-60 atautsi-
milisassoK junip 22-åne. taimanikug-
ssamut ilimaginenarpoK G-60 ataut-
simortumik isumaliutigssissumik sar-
KumiussaKåsassoK.
Skibsværftet i Holsteinsborg
I løbet af sommeren 1964 vil der kunne antages nogle unge mænd
(16—18 år) for oplæring i maskinarbejderfaget med afsluttende svende-
brev.
Ligeledes vil der på værftets kontor kunne antages en kontorelev.
Antagne fra andre byer vil kunne påregne ophold på lærlingehjemmet.
Interesserede bedes fremsende ansøgning til skibsværftet snarest med-
følgende skoleudtalelse.
Sisimiune umiarssualiorfik
1964-ime aussap ingerdlanerane angutit inusugtut ardlagdlit (16-inik
18-inut ukiugdlit) maskinarbejderitut soraerumérnertalingmik iliniar-
tineicartugssat tigunenarsinåuput.
taimatut åma amutsivingme agdlagfik agdlagfingme iliniartugssamik
tigusisinauvon.
iliniartungortugssat nunanarfingnit avdlaningånérsut nautsorssutigisi-
nauvåt iliniartut igdluåne najuganarnigssartik.
sonutigissanartut ninuvigåvut ninutigissatik piårtumik amutsivingmut
nagsiuternuvdlugit atuarfiup agdlagarsiussånik ilavdlugit.
3