Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 5

Den mest farbare vej
den del af den grønlandske befolk-
ning, der er ansat i statens tjeneste,
og som har fået en dansk uddannelse.
Er G-60 da en grønlandsk Santa Claus,
med uudtømmelige ressourcer af uni-
verselle patentløsninger, der kan til-
fredsstille alle og enhver?
G-60 lønpolitikken er den eneste rigtige i dag. Ved målbevidst arbejde
i overgangsperioden og ved samarbejdsvilje fra begge parter kan man
fore Grønland fra et underudviklet land til en udviklet landsdel af det
danske rige, erklærer den unge grønlænder Emil Abeisen, Vestjydsk
Gymnasium.
For ikke ret lang tid siden holdt
Grønlands Landsråd et ekstraordinært
møde, hvor man behandlede emner
af stor betydning for Grønland og det
grønlandske folk. Det drejede sig om
et forslag om seminarieuddannelse,
forslaget om oprettelsen af et grøn-
landsk råd med sekretariat og endelig
forslaget, der omhandler de statsan-
sattes lønninger i Grønland. Alle for-
slagene er blevet godkendt af lands-
rådet, og disse tre lovforslag har væ-
ret til behandling i folketinget, hvor
den endelige afgørelse træffes.
Særlig stor interesse har spørgs-
målene om Grønlandsrådet og løn-
ningsproblemerne; og særlig det sid-
ste har vakt røre blandt visse unge
grønlændere, der er på uddannelse
her i Danmark. Forskellige dagblade
(f- eks. Politiken) har bragt artikler,
der på den ene side indeholder de
vrede unges meninger og stillingtagen,
°g på den anden side spørgsmål om
ligelønsprincippets berettigelse på nu-
værende tidspunkter. Er det, at visse
nnge grønlændere i København siger
een ting og landsrådet noget andet
ikke udtryk for en vis fjernelse for
rmgles vedkommende fra den alminde-
lige grønlænders synspunkter i dette
vigtige spørgsmål? — hertil vil jeg
kun svare jo, — kedeligt nok. Her må
man, enten man vil eller ej tænke
På, at forslaget om lønningsprincippet
ey godkendt eenstemmigt af lands-
radet og dermed af det grønlandske
folk, hvis repræsentanter har sæde i
landsrådet.
LANDSRÅDETS erklæring
Landsrådet fandt lovforslaget som
den mest farbare vej, og i erklæringen
hed det bl. a.:
„Ingen ansvarlige mennesker vil
udtale sig imod, at det endnu i lang
tid fremover er nødvendigt, hvis man
ikke vil standse udviklingen i Grøn-
land, at der beskæftiges et betydeligt
antal udsendte fra Danmark. Det aner-
kendes tillige, at disse udsendte nød-
vendigvis må have højere aflønnin-
ger under deres tjeneste i Grønland,
end de ville kunne opnå under til-
svarende tjeneste i deres hjemstavn
i Danmark.
Det kan endvidere ikke modsiges,
at det vil være umuligt at give alle
lønmodtagere i Grønland en afløn-
ning af samme højde som de udsendte.
I så fald ville lønniveauet blive langt
højere i Grønland end i Danmark og
andre europæiske lande.
Disse kendsgerninger kan ikke mod-
siges med vægtige argumenter.
Til afgørelse af, hvem der skal
kunne betragtes som udsendte, har
man i nogle år anvendt det såkaldte
hjemstavnskriterium, hvorefter grøn-
lændere efter 10 års bopæl uden for
Grønland ansås for at have skiftet
hjemstavn med den følge, at de kunne
opnå løn som udsendte. Dette kriteri-
um er blevet stærkt kritiseret og ef-
ter landsrådets mening med rette.
I landsrådets bestræbelser for at
finde en anden løsning har udgangs-
punktet været, at det ikke kan anses
for retfærdigt, at en mindre gruppe
grønlændere, der har opnået en høj-
ere uddannelse i Danmark, skal
kunne få en langt højere aflønning end
deres landsmænd, og den grønlandske
befolkning derved deles i to grupper.
Landsrådet har derefter anset ind-
førelsen af et fødestedskriterium fol-
den eneste farbare vej i dag til at und-
gå denne uretfærdighed.
I udtalelsen hedder det videre:
— Fødestedskriteriet har været be-
tegnet som forskelsbehandling på
grund af afstamning. Landsrådet an-
ser ikke dette for rigtigt, da føde-
stedskriteriet omfatter alle, der fø-
des i Grønland uanset afstamning.
Hvis reglen om fødestedskriteriet
ikke optages i loven, vil følgen blive,
at den lille gruppe grønlændere, der
har fået deres uddannelse i Danmark
og vender tilbage til deres eget land,
vil blive aflønnet som udsendte. Det
vil medføre, at alle andre grupper i
Grønland, lønmodtagere som frier-
hververe vil stille krav om tilsvarende
aflønning, hvilket vil være ødelæg-
gende for Grønlands økonomi og slå
grundlaget bort under erhvervslivet.
Landsrådet finder også selv, at be-
tegnelsen fødestedskriterium har en
ilde klang, men hverken i landsrådet
eller fra anden side er der hidtil frem-
sat forslag til en løsning, der er mere
retfærdig.
Denne erklæring rummer så mange
sandheder, at den ikke bør forbigås
selv af visse kloge mænd, der tilsyne-
ladende synes at have vægtige argu-
menter mod denne løsning.
100—200 MILLIONER KRONER
Gennemførelsen af ligeløn på alle
felter i Grønland er ikke bare en
merudgift for statskassen på 100—200
mili. kr. om året. Hvordan vil den
grønlandske eksport kunne klare sig
på markedet, når denne i årevis skal
hvile på tilskud og dermed kunstig
basis? — Og hvordan vil dette i læng-
den virke økonomisk og psykologisk
på en grønlænder, hvis arbejdsglæde,
selvrespekt og initiativ er fundamen-
tale elementer for landets fremtid og
levedygtighed?
Ofte fremhæver man også, at de
løfter, der blev afgivet i 1953, da
Grønland kom ind under den danske
grundlov, ikke er gået i opfyldelse.
Her vil det være nærliggende at
Hvor meget koster
Danske lønninger i Grønland vil ikke koste 100—200 mili. kr.,
men snarere kim 20 mili. kr.
Af ekspeditionssekretær Pie Barfod
stere og på anden måde anvende ca.
400 mili. kr. årligt, er det beløb, der
er nødvendigt, hvis ligeløn skulle
indføres, ikke nogen afgørende hin-
I Søndagspolitiken for den 5. april
behandledes det grønlandske lønpro-
blem i artiklen: Grønland er på vej
Kl at blive som Færøerne.
Uden at komme ind på hvad der
kan tale for og imod „ligeløn" i
Grønland, hvilke fordele og ulemper,
der er forbundet med „fødestedskri-
teriet", og hvorvidt grønlænderne
bedst kam bevare deres selvrespekt og
apbejdisigiæde ved at produktionsvirk-
somheden i Grønland løber rundt el-
ter ved at de har samme løn og leve-
standard som de kolleger, de arbej-
der side om side med, vil jeg gerne
bave lov til at komme med nogle be-
mærkninger til PolMitens oplysninger
'0rp-, hvad „ligeløn" vil koste.
Overskriften til afsnittet herom ly-
der: En merudgift på 100—200 mili.
kr. Dette beløb er udgangspunktet for
den j artiklen fremførte argumenita-
b°n mod indførelse af „ligeløn".
Hvorfra oplysningerne stammer
fremgår ikte, men af hensyn til of-
fentlighedens forståelse af spørgsmå-
tet ville det være ,af værdi at få be-
regningsgrundlaget angivet.
Hvad boserup siger
Der findeis imidlertid nogle offent-
liggjorte beregninger, der viser et
belt andet resultat. De er foretaget af
Grønlandsudvalgets økonomiske kon-
sulent, Magens Boserup, og kan læses
f bans bog: Økonomisk Politik i Grøn-
land, s. 212.
Han er igået ud fra dein definition
af „ligeløn", der går ud på, at grøn-
lænderne i Grøniland skal have saim-
11X110 løn som danskere i Danmark, det
htan kan kalde, at nominallønnen i
Grønland og Danmark skal være den
samme. Eller sagt på en anden måde:
af de lønninger, der i Danmark er
fastsat for tjenestemænd, funktionæ-
rer ag arbejdere enten ved lov eller
ved overenskomster skal være gæl-
dende også i Grønland. Det er den
made „ligeløn" hyppigst defineres på,
°g i øvrigt også den, som Politiken
synes at have anvendt.
Het kan derfor undre, at Politiken
når til et helt andet resultat end Bo-
set'up. Hans beregninger viser, at
indførelse af dansk nominalløn og i
forbindelse hermed en tilsvarende
indtægtsstigning for fangere og fi-
skere i 1960 ville have kostet — ikke
100—200 miil. kr., men kun 28 mili.
kr.! Dette er endda under forudsæt-
ning af, at der ikke samtidig indføres
direkte skatter i Grønland.
Mig bekendt går alle, der ønsker
„ligeløn" indført i Grønland ud fra,
at der samtidig må indføres skatter.
I 1960 ville befolkningens samlede
indtægter — stadig ifølge Boserup —
have været 74 miil. kr., hvis man
havde haft dansk nominalløn. Tæn-
ker man sig en 10 pct. kildeskat, ville
den give 7—8 mili. kr., der skulle
trækkes fra udgifterne ved indførelse
af danske nominallønninger. Netto-
udgiften for staten ville da komme
ned i nærheden af 20 mili. kr. Unæg-
teligt et noget mindre afskrækkende
tal end Politikens 100—200 miil. kr.
Siden Boserups beregninger er fo-
retaget, er der sket væsentlige stig-
ninger i lønningerne både i Danmark
og i Grønland, som kan forrykke bil-
ledet noget. Med de sidste lønstig-
ninger i Grønland på omkring 15 pct.
vil afstanden mellem danske og grøn-
landske lønninger sandsynligvis være
mindre end i 1960, og det skulle der-
for være billigere at indføre dansk
løn. I modsat retning trækker imid-
lertid den stigende aktivitet i Grøn-
land, der har fået antallet af arbejds-
timer, der i givet fald skal betales
med danske lønsatser, til at stige.
Hvad der virker stærkest, er vanske-
ligt at sige uden nøjere beregninger,
som jeg ikke ved, om ministeriet har
foretaget for nylig.
INGEN HINDRING
Umiddelbart synes der ikke at
være grund til at tro, at merudgiften
ved at indføre danske lønninger ville
blive meget over de anførte 20 miil.
kr., såfremt der samtidig blev ind-
ført en 10 pct. kildeskat. Satte man
skatteprocenten i vejret, ville udgif-
ten blive tilsvarende mindre.
Når man ved, at der i de kommende
år er planer om i Grønland at inve-
dring. Det er da også helt andre
grunde end beløbets størrelse, der
har været udslagsgivende for Grøn-
landsudvalget, da de besluttede at gå
bort fra tanken om indførelse af dan-
ske lønninger i Grønland.
Jeg synes derfor, det er uheldigt
og direkte vildledende at give offent-
ligheden det indtryk, at indførelse af
ligeløn ville stille så urimelige krav
til de danske skatteydere, at man
alene af den grund må afvise tanken
som ganske utopisk.
Pie Barfod
Ministeriet for Grønland
p. t. Godthåb
VI har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte, '/i års ga-
ranti på alle instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
llimagissangnii aJornånglnSsavat . . . .
nipilerssQtit tamalårpagssult nuånarine-
aartut pigåvut — Sma atornikut. nipiler-
ssQtit tamarmik uklup Kericanut Kularna-
vérkusigåuput — tåssa uklup Kerita Kångl-
ngltsOK aseroraluarpata akeKångitsumik
lluarsartlneicarslnåuput. agdlagtitsivigssau-
terput angnertOk, akekångltsok åssiliarta-
KaKissordlo Qnga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
spørge, om de i 1953 skabte illusioner
ikke burde have indeholdt, at vi, på
grund af vort lands beliggenhed og
deraf gældende tilstande og mulighe-
der ikke i overskuelig tid kunne regne
med at opnå ligestilling med hensyn
til erhvervsmuligheder, uddannelse og
løn? — Tager man i betragtning, at
levefoden i Grønland er tredoblet si-
den 1950, og Grønlandsudvalget af
1960, populært kaldet G-60, regner
med, at der i 1975 ved udløbet af
10-årsplanen til i alt 4 milliarder kro-
ner er nået op på færøsk niveau, bur-
de man ikke kunne tale om bristede
illusioner. Godt nok er den grønland-
ske levefod endnu kun knap det halve
af den danske, men siger en tredobling
i løbet af 10 år dog ikke en hel del.
Ofte, efter min mening alt for ofte,
har man beskyldt G-60 for at være alt
for hengiven ved forhandlingsbordet.
Nogle har kaldt det for en sylte-
krukke, og en vis person ønsker alle
G-60 medlemmer i havets sorte dyb.
G-60 varetager grønlændernes inter-i
esser for målsætninger i det kom-i
mende Grønland, og det kan ikke)
skjules, at G-60 ofte stilles over for
store problemer, hvis løsning ikke al-
tid kan tilfredsstille alle. Et G-60
medlem fremhævede i sin artikel i
Grønlandsposten, at der er og bliver
en forskel på, hvad man kan nå ad
politisk vej og i praksis. Dette er en
uomtvistelig historisk sandhed, og den
gælder også for Grønland.
Visse herrer synes at tro, at G-60 nu
hovedsagelig skal være et våben for
GOLD PROTESTPOLITIK
Angående unge grønlænderes pro-
testmarch mod fødestedskriteriet vil
jeg kun sige, at man derved er inde
på gold protestpolitik, der kan van-
skeliggøre diskussions- og forhand-
lingskontakteme, Er det ikke denne
forværring af samarbejdet, man så
højt råber imod? — Mange problemer
ligger forude, men ved målbevidst
arbejde i overgangsperioden, forståel-
se af de reelle tilstande og ved sam-
arbejdsvilje fra begge parter kan man
føre Grønland fra et underudviklet
land til en udviklet landsdel af det
danske rige. Der er endnu ikke gået
15 år, siden man for alvor begyndte
at gøre noget for det grønlandske folk.
Man har investeret en del, og man
kommer til at investere endnu mere
for at kunne stabilisere opnåede re-
sultater og bygge videre på dem.
Lad mig til sidst fremhæve, at man
med hensyn til lønpolitik ikke kan nå
til en helhedsløsning, der kan tilfreds-
stille alle parter i Grønland. Dermed
være ikke sagt, at jeg vil lægge en
dæmper på bestræbelserne for at nå
bedre resultater ved de kommende
forhandlinger. Men mon ikke et no-
genlunde rentabelt og konkurrence-
dygtigt erhvervsliv i Grønland vil
skabe en gnidningsløs ligeløn for alle
grønlændere indenfor en overskuelig
fremtid?
Emil Abeisen,
Vestjydsk Gymnasium, Tarm.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
Kernesundt dansk smør og ost
Fornuftig morgenmad er betingelsen for humør og
arbejdslyst hele dagen. Derfor spiser jeg smør og
ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
uvdlåkorsiutit nalerKutut uvdloK nåvdlugo nuånår-
dlunilo sulivdluarnigssamut aulajangissussarput.
taimåitumik uvanga uvdlåt tamardluinaisa puner-
sortardlungalo imugssuartortarpunga!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
5