Atuagagdliutit - 06.05.1964, Qupperneq 11

sujorna aulisagkanik misilineK ukiox
manalo pilerssårutaussut
Kalåtdlit-nunane aulisarneK pivdlugo atautsiminerme direktør
Hans C. Christiansen nalunaerumine onarpoK Kularutigissaria-
KångitsoK Kalåtdlit-nunane aulisarnerup ineriartortineKamig-
ssånik pilerssårutit måna suliarineKartut kinguneriumåråt
1964-ip nutåmik ineriartomerup autdlarnautigisagå
aulisariut misigssuinerme atortoK
>,Sujumut“ 1963-ip autdlartineranit
martsip naggatåta tungånut Narssa-
mitineKarpoK rejaKarfingnik misig-
ssuisineKardlune K’aKortuvdlo erKåne
bundgarnerssorfigssanik ugtortaisine-
Kardlune.
aussaunerane angnermik suliarå
Diskobugtime rejaKarfingnik misig-
ssuineK, Kalåtdlit-nunane aulisagka-
nik misigssuivfingme sulissut tama-
tumane peKatauvdlutik. ukiap Kåu-
mataine „Sujumut" Narssamit aut-
dlararfeKardlune aulisarpoK kapisi-
lingnut (eKalungnut) Kagssutinik ni-
ngitagkanigdlo atortoKardlune.
aulisariut „Immanuel" ukiup Kåu-
mataine sujugdlerne Narssame rejar-
niaKataussarpoK, tamatuma kingorna
niuvertoruseKarfingnit Narssame Ma-
nitsumilo sulivfigssuarnut aulisagka-
nik agssartuivdlune.
avatåne kapisilingniarneK
Kalåtdlit-nunane aulisarneK piv-
dlugo atautsiminerme aulisariutit mi-
sigssuinerme atortut nalunaerutime
ilåne encartoramigit direktør Hans C.
Christiansen taimatut autdlarnivoK.
tamatuma kingorna direktørip er-
Kartorpå aulisariutit taineKartut mar-
dluk ukioK måna aulisagkanik misig-
ssuinigssåt.
„Sujumut" junip autdlamautå ti-
Forsøgsfiskeri i 1963
og planerne for i år
I sin beretning på det grønlandske fiskerimøde udtalte direktør
Hans C. Christiansen, at der ikke var tvivl om, at de planer,
der lægges i øjeblikket for udviklingen af det grønlandske fi-
skeri, vil gøre 1964 til et skæringsår.
Forsøgskutteren „Sujumut" var i
1963 fra årets begyndelse stationeret
i NanssaiK, hvor dan indtil slutningen
af marts foretog forsøgsfiskeri efter
rejer og opmålinger til bundgarns-
pladser i Julianehåb distrikt.
Sommerens hovedopgave var en
række undersøgelser af rejef orefcom-
steme i Diskobugten i samarbejde
med Grønlands Fiskeriundersøgelser.
I efterårsmånederne udførte „Suju-
mut" med base i NanssaiK fiskeri med
laksegam og langliner.
Motorkutteren „Immanuel" tog i
årets første måneder del i rejefiske-
riet i NanssaiK og fungerede med fi-
sketransport fra udstederne til fa-
brikkerne i NanssaiK og Sukkertoppen.
laksefiskeri til søs
Disse oplysninger indledte det af-
snit af direktør Hans C. Christian-
sens berething på fiskerimødet, som
omhandlede forsøgskutternes funk-
tion.
'Herefter kom direktøren ind på
Programmet for de to kutteres fiske-
riundersøgelser i 1964.
„Sujumut" skal indtil 1. juni fore-
tage undersøgelse af reje- og fiske-
forekomsterne i Nanortaliik, Juliane-
håb og Narssarc distrikter. I sommer-
månederne er det meningen, at skibet
skal deltage i forsøgsarbejde i Disko-
bugten, omfattende strøm- og ternpe-
raturmålinger, afprøvning af trawl-
typer og mærkning af rejer. Disse op-
gaver udføres i samarbejde med
Grønlands Fiskeriundersøgelser.
Efteråret tænkes anvendt til for-
søgsfiskeri efter laks, først og frem-
mest med drivgam til søs.
— Vi mener, sagde direktøren, at
det havgående laksefiskeri kan kom-
me til at spille en væsentlig rolle i
udviklingen fremover, og vi har i
Øjeblikket forhandlinger i gang med
erfarne danske laksefiskere om as-
sistance og medvirken ved disse for-
søg. Det er muligt, at også „Imma-
nuel" vil blive sat ind i laksefiskeriet,
men vi regner i øvrigt med, at denne
kutter ligesom sidste år først og
fremmest vil blive benyttet til trans-
portopgaver.
forsøg med snurpenot
Direktøren nævnte, at en af Han-
delens bevillinger til fiskeriforsøg i år
blive anvendt til et forsøgsfiskeri
med snurpenot efter torsk og ang-
magssat. Den 200 tons store stålikut-
ter „Brestir" er i Grønland på for-
søgsfiskeri, som man med stor spæn-
ding afventer resultatet af. Direktø-
ren oplyste, at dette fiskeredskab har
betydet ilkke så lidt af en revolution
i fiskeriteknikken i flere andre
lande og sagde, at resultaterne vil
kunne få stor betydning med hensyn
til at klarlægge notfiskeriets mulig-
heder i de grønlandske farvande.
— DER ER INGEN TVIVL OM,
SAGDE DIREKTØREN, AT DE
PLANER SOM LÆGGES I ØJE-
BLIKKET FOR DEN KOMMEN-
DE UDVIKLING AF DET GRØN-
LANDSKE FISKERI, VIL GØRE
1964 TIL ET SKÆRINGSÅR I
DENNE UDVIKLING.
4 STØRRE FARTØJER
Grønlandsudvalget af 1960, som
netop i øjeblikket arbejder intenst
med disse planer, Vil fastlægge ret-
ningslinier for udviklingen af et sø-
gående helårsfiskeri, som selv sagt
vil få en meget stor betydning for
fiskeriet og produktionen i Grønland.
Som man sikkert ved, har et under-
udvalg under G-60 allerede foreslået
ministeren for Grønland at staten an-
skaffer 4 større fartøjer, som kan
vise de grønlandske fiskere vejen, og
som kan overtages af grønlandske fi-
skere, når den rette driftsform er
fundet.
Selv om landings-, (produktions- og
serviceforholdene for store fartøjer
endnu er relativt primitive i Grøn-
land, er vi dog i Godthåb og Sukker-
toppen nået så langt, at fiskeri med
større fartøjer kan gennemføres, og
vi vil så hurtigt som muligt, sagde di-
rektøren, sætte bygningen af de 4
nye fartøjer i gang, sådan at de kan
komme i drift i Grønland i løbet af
sommeren 1965: Efter de foreliggende
planer vil de 2 af fartøjerne blive
trækuttere ipå omkring 80 tons, og de
2 andre stålkuttere på omkring 130
tons.
FISKERI ÅRET RUNDT
For så hurtigt som muligt at ind-
høste erfaringer med drift af denne
i Grønland nye fartøjstype forsøger
man i øjeblikket at etablere et sam-
arbejde allerede i år med nogle få
norske fartøjer om landing af fisk
fanget på bankerne, men det er endnu
for tidligt at sige, om man kan finde
et samairbejdsgrundlag, som er til-
fredsstillende for begge parter.
Også flere (grønlandske fiskere har
i den sidste tid vist interesse for selv
at anskaffe større fartøjer, som kan
deltage i fiskeri på bankerne året
rundt, og man kan alt i alt på bag-
grund af den lovende — såvel of-
fentlige som private — aktivitet inden
for fiskeriets udvikling se en periode
i møde, som vil 'indebære en vold-
som stigning i både omfang og effek-
tivitet i det grønlandske .fiskeri til
uvurderlig gavn for det grønlandske
samfund. sic.
kitdlugo Nanortagdlip, K’aKortup
Narssavdlo pigissåine rejaKarfingniK
avdlanigdlo aulisagaKarfingnik mi-
sigssuisaoK. erKarsautigineKarpoK au-
ssaunerane Diskobugtime sarfamik i-
mavdlo kisséssusianik ugtortaisineKå-
sassoK, kilisautit éssigingitsut OKatå-
Kåtåsavdlugit rejanigdlo nalunaercut-
sersuisavdlune. misilinigssat eraar-
torneKartut Kalåtdlit-nunane auli-
sagkanik misigssuivfik suleKatigalugo
ingerdlåneKåsåput.
erKarsautigineKarpoK ukiarnerane
OKétårivdlune kapisilingniartoKartå-
ssok, pingårtumik Kagssutit tig.ukar-
titagkat avatåne atordlugit.
— isumaxarpugut avatåne kapisi-
lingniartarneK ukiune aggersune ine-
riartornermut suniuteKardlualerumår-
tOK, direktøre onarpoK, nangigdluni-
lo: — mana danskit kapisilingniatdlå-
mait oKåtårissamigssane tdukunane
ikiunigssåt penataunigssåtdlo isuma-
Katigissutiginiarparput. ilimanarpoK
„Immanuel“ ama kapisilingniaicatau-
jumårtoK, nautsorssutigårputdle a-
ngatdlat tåuna sujomatutdle angner-
mik agssartuisineKarumårtoK.
snurpenotimik oKåtårineK
direktørip OKautigå aningaussat au-
lisarnerme oKåtårinigssanut atugag-
ssatut KGH-p ukioK måna pigssar-
siarisimassaisa ilait snurpenot ator-
dlugo sårugdlingniardlune angmag-
ssangniardlunilo misilissarnerme ator-
neKarumårtut. aulisariut 200 tonsilik
sisaussoK „Brestir" Kalåtdlit-nunåni-
poK oKåtåreKåtåsavdlune. taimatut 6-
Kåtårinerme påsineKartugssat pisa-
ngaKaluta utarKivavut. direktøre o-
KarpoK snurpenot nunane ardlaling-
ne aulisartautsime mumisitsinertu-
ngajak kinguneKarsimassoK, manalo
OKåtårissarnerme angussarineKartut
pingåruteKåsaKissut Kalorssuit notit
Kalåtdlit-nunåta imartaine KanoK a-
torsinautiginerisa påsineKarnigssånut.
— KuIarutigissariaKåingilaK Ka-
låtdlit-nunane aulisarnerup ineri-
artortineKarnigssåta måna piler-
ssårusiomeKartup kinguneriumårå
1964-ip ineriartornerme tamatu-
mane nutåmik autdlarnivfiunig-
sså, direktøre ouarpoK.
anagtdlatit angisut sisamat
G-60 pilerssårutigineKartunik ta-
måkuninga uvdlune måkunane ang-
nertoKissumik sulissutigingnigtoK au-
lajangersaissugssauvoK ukioK kaujat-
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
Columbus Emballage als
Holmbladsgadt 126 København S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i afle størrelser til alle formål
dlagdlugo avatåne aulisarnerup ine-
riartortineKarnigssånut maligtarissag-
ssanik. ukioK kaujatdlagdlugo auli-
sartalernigssaK Kalåtdlit-nunane au-
lisarnermut niorKutigssiomermutdlo
pingåruteKarujugssuartugssauvoK.
ilisimaneKarunarpoK G-60-ip atdle-
Kutaisa udvalgit ilånit Kalåtdlit-nu-
nåta ministeria sujunersuteKarfigine-
Karérsimangmat nålagauvfik angat-
dlatinik angisunik sisamanik pisisa-
ssok. angatdlatit tåuko atordlugit ka-
låtdlit aulisartut maligagssiuneKåså-
put, angatdlatitdlo sunik atortoKar-
titdlugit pigssarsinarnerussut påsine-
Karpat kalåtdlit aulisartuinit pisiari-
neKarsinaussugssåuput.
— angatdlatit angisut nunitarfé, pi-
ssaisa suliarineKartarfé atortugssa-
nigdlo pigssarsissarfé (iluarsåuneKar-
tarfilo) sule Kalåtdlit-nunane iluamik
piorsarneKarsimångikaluartut Nung-
me Manitsumilo ima angussaKarsima-
tigaugut angatdlatit angnerussut a-
tordlugit aulisautigilersinauvdlugit,
direktøre OKarpoK, nangigdlunilo: —
sapingisamik piårnerpåmik angatdla-
tit angisut taineKartut sisamat sana-
tilisavavut 1965-ip aussaunerane Ka-
låtdlit-nunåne aulisaKataulerniåsang-
mata. pilerssårutaugatdlartut malig-
dlugit angatdlatit mardluk Kissusåput
80 tons migssiliordlugit angtssuseKar-
tugssat, avdlatdlo mardluk sisåuså-
put 130 tons migssiliordlugit angissu-
seKartugssat.
ukioK tamåt aulisarneK
angatdlatit taineKartutut itut Ka-
låtdlit-nunane atugaunerat KanoK a-
ngussaKautausinaussut sapingisamik
piårnerpåmik påsissaitarfigiumavdlugo
ukioK månamit norgimiut aulisariu-
tait ardlagdlit avatåne ikénerssuar-
ne pissamingnik minigussititardlugit
suleKatiginiarneKarput. sulile OKar-
neK ajornaratdlarpoK suleKatigingnig-
ssamut tungaviusinaussut tamanit a-
kuerssissutigineKarsinaussut angune-
Karsinaunersut.
kalåtdlit aulisartue ardlagdlit uv-
dlune kingugdlerne angnerussunik u-
kiOK kaujatdlagdlugo ilcånerssuarne
aulisaKatausinaussunik angatdlatitår-
nigssamingnik soKutigissaKariartor-
put. nålagauvfik nangminerssortutdlo
aulisarnerup ineriartortineKarnigsså-
nik soKutigissaKariartuinarmata ili—
magissariaKåsaoK Kalåtdlit-nunane
aulisarneK agdleriarujugssuarumår-
tOK aulisariutitdlo Kanganit pissaKar-
nerorujugssuartalerumårtut. taima pi-
ssoKarpat kalåtdlit angnertupiloru-
jugssuarmik iluaKuserneKåsåput.
sic
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdlåussuseKångivigpøK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKåt imian taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineuarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt.
BUie&B«
FAXE BRYGGERI
FSSS

Ja, rigtige cigarefrygere har valgt
Prince, cigartften med den fine, af-
rundede blended-fobakssmag plus
Whitronfilter, det snehvide fiber-
filter, der giver Dem den fulde to-
bakssmag og det letfe træk ..
fåssame, cigarltitutdlåmaif Prince pu-
jortagarissarpåt, cigarite pissusigssar-
piamisut tupasungnitsoK, åma Whi-
tron filterilik, filfere KaxarigsoK, tu-
pasungnilersifsivdluartoK najorKa-
ruminaKalunilo ...
Filtercigaretten med fuld tobakssmag.
cigarite filterilik nåmagtumik tupasungnitsoK.
11