Atuagagdliutit - 06.05.1964, Síða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00
Løssalgspris ............... kr. 1,00
pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
Nungme sinerissap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
naxitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Eske Brun KimagupoK
Ebbe Groes tikiupoK
Danmarkime avisit isumanarput Eske Brunip tunuarniardlune
KinuteKarnera politikimut tungassunik pissuteKartoK
Ny tid,
J■ F. Det varer ikke længe, før Eske
Brun trækker sig tilbage fra sit em-
bede i Grønlandsministeriet. Som
nævnt har der været meget skriveri
i aviserne i Danmark omkring Eske
Bruns afskedsbegæring. Eske Brun er
jo uenig med G-60 på et meget væ-
sentligt punkt.
Det er rigtigt, når bladene i Dan-
mark skriver, at Grønland af i dag i
det store og hele er Eske Bruns værk.
Eske Brun har haft meget stor ind-
flydelse på grønlandsadministrationen
siden adskillelsen fra Danmark under
krigen.
Det var under krigen, grønlænderne
opdagede, at der fandtes en verden
uden for Grønland. Eske Bruns Grøn-
land under krigen har kunnet notere
sig god økonomisk fremgang. Den op-
gang fortsatte i de følgende år under
Eske Bruns håndfaste ledelse af plan-
lægningsarbejdet i Grønlandsministe-
ny
mand
riet. Perioden med Eske Brun ved ro-
ret har været en lykkelig tid for Grøn-
land. Grønland skylder den store ad-
ministrator og det store menneske
megen tak. Han har skrevet sit navn
uudsletteligt i landets historie.
En ny mand er nu kommet på den
politiske arena i Grønland. Han hed-
der Ebbe Groes. Der er stor sandsyn-
lighed for, at han bliver udnævnt til
formand for Grønlandsrådet. Ebbe
Groes’ politik afviger på en række
punkter fra Eske Bruns. Det gælder
således lønpolitikken.
Grønland håber, at Ebbe Groes’
Grønland også vil komme til at stå
i fremgangens tegn. Den klartsynethed
og aldrig svigtende tro på grønlæn-
derne, der har kendetegnet Eske
Bruns politik, må ikke dø med hans
afgang. Eske Bruns resultater er for
store til, at man kan lade hånt om
hans politik.
Danmarkime avisine agdlautigine-
KartarneicarsimaKaoK departements-
chef Eske Brunip nunavtine suliner-
minit tunuarniardlune KinuteKarnera.
nalunaerutigineKartutut Eske Brun
atorfingminit pivfigssaK sujorautdlu-
go tunuarniarsimavoK perKigpiarung-
naernine pissutiginiarsimavdlugo, a-
visitdle navsuiautigissait maligdlugit
tamatumunga Eske Brunip pissutigi-
sså politikimut tungassuteKarsima-
VOK.
Eske Brun G-60-imut ilaussortatut
ilane akerdleralugit OKauserissaKar-
simavoK ilåtigut ima:
„grønlandsrådeKalernigssamik ilau-
ssortat amerdlanerit sujunersutåt
nuånårdlunga ilagsivara, akuerisi-
nåungilarale tåussuma agdlagfeKar-r
figsså sulissussivigssaungmat nang-
minerssortOK departementeKarfingmut
naligitineKartoK.
sujunersut tåuna nåpertordlugo i-
ngerdlatsineK atausiugaluartoK mar-
dlungortugssauvoK sujugdleK tåssåu-
savdlune sulissussivik „pitsaussoK"
pilerssårusiortartoK atautsimutdlo e-
Kiterivfik, åipålo „sorpajuk" tamåko
nåmagsineKarnigssanik isumagingnig-
tuginartoK. uvanga sujunigssame pi-
ngårtorujugssuartut issigåra Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfiup piler-
ssårusiornerme suliagssatdlo atautsi-
mortineKarneråne akissugssaussutut
sulinigsså.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik
månamut pilerssårusiornermik inger-
dlatsisimaneranik arsårneKarpat ta-
måna sulissussivingmit ministereKar-
fiup sulissuinut avdlanut tungåssute-
Kångitsumik isumagineKalerdlune,
tauva agssortuneKalisaoK, suliaK
maungéinartineKardlune iluångitsu-
migdlo .mardloKiussumik norKainiar-
toKalerdlune.“
avisit isumåt maligdlugo OKauseri-
ssaK tamåna I£ske Brunip tunuarni-
arneranut pissuterpiausimavoK.
angut nutåK
avisime Berlingske Aftenavisime
tamatumunga tungatitdlugo agdlau-
serissaKartoKarpoK, nunavtinut tu-
ngatitdlugo politikime angut nutåK
nukigtoK Ebbe Groes Kularnångitsu-
mik torKarneKarumårtOK grønlands-
rådertågssame sujuligtaissutut, sani-
leKutarllerumårunarålo måna GTO-p
nålagå, Gunnar P. Rosendahl, tåuna
grønlandsrådip agdlagtoKarfigssåne
nukigtume sujulerssortaulisavdlune.
Berlingske Aftenavisime agdlauti-
gissaK nangineKarpoK: Ebbe Groesip
sujuligtaissungornigsså kingunenar-
tugssauvoK Kulangisimavdluinartu-
mik Kalåtdlit-nunåta sujunigssane
suniuteKalernigssånik.
måssa grønlandsråde taigune nå-
pertordlugo sujunersuissartuinåusa-
galuartoK, taimåitoK sujunersut su-
liagssardlunit pingårutenartOK suju-
ligtaissup gronlandsrådime akuerine-
Kartisimasså politikikut ima ukaru-
uvdlut nutåt, angut nutåK
Odåk Olsenip OKausé
akerdlilerneKartut
J- F. sivisujungnaerpoK Eske Brunip
nunavtinut ministereKarfingme ator-
fingminit tunuarnigssånut. OKautigi-
neKarérsutut Eske Brunip tunuarni-
arnera Danmarkime avisine agdlauti-
gineKarsimaKaoK, Eske Brunivme G-
60 pingåruteKardluartukut isumaKa-
tigingilå.
ilumorpoK Danmarkime avisit ag-
dlauseringmåssuk, uvdlumikut nu-
uarput angnertunerussutigut Eske
Brunip piliarigå. Eske Brun nunavti-
he ingerdlatsinerme suniuteKarsima-
KaoK sorssungnerup nalåne Dan-
hiarkimit avigsårtitaunerup kingor-
nagut.
sorssungnerumuna nalåne kalåtdlit
Påsilersimagåt avatimingne silarssua-
Kartoic. Eske Brunip ingerdlatå nu-
uarput, sorssungnerup nalåne, ani-
ngaussarsiornikut sujuariartordluar-
simavoK. KagfariartorneK tamåna na-
ngineKarpoK ukiune tugdliussune pi-
lerssårusiornerme Eske Brunip aula-
Jaitsumik ministereKarfingme inger-
dlatsineratigut. Eske Brunip aKugtu-
nerata nalå nunavtinut pivdluarnar-
tusimavoK. nunavta KujåssutigssaKar-
figeKå ingerdlatsissorssuaK inutsia-
lagssuardlo tåuna, nunavta oKalug-
tuarissaunerane katagtugssåungitsu-
mik aterminik agdlagaKarsimassoK.
inuk nutåK måna nunavtine politi-
kime sancumerpoK. tåuna ateKarpoK
Ebbe Groes. ilimanardluinarpoK Ebbe
Groes torKarnerKarumårtoK grøn-
landsrådigssap sujuligtaissuatut. Ebbe
Groesip politikikut ingerdlatsinera
Kavsitigut Eske Brunimingarnit av-
dlåussuteKarpoK, ama akigssautit tu-
ngaisigut.
nunavta neriutigå ineriartorneK
Ebbe Groesip ingerdlatarilerumågå
sujuariartornermik ilisarnauteKaru-
mårtortaoK. sujumut issigisinåussu-
seK kalåliussutsivnigdlo nikagingni-
ngineK, Eske Brunip ingerdlatsinera-
ta malungnautå, tunuarneratigut to-
KussariaKångilaK. Eske Brunip angu-
ssai angivatdlårput politikia susupa-
gineKåsavdlune.
OdåK Olsenip Danmarkime avisit
ilånut OKauserisimassai pivdlugit
Nungme sulissartut peKatigigfiånit i-
måitumik OKauseKarumavugut:
kalåtdlit nunavtine .sulissartutut i-
nutigssarsiuteKartugut kåtuvfivtine
sujuligtaissorissavta OdåK Olsenip ki-
salo G-60-imut ilaussortarissavta su-
me inungorsimaneK najorKutaralugo
akilersuinigssamut isumaKatauvdlune
oKarsimanera Danmarkimitdlune må-
ne såkortumik akerdlilerparput. OdåK
Olsenip taimatut OKånginermine Ka-
låtdlit-nunavtine sulissartorpagssuå-
ngortut nangmineK sulissuniagkane
erKaerKårsimassariaKaraluarpai.
nangminerme OdåK Olsenip sujoma-
gut tamåna akerdlerivdluinardlugo
OKarérnikuvoK. taimåitumik pakatsi-
nartuvoK taimatut isumaKarsimaga-
luarnine Danmarkimut autdlartitau-
nermine avdlauvdluinartumik isuma-
Karfigilersimangmago. autdlartitari-
ssartagkavut-una KunusårneKartarsi-
mångikaluarnerdlutik anginartugsså-
ngortiniardlugit imalunit avdlatut i-
liornikut sunerniarneKartarnersut
Kagfagtitaunigssavta kinguarsarne-
icarnigssånut? uvavtinime aperKuti-
ngorpoK formande taimåitoK GAS-ip
hovedbestyrelsiane atatinarneKarsi-
naunersoK. uvdlumime anguniaralua-
ravtigo nunasiaugatdlarnivta na-
lånisut pineKåsångitsugut. sorme
1953-ime inatsisit tungaviussut nå-
pertordlugit nunarput Danmarkimut
ilångutitaungmat FN-ime nalunaeru-
tigineKåsangmat folketingime ilau-
ssortavut, sujugdlit New Yorkiliarta-
riaKarpat? ata tamåna, pingårsima-
KaoK, taimåitumigdlo ilåinakumik i-
långutitaussariaKångilavut.
Nungme sulissartut bestyrelse siv-
nerdlugit.
Jeremias Poulsen
Ebbe Groes
minaitsigissugssauvoK Kalåtdlit-nu-
nånut ministerivdlunit sanerKukumi-
nåititugssauvdlugo, tåssame grøn-
landsrådime ilaussortaungmat danskit
partit folketingimut ilaussortait, ka-
låtdlit folketingimut ilaussortåt ka-
låtdlitdlo politikerit landsrådimut i-
laussortåt.
Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fingme departementschefitut atorfik
sujungnaertineKåsaoK grønlandsrådig-
ssavme agdlagtoKarfigsså ministeri-
mut atavdluinartugssaungmat.
Grønlandsdepartement suliagssanik
atausiåkånik ingerdlatsissufnångu-
saoK, pilerssårusiorfigdle nålagker-
suivfigdlo grønlandsrådigssap ag-
dlagtOKarfigssåtalo agssainut iline-
Kartugssauvdlune, Berlingske Aften-
avisime agdlautigissaK naggaserne-
KarpoK.
GAS i Godthåb imødegår
OdaK Olsens udtalelser
Vi vil kraftig imødegå vor formand
og repræsentant i G-60, OdåK Olsens
udtalelser om, at fødestedskriteriet er
rigtigt og nødvendigt. Før OdåK Olsen
udtalte sig til fordel for fødestedskri-
teriet, burde han have rådført sig
med de mange arbejdere i Grønland,
hvis interesser han varetager. OdåK
Olsen har før offentlig udtalt sig, at
han er imod fødestedskriteriet.
Vi gad vide om vore repræsentanter
bliver truet, når de er i Danmark,
så de bliver nødt til at sige ja og amen
til den officielle politik. Eller bliver
vore repræsentanter påvirket på en
anden måde med det resultat, at vi
arbejdere går glip af de forbedringer,
vi har håbet på?
Efter OdåK Olsens udtalelser er det
blevet et spørgsmål om en så efter-
given formand kan beholde sin plads
i GAS’s hovedbestyrelse.
Jeremias Poulsen, Godthåb.
Ny skole til Godthåb
I sommer opføres en standard-skole i Godthåb til 300—400 born. Den
nye skole placeres i Radiofjeld-området bag ved Hotel Godthåb.
Eske Brun går — Ebbe Groes kommer
Aviserne i Danmark mener, at Eske Bruns afskedsbegæring har politiske
årsager.
Bladene i Danmark har skrevet
meget om departementschef Eske
Bruns afskedsbegæring fra grønlands-
tjenesten. Som meddelt har Eske Brun
s»gt afsked fra sit embede før tiden
med helhedsmæssig motivering, men
af bladenes kommentarer fremgår det,
at den egentlige årsag til det skridt,
som Eske Brun nu har taget, var af
Politisk karakter.
Eske Brun har som medlem af G-60
afgivet en mindretalsudtalelse, hvor
han bl. a. siger:
»Jeg hilser med glæde flertallets for-
Eske Brun
slag om oprettelse af et Grønlandsråd,
men jeg kan ikke tiltræde, at dette
sekretariat etableres som et selvstæn-
digt organ, sideordnet med et admi-
nistrativt departement.
I praksis vil dette forslag være ens-
betydende med, at der i stedet for en
forvaltningsmæssig enhed bliver en
dualisme, bestående af et „fint" plan-
læggende og koordinerende organ og
et „simpelt" udførende organ. Jeg an-
ser ikke dette for rigtigt. Jeg anser
det tværtimod for særdeles betyd-
ningsfuldt i fremtiden, at Ministeriet
for Grønland først og fremmest er
beskæftiget med og ansvarligt for løs-
ningen af netop planlægnings- og ko-
ordineringsopgaver.
Ved at fratage Ministeriet for Grøn-
land muligheden for blot at fortsætte
med den hidtidige planlægningsakti-
vitet og lægge denne aktivitet over til
et fra ministeriets almindelige arbejde
isoleret og i ministeriets almindelige
personalepolitik ikke deltagende or-
gan, skabes der muligheder for gnid-
ninger, arbejdsspild og en uheldig
dualisme i bestræbelserne".
Efter avisernes meninger er denne
udtalelse den engentlige årsag til Eske
Bruns afskedsbegæring.
DEN NY MAND
Berlingske Aftenavis skriver i den
forbindelse, at den nye stærke mand
i grønlandspolitikken, Ebbe Groes,
uden tvivl vil blive udnævnt som for-
mand for det kommende grønlandsråd,
og at han ved sin side formentlig vil
få den nuværende chef for GTO, Gun-
nar P. Rosendahl som leder for det
kommende grønlandsråds stærke sek-
retariat.
Berlingske Aftenavis fortsætter:
Den formandsstilling, Ebbe Groes her
får, vil give ham den alt dominerende
indflydelse på Grønlands fremtid.
iSelv om grønlandsrådet efter sit
navn kun skal være rådgivende, så
vil et forslag eller en retningslinie,
som formanden har fået vedtaget i
dette råd, hvor både folketingets par-
tier, de grønlandske folketingsmed-
lemmer og politikere fra det grøn-
landske landsråd har sæde, være så-
ledes politisk funderet, at selv grøn-
landsministeren vil være meget stærkt
bundet af det.
Departementschefstillingen i Grøn-
landsministeriet vil være helt sat ud
af spillet, for det ny sekretariat vil få
direkte referat til ministeren.
Grønlandsdepartementet vil nær-
mest komme til at fungere som et ad-
ministrerende direktorat for enkelt-
sager, mens hele den planlæggende
og dirigerende virksomhed vil blive
lagt i hænderne på det ny grønlands-
råd og det ny sekretariat, slutter Ber-
lingske Aftenavis.
Om kort tid påbegyndes opførelsen
af en ny skole i Godthåb. Den nye
skole, der er af standard-skoletypen,
placeres i Radiofjeld-området i Hotel
Godthåb’s umiddelbare nærhed. Byg-
ningen kommer til at bestå af fire
blokke med 16 klasseværelser. Den
får plads til 300—400 børn. Det er
meningen, at den nye skole bliver ta-
get i brug fra og med skoleårets be-
gyndelse i 1965.
Oprindelig var det meningen, at den
nye skole vil blive placeret i Godt-
håbs nye etagehus-kvarter ved Øster-
bro, men man har måttet ændre den-
ne placering af hensyn til byplanlæg-
ningen. Skolens ledelse har lagt vægt
på, at den nye skole bliver opført uden
for det nuværende skoleområde i
Godthåb. Man vil undgå, at skolebyg-
geriet bliver koncentreret i samme
område. Skolens nuværende bygnin-
ger bagved det gamle seminarium,
rummer i dag klasseværelser til ca.
900 børn og unge mennesker.
NYT KOLLEGIEBYGGERI
Det er tanken, at de nuværende
skolebygninger skal udbygges som se-
minarium og realskole med en mindre
afdeling, som skal bruges som børne-
skole. Kollegiebyggeriet skal udvides
med tre nye blokke med plads til ca.
100 unge mennesker. Støbningen til
kollegieudvidelse påbegyndes til som-
mer. I tilslutning til dette byggeri er
det også meningen at opføre en ræk-
ke lejligheder til lærerpersonalet. Sko-
len har også planer om opførelse af
en stor gymnastiksal i de nærmeste år.
På grund af tilflytning vokser Godt-
håb i disse år med formidabel hast i
forhold til de andre byer langs kysten.
I en overskuelig årrække bliver det
nødvendigt at opføre en tredie skole.
Planen herom er med på anlægspro-
grammet, men der er endnu ikke ta-
get beslutning om, hvor den tredie
skole bliver placeret. Der er imidler-
tid ingen tvivl om, at den kommende
skole bliver opført i et kvarter med
mange børn.
FOR NÆR VED HOTELLET
Vi har spurgt direktør Knud Ras-
mussen, Hotel Godthåb, om hans me-
ning med hensyn til skolens placering.
Direktør Rasmussen svarer:
— Jeg synes, tanken er god, at man
placerer skolen på så centralt sted.
Efter tegningerne at dømme bliver
der kun 14 meters afstand mellem
den nye skole og hotellet. Det er jo
ikke ret meget. Det kan vist ikke und-
gås, at støjen fra skolen kommer til
at genere turister, som skal sove om
eftermiddagen. Det bliver også svært,
når der skal foretages udvidelser på
hotellet. Dette kan vist ikke finde
sted uden at rive eksisterende byg-
ninger ned.
Men så vidt jeg ved er der ikke ta-
get endelig stilling til skolens egent-
lige placering. GTO ønsker drøftelse
med mig for at høre min mening. Jeg
vil foreslå, at bygningen kommer til
at ligge lidt længere væk fra hotellet
end de nævnte 14 meter. Julut.
tuberkulose aklornlardlugo sulinlarlut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
13