Atuagagdliutit - 10.09.1964, Page 6

Af alt byggeri er boliger det, der
er mest behov for
Det må forudses, af landsrådet udover det planlagte byggeri, må stille
forslag om ekstraordinære bevillinger til løsning af særlig akutte eller
påtrængende behov, udtalte landsrådets formand, N. O. Christensen,
ved landsrådets åbning.
Landsrådets 14. ordinære samling
blev indledt mandag den 31. august
med en fællesgudstjeneste i Godthåb
kirke, hvor pastor Samuel Olsen præ-
dikede. Ved mødets åbning talte for-
manden, N. O. Christensen, der bl. a.
sagde:
Landsrådet har i de senere år kraftigt understreget over for regeringen, at
boligsituationen i Grønland er meget alvorlig. Af alt byggeri er boliger det,
der er mest behov for. De grønlandske kommunalbestyrelsers og landsrådets
henstillinger har medført, at der på anlægsprogrammerne, som forventes bragt
til udførelse i årene til og med 1967 og 68, er opført ca. 500 boliger flere, end
man oprindelig havde regnet med, eller ca. 1800 i stedet for ca. 1300. Det må
landsrådet hilse med glæde, men selv denne væsentlige forøgelse betyder
desværre ikke, at boligproblemerne i Grønland er ved at blive løst. Det må
forventes, at landsrådet påny i år vil se sig nødsaget til at overveje bolig-
situationen. Det må forudses, at vi, udover det planlagte byggeri, må stille
forslag om ekstraordinære bevillinger til løsning af særlig akutte eller påtræn-
gende behov.
Selv har jeg foretaget rejser fra
nord til syd i Vestgrønland. Under
mine rejser langs vestkysten har jeg
besøgt en lang række udsteder og bo-
pladser, idet jeg fandt det fornødent
at sætte mig ind i de problemer, der
netop i disse år findes ved de små
steder. Jeg har fået et stærkt indtryk
af, at der er store problemer, som
trænger sig på. Problemer af social
art, og navnlig boligproblemer, samt
skole- og oplysningsspørgsmål er i
forgrunden.
Mange boliger ved udstederne er så-
dan, at man ikke kan forsvare at und-
lade indgreb, og der er for landsrådet
væsentlige opgaver i denne forbindel-
se at tage stilling til. Det vil således
Sunlight Fabrikkerne A/S
R 2P-2752
Nu er der spænding
og spillemærker i pakkerne!
pisanganeK angeKaoK erKorniutigssatdlo portamtdlutik
spil med og vind
peKatauniarit ajugauvdlutitdlo
NU SKAL DE SAMLE SPILLEMÆRKER...
- for nu går RINSO-rouletten. De finder 1, 2 eller 4 spillemærker
i pakkerne alt efter størrelsen, og spillereglerne er tydeligt anført
på pakkernes bagside. Der skal kun 4 spillemærker - som vist på
rouletten - til at opnå seriegevinst. Køb Ny Rinso og spil med!
erKorniutigssat katerssorniakit...
- maname Rinso-roulet autdlartipok. portat angissuse maligdlugit
mærkit 1, 2 imalunit 4 nanisavatit,
erkuiniarnerme maleruagagssat portat tunuine agdlagsimåput. mær-
kit 4 nåmagput - sordlo roulet'ime erssitsok - akigssarsisinau-
nigssamut. Ny Rinso pisiarfik erKuiniakatauvdlutitdlo!
V/ind værdier på Rinso-roulet
sikkert være nødvendigt at forøge de
beløb, som fra landskassens side stil-
les til rådighed som reparationslån
til ældre huse.
BOLIGPROBLEMETS UDVIKLING
Jeg skal nævne nogle tal, der bely-
ser boligproblemets udvikling, og vi-
ser den meget væsentlige forbedring,
der dog er ved at ske. I 1963 var den
samlede boligstøttebevilliing og bevil-
ling fra landsrådet på godt 17V4 miil.
kr. lån og IV2 mili. kr. statstilskud,
i alt 183/4 miil. kr., for hvilket beløb
der blev påbegyndt 328 boligenheder.
I 1964 var tallet næsten 23V2 mili. kr.
lån og 2 miil. kr. statstilskud, i alt 25V2
miil. kr., for hvilket beløb der på-
begyndtes 440 boligenheder. Program-
met for 1965 omfatter forslag til låne-
midler på 31 miil. kr. og tilskud på 1
mili. kr. i alt 32 mili. kr., for hvilket
beløb der kan bygges et lignende an-
tal boligenheder, men fortrinsvis i
etagehus, som på grund af de tek-
niske installationer er dyrere. Dette
antal boliger betyder med den bolig-
tæthed, vi har i Grønland, at omkring
2.000 mennesker får nye boliger hvert
år.
Et særligt vanskeligt punkt i disse
år er de stærkt stigende byggeomkost-
ninger og deraf følgende stigende hus-
lejer. Navnlig i industribyernes nye
etagehuse, som er udstyret med kost-
bare installationer, er huslejerne me-
get høje, ja, så høje, at de fleste grøn-
landske familiers indtægter kun van-
skeligt rækker til at bo der. Disse vig-
tige spørgsmål er nu under overvejel-
se. Jeg håber, at der kan opnås i hvert
fald en midlertidig løsning i form af
huslejetilskud fra 1. januar 1965.
STATSLÅN TIL ERHVERVSFORMÅL
Igennem erhvervsstøtteudvalget,
hvori landsrådet som bekendt er re-
præsenteret med 1 medlem, blev der
i 1963 ydet statslån til erhvervsformål
med ca. 7 miil. kr. og tilskud med 1
miil. kr., hvortil kommer en særbevil-
ling på 6 miil. kr. til Godthåb Fiske-
industri, i alt 14 miil. kr. I 1964 var
lånesummen ca. 8V2 mili. kr., hvortil
kom en særbevilling til Godthåb
Fiskeindustri på næsten 3 miil, kr.
Vort forslag til finansloven for 1965
udviser væsentlig stigning. Vi søger
til udlån over 21 mill. kr. og isom til-
skud næsten 2V2 mill. kr. Denne store
stigning har vi søgt, fordi vi forventer
en stigende aktivitet.
Der er således bestilt et meget stort
antal kuttere, og vi forventer også
mange bestillinger på mindre både,
bl. a. fra fangerdistrikteme. Vi har
iøvrigt afsat et beløb på 6 mill. kr.
til udlån til industrivirksomheder, og
2 mill. til evt. udlån til større line-
fartøjer. Endelig har vi på forhånd
søgt bevilling til evt. overtagelse af
KGH-virksomheder.
I de forslag, vi således stiller til den
kommende finanslov, er der altså ta-
get højde for den meget betydelige
udvikling, vi forventer. Jeg vil under-
strege, at der er tale om forslag, og
at sagen nu skal behandles i folke-
tinget.
Vi er her iøvrigt bekendt med pla-
ner om private erhvervsvirksomheder
i land, som kræver langt større låne-
midler end dem, jeg her har nævnt.
Det er næppe nogen hemmelighed, at
der f. eks. fra kredse interesseret i
turistlivet er planer om opførelse af
hoteller, og der er flere andre er-
hvervsgrene, som har planer om eta-
blering og udvidelser. I erhvervs-
støtteudvalget er vi imidlertid ikke
alene begrænset af økonomiske hen-
syn. Der er i diisse år også en grænse
for, hvad der teknisk er muligt at
gennemføre i Grønland. Der er et be-
grænset udbud af arbejdskraft inden
for de tekniske fag i Danmark, navn-
lig for de højere uddannede. Der er
loft over den tekniske kapacitet, plejer
vi at sige, og der er altså ret snævre
grænser for, hvad man kan gennem-
føre. I sin udlånsvirksomhed har er-
hvervsstøtteudvalget derfor i første
række måttet sikre de direkte produk-
tionsfremmende virksomheder, mens
sådanne foretagender som forretnin-
ger og hotelvirksomheder desværre
må komme i anden række.
JAGT — FISKERI
autdlainiartartunut - aulisarumatunut
Spørg efter de nye brochurer:
»JAGT 1964« og »LYSTFISKEREN 1964«
DERES FORHANDLER HAR DEM
kataloge nulåx Kinufiginiarukl
»JAGT 1964« åma »LYSTFISKEREN 1964«
plsiniarfigissarfagkavil pigai
En gros: SIMONSEN & NIELSEN A/S, Frederlksholms kanal 4, København K.
SPILLEMÆRKE 0 DOBLER GEVINSTEN
mærke 0 akigssarsiagssamik mardloriautingortitsissuvoK-angnerpåmiklO.OOO kr
MAXIMUM
10.000 KR.
TEMPO
dækker
i et strøg
TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helf rigfige maling til
træ, jern og metal ude som inde. TEMPO er fantastisk let at male med —
dækker i ét strøg. Fås i et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Dan-
marks største farve- & lakfabrik,
TEMPO akisungnexarpatdlangitsoK kissungnuf, saviminernuf sagfiugag-
ssanutdlo avdlanut igdlup iluane silamilo atusavdlugo nalerkunerpauvoK.
TEMPO KalipautigiuminaKaoK — atausiåinardlugo tagiardlugo nåmagtar-
dlune. Kalipautit éssigTngifsorpagssuit pinekarstnaupuf. TEMPO sanane-
KartarpoK Danmarkime kalipautiliorfit fakiliorfttdlo angnerssane.
SADOLIN & HOLMBLAD A/S. KØBENHAVN
FISKERIERHVERVET
Jeg ville have været lykkelig, hvis
det havde været muligt at slå på de
optimistiske strenge, når jeg her vil
sige lidt om fiskerierhvervets, specielt
torskefiskeriets, vilkår i den forløbne
del af dette år.
Vinteren holdt sig længe, så fiske-
riet kom sent i gang. Desværre viser
de hidtidige rapporter om det vigtig-
ste fiskeri, torskefiskeriet, med enkel-
te lokale undtagelser, en væsentlig
nedgang i fangsterne i forhold til de
tilsvarende tal for 1963, og dette år
var som bekendt et meget dårligt år.
Tallene er jo kendt, men jeg skal
dog nævne de vigtigste. Pr. 15. august
1964 lå fangsten af torsk til de offent-
lige indhandlingssteder på 5.760 tons.
Det tilsvarende tal i 1963 var næsten
10.000 tons. Nedgangen er 41 pct..
Hellefiskefangsten pr. 1. august 1964
var 578 tons imod 793 tons pr. samme
dato i 1963. Havkatfangsten pr. 1.
august 1964 var 522 tons, og det til-
svarende tal i fjor 1013 tons.
Med desto større interesse ser man
da frem til, hvad resultatet kan blive
af G-60’s forslag om at iværksætte et
bankefiskeri efter torsk. Her har
landsrådet jo også sit særlige problem
med den påtænkte anskaffelse af en
trawler.
Fiskeribiologernes arbejde med fi-
skeriundersøgelser omkring Grønland
intensiveres stadig, og det er åben-
bart, at resultatet af de iværksatte
undersøgelser følges med den største
opmærksomhed af hele befolkningen.
Det må være rigtigt at slå fast, at
talen om fiskeforekomsternes uende-
lighed i Davisstrædet ikke har sin
berettigelse. Der er svingende fore-
komster også på de store banker, og
et voksende og stadig mere rationelt
fiskeri fra en række landes side, sæt-
ter sine spor i forekomsterne. Det kan
dog ikke udelukkes, at Grønland får
en rimelig andel i de meget store
bankefangster, og det er det store
mål, der står for øje, som hele grund-
laget for den fremtidige erhvervs-
struktur.
Heller ikke rejefiskeriet opviser op-
timistiske resultater, selv om tallene
viser en lille stigning: Fra 1329 tons
pr. 1. august 1963 til 1570 tons i år.
Der burde have været betydelig større
fremgang, når man betænker, hvor
mange kuttere, der har været sat ind
og de nye anlægs voksende kapacitet.
Her gør det sig i særlig grad gælden-
de, at der ikke er arbejdskraft nok
i fabriksbyerne, så fabrikkerne må
rationere indhandlingen. Det er et
meget beklageligt forhold, som presser
sig på med krav om effektive løsnin-
ger. Det er her igen boligmangelen,
der hæmmer udviklingen.
Laksefiskeriet opviser stigende gode
resultater. Totalfangsten i 1963 var
på 213 tons. Sæsonen, som netop er
begyndt, tegner godt. Det er et meget
værdsat og værdifuldt produkt, og
Den kongelige grønlandske Handel
har da også gennemført en radikal
prisforhøjelse i indeværende år; 100
pct. på samtlige kategorier; de dyreste
betales nu med 12 kr. og 9,50 kr. pi
kg.
NORDLIGE FANGERDISTRIKTER
En glædelig udvikling er jo sket i
de nordlige fangerdistrikter, ikke
mindst i Upemavik og UmanaK kom-
muner. Sælfangsten har i de sidste
år taget et vældigt opsving.
G-60-betænkningen giver da også
nye og mere positive retningslinier
for det fremtidige arbejde i fanger-
områderne, end vi hidtil har haft for
øje.
Jeg har netop tilendebragt en rejse
i Upernavik kommune, en rejse rig
på glædelige oplevelser; det er tyde-
ligt at se forbedringerne og den op-
timisme, der hersker. Også her er det
dog med beskæmmelse, man ser de
boligforhold, mange mennesker lever
under; forhold, der står i skærende
modsætning til de økonomiske vilkår,
sælfangsten kan give den dygtige
fanger.
Også på fåreavlen må der ses med
optimisme. Det er et erhverv, som er
i god udvikling for de få udøvere, der
driver det rationelt. Der ventes i år
en god indhandling af lam til det
offentlige slagteri i NarssaK.
SOCIALE INSTITUTIONER
I spørgsmålet om tilvejebringelsen
af sociale institutioner kan jeg henvise
til, at landsrådets økonomiske indsats
her i Godthåb nu manifesterer sig i
den igangværende småbørnsstue, som
drives af foreningen „Red Bamet“,
samt den i Fiskerbyen opførte vugge-
stue, som står umiddelbart foran sin
åbning. „Foreningen til hjælp for
grønlandske Børn“, som skal drive
denne vuggestue, og på dette arbejde
høste de meget vigtige erfaringer, som
6