Atuagagdliutit - 10.09.1964, Side 13

»
sexernup unmgassup«
ukiua
ukiut arKaniligssåt migssiliordlugo senineK milaiiångingajag-
tarpoK, seirinerdlo mana „uningmat" misigssuissoKalerpoK på-
siniardlugo nunarssuarmut Kanon suniuteKartarnersoK
seKernup Kåne milaup Kernertup
ernåne tdssdngdinaK Kaertdrujug-
ssuarneKarpoK. sordlulusoK tdssdngdi-
naK ikuatdlarujugssuartOKartoK. tai-
ma pissoKartitdlugo brintimik kaer-
tartorssualiat ardlaligpagssuarnit hun-
drede-millionigdlit kaertineKarnerdne
nukigtut pilersineuartutut agtigissu-
niik pilersoKartarpoK. Kaertornerit su-
niunere ama nunamut dngutarput: ra-
diokut ndlaorniarfilugsissarpoK, nu-
narssuarme saviup kajungerisså td-
ssdngdinaK avdlangorarujugssualer-
tardlune arssarnerpagssuaKalertardlu-
nilo. sildinaup avatågut angalaniarne-
rit ajornakusulertarput. sok taima pi-
ssoKartarpa, suninerdlo KanoK pissar-
pa? tamdko „seKernup milaerutimine-
rane inuiaKatigit tamalåt misigssui-
nigssdne" 1964—65-ime pissugssame
silarssuarme tamarme misigssorneud-
såput.
nunarssuarme tamarme
misigssuissarfeKarpoK
ukiut mardluk ingerdlanerane nu-
narssuaK tamåkiussavigdlugo misig-
ssuissarfingnik peKartineKåsaoK.
inuiaKatigit 70, nunåtaoK kinguarsi-
manerussut, misigssuinerme peKatåu-
såput. misigssuissarfingnit tusintiliku-
tånit silarssuarme tamane tamånitu-
nit, åmataoK sikuiuitsume avangnar-
dlermitunit kujatdlermitunitdlo mi-
sigssorneKåsaoK nunarssuaK seKiner-
mit KanoK sunernexartarnersoK. FN-
ip ingmikortortaxarfé ardlaliussut,
sordlo UNESCO (atuartitsineK, ilisi-
matusarneK kulturilo pivdlugit FN-ip
ingmikortortaKarfia) WMO-lo (silar-
ssuarme tamarme silasiorfit kåtuvfiat)
sulexatåuput. inuiaKatigit tamalåt på-
sissamingnik nagsitsivigissartagait 30
Pilersinexarput tåukununga nagsiune-
Kartardlutik Kåumataussanit, radioar-
Kanit raketinit igeriuneKarsimassunit,
radarinit, silasiortut Kutdiartausiåinit,
Kaertartunit pavanerssuaK Kaertunit,
Kingussuarnit uvdloriarsiutinit il. il.
påsissat.
sox-una 1964 åma 1965 taimatut mi-
sigssuinigssamut xinerneKarsimassut?
tamatumunga pissutaussut sujugdler-
saråt seKernup måna „uninganera“.
sexernup milai avdlångorarungnai-
ngajangnikuput, ukiut arKaniligssåt
migssiliortoK taimak pissoKartarame.
åipagssånik: måna påsineKartugssat
1957—58-ime inuiaKatigit tamalåt mi-
sigs.-uineråne påsissanut sanigdliune-
Kartugssåuput. taimanikut sexineK
milanerugtorsimassoK misigssuisso-
KarpoK, ukiutdlo kingugdlit 200 inger-
dlaneråne misigssuissarnerne seKer-
nup milai aitsåt taimak avdlångorar-
tigauh
seKernup milaisa suniutait
sexernup milai nunarssuarme ardla-
lingnik suniuteKartarsorinexarput. se-
Kernup milaisa migdlissarnere agdli-
-Nordisk Bro wn Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorxutilik.
ARSA
URET
KVALITET
PRÆCISION
EXCLUSIV
ELEGANCE
Schweizeruref
med del elegante særpræg.
ARSA-uret fås i K.G.H/s
butikker.
ARSA-nalunaerKutårKaf K.G.H.p
pisiniarfine pineKarsinåupui!
ssarnerilo silap avdlångorarneranut,
nautitat katerssugkat amerdleriartar-
nerinut ikileriartarnerinutdlo påpia-
ratdlo aningaussanik naligdlit tuni-
niarnexartarnerine pigssarsiarineKar-
tartut avdlångorartarnerinut inuit
ilainit pissutautineKartarput. sexer-
nup milaisa avdlångorarnere nuname
silap xanox issusianut suniuteKartå-
sassut KularnauteKéngilaK, xanordle
pissoxartarnersox ersserKivigsumik
ilisimanexångilax. tamåna ukioK må-
na åipågulo misigssornexartugssau-
vok. sexernup milaisa avdlångorarne-
risa nunarssuarme suniutigissartagait
avdlat oKautiginexartartut amerdla-
nerit erKoriainerinåuput.
seKinerme KaertorneKardngat
nuissat sildinarmik ipinartortagdlit
ingnåtdlagissamigdlo akugdlit ato-
mip sananeKautai, sordlo elektro-
nit protonitdlo, radiop maligaussai,
Kingornerit X-it Kingorneritdlo tu-
ngussarKit „soKdngitsorssuarmut“
erfagiuneKartarput. nuissat akue
Kingorneritdlo ulorianartut nunar-
ssuarmut Kanigdliartortitdlutik si-
ldinaup avatåne akornusersuiler-
tarput. ukioK mdna åipågulo mi-
sigssuinerme anguniarneKartut ila-
gåt seKernup milaisa avdldngorar-
tarnere sujumut ilisimaneKalersi-
ndunginersut.
ungasingitsukut ilisimanexalerpox
nunarssuaK soxångitsorssuarme kåvi-
ngitsoK sexernuvdle silåinartåne
ingerdlaortoK. sexernup silåinartå si-
låinaKångingajagdluinaraluardlune
pingårutilerujugssuvox.
„seKernup anorå“
sexernup silåinå nunarssuarmut é-
ngutarpx protoniuvdlune elektroniuv-
dlunilo, sexinermit nunarssuarmut 150
miil. kilometerinik ungasissusilik se-
kuntimut 400 kilometerit migssilior-
dlugit sukåssuseKardlune ingerdlavfi-
gissardlugo. taimåitumik „sarfaxarne-
ra“ — „sexernup anorånik" tainexar-
tartumik — amerikamiut rusitdlo si-
låinaup avatågut angatdlasiéinit ug-
pernarsineKarpoK. sexernup Kåne
xaertornexartitdlugo sexernup anorå
anoråsuane sekuntimut 1500 kilomete-
rit anguvdlugit sukåssusexarsinau-
ssarpoK.
månåtaoK ilisimaneKarpoK sexernup
saviup kajungerissaxarfia sexernup
avatåne uvdlorissanut avasingneru-
ssunut Kanganit ilimagissamit såkor-
tunerussumik suniuteKartartoK. sa-
viup kajungerissaKarfianit tåussumi-
nga nunarssuaK ungusimaneKartuar-
poK.
sexernup anorå seKernuvdlo saviup
kajungerissaxarfia kissarnerujugssu-
armik, Kaumanermik Kingornernigdlo
avdlanik ilaxartut nunarssuarme åssi-
gingitsutigut suniutartut ukiup matu-
ma ingerdlanerane åipågulo misig-
ssorneKåsåput, åmalo misigssorneKå-
savdlutik sexernup Kaertortarnerisa
ingmikut suniutigissartagait.
tamåko saniatigut misigssorneKar-
tugssat ardlaliuput, sordlo silasiorner-
mut, nunarssuarme saviup kajungeri-
ssaKarneranut arssarnernutdlo tunga-
ssut. arssarnerit sunersut sule ilisi-
matunit påsineKångilax. ilisimaneKar-
poK sexernup Kåne Kaertornerit ki-
ngornisigut arssarneKarnerussartoK,
tamånale Kanox ilivdlune pilertarner-
sok ilisimaneKångilax. åssilissutit ing-
mikut sanåt nunarssup agfåta Kilånik
tamarmiussumik åssilissutaussartut a-
tordlugit arssarnerit sikuiuitsup a-
vangnardliup kujatdliuvdlo xulåne
atautsikut sarKumertartut ajornångi-
nerussumik misigssorneKarsinaussug-
ssåusåput.
»Den stille sol«s år
Solaktiviteten er minimal omtrent hvert 11. år, og da solen er „stille"
nu, har man valgt at undersøge, hvorledes jorden danser efter solens
pibe.
Der sker pludselig en voldsom erup-
tion nær ved en mørk plet på solens
overflade. Det virker som en enorm
ildfontæne. Der frigøres lige så me-
get energi som ved en sprængning af
hundreder af millioner brintbomber.
Virkningerne når også vor jord: der
bliver forstyrrelser i radioforbindel-
serne, magnetstorme og nordlys. Rum-
rejser vanskeliggøres. Hvorfor er det
således, og hvordan sker påvirknin-
gen? Ja, disse spørgsmål er man netop
i gang med at studere verden over i
løbet af „den stille sols internationale
år“ 1964—65.
HELE JORDEN OMDANNET TIL
ET OBSERVATORIUM
I løbet af disse to år er hele jorden
faktisk omdannet til et eneste ob-
servatorium. 70 nationer, herunder
også udviklingslande, deltager i pro-
jektet, og i tusindvis af observations-
stationer i alle dele af verden, også
i de arktiske og antartiske egne, un-
dersøger, hvorledes jorden danser ef-
ter solens pibe. Flere af FNs særorga-
nisationer, bl. a. UNESCO (FNs Or-
ganisation for Undervisning, Viden-
skab og Kultur) og WMO (Den me-
teorologiske Verdensorganisation)
medvirker i arbejdet. Der er oprettet
30 internationale datacentraler, og her-
til indsendes de oplysninger, man ind-
samler ved hjælp af instrumentsatel-
litter, raketsonder, radar, vejrtjeneste-
balloner, granateksplosioner i stor
højde, teleskop-observationer o.s.v.
Hvorfor har man valgt 1964 og 1965
til disse undersøgelser? Jo, for det
Fabrikken „GLUTEN"
ved Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppehorn suppehornit
Suppestjerner suppestjernit
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godfhåbsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
AKTIESELSKABET
BEAUVAIS
Kgl. Hofleverandør
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
smager herligt, er billig og
nem at tilberede —
den kan hele familien lide!
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
saunilussiat
mamaKaut, akikeKalutik
pissaréKalutigdlo —
ilaxutarit tamavingmik
mamarissaKait!
første er solen „stille" nu. Solaktivite-
ten er minimal, noget der indtræffer
omtrent hvert 11. år. For det andet
kan man sammenligne de data, der nu
indsamles, med dem, man modtog i lø-
bet af et tidligere internationalt vi-
denskabeligt storprojekt, det interna-
tionale geofysiske år 1957—58. Da
nåede solpletbevægelserne maksimum
— d.v.s. det højeste, man er nået i lø-
bet af de 200 år, i hvilke der er fore-
taget systematiske observationer.
SOLPLETTERNES VIRKNINGER
Man har tilskrevet solpletterne en
række virkninger på jorden. En del
har søgt at påvise en forbindelse mel-
lem solpletternes aftagen og tiltagen
og vejrforandringer, høstvariationer og
til og med ændringer på børsmarke-
det. At der findes en sammenhæng
mellem solaktiviteten og vejrforhol-
dene på jorden er sandsynligt, men
man ved ikke næjagtig, hvad der sker.
Dette er noget, der vil blive studeret
i løbet af solårene. Andre vekselvirk-
ninger mellem solpletforekomsterne
og forskellige begvenheder på jorden
er dog stadig stort set hypoteser.
Ved en sol-eruption kastes væl-
Ældste en gros-firma i
legetøj.
dige gasskyer ud i rummet sam-
men med atompartikler som elek-
troner og protoner, radiobølger,
X-stråler og ultraviolette stråler.
Efterhånden som partiklerne og
radioaktiviteten når jorden, forår-
sager de forstyrrelser i den øvre
atmosfære. Et af formålene med
„den stille sol“s år er at indsamle
oplysninger, der kan gøre det mu-
ligt at forudsige sol-eruptionerne.
Man ved nu — det er blevet kendt
fomylig — at jorden ikke kredser
rundt i et tomt rum, men bevæger
sig linden for solens atmosfære. Denne
atmosfære er meget tynd, men særde-
les betydningsfuld.
„SOLVIND"
Solatmosfæren når jorden i form af
en stadig strøm af protoner og elek-
troner, der bevæger sig den 150 mil-
lioner kilometer lange strækning fra
solen til jorden med en hastghed af
ca. 400 kilometer i sekundet. At der
findes en sådan strøm — den kaldes
„solvind" — er blevet bevist af ame-
rikanske og sovjetiske rumfartøjer. I
løbet af sol-eruptionen kan solvanden
stødvis nå op på en hastighed af 1500
kilometer pr. sekund.
Det er nu også kendt, at solens
magnetfelt forårsager betydelig effekt
meget længere ude i solsystemet, end
man tidligere formodede. Jorden er til
stadighed omgivet af dette magnet-
felt.
Det er solvinden og solens (magnet-
felt, der sammen med de enorme
mængder varme, lys og anden strå-
ling, forårsager de mange jordiske
fænomener ,som man nu — tillige med
sol-eruptionernes specielle virkninger
— skal studere i løbet af „den stille
sols internationale år“.
Foruden selve solaktiviteten skal
videnskabsmændene foretage under-
søgelser på en række områder, bl. a.
meteorologi, jordmagnetisme samt
nord- og sydlys. De sidste er stadig
videnskabelige mysterier. Man ved, at
de forekommer oftere efter sol-erup-
tioner, men derimod likke hvorledes
eruptionerne kan forårsage dem. Ved
hjælp af specielt konstruerede kame-
raer, der kan fotografere hele nathim-
len på halvkloden, vil man lette forsk-
ningen af disse lys og studere samti-
dige forekomster i nord- og sydpols-
egnene.
pinguaerniarfit pingussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoKaunerssåt.
HARTVIG SAMSON’S EFT,
(Eigil Haugaard) A/S
KØBENHAVN K.
Legetøj engros
Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,
pingussat dssigingitsut 4000 migssiliorpait.
HOULBERG’S PØLSER
HOULBERG pølslt nerissagssandgsQput
En verdenssucces
nu også i
l: ■ . -i
Grønland
silarssuarme tamarme
pilernguneKartoK Sma
mSne Kal&tdllt-nunSne
Extra size 50 øre pr. stk.
Standard size 40 øre pr. stk.
13