Atuagagdliutit - 10.09.1964, Qupperneq 16

'IJBEMEIGS'
RIENTERING
nunanut avdlanut tungassumemgii
Får østeuropæiske lande
større selvstændighed?
Rumænien fører an i de østlige kommunistlandes kamp for større økono-
misk og politisk uafhængighed af Moskva.
Af JØRGEN LARSEN
(RB-special).
Når ministerpræsident Krustjov igen er kommet tilbage til hverdagen bag
Kremis mure efter besøget i Skandinavien, vil de østeuropæiske landes krav
om større selvstændighed møde ham med fornyet kraft.
Navnlig Rumænien volder kvaler,
både på den politiske og den økono-
miske front, og det kan måske tages
som et tegn på situationens alvor, at
landets ministerpræsident, Gheorge
Maure, dukkede op i Moskva i samme
øjeblik, som Krustjov vendte tilbage
til hovedstaden.
Politisk modarbejder rumænerne
sammen med polakkerne og bulga-
rerne Krustjovs forslag om at ind-
kalde til en verdenskommunistisk
konference med det formål at få det
kommunistiske Kina udstødt af fæl-
lesskabet. Økonomisk søger Rumæ-
nien at frigøre sig fra det sovjetiske
førerskab og optager i stigende grad
kontakt med de vestlige lande. Den
2. juni i år underskrev en rumænsk
delegation således en handelsaftale
med USA — og den 26. juli sendte
rumænerne en delegation til Frankrig
for at forhandle om en forøgelse af
den gensidige handel.
COMECON — NØGLEN TIL
FORSTÅELSE
Nøglen til forståelse af det rumæn-
ske forsøg på at frigøre sig er
COMECON — den østlige økonomiske
samarbejdsorganisation, der i visse
henseender kan sammenlignes med
det vesteuropæiske Fællesmarked. In-
den for COMECON — der består af
Bulgarien, Czechoslovakiet, Østtysk-
land, Ungarn, Polen, Rumænien, Ydre
Mongoliet og Sovjetunionen — har
Rumænien allerede længe været „Det
sorte får".
De rumænske ledere er utilfredse
med den rolle, der er tiltænkt Rumæ-
nien inden for COMECON — nemlig
at være øvrige landes „spisekammer".
Rumænerne ønsker at ændre landet
fra en landbrugsstat til en moderne
industrination. Dette er Sovjetunionen
modstander af, da det betyder et brud
med COMECON’s principper, der byg-
ger på planøkonomi i den store stil.
Hensigten med organisationen er, at
hvert land skal producere „efter
evne". Medlemslandene får bestemte
produktionsopgaver, og for Rumæni-
ens vedkommende betyder det bl. a.,
at rumænsk olie i stor udstrækning
skulle raffineres i Østtyskland. Dette
sinker Rumæniens industrielle vækst,
der alene vil kunne sikre landet en
plads blandt verdens „højt udviklede"
nationer.
Denne linie har imidlertid også
bragt Rumænien i et vist modsæt-
Kernesundt dansk smør og ost
Konstant oplagthed er nødvendigt, når man skal
undervise de unge. Derfor spiser jeg smør og ost
hver eneste dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnandsitsut
mérKanik atuartitsfsagåine eKérsimårtuardlune pi-
ssariaKapoK. taimåitumik uvanga uvdlut tamavisa
punersortardlungalo imugssuartortarpunga.
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
ningsforhold til andre lande inden for
COMECON, først og fremmest Øst-
tyskland. Det betyder nemlig, at disse
lande i større udstrækning må dække
deres eget behov for levnedsmidler,
og landbrugsproblemerne har vist sig
svære at løse i Østtyskland og også
til en vis grad i Polen.
Tilnærmelsen til Vesten — der i
øvrigt har haft den interessante bi-
virkning, at størstedelen af landets
politiske fanger er blevet løsladt — er
således en logisk følge af Rumæniens
vanskeligheder inden for Østblokken.
At konflikten mellem Rumænien
og de øvrige COMECON-lande er
ved at nærme sig et brud fremgår
bl. a. af, at Rumænien i maj i år
som det eneste østeuropæiske med-
lem af COMECON nægtede at del-
tage i en organisation for koordi-
nering af østeuropæiske kugleleje-
industrier. Fra sovjetisk side lagde
man stor vægt på denne samar-
bejdsorganisation, der er den før-
ste af sin art inden for fælles-
skabet.
Dertil kommer, at den rumænske
regering omgås med planer om at til-
slutte sig den vestlige told- og han-
delsorganisation GATT, og ifølge en
talsmand for den rumænske regering
tænker Ungarn og Bulgarien på det
samme.
Den gensidige bistandstraktat, der
blev afsluttet mellem Østtyskland og
Sovjetuionen den 12. juni i Moskva,
synes at vise, at medens forholdet
Sovjetunionen og de øvrige østeuro-
pæiske lande kølnes, bliver Krustjov
og Ulbricht stadig bedre venner. For-
uden bestemmelser om kulturelt og
økonomisk samarbejde indeholdt af-
talen en forsikring om, at Sovjetunio-
nen vil støtte Tysklands genforening,
hvis der viser sig muligheder for det,
og de østtyske ledere ved, at Sovjet-
unionen er Østtysklands eneste ga-
ranti for, at det tyske problem ikke
bliver løst hen over hovedet på den
østtyske regering. Det er derfor ikke
mærkeligt, at Østtyskland er Sovjet-
unionens bedste støtte blandt de øst-
europæiske stater, og det østtyske
kommunistparti var da også det første
til at støtte ministerpræsident Krust-
jovs krav om indkaldelse af en konfe-
rence, hvor det kommunistiske Kina
skulle udst'des.
For Rumænien og de øvrige øst-
europæiske stater, der ønsker at fri-
gøre sig fra indflydelsen fra Kreml
— et ønske der også præger det store
italienske kommunistparti, som i lig-
hed med Jugoslaviens kommunistiske
parti går ind for mægling mellem Pe-
king og Moskva — er den kinesisk-
sovjetiske strid ikke kommet ganske
ubelejligt.
De østeuropæiske kommunister —
med undtagelse af Albaniens ledende
politikere — er langt fra tilhængere
af Maos „hårde linie", men de er ikke
interesseret i at få Kina uden for den
verdenskommunistiske bevægelse. I
forsøget på at opnå større selvstæn-
dighed over for Sovjet, vil de øst-
europæiske kommunister kunne have
fordel af i visse situationer at spille
Peking ud mod Moskva, og man kan
ligefrem tænke sig, at Sovjetunionen
vil være villig til at give de østeuro-
pæiske lande større selvstændighed
på betingelse af, at de i de to kommu-
nistiske staters fortsatte konkurrence
om lederskabet støtter Sovjetunionen.
På det polske kommunistpartis kon-
gres i Warszawa i juni måned sagde
Sovjets Nikolai Podgorny (medlem af
det sovjetiske partipræsidium) da
også, at et brud mellem Kina og Sov-
jetuionen måske endnu kunne undgås.
nunat kommunistit ilait
nangminerssornerulisapat?
nunat kommunistiussut aningaussarsiornikut nålagkersuinikut-
dlo rusinit sunerneKarsimavatdlårnermingnit kangarniarnerå-
ne Rumænia sujuartussoK.
Jørgen Larsenimit.
(RB-special).
ministerpræsident Krustjov nunane avangnardleme tikerårerdlune
rusit nålagkersuissuisa Kutdlit sulivfiåne Kremlime kingumut sulilerune
Europap kangia-tungåne nunat nangminerssomerulemiarnerat sangmi-
ssagssaisa angnerit ilagisavåt.
Rumænia angnermik oKaloKutau-
vok, nålagkersuinikut aningaussar-
siornikutdlo ingerdlatsinerme nang-
minerssomiamerpaugame. Rumæniap
KanoK ilungensuatigineranut erssiu-
tigssaugunarpoK nunap tåussuma mi-
nlisterpræsidentiata Gheorge Maurip
Moskvamut pinera Krustjov nunane
avangnardleme tikerårerdlune uter-
niariartordlo.
polenimiut bulgariamiutdlo ikiorti-
galugit rumæniamiut Krustjov aker-
dlilersorpåt sujunersuteKaraluarmat
silarssuarme kommunistit tamarmlik
atautsimitineKåsassuit Kinap kommu-
nistinit nålagkersugaussup ajagtu-
gaunigsså anguniardlugo. nålagker-
suinermut tungassukut akerdlilersui-
nerup itamatuma samiatigut Rumænia
aningaussarsiornikut ruslinit sujuler-
ssortaussunit kångamiarpoK nunanik
kommuniistiungitsunik sule»ateKale-
riantuinardlune. junip åipåne ukioK
måna rumæniamiut autdlartitaisa at-
siorpåt USA-p mliuveKatigineKamera
pivdlugo isumaKatiglssut, julivdlo 26-
åne rumæniamiut Frankrigimut aut-
dlartitaKarput Frankrigip kingumut
niuveKatigineKalemigssån ik isuma-
KateKarniartugssanik.
COMECON akerdlerissutauvoK
rumæniamiut nangminerssomeru-
lerniamerånut nunat kommuni-
stiussut ardlagdlit niuve%atigit CO-
MECONimik taineuartartut pissutåu-
put. kommunistit niuveKatigit kom-
munistiungitsut atautsimordlutik niu-
veuatigigtungajak ingerdlatsiput. CO-
MECONimnt ilaussortåuput Bulgaria,
Czechoslovakia, Tyskland kangigdleu,
Ungarn, Polen, Rumænia, Mongolia
avatdleic Sovjetunionilo. niuveKati-
gingne tåukunane Rumænia Kangale
nuånarineKartungilaK.
Rumæniame nålagkersiuis-sut niuve-
Katigissamingnit pineKamertik nama-
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
føistensens
-VAADBSNDERI %
SKAGEN • TEIF 0 14 77 • ETABL 1879
gingilåt, ilaussortanfit tamanit nunar-
tik nerissagssausivigtut issigineitar-
mat. rumæniamiut kigsautigåt nuna-
mik nautiitsivlnaujungnaerdlune ma-
skmat atordlugit niorKutigssiorfiuler-
nigsså nutålianik atortulik. Sovjet-
unione tamatumunga akerdliuvoK,
taimailiortoKjaraluarpat COMECONip
ingerdlatsineranut akerdliussumik
iliortoKåsangmat. kommunliistit inger-
dlatseKatigit anguniarpåt ilaussortat
tamarmik „pisinaussartik nåpertor-
dlugo" niorKutigssiusassut. ilaussortat
aulajangersimassunik niorKutigssior-
tineicartarput, Rumæniamiilo pigssar-
siaiineKjarsmaussut ilåt sordlo ulia tå-
rn åkingajagdlune Tysklandime ka-
ingigdlerme salingneKartarpoK. taima
pi ssoKarneragut Rumæniame mask i-
nat atordlugit niorKutigssiomigssara-
luaic kinguartontmeKjarpoK, Rumæ-
nlialo maskmat atordlugit moncutig-
ssiordlualeraluamne „nunanut su-
j uarsimassonssuamut" ilaulisagaluar-
POK.
ingerdlatsineK taineKartOK pissuti-
galugo Rumænia COMECONimut
ilaussortamut avdlanut akerdliulersi-
mavoK, angnermik Tysklandimut ka-
ngigdlermut. ilaussortat sapingisartik
nåpentordlugo (inussutigssanik atugag-
ssamingnik nangminérdlutik pigssar-
isiniartugsisåuput. Tyskland kangig-
dleK inussutigssanik namagtunik pig-
ssarsiniamermine lajornartorsiutile-
rujugssuvoK Poleniilo åma ajomar-
torsiuteKardlune.
taimaingmat tupingnångilaK Ru-
mænia nunanut kommunistiungitsu-
nut ataniamerulermat kommuniste-
Katimimik ingerdlaitseKateKamermine
aj ornartorsiuteKarpatdlåKigame. ta-
matuma kingunerisa ilagisimavåt nå-
lagkersuiasunut akerdliunertik pissu-
tigalugo pamaerussaussut amerdla-
nerssaisa iperagaunerat.
Rumæniap COMECONimut ilau-
ssortanit avdlanit avigsåriartorne-
ranut crssiutaussut ilagåt upcr-
nåK majime suleuataujumångine-
ra COMECONimut ilaussortat ta-
marmik kuglelejinik niorKutig-
ssiornerisa atautsimut årKigssussi-
vigineKarnigssåt anguniardlugo a-
tautsimititsinerme. suleicatiging-
nigssaa tamåna rusit pingårtitoru-
jugssuvåt, upernårdlo atautsimini-
kut atautsimut ingerdlatsinigssaK
autdlarneriameKarpoK.
tamatuma saniatigut rumæniamiut
nålagkersuissuisa pilerssårutigåt nu-
nat kommunistiungitsut ilångauseri-
ssoKamikut niuveKatigingnikutdlo pe-
Katigigfiiånut nailisardlugo GATT-
imik taiineRartartumut ilaussortauler-
nigssaK. rumæniamiut nålagkersui-
ssuisa ilåta OKautigå Ungarn Bulga-
rialo åma taimatut pilerssåruteicartut.
Tysklandip kangigdliup Sovjetunio-
nivdlo ikioKatigiginarnigssaK pivdlu-
go junip arKaneK-åipane Moskvame
atsiugaKarnerisigut erssersineKaru-
narpoK Sovjetunione nunatdlo kom-
munitsiussut Europap kangia’tungå-
nitut akornåne pissutsit Kanganit a-
jorneruleraluartut Krustjov Ul-
brichtilo ikingutigingnerujartuinar-
tut. kulturimut aningaussarsiorner-
mutdlo tungassutigut ikioKatigingnig-
ssap saniagut isumaicatigissume tai-
neicarpoK Tysklandip atausingortitau-
nigsså Sovjetunionip ilalerumårå,
taimatut pissoitarsinaunera angune-
Karsinaulisagaluarpat. Tysklandime
kangigdlerme nålagkersuissut ilisi-
mavåt Tyskland atausingortitåusag-
pat aperineKarnigssamingnut pissu-
tigssatuaussoK tåssaussoK Sovjetu-
nione. taimaingmat tupingnångilaK
Europap kangia’tungåne nålagauv-
fingnit Tysklandip kangigdliup Sov-
jetunionimut isumaKataunerpaunera.
Kinap kommunistinit nålagkersugau-
ssup kommunisteKatiminit ajagtu-
gaunigsså pivdlugo atautsimmigssa-
mik ministerpræsident Krustjovip
piumassarisså tyskit kangigdlit kom-
munistisa partiånit ilalerneicarKår-
måtaoK tupigissariaKångilaK.
Kina Sovjetunionilo
avigsangitsusåpat?
Rumæniap nålagauvfUdlo Europap
kangia’tungånitut avdlat rusinit ku-
langersimaneKarpatdlårnermingnit
kångarniarneråne kineserit rusitdlo
aker dieringner at tugdlussutigineKåi-
narpoK. Italiame kommunistit partia-
ta ilaussortanaKissup Jugoslaviamilo
kommunistit partiata kigsautigåt ki-
neserit rusitdlo akerdlerigungnaerni-
ardlutik atautsimisassut.
kommunistit nunane Europap ka-
ngia’tungåne najugaKartut kigsauti-
gingilåt kineserit Kutdlersåta Maoip
ingassagtajåKissumik ingerdlatsiniar-
tup kommunistinut tamanut Kutdler-
séngornigsså. tamatumane Albaniame
nålagkersuissut Kutdlit kisimik Maoi-
mut ilalerissuput. Europap kangia’
tungåne najugagdlit kigsautigingila-
taoK Kinap kommunistinut peKatau-
jungnaernigsså. rusinit OKausigssa-
KarfigineKarpatdlårnermik mingneru-
lersiniarnerane kommunistit Euro-
pap kangia’tungåne najugagdlit ilå-
nériardlutik iluaicutigissåsavat kine-
serit kommunistit rusinut akerdlil5-
ssarnerat. ilimanarsinauvdluarpordlo
nunat kommunistiussut Europap ka-
ngia’tungånitut nangminerssorneru-
lerniarnerine Sovjetunionip ilalertå-
sagai Kinap Sovjetunionivdlo nuna-
nut kommunistiussunut tamanut su-
julerssortauniarnerine ingmingnik i-
lalerissåsagpata.
Polenime kommunistit partiata
Warszawame atautsimérssuarnerane
junime pissume ruseK Nikolai Pod-
gorny (rusit kommunistit partiåne Ki-
nigkanut Kutdlerpånut ilaussortaic) o-
KarpoK Kinap Sovjetunionivdlo avig-
såvingnigssåt imaKa sule pingitsor-
neKarsinaussoK.
16