Atuagagdliutit - 10.09.1964, Blaðsíða 17

Vi bliver i Vietnam til sejren er vor
Bombeangrebene mod Nordviefnam bekræfter USAs ønske om at bevare
Sydvietnam som antikommunistisk stat.
Af John Sundstrøm
— De forenede Stater er i krig i Vietnam. Det er krig i ordets egent-
lige betydning, og vi bliver, indtil sejren er vor. Udtalelsen er justits-
minister Robert Kennedy’s. Den amerikanske justitsminister fremsatte
den fornylig, og de sidste dramatiske episoder i Tonkin-Bugten viser
tydeligere end nogensinde, at USA har engageret sig i en alvorlig krig i
Sydøstasien.
Den amerikanske regering mener,
at Sydvietnams skæbne er afgørende
for alle sydøstasiatiske nationer. Hvis
kommunisterne får magten i hele
Vietnam kan de, mener amerikanerne,
forøge deres indflydelse i nabolande,
hvor kommunister med kinesisk støtte
i forvejen søger fodfæste.
Det er frygten for, at hele Sydøst-
asien bliver kommunistisk, der er
USAs motiv til hårdnakket at holde
fast ved Sydvietnam.
FARE FOR KONFLIKT
Næsten alle sydøstasiatiske lande
præges af kriser. Indonesien, der har
et af Asiens største kommunistpartier,
fortsætter kampagnen mod den nye
stat Malaysia, der er en føderation
af de tidligere britiske besiddelser
Malaya, Ceylon, Singapore og om-
råderne Sabah og Sarawak på Bor-
neo.
I Laos fortsætter den årelange kamp
mellem den neutralistiske regerings
styrker og de kommunistiske Pathet-
Lao tropper, som behersker store dele
af landet. Bestræbelserne på at finde
en politisk løsning på striden er endnu
ikke lykkedes.
I de områder, Pathet-Lao tropperne
behersker, er der oprettet forsynings-
linier fra Nordvietnam gennem Laos
til Sydvietnams guerillaer.
Cambodia har grænsekonflikter med
Thailand og Sydvietnam, og landets
ministerpræsident, Norodom Sihanouk,
er også stærkt mistænkt for at lade
kommunistiske guerillastyrker passere
gennem landet til Sydvietnam.
Burmas regering har vanskeligheder
i kampe med oprørske stammefolk
og er på grund af store udvandringer
af pakistanere og indere i konflikt
med Pakistan og Indien.
Thailand har under indtryk af uro-
lighederne i Laos knyttet sig endnu
stærkere til USA. Trods revolutioner
har Thailand sammen med Philip-
pinerne gennemgået den roligste ud-
vikling af de sydøstasiatiske stater.
Den amerikanske regering mener, at
disse nationer står så svagt, at de kan
give efter for et kommunistisk pres.
Konflikten sidste år, da kinesiske
tropper angreb den indiske grænse til
Tibet, viste, at selv den asiatiske na-
tion, som anses for at have det mest
stabile demokrati, stod næsten mag-
tesløs over for et kommunistisk pres
fra nord.
„VANDRENDE" KRIG
USA anser Sydvietnam for at
være nøglen til Sydøstasiens skæb-
ne og har ofret ca. 20 milliarder
kroner i form af økonomisk og mi-
litær støtte for at opretholde et
antikommunistisk styre i landet.
Krigen i Vietnam er en mærkelig
konflikt. Her er ingen faste fronter.
Amerikanere og sydvietnamesiske re-
geringstropper kæmper en rå, brutal
og „vandrende" krig mod veltrænede
Vietcong-guerillaer, som i dag kon-
trollerer næsten en fjerdedel af lan-
det.
Kampene har stået på i mange år,
og for et par år siden forstærkede
amerikanerne indsatsen, da Vietcong-
styrkerne indledte en offensiv mod
hovedstaden Saigon.
De kommunistiske guerillaer er me-
get bevægelige og opererer de mest
uventede steder. De gennemfører
overraskelsesangreb og er i stand til
at kæmpe i meget små grupper, der
tilføjer regeringens tropper store tab.
Sydvietnams skiftende regeringer
har stået magtesløse over for de kom-
munistiske infiltrationer.
KOSTBAR INDSATS
Sydvietnams 15 millioner indbyg-
gere har siden anden verdenskrig væ-
ret vidner til en skånselsløs krig. Først
mellem franske styrker og guerillaer
og derefter mellem de vestligt orien-
terede sydvietnamesere og Nordviet-
nams kommunistiske guerillaer.
Amerikame nålagauvfeKatigingne
nålagkersuissut isumaitarput Vietna-
mip kujatdliup KanoK pinigsså Asiap
kujatåne kangiane nunat tamarmik
KanoK pinigssanut aulajangissuju-
mårtoK. amerikamiut isumaitarput
kommunistit Vietnamime tamarme o-
Kartugssauleraluarunik nunane Viet-
namip eritåmtune kommunistit kine-
serinit ikiorneitardlutik akuliuvfigi-
niagåine sule angnerussumik suniu-
teKalisassut.
Asiap kujatåta kangiata tamarme
kommunistinit oKartugssauvfigineica-
lernigssånut ersineK pxssutigalugo
USA Vietnamimit kujatdlermit sapi-
ngisane tamåt tunuarnavérsårpoK.
pisanganartorsiornerit
nunat Asiap kujatåne kangianitut
tamangajangmik ajornartorsiorput.
Indonesia nunat Asiamitut ilaussor-
taKarnerpåt ilånik kommunistpartilik
nålagauvfigtåmik Malaysiamik akor-
nusersuiniartuarpoK. Malaysia té-
ssauvoK tuluit nunasiarisimassåinit
Malayamit, Ceylonimit, Singapore-
mit Borneovdlo ilåinit Sabahmit Sa-
rawakimitdlo katitigauvdlutik inger-
dlatseicatigit.
Laosime nålagkersuissut nunanut
avdlanut ataniaratik ingerdlatsissut
såkutue Pathet-Laoivdlo såkutue
kommunistiussut ukiut ardlaitaleKi-
ssut akiuput. nunap ilarujugssua kom-
munistit såkutuinit tigumineicarpoK,
akerdleritdlo isumaitatigigsmiagauga-
luarnerat sule iluagtingilait.
Pathet-Laoip såkutuisa tiguarsima-
ssait Vietnamimit avangnardlermit
Laos avnusårdlugo såkunik atortug-
ssanigdlo pajugtorneKarput, pajugtor-
neuartut ilagalugit Vietnamime ku-
jatdlerme kommunistit issertordlutik
akiutut.
kigdleitarfit pivdlugit Cambodiap
isumaitatigmgilai Thailand Vietnami-
lo kujatdleK, Cambodiamilo ministe-
rit itutdlersåt Norodom Sihanouk pa-
sineitartorujugssuvoK kommunistinik
issertordlutik akiutunik Vietnamimut
kujatdlermut ingerdlassunik Cambo-
diåkårtitsissarsoralugo.
Burmame nålagkersuissut ajornar-
torsiutigåt nagguveitatigit pikigtitsiu-
matut akiornerat; pakistanimiunitdlo
indiamiunitdlo nunasiortorfigineitar-
patdlårnine pivdlugo Pakistanimit In-
diamitdlo Burma nuånarineitångilaK.
Laosime akiuneK pissutigalugo
Thailand Kanganit angnerussumik
USA-mut atalersimavoK. pikigtitsine-
KaraluartoK Thailand Philippineritdlo
USA har investeret millioner af dol-
lars for at bevare Sydvietnam anti-
kommunistisk. For tiden er over 16.000
amerikanere stationeret i landet, og
yderligere 5000 mand er kommet for
nylig.
Stationeringen koster hver dag USA
3,5 millioner kr. Indsatsen i Vietnam-
krigen er efterhånden blevet så kost-
bar og tilsyneladende håbløs, at der
selv i USA er større og større stem-
ning for at få konflikten løst.
Man har rejst det spørgsmål, om
USA ikke bør give indrømmelser og
finde en politisk løsning på Vietnam-
problemet frem for en militær løs-
ning.
Et lignende forsøg er gjort i Laos,
men med negativt resultat. Her eksi-
sterede en koalitionsregering i kort
Asiap kujatåne kangiane akornuser-
sorneKånginerpauvdlutik ineriartorsi-
måput.
amerikamiut nålagkersuissue isu-
maKarput nunat erKartorneKartut tai-
mak sångitsigigamik kommunistinit
pingitsailiniarneKåsagunik nåkåinaru-
mårtut.
sujorna kineserit såkutuisa Tibeti-
mut kigdlenarfiane sorssungnerisa ta-
kutipåt nuna Asiame amerdlaneru-
ssut isumåt atordlugo nålagkersugauv-
dluarnerpåtut issigineKartoK agdlåt
kommunistit suniniarnerånut akiuneK
sapingajagtoK.
„igdluartartumik“ akiuneK
USA isumanarpoK Vietnamime
kujatdlerme pissut Asiap kujatåne
kangiane tamarme pissugssanut
aulajangissujumårtut. taimaingmat
20 milliarder kr. migss. USA ikior-
sisimavoK — aningaussanik såku-
tOKarnermutdlo tungassunik —
Vietnamime kujatdlerme kommu-
nistinut akerdliussut nålagkersui-
ssuginartiniaraluarnermit.
Vietnamime sorssungneK isumaKati-
gingmeruvoK erKumitsoK. nunat mar-
dlussut aulajangersimassumik kigdle-
Kångitdlat. amerikamiut Vietnamimi-
lo avangnardlermiut nålagkersuissut
såkutue såkortorujugssuarmik akiu-
put tamanut tamaunga igdluaKétår-
dlutik issertordlutik akiutut Vietcon-
gimit sujulerssorneKartut akiordlugit.
issertortukut akiutut nunap sisama-
rarterutå måna tigumissaråt.
sorssungneK ukiorpagssuarne inger-
dlåneKarpoK, ukiutdlo mardlugsuit
matuma sujornagut amerikamiut a-
kiunertik angnertusisipåt — Vietcon-
gip såkutuisa igdloKarfit pingårner-
ssåt Saigon tiguniarssarilermåssuk.
kommunistit issertordlutik akiutut
tamanut tamaunga igdluaKåtårtoru-
jugssuput ilimagineKångitdluinartume
såssussissardlutik. KOKagssivdlutik så-
ssussissarput ikigtuararssuåkutårdlu-
tigdlo akiutardlutik nålagkersuissut
såkutuinik énaissaKartitsissaKalutik.
Vietnamime kujatdlerme nålagker-
suissussartut nikerartuartut kommu-
nistit akornusersuinerinik unigtitsi-
neK sapersimåput.
ikiorsineK akisoKissoK
Vietnamime kujatdlerme najugag-
dlit 15 millionit. sorssungnerssup ki-
ngugdliup sujornale angnertupiloru-
jugssuarmik akiunermik misigisimati-
taujuarsimåput. autdlanråumut fran-
skit såkutue såkututdlo issertortukut
tid, indtil den blev splittet, og kampen
mellem neutralister og kommunister
igen begyndte.
Den amerikanske regering troede
engang, at de amerikanske tropper
kunne trækkes hjem fra Vietnam i
slutningen af 1965. I dag er det i nogle
kredse den almindelige opfattelse, at
krigen varer endnu mange år, hvis
ikke den bringes til ophør snart.
KINA'S HOLDNING
Selv om det fra amerikansk side er
tilkendegivet, at begivenhederne i
Tonkin-bugten var en begrænset af-
fære, er det store spørgsmål, hvordan
Kina stiller sig til de sidste ameri-
kanske angreb mod nordvietnamesiske
militære støttepunkter.
Kina har betegnet angrebene som
akiutut sorssuput tamatumalo kingor-
na Vietnamime kujatdlermiut Vietna-
mimilo avangnardlermiut kommuni-
stit issertortukut akiutut.
dollarsit millionerpagssuit atordlu-
git USA Vietnamime kujatdlerme
ikiorsivoK kommunistit ajugautina-
vérsårniardlugit. uvdlune måkunane
amerikamiut 16,000 sivneKartut Viet-
namime kujatdlermitineKarput, unga-
singitsukutdlo 5000-inik ilaneKardlu-
tik.
taimak amerdlatigissunik såkutuli-
simanine pivdlugo USA uvdlut tamai-
sa 3,5 miil. kr.-nik aningaussaiartar-
poK. Vietnamime sorssungnerme pe-
KatauneK ima akisutigilerpoK imalo
USA-me nangminerme agdlåt isuma-
KartOKariartuinardlune akerdlering-
neK kipititariaKartOK.
aperKutigineKarsimavoK USA piu-
massaminik migdlilerivdlune Vietna-
mime erKigsineKarnigssånik angunia-
gaKarsinåunginersoK sorssungnikut
ajugauniåinarane.
Laosime åma taimatungajak ilior-
toKarsimagaluarpoK, iluagtitsissoKar-
simananile. Laosime partit åssigingit-
sut ardlagdlit suleKatigigdlutik sivi-
kitsumik nålagkersuissunik pilersit-
sigaluarput, nålagkersuissutdle ing-
mingnut avigsårput; taimalo avdlanut
ataniaratik ingerdlatsissut kommuni-
stitdlo sorssuterKilerput.
amerikamiut nålagkersuissue isu-
maKalersimagaluarput såkututik 1965-
ip nålernerane Vietnamimit anger-
dlartislnaujumårdlugit. måna ilimagi-
neKarnerulerpoK sorssungneK piårtu-
mik kipitineKångikune sule sivisoKi-
ssumik ingerdlåneKarumårtoK.
Kinap isumå
amerikamiut OKautigigaluarpåt
Tonkinip kangerdliumarnane pisima-
ssut angnertunerussunik kinguneKar-
naviångitsut, aperKuterujugssuvordle
amerikamiut Vietnamime avangnar-
dlerme såkutoKarfingnik såssussine-
rat KanoK isumaKarfigineKarnersoK.
Kina nalunaerpoK Vietnamime a-
vangnardlerme såkutoKarfit sassune-
Karnerat tåssaussoK Kinamut såssu-
ssinertut issigissariaKartoK, taimåitor-
dle Kina USA-mut sorssulingilaK.
Vietnamime avangnardlerme sd-
kutoKarfit amerikamiunit såssune-
Karnigssånik præsident Johnsonip
fh. CAEL ENGHOLM
GRUNDLAGT
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsfngit — agdlunaussi-
agssat — orssGt mångertOK
agdlunaussartagssat
(noKarutigssat).
Skibsinventar —Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
et angreb på Kina, men har endnu
ikke vist tegn til at begynde en væb-
net konflikt med USA.
Præsident Johnsons ordre til an-
greb mod Nordvietnam har måske
forbedret det demokratiske partis
chancer for at vinde det forestå-
ende amerikanske præsidentvalg.
Johnson har vist, at også demokra-
terne er i stand til at føre den „hårde"
udenrigspolitik, som den republikan-
ske præsidentkandidat, senator Barry
Goldwater, så stærkt har agiteret for
og vundet tilslutning til.
Endelig er det sandsynligt, at Sov-
jetunionen i begivenhederne i Tonkin-
bugten ser et middel til at bevise over
for de kinesiske kommunister, at
magtanvendelse ikke bør benyttes til
udbredelse af verdenskommunismen.
Hvis den „begrænsede" episode vir-
kelig viser sig at være begrænset, har
ministerpræsident Krustjov et argu-
ment for, at hans fredelige sameksi-
stenspolitik er den sundeste metode
til udbredelse af kommunismen.
pernussineragut demokratit par-
tiata Amerikame nålagauvfeKati-
gingne præsidentigssamik Kinersi-
nigssame ajugaunigsså imaua ili-
manarnerulersipå.
Johnsonip takutipå demokratitaoK
nunanut avdlanut tungassutigut
ngerdliumarnane pissut Sovjetunio-
Karsinaussut. amerikamiut nékåinaja-
vatdlåratik ingerdlatsinigssåt kungit-
suniat præsidentimut Kinigagssångor-
titåta senatimut ilaussortap Barry
Goldwaterip angnertoKissumik ilig-
ssarsiornermine atorpå, isumaKatigi-
neKardluardlunilo.
åmåtaoK ilimanarpoK Tonkinip ka-
ngerdliumarnane pissut Sovjet-unio-
nip iluaKutiginiarumårai kineserit
kommunistit påsitiniardlugit kommu-
nistit silarssuarme tamarme OKartug-
ssaulernigssaisa anguniarnerane sor-
ssungneK pissariaKångitsoK.
„angnertungitsumik,, Tonkinip ka-
ngerdliumarnane pisimassut ilumut
angnertungigpata ministerpræsident
Krustjov ugpernarsautigssarsisaoK er-
KigseKatigigdlune ingerdlatsinigssa-
mik ilungersuteKarnine tåssatuaussoK
kommunistiussutsip siåmarterniarne-
Karnerane atortugssat pitsaunerssåt.
Dusør
35.000
kroner
ialt
til dem, der finder
disse frimærker!
Dette frimærke betales med
5.000 kr.
Dette frimærke betales med
100 kr.
I MEDOVA te- og tebrev-pak-
kerne gemmer der sig for tiden
i nogle af pakkerne særligt vær-
difulde frimærker! De er op-
klæbe! - overstemplet med enten
100 shillings eller 5.000 shillings
- og hver gang, De finder et af
disse frimærker og indsender
det til Medova A/S, får De om-
gående tilsendt 5.000 eller 100
kroner kontant - Hent en pakke
MEDOVA idag!
Medova ta’r trætheden
- og gVr gevinst 1
BRUG F
Arena Petile
Den lille fikse reolmodel med LB, MB og
FM, trykknapbetjening, 2 watt udgangs-
effekt. Leveres i teak, nød, palisander eller
lys eg.
Arena Petile
nikissunguaK atuagausivingmititagssarKigsoK
bølgelængdelik: LB, MB åma FM. tortagka-
nik angmartautilik, 2 wattilik. pineKarsinau-
vok pGlerdlugo teakimik, mångertumik
(nød), palisanderimik egimigdlunit Kauma-
ssumik.
ajugautserdluta Vietnamimisaugut
Vietnamimut avangnardlermut Kaertartunik nåkåtitsinikut
USA-p takutikå Vietnamip kujatdliup kommunistinit onartug-
ssauvfigineKalernigssånut akerdliunine.
John Sundstrømimit
— Amerikame nålagauvfeKatigit Vietnamime sorssugput. sorssuvig-
dluta sorssugpugut, ajugaunigssarputdlo tikitdlugo Vietnamimisaugut,
ungasingitsukut taima oxartOK tåssa USA-me erKartussissoKarnermut
tungassunut ministere Robert Kennedy. Tonkinip kangerdliumarnane
ungasingitsåkut akiunerit aitsåt taimak erssemigtigissumik takutipåt
USA ilumut Asiap kujatåne kangiane sorssuvigdlune sorssugtou.
17