Atuagagdliutit - 10.09.1964, Blaðsíða 18

USAs regering betaler en
ammel gæld til indianerne
Det kostede den amerikanske regering 20 millioner dollars at under-
tvinge Seminole-indianerne i 1830-erne. — Nu følger der en ekstrareg-
ning på 40 millioner dollars I skadeserstatning.
Af Nils Eric Boesgård
København (RB-special).
Den amerikanske regering er i fuld gang med at råde bod på forgangne
tiders uretfærdigheder overfor landets indianske urbefolkning. Nu har kom-
missionen for indianske landkrav — „The Indian Claims Commission“ — offent-
liggjort en rapport, hvoraf det fremgår, at en af de mest mishandlede og for-
fulgte indianerstammer, Seminole-indianerne fra Florida har ret til erstatning
for mere en fire femtedele eller 12,8 millioner hektarer af statens 14,6 millioner
hektarer. Stammens medlemmer har krævet 3,15 dollars pr. hektar og det vil
sige, at de har krav på over 40 millioner dollars.
Der bor stadig 1500 ludfattige Se-
minole-indianere i Florida, men ho-
vedparten af stammen, ialt 3500 men-
nesker, bor i et reservat i Oklahoma,
hvortil de blev flyttet i 1842.
Den sidste fase af Seminole-india-
nernes kamp mod den hvide mands
herredømme indledtes i 1950 og har
været sejrrig, for så vidt som re-
geringen i Washington har anerkendt,
at indianerne har ret til hovedparten
af Florida og, at de er blevet tvunget
bort fra deres hjemstavn mod deres
vilje. Men inden man nåede så vidt,
var der gået 130 års kampe og for-
nedrelser forud.
GENERØS KOMPENSATION
De forenede Staters erobring af Flo-
rida indledtes i februar 1818, da gene-
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Filippavej 1
København V.
igdlingnarnerpåK erxarsautigisinaussat! Danmarkime silku-
låte tusåmassaunerpåK
'/omf
— Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaic pissariaKagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — tcåKor-
tarissanik ilivitsunik HaKarpoK.
'Idmi
H
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
ral Andrew Jackson gik over græn-
sen til halvøen, der på det tidspunkt
endnu var spansk område. Jackson
erobrede den spanske fæstning i Pen-
sacola og udnævnte en af sine ober-
ster som guvernør.
Det var en egenmægtig handling,
for togtet havde aldrig været tænkt
som en erobringsfærd, men kun som
en straffeekspedition mod Seminole-
indianerne. På trods af bitre diploma-
tiske skænderier mellem den ameri-
kanske og den spanske regering over
grænsekrænkelsen blev resultatet, at
Florida forblev på amerikanske hæn-
der.
Det kom ikke i denne omgang til
større træfninger med indianerne som
gemte sig i de vidtstrakte sumpe og
urskove, men de var ikke til sinds at
overgive sig uden sværdslag, og kri-
gen mod Seminole-indianerne kom til
at danne den sidste fase i erobringen
af de østlige amerikanske stater.
Stødet til denne krig kom i 1832, da
den amerikanske regering foreslog Se-
minole-indianerne en „traktat", hvor-
efter de skulle opgive alle deres land-
strækninger i Florida og flyttes til
deres arvefjender Creek-indianernes
reservat i Oklahoma. Regeringen til-
bød generøst at give en kompensation
på 15.400 dollars, og i tilgift skulle
alle mænd, kvinder og børn have et
uldtæppe og en vadmels kofte.
Men regeringens forhandlere havde
også en regning til Seminole-india-
nerne. Man afkrævede dem 7000 dol-
lars for slaver og anden ejendom,
som de havde tilegnet sig under deres
strejftogter.
JULE-MASSAKREN
En af de mest fremtrædende in-
dianere under forhandlingerne med
amerikanerne var den unge høv-
ding Oscsola, der tog skarpt af-
stand fra de amerikanske krav og
nægtede at underskrive dokumen-
tet. Han blev så rasende ved un-
dertegnelsesceromonien, at han
trak sin jagtkniv og jog den gen-
nem papiret, hvorefter den ameri-
kanske delegationsleder, general
Wiley Thompson lod ham arre-
stere.
Mens han sad i fængslet lod han
imidlertid som han skiftede mening
og gjorde, hvad der stod i hans magt
for at overtale nogle andre, der hel-
ler ikke havde skrevet under, til at
opgive deres modstand mod traktaten.
Næppe var han imidlertid sluppet
ud af fangenskabet i den amerikanske
lejr, før han begyndte at samle sine
tilhængere og forberede sig på krig.
Kvinder og børn blev anbragt et sik-
kert sted i sumpene, og derefter gik
det løs med overfald på hvide nybyg-
gere og hastige tilbagetog til sumpenes
skjul, så snart de hvide var i over-
tal.
Den amerikanske regering sendte
tropper til området, og juleaften 1835
drog major Dade ud fra Fort King
med hundrede mand for at fange
Oscsola. Den 28. om morgenen gik
indianerne til angreb og udslettede
hele detachementet på nær tre mand,
der i hårdt såret tilstand bjergede
sig tilbage til Fort King.
Kampene fortsatte med blodig vild-
skab, og kampene koncentreredes i et
område, der ligger mellem 50 og 100
kilometer stik vest fra den store ra-
ketstation på Cape Kennedy. Krigs-
lykken var skiftende, og kort efter
major Dades nederlag, tilføjede en
amerikansk styrke på 700 mand indi-
anerne et blodigt nederlag ved
Ouithlacoochee-floden. Under kampen
blev Oscsola hårdt såret.
Man forsøgte en overgang at benytte
blodhunde til at opspore indianerne i
sumpene, men den plan gik fuldstæn-
dig i vasken. Hundene var oplært til
at opspore flygtede negerslaver, men
de lugtede øjensynligt anderledes end
indianerne. I alle tilfælde fangede in-
dianerne hundene og blev fine ven-
ner med dem.
SEJR VED FORRÆDERI
Kun ved forræderi lykkedes det
amerikanerne at få has på Oscsola.
Han og 75 af hans krigere havde
indvilget i at mødes med amerika-
nerne under parlamentærflag, men
chefen for de amerikanske tropper,
general Thomas Sydney Jessup lod
hånt om sit løfte om frit lejde, og
lod indianerne omringe og tage til
fange.
Oscsola kunne ikke udholde fan-
genskabet, sygnede hen og døde kun
tre måneder efter sin tilfangetagelse
den 30. januar 1838. Amerikanernes
forhåbninger om, at Oscsolas tilfange-
tagelse og uskadeliggørelse ville be-
tyde afslutningen på kringen blev
hurtigt gjort til skamme, og først i
1841 tvang den amerikanske regering
indianerne til fred ved en brutalt
gennemført brændt jords politik. De
amerikanske tropper under general
William J. Worth trængte ind i Flo-
ridas sumpe, hvor Seminole-indianer-
ne holdt til, og uden at bekymre sig
om at fange de flygtende rødhuder,
brændte de deres landsbyer og øde-
lagde deres afgrøder og vinterforsy-
ninger. Under jagten lykkedes det at
fange en del fremtrædende stamme-
høvdinge, og general Worth lod der-
efter stammen vide, at de tilfange-
tagne ville blive hængt, hvis ikke de
øvrige overgav sig. Og snart efter
strømmede forsultne og udmarvede
Seminole-indianere ind til Worths ho-
vedkvarter.
Den endelige fredstraktat blev un-
derskrevet i 1842 og resulterede i, at
flertallet af Seminole-indianerne blev
sendt vestpå til reservatet i Oklahoma,
men en lille hård kerne blev tilbage i
Florida, hvor den i dag udgør en kær
turistattraktion og tjener til livets op-
hold ved at sælge souvenirs.
Krigen mod Seminole-indianerne
kostede den amerikanske stat 20 mil-
lioner dollars, hvilket var en anseelig
sum penge i 1830—40’erne, og nu synes
der altså at være en ekstraregning på
40 millioner dollars under opsejling.
Og først, når den er betalt, kan Se-
minole-krigen for alvor siges at være
endt.
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
spis SOLGRYN og bliv stærk.
nerissagssat inussutigssatut nalerKutusagunik perKingnartusagu-
nigdlo inflssutigssartaKartariaKarput mérKanut inersimassunutdlo
nalerKUtunik, taimåitumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KaKortortåta inflssutig-
ssartarpagssuinik kalkimigdlo kisalo akugalugltaoK jern, fosfor
åma B-vitaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-vitaminer.
pårtap tunuane dssiliartauvdlutik iput titartagkat plsanganartut
nangendtårtut Kiortagagssat, indlånerit, sdkutUt nutåmigdlo nu-
nagssarsiortut.
Spændende udklipsserie med flotte Indianere, soldater og ny-
byggere på bagsiden.
18