Atuagagdliutit - 10.09.1964, Blaðsíða 21

Valgprogram:
Produktionsmuligheder for
arktiske fiskearter
Myndighederne bør se i øjnene, at torskens forsvinden fra fjordene er
en realitet. Vi må derfor være meget varsomme med at nedlægge
udsteder og bopladser.
Af PETER NIELSEN
Som allerede meddelt i radioavisen
er jeg opstillet som kandidat til fol-
ketingsvalget for Thule, Nordgrønland
og Østgrønland med redaktør for
„Grønlandsposten", Jørgen Fleischer,
og lærer Gåba Thorning som supple-
anter.
Som mest aktuelle brøndpunkter ved
det forestående folketingsvalg agter
jeg at ville fremhæve, at erhvervene
ophjælpes, at bestræbelserne på at
koncentrere befolkningen sker på
grundlag af eksisterende erhvervsmu-
ligheder, at de eksisterende dårlige
boligforhold afhjælpes, at man finder
frem til boligtyper, som er egnet til
det kolde klima, at oplysningsarbejdet
intensiveres, at lige løn indføres, at
der etableres samarbejde med de unge
grønlændere i Danmark.
Jeg kan henvise til min udtalelse
under folketingsvalget i 1960 om bedre
udnyttelse af de arktiske fiskefore-
komster. Ønskeligheden heraf er i dag
ikke blevet mindre, tværtimod. Tor-
skeforekomsten går stærkt tilbage.
Man sætter tilliden til bankefiskeri,
og denne tanke bør støttes på alle
mulige måder. Trods det bør vi ikke
glemme de mange fiskere, der har
mulighed for at fiske i deres lokale
områder. Man bør oprette fabrikker
og finde afsætningsmuligheder for de
arktiske fisk. Når andre lande ekspor-
terer arktiske fisk, må vi også gøre
lige så. Hidtil har man koncentreret
sig om undersøgelse af torskeforekom-
ster, og nu må der være tid til fiskeri-
undersøgelser i de arktiske farvande,
og det må gøres effektivt.
I de senere år er sælbestanden for-
øget betydeligt i Grønland. Samtidig
forøges efterspørgslen efter sælskind
stærkt i andre lande som beklæd-
ningsgenstande. Denne mulighed bør
udnyttes øjeblikkeligt ved at forøge
sælskindsproduktionen. Der bør ske en
særlig ordning for sælskindenes ved-
kommende, og denne handel bør dri-
ves rent forretningsmæssigt, så produ-
centerne kan mærke rentabiliteten
deraf. Samtidig bør man finde udveje
for, at fangerne kan afsætte deres
kødprodukter til kødfattige steder. —
Man har anbefalet mindre motorbåde
til effektivisering af sælfangst, men
jeg mener, at man hellere bør anbe-
fale større motorbåde, som har større
lastrum og kan tage flere kajakker
om bord, de vil i længden bedre be-
tale sig og kan bedre klare sig mod
vejr og vind.
Man kan drive et lønnende erhverv
i Grønlands nordlige del ved fiskeri
kombineret med sælfangst. Jeg må
derfor gentage det, jeg har sagt i 1960:
At Nordgrønland har fremtidsmulig-
heder. Jeg tror på det.
Bestræbelserne for at koncentrere
alt for mange grønlændere på ganske
få byer strider aldeles imod, hvad den
arktiske del af Grønland angår og er
imod Grønlands natur. Den historiske
kendsgerning, med hvilken vore for-
fædre har befolket landet, viser sig
stadig brugbar også i vore dage, hvor
det moderne erhverv efterhånden
svigter — ikke mindst i Grønlands
nordlige del. Vi grønlændere kan blive
meget moderne mennesker, men vi
kan ikke ændre vort lands vilje og
kan ikke opgive fede distrikter for at
samle os på steder, hvor erhvervs-
mulighederne er forringede. Myndig-
hederne bør se i øjnene, at torskens
forsvinden fra fjordene er en realitet,
fordi torsken ikke kan modstå den lidt
lavere temperatur i havet. Vi må der-
for være meget varsomme med at ned-
lægge udsteder og bopladser.
Det samme bør siges om kulbruddet
i K’utdligssat, som er en meget værdi-
fuld virksomhed. I løbet af de sidste
15 år er kulproduktionen femdoblet.
Det er ikke enestående, at statsvirk-
somheder udviser underskud på regn-
skabet. Det gælder både i Danmark
og i Grønland.
De private virksomheder bør udvik-
les. De private virksomheder har i de
senere år hjulpet betydeligt med at
forøge befolkningens økonomiske ind-
tjeningsmuligheder og beskæftigelse,
og denne udvikling bør have en god
støtte. Det gælder både fiskeproduk-
tion og virksomheder i land. De pri-
vate foretagender bør vise initiativ,
hvor staten ikke er i stand til at star-
te, og grønlænderne bør lære, at øko-
nomisk samarbejde er en meget vigtig
faktor i erhvervenes udvikling.
Jeg har for fire år siden påpeget
den elendige boligstandard, der efter-
hånden findes på udsteder og boplad-
ser, og hidtil er der ikke sket nogen
forbedring. Den elendige boligstandard
er nu blevet så iøjnefaldende, at den
ligefrem er sundhedsmæssig uforsvar-
lig. Det må understreges, at de dårlige
og forfaldne huse ikke skyldes, at be-
boerne ikke har råd til nye huse. Den
nu fremherskende dårlige boligstan-
dard trænger til øjeblikkelig afhjælp-
ning.
Det har vist sig, at boligstøttehuse,
der er opført i den kolde del af Grøn-
land, ikke svarer til klimaet, og der er
utilfredshed med isoleringen af disse
huse. De dyre huse kan ikke stå ret
længe i den stærke kulde. Det er en
opgave for boligarkitekterne at finde
nye hustyper, som ikke er for dyre,
men som egner sig til det kolde klima.
Oplysningsarbejdet er stabiliseret og
udviklet i de senere år ved en dygtig
og interesseret ledelse, ikke alene i
byerne men også på udstederne. Vi
må hjælpe til, at staten bevilger mid-
ler til dette arbejde, og vi må gøre
noget for, at også udstederne får for-
samlingshuse. Oplysningsarbejdet læg-
ger meget vægt på, at unge mennesker
søger aftenskolen og fagskolerne, og
vi må alle hjælpe med til at interes-
sere ungdommen for dette arbejde.
Der er allerede sagt meget om føde-
stedskriteriet, og jeg vil kun her gan-
ske kort komme ind på dette spørgs-
mål.
Da Grønland endnu var koloni un-
der Danmark, traf regeringen den be-
stemmelse, at grønlændere, der op-
holdt sig i Danmark, ligestilledes med
danskerne. Som bekendt gjaldt den
danske grundlov ikke for Grønland
dengang. Men denne bestemmelse vi-
ser, at hvor den danske grundlov gæl-
der, er der ligestilling — også med
hensyn til løn. Denne ret kan ikke be-
strides fra juridisk side. De forenede
grønlandske landsråd fastslog under
mødet i 1945, at målet var, at grøn-
lænderne ligestilledes med danskerne,
men denne målsætning blev fejet bort
netop i disse år, hvor grønlænderne
ikke længere står tilbage for andre
nationer i oplysning og uddannelse.
Vi må alle gøre vort bedste for at tage
dette mål op igen.
Jeg er slet ikke blind for, hvilken
grund G-60 har lagt for fødesteds-
kriteriet, og jeg ville ikke modsætte
mig den, hvis landet havde evnen til
at klare sig økonomisk. Men det er
ikke tilfældet. På den anden side er
den kontante forskel blevet så lille, at
det ikke kan være særlig mærkbart
for statskassen, hvis der havde været
ligestilling. I tal vil det nok betyde
mange penge, men de anvendte penge
kan vindes igen i mennesker. Grøn-
lænderen vil kende sit menneskelige
værd.
Ved fødestedskriteriets indførelse
må staten være særlig forpligtet til
at udvikle produktionsapparatet i
Grønland, enten selv eller ved at ind-
rømme og hjælpe det private initiativ
til oprettelse af fabrikker og lignende.
Der er hidtil gjort for lidt for andre
produktionsmuligheder end torske-
lorekomsten, der går stærkt tilbage.
Fryseproduktionen bør udvikles
stærkt ved at oprette fabrikker dér,
hvor råvarerne findes, og hvor det
private initiativ tager sig af den in-
dustrielle virksomhed, bør staten
hjælpe til med at levere den tekniske
kraft.
Der bør etableres et nært samarbej-
de med de unge grønlændere i Dan-
mark gennem deres organisationer og
råd, ikke mindst på grund af føde-
stedskriteriet. Vi har et stort behov
for de unge grønlændere i Grønland,
som har gennemgået en høj uddannel-
se i Danmark. Men fødestedskriteriet
har nu sat en stopper for deres lyst
til at komme tilbage til Grønland.
G-60 siger, at der er, og der altid vil
være behov for udsendte danske i
Grønland. Det er selvfølgelig tilfæl-
det, men dette behov af udsendte dan-
ske forøges kun ved fødestedskriteriet,
da de unge grønlændere med høj ud-
dannelse, som efterhånden gerne skul-
le afløse den danske arbejdskraft her-
oppe, bliver i Danmark netop på grund
af fødestedskriteriet. Den udvikling,
at flere og flere grønlændere søger
uddannelse i Danmark, kan vi herfra
ikke standse, men tværtimod må vi
kun støtte den. — Lad os derfor ved
forenede kræfter afskaffe denne mi-
sere — fødestedskriteriet.
Jeg vil helst undgå at nævne det
færøsk-grønlandske spørgsmål, men
da der bliver forhandlinger om spørgs-
målet netop i disse dage, vil jeg sige
et par ord derom: Så længe de grøn-
landske frie erhververe har så ringe
muligheder, synes jeg, at man må re-
spektere det standpunkt, der tages fra
de grønlandske frie erhververes side,
hvad dette standpunkt end går ud på,
men på den anden side mener jeg, at
forøget samfiskeri bør finde sted med
hensyn til torskefiskeri alene baseret
på bankefiskeri og til ens priser.
Jeg ved godt, at jeg er fremmed i
Thule og i Østgrønland, men jeg har
slugt alle skrifter, jeg kan komme til,
der er skrevet om disse to områder,
og jeg har boet sammen med folk, som
har været der og erfaret, hvad de har
at fortælle derfra. Jeg har kun ganske
kort haft et ophold et sted i Thule.
Jeg har i eftersommeren 1958 berejst
hele Angmagssalik distrikt og skrev
om mine erfaringer derfra i „Grøn-
landsposten". Jeg har med mine egne
øjne set Scoresbysund, men kun fra
oven, og måtte lande i Mestersvig.
Jeg skal ikke undlade at nævne, at
jeg var den første, der offentligt gen-
nem de grønlandske blade kritiserede,
at sælspæk ikke blev indhandlet i Øst-
grønland, og slog til lyd for, at fiskeri-
undersøgelser burde foretages i Øst-
grønland. Jeg har taget dette spørgs-
mål op i Rigsdagens Grønlandsudvalg
i 1946 og i Grønlandskommissionen
1949—50.
Til slut anbefaler jeg mine supple-
anter på allerbedste måde og beder
om, at de må huskes ved valget. Mine
suppleanter er min garanti for min
opstilling som kandidat til folketings-
valget. — Jeg ønsker valg, ikke som
en herre, men for at tjene mine væl-
gere.
Peter Nielsen.
Peter Nielsen
Kinemusårut:
issigtup aulisagai sulivfiliuneKardlit
pissortat takussarianalerpåt ilumut sårugdlit tåmariartulersut.
taimåitumik niuvertoruseKarfit asimioKarfitdlo nungutinagag-
ssaujungnaerput.
agdl.: Peter Nielsen
sordlo radioavisikut nalunaerutigi-
neKarérsoK Avanerssuarmut, Avang-
nånut Tunumutdlo folketingime ilau-
ssortagssatut Kinigagssångortipunga
sivnissugssaralugit Atuagagdliutit år-
Kigssuissuat Jørgen Fleischer iliniar-
titsissordlo Gåba Thorning.
sangminerpaussagssavtut ersseridg-
sarumavåka folketingimut Kinersi-
vingme taineKartume, Avanerssuarme,
Avangnåne Tunumilo, inutigssarsiutit
KagfagsarneKarnigssåt, inungnik nug-
tertitsinerup inutigssarsiutausinaussu-
nut nalerKutungorsagaunigsså, igdlu-
lugkalugtuinarnerup ikiorserneicar-
nigsså, igdlunik issimut akiusinaussu-
nik navssårniarnigssaK, Kåumarsai-
nermik sulinerup såkortusarneKarnig-
sså, akigssarsiatigut naligigsitaunig-
ssaK, kalåtdlit inusugtut Danmarki-
mltut sulissuneKarnigssåt suleitatigi-
nigssåtdlo.
issigtup aulisagaisa angnertumik
iluaKutiginiarneKarnigssåt pivdlugo
1960-ime Kinencusårnivne oKauseri-
ssåka uterfiglnarsinauvåka. tamatuma
kigsautiginåssusia uvdlumikut mig-
dleriarsimångilaK agdleriåinarsimav-
dlunile. sårugdlit kinguaralugtuinar-
put. avatåne ikånerssuarne aulisaler-
nigssaK isumavdlusiuneKarpoK. tamå-
nalo angnerpåmik tapersersortaria-
KarpoK. taimåikaluartoK aulisartor-
pagssuit nangmineic nunamik kigdli-
ngane aulisarsinaussut puiorneKarta-
riaKångitdlat. issigtup aulisagai suliv-
figssualiuneKartariaKarput tunitsivig-
ssarsiuneKartariaKardlutigdlo. issigtup
aulisagai nunat avdlat avåmut tuni-
ssaringmatigik uvagutaoK taimailior-
tariaKarpugut. sårugdlinait pivatdlår-
dlugit nunavta avangnarpasigsuata
imaisa aulisagkatigut misigssuivfigi-
neKarnerat angnikipatdlårpoK, piår-
nerpåmigdlo pimérsumik misigssuiv-
figineKartariaKalerdlutik.
ukiune kingugdlerne nunavta pui-
ssenarnera sukagkalugtuinarpoK, ta-
månalo peicatigalugo nunarssuarne
avdlane puissit amé atissagssatut piu-
maneKaleralugtuinarput. tamåna ila-
lerneKardluinartariaKarpoK åmitdlo
tunissat amerdlisarneKartariaKarput.
puissit amisa niorKutaunerat ingmikut
årKigssussivfigineKartariaKarpoic ing-
mikut niuvernertut ingerdlåneicaler-
dlune Kanos agtigissumik iluanåru-
tausinaunera tunissagssiortuinut ma-
lugineKarsinaussungordlugo, tamånalo
peKatigalugo puissit neicaisa akigssar-
siutaunigssåt sapingisamik avKUtig-
ssiuniartariaKarpoK. — pujortulérKat
mingnerussut puissiniarnermut uner-
suneKaraluarput, uvangale isumaKar-
punga pujortulérKat angnerumåt Kåi-
nanik ardlalingnik nagsarsinaussut
usitunerussutdlo ingmingnut akilersi-
naunerussut silamut anorimutdlo a-
kiusinaunerugamik orKuivfeKarneruv-
dlutigdlo.
nunavta avangnarpasigsuane auli-
sarneK puissiniarnerdlo tapertarigsit-
dlugit inuniutigssåuput nikanångitsut.
taimåitumik 1960-ime OKausera na-
ngigdlugo kingumut oKartariaKarpu-
nga: Avangnå sujunigssaKartOK. ta-
måna uvanga ugperåra.
sujuline OKauserissåka erKaivdlugit
kalåtdlit amerdlavatdlårtut igdloKar-
l'ingnut ardlaKångitsuinarnut eKiter-
tiniagaunerat nunavta issigtortåta pi-
ssagssarititainut nunavtalo nangmi-
neK pingortitaunermine pissusianut
akerdliuvdluinarpoK. itsånitdle suju-
livta nunavtinik inulersuinerat pi-
ssagssat avguatårdlugit nunaKarfiler-
sortarneK ukiune kingugdlerne inu-
tigssarsiutip moderneussup kingua-
riartulerfine —- mingnerungitsumik
nunavta avangnarpasigsuane — ator-
figssaKéssusia sule takutineKartarpoK,
uvagutdlo kalåtdlit Kanordlunit mo-
derneutigileraluaruvta nunavta piu-
masså sangutineK saperparput pilig-
dlo Kimagdlugo soKångitsoK inuvfigi-
niåinarsinaunago. pissortat takussa-
riaKalerpåt ilumut sårugdlit tåmariar-
tulersut imap nigdlertiatdlagtarnera
akiorsinåunginamiko. taimåitumik
niuvertoruseKarfit asimioKarfitdlo nu-
ngutininagagssaujungnaerput.
tamatumungåtaoK tungavdluinar-
poK K’utdligssat aumarutigssarsior-
figtut akigssarsiorfiunerata iluating-
nauteKéssusia. ukiut kingugdlit 15
ingerdlaneråne aumarutigssat piagau-
ssartut tatdlimariåumik amerdlisimå-
put. sulivfingne nålagauvfiup inger-
dlataine takornartåungilaK nautsor-
ssutit amigartoruteKartarnerat, tamå-
nalo Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo
åssigigpoK.
inutigssarsiutinut tungatitdlugit su-
livfit nangminerssornikut ingerdlåne-
icartut sujuarsarneKartariaKarput. su-
livfit nangminerssortut ukiune ki-
ngugdlerne nunavtine inuit akigssar-
siorfeKarnerat sulivfigssaKarnerdlo
angnertumik agdlisisimavait sulilo ila-
lerneKartuartariaKardlutik. tamåna
aulisagkatigut tunissagssiornermut
nunavdlo Kane sulivfingnut atorpoK.
nålagauvfiup pisinåungivfine imalunit
piumångivfine nangminerssortut sule-
riarsinaunertik takutitariaKarpåt, ka-
låtdlitdlo påsiartortariaKarpåt ani-
ngaussarsiornikut angnertumik sule-
Katigingnerup inutigssarsiornermut
sujuarsautåussusia.
niuvertoruseKarfit asimioKarfitdlo
inuisa igdlulugkalugtuinarnerat ukiut
sisamat sujornagut uparuarsimavara,
kisiåne uvdlume tamåkunane pitså-
ngorsautaussunik pissoicångilaK. ig-
dlulussuseic tamåna ima malungnarti-
gilersimavoK pencingnigssap tungåti-
gut igdlersorneKarsinaujungnaerdlu-
ne. erssei’KigsartariaKarpoK igdlulu-
ssuseit tamåna inuisa akigssaKartitsi-
nginerånik pissuteKångitsoK. taimåitu-
mik avKutigssiussineKartariaKarpoK
nunaKarférKat inue ingmingnut napa-
litdluartut manåkordluinaK pissaria-
icardluinalersimassumik igdlugigsar-
neKartugssångordlugit.
boligstøttimit igdluliat atortulersu-
tait OKorsausersornerilo nunavta
issigtuanut nalerKutingitsut påsisima-
neicarput nåmagigtaitdliutigineKar-
dlutigdlo. igdlut taima akisutigissut
piusinaunermikut nunavta issinga ar-
torpåt. igdluliagssanik titartaissartut
navssårniartariaKarput igdlunik akit-
sorsagauvatdlångikaluardlutik issimut
akiusinaussugssanik sivisumigdlo piu-
sinaussugssanik.
Kåumarsainermik sulineK ukiune
kingugdlerne soKutigingnigdluartumik
sujulerssugaunermigut Kajangnaitdli-
lerneKarpoK angnertusarniarneKar-
dlunilo igdloKarfingninåungitsoK ki-
siéne ama niuvertoruseKarfingne. ta-
matumunga nålagauvfiup aningaussa-
nik atugagssaicartitsissarnigsså taper-
sersordluinartariaKarpoK, taimatutdlo
niuvertoruseKarfit katerssortarfilersu-
gaunigssåt kåmagtutigissariaKalerdlu-
ne. Kåumarsainermik suliaKartut inu-
sugtut aftenskolime fagskolemilo pe-
Kataunigssåt pingårtitorujugssuvåt,
tamatumungalo kajumigsårinigssamut
tamavta ikiutariaKarpugut.
sume inungorsimaneK tungavigalu-
go akilersugaunigssaK akerdlilersor-
dlugo OKauserpagssuit aniatineKarta-
rérput. uvangalo mauna naitsumik o-
KauseKalåginarniarpunga.
Kalåtdlit-nunåt nunasiaugatdlarmat
nålagkersuissut agdlagaKarput kalåt-
dlit Danmarkimitut danskisordluinaK
pineKåsassut. taimane danskit grund-
loviat Kalåtdlit-nunanut atungilaK.
kisiåne aulajanginerup taineKartup
takutipå sume danskit grundloviata
atorneKarfiane tåssane naligigsitsine-
KåsassoK — akilerneKarnikutaoK. inat-
sisilerinerup tungånit issigalugo tai-
måitugssaunera akerdlilerneKarsinåu-
ngilaK. Kalåtdlit-nunåne landsrådit
atautsimortut 1945-me atautsiminer-
me naKissuserpåt kalåtdlit danskinut
naligigsitaunigssåt anguniarneKåsa-
ssok, kisiåne ukiune måkunane kalåt-
dlit Kåumarsagaunikut iliniagaKarni-
kutdlo silarssuarmiunut avdlanut
inornerujungnaerfiåne tamåna kipiti-
neKarpoK. tamavta tamaviårtariaKar-
pugut anguniagaK tåuna makiterKi-
savdlugo.
arajutsisimångitdluinarpara sume
inungorsimanerup atortineKarnigsså-
nut G-60-ip suna tungavigigå agssor-
tuinarsinaunagulo nunarput aningau-
ssarsiornikut ingminut napatisinéu-
ssuseKaraluarpat. kisiåne taimåingi-
laK. åipåtigut nikingåssuseK aningau-
ssångordlugo ima mikitigilersimavoic
naligigsitsineKaraluarpat statskassi-
mut malungniutaungårsinaunane. so-
runame kisitsisinik taivdlugit ani-
ngaussarpagssuarnik naleKåsagaluar-
POK, kisiåne aningaussat atorneKartut
inugtigut iluanårutåusagaluarput. ka-
låtdlip inugtut naleKåssutsine ilisari-
lisavå.
sume inungorsimanerup tungavigi-
neKalersitauneratigut nålagauvfik ing-
minut pissugssautitdluinartariaKaler-
poK nunavtine nangminerssordlutik
inutigssarsiortut tunissagssiorfé ta-
maviårutdlugit agdlilerivfigisavdlugit
imalunit nangminerssordlutik tuni-
ssagssiornermik ingerdlatsiniartut,
sulivfigssualiorniartut il. il., akuer-
ssårdluinartariaKardlugit ikiortaria-
Kardlugitdlo. sårugdlit kinguaralug-
tuinaraluartut taimåitoK tunissag-
ssiausinaussut avdlat piorsaiviginerat
sule angnikipatdlårdluinarpoK. Keriti-
taliorneK angnertusartariaKardluinar-
poK tunissagssiagssat peirarfe tikit-
dlugit sulivfigssualiortiternikut, nang-
minerssortutdlo sulivfigssuartigut
ikiuvfine nukiliorfigtigut nålagauvfik
ikiutariaKarpoK.
sume inungorsimanerup tungavigi-
neKarneranut atatitdlugo kalåtdlit
inusugtut Danmarkimitut suleKatigiv-
dluinartariaKarput, mingnerungitsu-
mik peKatigigfiat rådiatdlo avKutiga-
lugit. kalåtdlit inusugtut Danmarkime
iliniardluarsimassut nunavtine agsor-
ssuaK atorfigssaKartipavut peroruti-
giumavdlugitdlo. kisiåne sume inu-
ngorsimanerup tungavigissaunerata
nunavtinut kajungernerat akornuser-
dluinarérpå. G-60 OKarpoK Kavdlunåt
udsendtit nunavtine atorfigssaKartut
atorfigssaKartuåsassutdlo. soruname
taimåipoK, kisiåne sume inungorsima-
nerup tungavigissaunerata Kavdlunåt
udsendtit nunavtine atorfigssaKarti-
taunerat angnerulersinarpå agdlisi-
kiartuinåsavdlugulo kalåtdlit inusug-
tut iliniardluarsimassut Kavdlunånut
taortau j artorniåsagaluartut Danmar-
kime uninartariaKartalermata sume
inungorsimanerup tungavigissaunera
tåunarpiaK pissutigalugo. ingerdlau-
seK kalåtdlit inusugtut amerdlaneru-
jartuinartut Danmarkimut iliniariar-
tortarnerat uvagut mångånit unigti-
sinåungilarput akerdlianigdle taper-
sersordluinartariaKardlugo. — taimåi-
tumik sume inungorsimanerup tunga-
vigissaunera — aulajangineK mau-
jungnartoK tåuna — pérniartigo.
kalåtdlit savalingmiormiutdlo akor-
nåne apereut agtortariaKartingikat-
dlaraluarpara, kisiåne uvdlune måku-
nanerpiaK oKaloKatigingneKartugsså-
ngormat isumaga imailivdlugo ersser-
sinarniarpara: kalåtdlit nangminer-
ssordlutik inutigssarsiortut periarfig-
ssaKartitaunerat sule taima angnikit-
sigititdlugo isuma kalåtdlit nangmi-
nerssordlutik inutigssarsiortut sava-
linpmiormiut tuneånut aulajangiussåt
sunåusagaluarpatdlunit atanussaria-
KartOK, isumaKardlungale sårugdligti-
guinaK aulisaKatigingneK angnertusi-
sitariaKartoK avatåne aulisarnikut a-
kit åssigit atordlugit.
nalungilara Avanerssuarme Tunu-
milo takornartauvdlunga. kisiåne ta-
måko pivdlugit atuagkiaussartut a-
merdlanerpåt isimavåka tamåkunani-
simassutdlo nunarKatigissarsimavdlu-
git OKaluasårsiordluartarsimavdlugit-
dlo. Thulep nunåta ilå tungmatsiarsi-
mavara. åma 1958-ime Angmagssag-
dlip erirå tamardlulnåt angalaorsima-
vara påsissåkalo Atuagagdliutitigut
agdlauserisimavdlugit. Scoresbysund
nangmineK issivnik Kulånit issiging-
nårsimavara Mestersvigimutdlo nuni-
tariaKarsimavdlunga. OKautigingitso-
rumångilara atuagagssiatigut tamanut
angmassumik Tunume orssut tuni-
ssaujuarsimånginerat issornartorsior-
dlugo aulisagkanigdlo misigssuivfigi-
ssariaKarnerardlugo OKalorKårtusima-
gama, tamåkulo 1946-me inatsissartut
grønlandsudvalgiåne åmalo 1949—50-
ime grønlnandskommissionime suli-
ssutigisimavdlugit.
naggatåtigut sivnissugssåka nivtar-
sautdluinarumavåka Kinersinermilo
erKaimaneKarKuvdlugit. sivnissugssa-
ma tåukua Kinigagssångortinivne pa-
tajaitsungortitdluinarpanga. — Kini-
gaujumavunga nålagkatut pinanga,
kisiåne Kinersissivnik kivfartussissug-
ssatut.
Peter Nielsen.
21