Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.09.1964, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 24.09.1964, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 104-at sisamångorneK 24. september 1964 Nr. 20 Færø-af talen fra 1959 ændret en lille smule Afstanden mellem grønlændernes og færingernes standpunkter om de sidstnævntes rettigheder i Grønland stadig meget store, blev det under- streget efter forhandlingerne. Knud Hertling Genvalg og nyvalg til folketinget ★ KinigaomigtOK KinigaorKårdlo folketingimut Nikolaj Rosing Valget til folketinget resulterede i, at Nikolaj Rosing blev genvalgt i sydkredsen, og Knud Hertling nyvalgt i nordkredsen. Valgets udfald var ingen overraskelse. De to kandidater, der nu skal repræsentere Grønland i folke- tinget, har været favoritter ved valget. Overraskelsen kom imidlertid fra Inuit-partiets side, hvis kandidat, Ulrik Rosing, mod forventning fik over halvt så mange stem- mer som Nikolaj Rosing. En anden overraskelse ved dette valg var, at stemme- procenten blev så lav som nogensinde. Kun 47 pct. af samtlige 17.000 stemmeberettigede i Grønland afgav deres stemme. Det er det sløjeste resultat, der hidtil har været ved folketingsvalg heroppe. Ved sidste valg til folketinget i 1960 var stemmeprocenten på 66. Både Nikolaj Rosing og Knud Hertling sejrede stort. I sydkredsen fik Nikolaj Rosing 3059 stemmer af kredsens 9857 stemmeberettigede. Hans modkandidat, Ulrik Rosing, fik 1599 stemmer. I nordkredsen fik storfavoritten Knud Hertling 2490 stemmer af kredsens 7381 stemmeberettige- de. Hans modkandidat, Peter Nielsen, fra Inuit-partiet, opnåede 855 stemmer. folketingimut KinersineK inerneKarpoK Kinersivingme kujatdlerme Nikolaj Rosing KinigaorKigdlime Kinersiving- milo avangnardlerme Knud Hertling KinigaorKårdlime. Kinersinerup inernera uivssumisitsingilaK, folketingimut Kinigaussut tåuko mardluk Kinersinigssame ajugaussug- ssatut ilimagineKarérsimangmata, uivssumisitsissordle tåssa Inuit-partiat. tåussuma Kinigagssangortitå Ulrik Rosing taineKarpoK Nikolaj Rosingimut taississut agfåi- nik. tamatumunåkut Kinersinerme uivssumisitsissoK avdla tåssa taisissut aitsåt taima ikigtigingmata. nunavtine Ki- nersisinautitaussut 17.000-ussut 47 pct-é taimågdlåt tai- ssiput. folketingimut nunavtine KinersissoKartalermatdle taississut aitsåt taima ikigtigaut Kinersisinaussunut na- lerKiutdlugit. kingugdlermik folketingimut Kinersinerme 1960-ime Kinersisinaussut 66 pct-é taisisimåput. Nikolaj Rosing Knud Hertlingilo ajugaorujugssuar- put. Kinersivingme kujatdlerme Nikolaj Rosing Kinersisi- nautitaussut 9857-ussut ilaisa 3059 taivåt. unangmerdler- tå Ulrik Rosing 1599-init taineKarpoK. Kinersivingme a- vangnardlerme ilimagineKardluartOK Knud Hertling 2490- init taineKarpoK Kinersisinautitaussut 7381-ussut akornå- ne. unangmigdlertå Peter Nielsen, Inuit-partiåningSnér- sok 855-init taineKarpoK. 1959-ime savalingmiormiunut isumaKatigissut avdlånguiårpoK kalåtdlit savalingmiormiutdlo tainenartut kingugdlit Kalåtdlit- nunane pisinautitaunere pivdlugit isumait sule åssigingeKissut isumaKatigingniarnerit kingorna ersseridgsarneKartoK. Landsrådets forhandlinger med den færøske delegation startede mandag den 14. og sluttede lørdag den 19. september med en fælleserklæring, der blev underskrevet henholdsvis af lagmand Hakon Djurhuus og af lands- rådets formand, landshøvding N. O. Christensen. Fælleserklæringen har følgende ordlyd: X overensstemmelse med den i 1959 indgåede aftale mellem Grønlands Landsråd og repræsentanter for Fær- øernes Landsstyre om vilkårene for færøske fiskeres adgang til at drive fiskeri på det grønlandske søterrito- rium og til at etablere landstationer til behandling af fisken, har spørgsmålet om en revision af aftalen været gen- stand for forhandling mellem parterne i Godthåb i september måned 1964. Under disse forhandlinger har der fra færøsk side principielt været ud- trykt ønske om, at færinger som en følge af Færøernes og Grønlands rigs- fællesskab med Danmark opnår ret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri og tilvirkning af fisk og fiskeprodukter på det grønlandske søterritorium og i de indre grønlandske farvande samt på land i Grønland på samme måde, som grønlandske fiskere har ret til at drive fiskeri ved Færøerne, d.v.s. uden at der stilles krav om fast bopæl i Grønland eller fastsættes andre vil- kår bortset fra generelle frednings- bestemmelser o. lign. Fra grønlandsk side er det herover- for fremført, at det grønlandske sam- funds udvikling endnu ikke har nået et sådant stade, at tiden er moden til, at der gives adgang for en sådan fri erhvervsudøvelse, hvilket standpunkt den færøske delegation har taget til efterretning. Landsrådet har fra sin side ytret ønske om, at færøsk fiskeri fra de ved aftalen af 1959 omhandlede landsta- stioner bringes til ophør, og har i stedet tilbudt med visse forbehold at åbne de indre grønlandske farvande for færinger, der indhandler deres fangst til grønlandske anlæg, navnlig industrianlæggene i NarssaK, Godthåb, Sukkertoppen og Holsteinsborg. Den færøske delegation har her- overfor gjort gældende, at de økono- miske forudsætninger for et sådant samfiskeri endnu ikke er til stede. Dette standpunkt har landsrådet taget til efterretning. Parterne er herefter enedes om at forlænge aftalen af 1959 med følgende ændringer og tilføjelser: 1. Der indrømmes færøske fiskere ad- gang til at oprette en landstation i området ved Skjoldungen i Øst- grønland. Som følge heraf bortfal- der 1959-aftalens pkt. 7), 2. a. og b. Aftalen herom kan — uanset be- stemmelserne nedenfor i pkt. 2. — tidligst opsiges med 3 års varsel til udløb med udgangen af året 1975. 2. 1959-aftalen udløber med udgangen af året 1970. Fra og med sommeren 1967 har hver af parterne ret til at begære nye forhandlinger op- taget. Efter anmodning fra de lo.kale myn- digheder har landsrådet gjort op- mærksom på, at det fiskeri, som fore- går fra landstationen Kangerdluk på Eggertsø, praktiseres udover de fast- lagte grænser. Landstyret vil på den- ne foranledning indskærpe de gæl- dende regler over for fiskerne. Landsrådet giver udtryk for, at rå- det lægger vægt på, at færøske fi- (Fortsættes side 3) savalingmiormiut autdlartitåinik landsrådip isumaKateKarniarnera atausingornerme septemberip 14- dne autdlartitoK arfiningornerme 19-dne naggatårneuarpoic atautsi- mut nalunaerumik lagmand Ha- kon Djurhuusimit landsrådivdlo sujuligtaissuanit, landshøvding N. O. Christensenimit atsiorneKartu- mik sarKilmiussaKarnikut. ataut- simut nalunaerut ima OKauserta- KarpoK: savalingmiormiut aulisartuisa Ka- låtdlit-nunåta imartaine aulisarsinau- titaunigssåne amalo aulisagartanik suliaringnigtarfigssanik nuname sta- tioneKarsinautitaunigssåne namagsi- ssagssatut piumassarissat pivdlugit Kalåtdlit-nunåta landsrådiata Sava- lingmiormiutdlo landsstyriata aut- dlartitaisa akornåne 1959-ime isuma- Katigissutausimassut nåpertordlugit isumaKatiglssutit avdlångortineKarsi- naunerånik aperaut isumaKatigissu- teKarsimassut pineKartut akornåne Nungme septemberip Kåumatåne 1964 OKaloKatigissutigineKarsimavoK. oKaloKatigingnerne tåukunane sa- valingmiormiut tungånit piumassari- niagkatut sujugdlertut kigsautigine- KarsimavoK Savalingmiut Kalåtdlit- nunåtalo mardluvdlutik Danmarkip nålagauvfianut atanerisa kinguneri- ssanik savalingmiormiut pisinautme- Késassut imane Kalåtdlit-nunåta o- KausigssaKarfigissaine, Kalåtdlit-nu- nåta imartaine ilordlerne Kalåtdlit- nunåtalo nunatåne inutigssarsiutiga- lugo aulisarsinaunigssamut amalo au- lisagkat aulisagkanitdlo pigssarsiat niorKUtigssiarisinaunigssånut, kalåt- dlit aulisartuisa Savalingmiut erKåne pisinautitaunerata taimaencatånik, tåssa imåipoK taimailiorsmautineKå- sassut Kalåtdlit-nunåne aulajangersu- mik nunaaavingnigssaK piumassari- nago erKigsisimatitsinigssamigdlo ma- ligtarissagssat taimaerKataitdlo tama- nut atortussut pingikåine avdlanik kigdlilersuinertaicångitsumik. tamatumunga akissutitut kalåtdlit tungånit OKautigineKarpoK kalåtdlit inoKatigit akornåne ineriartorneK su- le ima sujuartigisimångitsoK taine- Kartututdle kigdlilersugåungitsumik inutigssarsiumik ingerdlåssaKarsinau- nigssamut akuerssårnigssamut pivfig- ssaK sule nagdliusimanane, isumardlo tamåna savalingmiormiut OKaloKati- gingnigkiartortitåinit tusautigssatut tiguneKarpoK. landsrådip tungånit kigsautiginar- titdlugo OKautigineKarpoK 1959-ime isumaKatigissutitigut nuname stationit pineKartut atorungnaersineKåsassut, tåukunungalo taorsiutdlugit Kalåt- dlit-nunåta imartai ilordlit savaling- miormiunut pissamingnik kalåtdlit tunissagssiorfinut, pingårtumik Nar- ssame, Nungme, Manitsume Sisimiu- nilo sulivfigssuaKarfingnut, tunissi- ssarumassunut angmarumasimavai åssigingitsunik kigdligssaKartitsinar- dlune. savalingmiormiut OKaloKatigingnig- kiartortitaisa tamatumunga tungatit- dlugo erssersiniarsimavåt taimatut aulisaKatigingnigssamut aningaussar- siornikut tungavigssausinaussut sule nagdliusimångingmata. taimatut isu- maKarnerat landsrådip tusautigssami- sut tigusimavå. tamatumalo kingorna OKaloKatigig- tut isumaKatigissutigåt 1959-ime isu- maKatigissutausimassut atortunigssåt sivitsorniardlugo måkuninga avdlå- nguteicartitdlugit ilåssuteKartitdlugit- dlo: 1. savalingmiormiut aulisartue akue- rineKarput Tunume Skjoldungenip erKåne nuname stationiliornigssa- mut. tamatuma kingunerissånik 1959-ime isumaKatigissutine ingm. 7), 2. a. ama b. atorungnaerput. ta- matuminga isumaKatigissut tåuna — matuma kinguliane aulajanger- sagkat ingm. 2-mItut nautsorssuti- ginagit — ukiunik pingasunik piv- figssaKartitsivdlune atorungnaersi- neKarsinåuput. piårnerpåmik ukiup 1975-ip nånerane. 2. 1959-ime isumaKatiglssutit ato- rungnåisåput ukiup 1970-ip nåne- rane. 1967-ip aussauneranit isuma- KatigissuteKarsimassut ardlåtdlunit pisinautitauvoK nutåmik OKaloKati- gingnerKigkumanigssamut. kalåtdlit pissortaisa KinuteKarnera- tigut landsrådip uparuartorsimavå Nunap isuata Kanigtuanitume Eggers- øme Kangerdlungme nuname statione autdlararfigalugo aulisarneK kigdlig- ssarititaussut akimordlugit ingerdlå- neKartartoK. tamåna pissutigalugo landsstyrip aulisartortamingnut ma- leruarKUssat atortussut erssendgsaru- mavai. landsrådip erssersiniarpå pingårti- kine savalingmiormiut aulisartue ka- låtdlit tunissagssiorfinut tunississar- tut Kalåtdlit-nunåta imartaine ilor- dlerne aulisarsinautitaunigssap tu- ngåtigut sapingisamik angnertunerpå- mik nuname najugaKavigsunut nali- gititautiniarneKåsassut. taimåitordle (Fortsættes side 3) Brylluppet i Athen-ime katineK Fredag den 18. september blev prinsesse Anne-Marie og kong Konstantin viet i Athens domkirke under over- værelse af ca. 500 særligt indbudte gæster. Efter vielsen, der varede mindre end en halv times tid, blev der af- fyret 101 kanonskud fra det højeste punkt i Athen. Sam- tidig begyndte kirkeklokkerne overalt i Grækenland at kime, og skibene i de græske farvande hyldede kong Konstantin og dronning Anna-Maria med kanonsalutter og tågehorn. Her er den nærmeste familie fotograferet på slottet. I forreste række fra venstre ses det danske konge- par, brudeparret, dronning Frederika, kong Gustaf Adolf og prins Philips mor, prinsesse Alice. tatdlimångornerme septemberip 18-åne prinsesse Anne- Marie ktingilo Konstantin Athenip onalugfissårssuane ka- tiput ingmikut Kaernussat 500 migssiliortut nålagianatau- neråne. katinerup nal. ak. nerna inortumik sivisussusig- dlip kingorna Athenip nagtorngisa portunerssånit 101- riardlune KamutiligtartOKarpoK Grækerit-nunånilo OKa- lugfit tamarmik sujarne sujanilerdlutik. umiarssuit Græ- kerit-nunåta imartainitut klinge Konstantin nulialo Anna- Maria atarniniardlugit namutiligtarput pujortitdlugulo sig- gartautigissartagkamingnik siggartardlutik. ilanutarit na- nigissaringnerussut igdlussårssuarme åssilisfsimassut. sagdliuput såmerdliuvdlutik kungerput nulia, katernåt, dronning Frederika, kunge Gustaf Adolf prins Philipivdlo arnå prinsesse Alice.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.