Atuagagdliutit - 24.09.1964, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 104-at
sisamångorneK 24. september 1964
Nr. 20
Færø-af talen fra 1959
ændret en lille smule
Afstanden mellem grønlændernes og færingernes standpunkter om de
sidstnævntes rettigheder i Grønland stadig meget store, blev det under-
streget efter forhandlingerne.
Knud Hertling
Genvalg og
nyvalg
til folketinget
★
KinigaomigtOK
KinigaorKårdlo
folketingimut
Nikolaj Rosing
Valget til folketinget resulterede i, at Nikolaj Rosing
blev genvalgt i sydkredsen, og Knud Hertling nyvalgt i
nordkredsen. Valgets udfald var ingen overraskelse. De
to kandidater, der nu skal repræsentere Grønland i folke-
tinget, har været favoritter ved valget. Overraskelsen
kom imidlertid fra Inuit-partiets side, hvis kandidat, Ulrik
Rosing, mod forventning fik over halvt så mange stem-
mer som Nikolaj Rosing.
En anden overraskelse ved dette valg var, at stemme-
procenten blev så lav som nogensinde. Kun 47 pct. af
samtlige 17.000 stemmeberettigede i Grønland afgav deres
stemme. Det er det sløjeste resultat, der hidtil har været
ved folketingsvalg heroppe. Ved sidste valg til folketinget
i 1960 var stemmeprocenten på 66.
Både Nikolaj Rosing og Knud Hertling sejrede stort. I
sydkredsen fik Nikolaj Rosing 3059 stemmer af kredsens
9857 stemmeberettigede. Hans modkandidat, Ulrik Rosing,
fik 1599 stemmer. I nordkredsen fik storfavoritten Knud
Hertling 2490 stemmer af kredsens 7381 stemmeberettige-
de. Hans modkandidat, Peter Nielsen, fra Inuit-partiet,
opnåede 855 stemmer.
folketingimut KinersineK inerneKarpoK Kinersivingme
kujatdlerme Nikolaj Rosing KinigaorKigdlime Kinersiving-
milo avangnardlerme Knud Hertling KinigaorKårdlime.
Kinersinerup inernera uivssumisitsingilaK, folketingimut
Kinigaussut tåuko mardluk Kinersinigssame ajugaussug-
ssatut ilimagineKarérsimangmata, uivssumisitsissordle
tåssa Inuit-partiat. tåussuma Kinigagssangortitå Ulrik
Rosing taineKarpoK Nikolaj Rosingimut taississut agfåi-
nik.
tamatumunåkut Kinersinerme uivssumisitsissoK avdla
tåssa taisissut aitsåt taima ikigtigingmata. nunavtine Ki-
nersisinautitaussut 17.000-ussut 47 pct-é taimågdlåt tai-
ssiput. folketingimut nunavtine KinersissoKartalermatdle
taississut aitsåt taima ikigtigaut Kinersisinaussunut na-
lerKiutdlugit. kingugdlermik folketingimut Kinersinerme
1960-ime Kinersisinaussut 66 pct-é taisisimåput.
Nikolaj Rosing Knud Hertlingilo ajugaorujugssuar-
put. Kinersivingme kujatdlerme Nikolaj Rosing Kinersisi-
nautitaussut 9857-ussut ilaisa 3059 taivåt. unangmerdler-
tå Ulrik Rosing 1599-init taineKarpoK. Kinersivingme a-
vangnardlerme ilimagineKardluartOK Knud Hertling 2490-
init taineKarpoK Kinersisinautitaussut 7381-ussut akornå-
ne. unangmigdlertå Peter Nielsen, Inuit-partiåningSnér-
sok 855-init taineKarpoK.
1959-ime savalingmiormiunut
isumaKatigissut avdlånguiårpoK
kalåtdlit savalingmiormiutdlo tainenartut kingugdlit Kalåtdlit-
nunane pisinautitaunere pivdlugit isumait sule åssigingeKissut
isumaKatigingniarnerit kingorna ersseridgsarneKartoK.
Landsrådets forhandlinger med den
færøske delegation startede mandag
den 14. og sluttede lørdag den 19.
september med en fælleserklæring,
der blev underskrevet henholdsvis af
lagmand Hakon Djurhuus og af lands-
rådets formand, landshøvding N. O.
Christensen.
Fælleserklæringen har følgende
ordlyd:
X overensstemmelse med den i 1959
indgåede aftale mellem Grønlands
Landsråd og repræsentanter for Fær-
øernes Landsstyre om vilkårene for
færøske fiskeres adgang til at drive
fiskeri på det grønlandske søterrito-
rium og til at etablere landstationer til
behandling af fisken, har spørgsmålet
om en revision af aftalen været gen-
stand for forhandling mellem parterne
i Godthåb i september måned 1964.
Under disse forhandlinger har der
fra færøsk side principielt været ud-
trykt ønske om, at færinger som en
følge af Færøernes og Grønlands rigs-
fællesskab med Danmark opnår ret
til at drive erhvervsmæssigt fiskeri
og tilvirkning af fisk og fiskeprodukter
på det grønlandske søterritorium og
i de indre grønlandske farvande samt
på land i Grønland på samme måde,
som grønlandske fiskere har ret til
at drive fiskeri ved Færøerne, d.v.s.
uden at der stilles krav om fast bopæl
i Grønland eller fastsættes andre vil-
kår bortset fra generelle frednings-
bestemmelser o. lign.
Fra grønlandsk side er det herover-
for fremført, at det grønlandske sam-
funds udvikling endnu ikke har nået
et sådant stade, at tiden er moden til,
at der gives adgang for en sådan fri
erhvervsudøvelse, hvilket standpunkt
den færøske delegation har taget til
efterretning.
Landsrådet har fra sin side ytret
ønske om, at færøsk fiskeri fra de ved
aftalen af 1959 omhandlede landsta-
stioner bringes til ophør, og har i
stedet tilbudt med visse forbehold at
åbne de indre grønlandske farvande
for færinger, der indhandler deres
fangst til grønlandske anlæg, navnlig
industrianlæggene i NarssaK, Godthåb,
Sukkertoppen og Holsteinsborg.
Den færøske delegation har her-
overfor gjort gældende, at de økono-
miske forudsætninger for et sådant
samfiskeri endnu ikke er til stede.
Dette standpunkt har landsrådet taget
til efterretning.
Parterne er herefter enedes om at
forlænge aftalen af 1959 med følgende
ændringer og tilføjelser:
1. Der indrømmes færøske fiskere ad-
gang til at oprette en landstation i
området ved Skjoldungen i Øst-
grønland. Som følge heraf bortfal-
der 1959-aftalens pkt. 7), 2. a. og b.
Aftalen herom kan — uanset be-
stemmelserne nedenfor i pkt. 2. —
tidligst opsiges med 3 års varsel til
udløb med udgangen af året 1975.
2. 1959-aftalen udløber med udgangen
af året 1970. Fra og med sommeren
1967 har hver af parterne ret til
at begære nye forhandlinger op-
taget.
Efter anmodning fra de lo.kale myn-
digheder har landsrådet gjort op-
mærksom på, at det fiskeri, som fore-
går fra landstationen Kangerdluk på
Eggertsø, praktiseres udover de fast-
lagte grænser. Landstyret vil på den-
ne foranledning indskærpe de gæl-
dende regler over for fiskerne.
Landsrådet giver udtryk for, at rå-
det lægger vægt på, at færøske fi-
(Fortsættes side 3)
savalingmiormiut autdlartitåinik
landsrådip isumaKateKarniarnera
atausingornerme septemberip 14-
dne autdlartitoK arfiningornerme
19-dne naggatårneuarpoic atautsi-
mut nalunaerumik lagmand Ha-
kon Djurhuusimit landsrådivdlo
sujuligtaissuanit, landshøvding N.
O. Christensenimit atsiorneKartu-
mik sarKilmiussaKarnikut. ataut-
simut nalunaerut ima OKauserta-
KarpoK:
savalingmiormiut aulisartuisa Ka-
låtdlit-nunåta imartaine aulisarsinau-
titaunigssåne amalo aulisagartanik
suliaringnigtarfigssanik nuname sta-
tioneKarsinautitaunigssåne namagsi-
ssagssatut piumassarissat pivdlugit
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata Sava-
lingmiormiutdlo landsstyriata aut-
dlartitaisa akornåne 1959-ime isuma-
Katigissutausimassut nåpertordlugit
isumaKatiglssutit avdlångortineKarsi-
naunerånik aperaut isumaKatigissu-
teKarsimassut pineKartut akornåne
Nungme septemberip Kåumatåne 1964
OKaloKatigissutigineKarsimavoK.
oKaloKatigingnerne tåukunane sa-
valingmiormiut tungånit piumassari-
niagkatut sujugdlertut kigsautigine-
KarsimavoK Savalingmiut Kalåtdlit-
nunåtalo mardluvdlutik Danmarkip
nålagauvfianut atanerisa kinguneri-
ssanik savalingmiormiut pisinautme-
Késassut imane Kalåtdlit-nunåta o-
KausigssaKarfigissaine, Kalåtdlit-nu-
nåta imartaine ilordlerne Kalåtdlit-
nunåtalo nunatåne inutigssarsiutiga-
lugo aulisarsinaunigssamut amalo au-
lisagkat aulisagkanitdlo pigssarsiat
niorKUtigssiarisinaunigssånut, kalåt-
dlit aulisartuisa Savalingmiut erKåne
pisinautitaunerata taimaencatånik,
tåssa imåipoK taimailiorsmautineKå-
sassut Kalåtdlit-nunåne aulajangersu-
mik nunaaavingnigssaK piumassari-
nago erKigsisimatitsinigssamigdlo ma-
ligtarissagssat taimaerKataitdlo tama-
nut atortussut pingikåine avdlanik
kigdlilersuinertaicångitsumik.
tamatumunga akissutitut kalåtdlit
tungånit OKautigineKarpoK kalåtdlit
inoKatigit akornåne ineriartorneK su-
le ima sujuartigisimångitsoK taine-
Kartututdle kigdlilersugåungitsumik
inutigssarsiumik ingerdlåssaKarsinau-
nigssamut akuerssårnigssamut pivfig-
ssaK sule nagdliusimanane, isumardlo
tamåna savalingmiormiut OKaloKati-
gingnigkiartortitåinit tusautigssatut
tiguneKarpoK.
landsrådip tungånit kigsautiginar-
titdlugo OKautigineKarpoK 1959-ime
isumaKatigissutitigut nuname stationit
pineKartut atorungnaersineKåsassut,
tåukunungalo taorsiutdlugit Kalåt-
dlit-nunåta imartai ilordlit savaling-
miormiunut pissamingnik kalåtdlit
tunissagssiorfinut, pingårtumik Nar-
ssame, Nungme, Manitsume Sisimiu-
nilo sulivfigssuaKarfingnut, tunissi-
ssarumassunut angmarumasimavai
åssigingitsunik kigdligssaKartitsinar-
dlune.
savalingmiormiut OKaloKatigingnig-
kiartortitaisa tamatumunga tungatit-
dlugo erssersiniarsimavåt taimatut
aulisaKatigingnigssamut aningaussar-
siornikut tungavigssausinaussut sule
nagdliusimångingmata. taimatut isu-
maKarnerat landsrådip tusautigssami-
sut tigusimavå.
tamatumalo kingorna OKaloKatigig-
tut isumaKatigissutigåt 1959-ime isu-
maKatigissutausimassut atortunigssåt
sivitsorniardlugo måkuninga avdlå-
nguteicartitdlugit ilåssuteKartitdlugit-
dlo:
1. savalingmiormiut aulisartue akue-
rineKarput Tunume Skjoldungenip
erKåne nuname stationiliornigssa-
mut. tamatuma kingunerissånik
1959-ime isumaKatigissutine ingm.
7), 2. a. ama b. atorungnaerput. ta-
matuminga isumaKatigissut tåuna
— matuma kinguliane aulajanger-
sagkat ingm. 2-mItut nautsorssuti-
ginagit — ukiunik pingasunik piv-
figssaKartitsivdlune atorungnaersi-
neKarsinåuput. piårnerpåmik ukiup
1975-ip nånerane.
2. 1959-ime isumaKatiglssutit ato-
rungnåisåput ukiup 1970-ip nåne-
rane. 1967-ip aussauneranit isuma-
KatigissuteKarsimassut ardlåtdlunit
pisinautitauvoK nutåmik OKaloKati-
gingnerKigkumanigssamut.
kalåtdlit pissortaisa KinuteKarnera-
tigut landsrådip uparuartorsimavå
Nunap isuata Kanigtuanitume Eggers-
øme Kangerdlungme nuname statione
autdlararfigalugo aulisarneK kigdlig-
ssarititaussut akimordlugit ingerdlå-
neKartartoK. tamåna pissutigalugo
landsstyrip aulisartortamingnut ma-
leruarKUssat atortussut erssendgsaru-
mavai.
landsrådip erssersiniarpå pingårti-
kine savalingmiormiut aulisartue ka-
låtdlit tunissagssiorfinut tunississar-
tut Kalåtdlit-nunåta imartaine ilor-
dlerne aulisarsinautitaunigssap tu-
ngåtigut sapingisamik angnertunerpå-
mik nuname najugaKavigsunut nali-
gititautiniarneKåsassut. taimåitordle
(Fortsættes side 3)
Brylluppet i Athen-ime katineK
Fredag den 18. september blev prinsesse Anne-Marie og
kong Konstantin viet i Athens domkirke under over-
værelse af ca. 500 særligt indbudte gæster. Efter vielsen,
der varede mindre end en halv times tid, blev der af-
fyret 101 kanonskud fra det højeste punkt i Athen. Sam-
tidig begyndte kirkeklokkerne overalt i Grækenland at
kime, og skibene i de græske farvande hyldede kong
Konstantin og dronning Anna-Maria med kanonsalutter
og tågehorn. Her er den nærmeste familie fotograferet på
slottet. I forreste række fra venstre ses det danske konge-
par, brudeparret, dronning Frederika, kong Gustaf Adolf
og prins Philips mor, prinsesse Alice.
tatdlimångornerme septemberip 18-åne prinsesse Anne-
Marie ktingilo Konstantin Athenip onalugfissårssuane ka-
tiput ingmikut Kaernussat 500 migssiliortut nålagianatau-
neråne. katinerup nal. ak. nerna inortumik sivisussusig-
dlip kingorna Athenip nagtorngisa portunerssånit 101-
riardlune KamutiligtartOKarpoK Grækerit-nunånilo OKa-
lugfit tamarmik sujarne sujanilerdlutik. umiarssuit Græ-
kerit-nunåta imartainitut klinge Konstantin nulialo Anna-
Maria atarniniardlugit namutiligtarput pujortitdlugulo sig-
gartautigissartagkamingnik siggartardlutik. ilanutarit na-
nigissaringnerussut igdlussårssuarme åssilisfsimassut.
sagdliuput såmerdliuvdlutik kungerput nulia, katernåt,
dronning Frederika, kunge Gustaf Adolf prins Philipivdlo
arnå prinsesse Alice.