Atuagagdliutit - 24.09.1964, Blaðsíða 6

Landsrådets
oplæg
til færinge-
for-
handlingerne
Landsrådet tager sit udgangs-
punkt i den målsætning for et
fremtidigt samarbejde med færin-
gerne, som er udtrykt under punkt
8 i den mellem Grønlands Lands-
råd og den færøske forhandlings-
delegation i 1959 indgåede fiskeri-
aftale.
Målet var herefter, efterhånden
som de tekniske og økonomiske
forudsætninger blev tilvejebragt,
at søge gennemført et storfiskeri
ved Grønlands kyst gennem et
samarbejde såvidt muligt med ba-
sis på grønlandsk grund, hvorved
Grønlands nærhed ved fiskerfore-
komsterne kunne udnyttes bedst
muligt.
Landsrådet er i overensstemmel-
se med en fremherskende opfattel-
se, også i Danmark, når det udtryk-
ker som sin mening, at den sted-
findende udvikling af erhvervsli-
vet i berettiget varetagelse af den
lokale befolknings særlige tarv
fortsat en tid må ske i ly af er-
hvervslovens beskyttelsesbestem-
melser, hvorefter der stilles bo-
pælskrav for udøvere af erhverv
i og ved Grønland.
Landsrådet er imidlertid også af
den opfattelse, at den siden 1959
skete udvikling i opbygningen af
en fiskeindustri nu muliggør, at
den i 1959 fastlagte målsætning i
vid udstrækning kan realiseres.
Der tænkes herved i første række
på tilstedeværelsen af moderne fa-
briksanlæg i NarssaK, Godthåb,
Sukkertoppen og Holsteinsborg.
Landsrådet vil med dette ud-
gangspunkt under forhandlingerne
med den færøske delegation se
det som sit mål at indgå en af-
tale, hvorefter de indre grønland-
ske farvande åbnes for fiskeri fra
færøske både under iagttagelse af
nedenanførte vilkår og begræns-
ninger:
Som en afgørende begrænsning i
det angivne oplæg finder lands-
rådet, at udvidelse af de på aftalen
af 1952 baserede fiskerirettigheder
kun kan ske, forsåvidt og i det
omfang fiskeritilladelse gives til
færøske fartøjer på grundlag af
disses tilbud om indhandling af
fangsterne til grønlandske anlæg.
Fangsten af rejer samt sæl og
andre havpattedyr skal være und-
taget for ordningen. Endvidere kan
der blive tale om enkelte område-
begrænsninger for at beskytte sæl-
forekomsterne. Faststående fiske-
redskaber må ikke finde anvendel-
se i de grønlandske farvande. Yder-
ligere kan der blive tale om at fast-
lægge sæson- eller områdebe-
grænsninger for anvendelsen af
visse fiskeredskaber, ligesom der
tages forbehold med hensyn til an-
vendelsen af nyopfundne redska-
ber, som kunne anses for skadelige
for fiskeriet og fangsten.
Landsrådet finder i den angivne
mulighed for at etablere et sam-
fiskeri til grønlandske anlæg, at
forudsætningerne for opretholdel-
sen af de ved aftalen af 1959 etab-
lerede landstationer — i overens-
stemmelse med aftalens principi-
elle udtalelser — ikke længere er til
stede. I landsrådets forhandlings-
oplæg indgår derfor, at retten til
landstationer på Vestgrønlands
kyst skal bringes til ophør. Lands-
rådet anlægger tilsvarende syns-
punkter på moderskibe, som er op-
ankrede i grønlandske farvande.
Færingernes
oplæg
til for-
handlingerne
På den færøske delegations veg
ne vil jeg takke det grønlandske
landsråd og rigsdagsmyndigheder-
ne for, at vi har fået lejlighed til
endnu en gang sagligt at drøfte det
åbne spørgsmål, der står os imel-
lem, vedrørende erhvervsmæssigt
fiskeri og tilvirkning af fisk i denne
del af det område, vor rigsborger-
ret skulle give os arbejdsmæssig
adgang til.
Siden 1909 har vi færinger for-
søgt fiskeri ved Grønland og har
fisket i disse farvande uafbrudt i
ca. 40 år med undtagelse af det
tidsrum, sidste verdenskrig forhin-
drede frit erhverv og sejlads på
og over de store have.
Forholdet mellem os og jer grøn-
lændere er i disse år blevet bedre
og bedre. Vi er kommet hinanden
nærmere og har lært at forstå og
respektere hinanden.
I dag arbejder mange færinger
her i Grønland og ligeledes mange
grønlændere på Færøerne og om
bord på vore fiskeskibe, ikke alene
i disse farvande, men også på fi-
skefelter, der ligger rundt om vore
egne øer og helt ovre ved New
Foundland. Det bør også ved denne
lejlighed nævnes, at vi ved blodets
bånd nu er knyttet nærmere hin-
anden, end tilfældet har været før.
Har der været grund for uover-
ensstemmelser i svundne år, som
uoverlagte eller ubetænksomme
handlinger fra vor side har givet
berettiget anledning til, beklager vi
disse og håber, at det gode for-
hold, som nu er os imellem, er det
bedste bevis for, at vi er ved at
finde frem til den sti, der kan føre
os ind i en erhvervsmæssig god
fremtid.
Naturen skabte jer grønlændere
og os færinger til to fangstfolk,
så i vuggegave skulle vi have fået
visse forudsætninger for at forstå
hinanden. Også ydre forhold har
gjort, at vi hundreder af år har
befundet os inden for samme rigs-
fællesskab, og det gør vi endnu den
dag i dag.
Men udviklingens hjul løber hur-
tigt rundt idisse tider, og den erfa-
ring, vi har høstet efter årelangt ar-
bejde som fangstfolk på de store
have, står til jeres rådighed. Det
er det værdifuldeste lod, vi efter
vor mening kan lægge i samarbej-
dets vægtskål.
I 1959 var en færøsk delegation
sammen med departementschefen
i det danske statsministerium her
i Godthåb og forhandlede med da-
værende landsråd, om en fiskeri-
aftale, og der var dengang enighed
om, at forhandlingerne skulle gen-
optages i 1964.
Dette er den direkte årsag til,
at vi nu er her igen. Vi håber, at
vi kan få lejlighed til at have det
grønlandske landsråd som vore
gæster på Færøerne, før vi kommer
her næste gang.
Vore ønsker denne gang dækker
det samme principielle standpunkt,
som vi over for rigsmyndighederne
og det grønlandske landsråd har
gjort opmærksom på mange gange
før:
At overenskomsten af 1959 æn-
dres således, at færinger opnår de
samme ubegrænsede fiskerirettig-
heder ved Grønland som grønlæn-
dere og andre danske statsborgere
er i besiddelse af ved Færøerne,
således at forstå, at færinger opnår
generel tilladelse til at drive er-
hvervsmæssigt fiskeri og tilvirk-
ning af fisk og fiskeprodukter in-
den for den ydre grænselinie samt
i indre territorialt farvand og på det
grønlandske landterritorium, uden
at der stilles krav om fast bopæl i
Grønland og uden andre vilkår af
nogen art, bortset fra de generelle
også for fastboende gældende be-
stemmelser om forbud mod fiskeri
på visse beskyttede områder, om
forbud mod benyttelse af visse
fangst- og fiskerimetoder samt reg-
ler om begrænsning med hensyn til,
hvilke dyr og fisk. der må fanges,
jfr. i denne forbindelse bestemmel-
serne i bekendtgørelse nr. 192 af
27. maj 1963 om erhvervsmæssig
fangst, fiskeri og jagt i Grønland.
Vi håber, at dette må blive opfat-
tet og forstået som en naturlig og
rimelig konsekvens af vort rigs-
fællesskab, og vi bygger vore for-
håbninger på den gode forståelse
og det gode samarbejde, som nu er
mellem vore to folk.
Skulle det imidlertid vise sig, at
vore forhåbninger har været for
optimistiske, og at man af særlige
grunde endnu ikke ser sig i stand
til at gennemføre vort principale
ønske, skal vi henstille, at forhand-
lingerne føres på grundlag af en
videreførelse og forlængelse af
overenskomsten af 1959.
Vi takker det grønlandske folk
for den venlighed, der er blevet vist
os færinger her i Grønland i de år, vi
har været i forbindelse med hinan-
den, og retter vor tak til det grøn-
landske landsråd, som vi beder
modtage denne lille gave fra os:
bogen Færøerne i to bind, der skil-
drer vor historie og kulturelle liv,
og denne lille afbildning i sten af
et færøsk skib, der er af samme
type som de skibe, der førte fær-
øske fiskere over havet til Grøn-
land for 55 år siden.
SPAR
arbejde

F»«B
®
penge
%

•m,*

SIPÅKIT
pivfigssaK,
suliagssa«
aningau-
ssatdlo
HEMPELIp pujortulerSrssuarnut xalipautigssIS — xalipautigssiax nutårdluinax pujortulérarssuang-
nut xalipautigssat — iluanut avatånufdlo fmap kigdiingata Kulånuf.
HEMPELIp pujortulérarssuarnut xallpautigssiS paniassuvox farnukuminardlune, kussanartumik
xivdlernexardlune, piunerfoxalune, aungnerfoxalune — taimåitumigdlo ilevxårnartorujugssuv-
dlune. tuninexartarpox 1, 5 åma 10 literingordlugo portugauvdlune uko xalipauligalugit, xaxor-
fox, i'mungassox, xassertox, tungujorfox, tungujorfox-xaxorfox, xorsuk, augpalugtox, tarrajug-
tox, xernertox.
piniaruk Hempelip pujorfulérarssuarnut Kalipaufigssiå tugdliane puj'oriulérxaf xalipangnialerugko
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut
6