Atuagagdliutit - 24.09.1964, Blaðsíða 18

V. 50 P - 3002
mana
ernorniaissaHsaugut
\/A LOTTER
betaler sig. l
igen og '9en
akigssarsiagj
VALOTTERl pi
akiiersinauvoK.
gauneK-ajornar
pCiisa tunuåne
d\o put \luinip»-
| erKuiniaKataur
VALO ipérutit
den enestående
N ESCAFÉ
Grønlands vareomsætning i 1963
I 1963 har der i Grønland været en indførsel på 176 mili. kr. og en ud-
førsel på 76 miil. kr. De tilsvarende tal for 1962 var henholdsvis 154 miil.
og 62 miil. kr.
Af kontorchef C. GERLACH NIELSEN, KGH
Når man i mange år har givet sig af
med at indføre varer til Grønland, og
dag for dag har set varerne passere
forbi sig, af og til kun i form af tal
på et papir, men ofte i form af lange
rækker af vogne, der skal aflevere
mel, sukker, træ og cement, diesel-
motorer til elektricitetsværkerne og
øl — for ikke at forglemme det sidste
— til forsendelse til Grønland, opstår
der en forestilling om, hvor stor vare-
indførslen er og hvilke varer, der sær-
ligt præger den. Alligevel imødeser
man altid med spænding den total-
opgørelse, som Det Statistiske Depar-
tement hvert år offentliggør derom,
og hvori man kan finde bekræftelse
— eller afkræftelse — af de tanker,
man gjorde sig, medens man så varer-
ne passere forbi.
For året 1963 foreligger opgørelsen
i det nyligt udsendte nr. 31 af Stati-
stiske Efterretninger, hvori Grønlands
vareomsætning med det øvrige Dan-
mark og udlandet — og heri også den
omsætning, der gøres af den private
handel og af Kryolit Selskabet — er
opgivet til en indførsel på 174 mili. kr.
og en udførsel på 76 mili. kr. Det er
store tal — de største i Grønlands
historie — og de er i de senere år
steget år for år. De tilsvarende tal
for 1962 var 154 mili. og 62 mili. kr.
Ved sammenligning af tallene for
indførsel og udførsel må man huske,
at indførselsværdien opgøres til vær-
dien cif Grønland, hvilket vil sige, at
der i det offentliggjorte tal indehol-
des de udgifter, som i form af fragt
og andre forsendelsesomkostninger er
påløbet for at bringe varerne til
Grønland, medens udførselsværdien
er angivet som den rene vareværdi,
forinden varerne har forladt grøn-
landsk havn.
GRØNLANDS „HANDELSBALANCE"
Alt i alt er Grønlands vareindførsel
dog væsentlig større end udførslen,
thi selv om fragt- og forsendelses-
omkostningerne, der i 1963 har beløbet
sig til ca. 22 mili. kr., fratrækkes i
indførselstallet, hvorved dette redu-
ceres til 152 mili. kr., forbliver det et
faktum, at indførslen i ren vareværdi
overstiger udførslen med 76 mili. kr.
Der er med andre ord underskud på
Grønlands „handelsbalance", og med
den odiøse klang, en negativ handels-
balance i vore dage har — ikke alene
i Danmark, men overalt i verden —
er det ikke unaturligt, at man spørger
sig selv, om dette er foruroligende?
I første række må svaret blive, at
selv om man kan tale om en grøn-
landsk handelsbalance, er det ikke i
den betydning og medførende valuta-
vanskeligheder over for udlandet, som
man i almindelighed tillægger en han-
delsbalances underskud. Grønlands
„valutagæld" til det øvrige Danmark
er et indenrigsk anliggende, der har
karakter af et mellemværende inden
for familien Danmark.
Dernæst må det siges, at alle ud-
viklingsområder, hvor der netop som
i Grønland foregår en radikal omlæg-
ning og udbygning af produktions-
apparatet — det, som man kalder
overgang til en industrialiseret sam-
fundsform — har negativ handels-
balance, så længe udbygningen står
på. Dette er ganske naturligt, for om-
lægning og udbygning kræver inve-
stering i maskiner og bygninger, i
havneanlæg, i en flåde af fiskeskibe
og i samfærdselsmidler. Alt sammen
noget, der kræver indførsel, fordi va-
rerne, der skal bruges dertil, kun
sjældent kan fremstilles inden for
områdets grænser. Samtidigt med den
erhvervsmæssige omstilling må følge
en udvikling på de sociale områder.
Til boliger, skoler og sygehuse skal
der også bruges byggematerialer, som
skal tilføres udefra.
Der kan således ikke være tvivl
om, at man i de kommende år under
virkeliggørelsen af de planer, som
Grønlandsudvalget af 1960 har frem-
sat for fremtidens Grønland, vil se
indførselsoverskud af betydelig stør-
relse — og måske større end det for
1963. Men når det store indførsels-
rush er overstået — og helst lidt før
— skulle man se resultater i form af
forøget produktion, og ikke mindst en
værdiforøget produktion, og dermed
en højere udførselsværdi, sådan at i
hvert fald en tilnærmelsesvis ligevægt
kan opnås mellem indførsel og ud-
førsel.
SAMMENLIGNING MED FÆRØERNE
For at drage nytte af et statistisk
talmateriale er det af betydning at
have andre tal at sammenligne med.
Man kan f. eks. betragte 1963-tallene
i sammenligning med tallene for de
år, der gik forud, eller man kan sam-
menligne tallene med tal fra lande,
hvis forhold mere eller mindre er
som ens egne. I vort tilfælde er det
ikke svært at finde noget at sammen-
ligne med, for i samme hefte af Sta-
tistiske Efterretninger offentliggøres
tallene for Færøernes ind- og udfør-
sel. Det er tilmed rimeligt at foretage
sammenligninger netop med Færøer-
ne, hvis natur ikke giver den grøn-
landske noget efter i karrighed, og
hvis befolkning ligesom den grønland-
ske i det store og hele er afhængig af,
hvad fangst og fiskeri kan bringe den.
Oven i købet lettes sammenligningen
af, at både Grønland og Færøerne i
1963 hver især havde en befolkning
på 36.000 mennesker.
For Færøernes vedkommende var
indførslen i 1963 138 miil. kr. og ud-
førslen 137 mili. kr. I 1962 var de til-
svarende tal 136 mili. og 126 miil. Det-
te viser, at Færøerne i modsætning
til Grønland „handelsbalancemæssigt"
hviler i sig selv, og det kan i og for
sig ikke undre.
Færøernes forholdsmæssigt store
udførsel skyldes, at det færøske pro-
duktionsapparat er udbygget i højere
grad end det grønlandske, der som
ovenfor nævnt netop i disse år under-
går en kraftig udbygning, der rent
øjeblikkeligt i Grønland tynger på
indførselssiden og først senere kan
ventes at give resultater på udfør-
selssiden.
Varegruppe for varegruppe at sam-
menligne den grønlandske udførsel
med den færøske er af mindre in-
teresse, fordi udførslen både i sin
størrelse og i sin sammensætning er
bestemt af naturgivne faktorer og
det forhåndenværende produktions-
apparats muligheder. Større interesse
knytter der sig til en sammenligning
varegrupperne imellem for indførs-
lens vedkommende, fordi den i højere
grad er viljebestemt.
INDFØRSLEN
Statistisk Departement opdeler ind-
førslen på 55 internationalt vedtagne
varegrupper. Det vil føre for vidt her
at nævne dem alle, men foreløbig vil
vi grovopdele dem i følgende tre
grupper:
Indførslen i 1963 til:
Grønland
Færøerne
Millioner kr. Procent Kr. pr. indbygger Millioner kr. Procent Kr. pr. | indbygger
1. Forbrugsvarer, d. v. s. varer, der som nærings- og nydel- sesmidler forbruges umid- delbart efter, at de er er- hvervet 49 28 1361 40 29 mi
2. Driftsmidler som kul, fly- dende brændsel og smøre- olier 18 10 500 11 8 306
3. Varer, der bruges over læn- gere tid, som beklædnings- artikler, møbler, råvarer til produktionen, maskiner, transportbidler og bygge- materialer 107 62 2972 87 63 2417
174 100 4833 138 100 3834
En sammenligning af de to lands-
deles tal i denne sammentrængte form
viser, at Grønland for alle tre vare-
grupper er mere afhængig af tilførsel
udefra end Færøerne, men at indførs-
lens procentmæssige fordeling på de
Tusindvis af Præm,er' AL0-Pak-
iende at spille er jrykt ^brikkerne finder
I - °9. d?i Sinde i pakken Køb Valo
De kan vinde 1 ær med!
i Spillepladen i dag og
bpineF,au
sattQsintUigpagssuitl
anganakaoK. - åma
maiigtuinardlumarmkju
£135=,
rit!
iwigtarpoK 1
Sunlight Fabrikkerne A/S
sSSSiNw
Prøv selv - smag forskellen
og bliv som tusinder andre
begejstret for IMY N ESCAFÉ
en vidunderlig smag ogfylde Sfcen herlig friskbrændt aroma
^ en virkelig stimulans -^simpelthen en bedre kaffe
VALO VASKER HELT RENT
18